Amocca

Vi holdt fødselsdag for manden d. 1. nov. og der var sørme også gæster til Karla i form af "kusine" Kaysa ... de hyggede sig de to

min Karla er kun 5 mdr og kan sagtens holde sig fra 8-13 og også længere end det hvis det er nødvendigt (hvilket det heldigvis sjældent er).... så det tror jeg da sagtens at jeres kan også

*fniiiis*

jeg tror du skal regne med minimum det dobbelte.... hvis du googler lidt kan man ihvertfald finde priser fra mellem 6.600 til 10.000 kr....

beagle hvalpe må simpelthen være de kæreste hvalpe i hunderiget

og endnu mere spild af penge eftersom hun ikke gider dem frolics som godbidder er af og til et hit herhjemme... men det er heller ikke altid damen gider dem... faktisk vil hun helst de hjemmelavede bidder, så der er nok ingen anden vej for mor her, end at få gang i ovnen :blink:

Olivers har været forbi med en levering hundefoder og godbidder... Fish bites :mums: crunchy bites :mums: politistav :mums: men training bites "tager på fis på mig mor? skulle det forestille en godbid? dem vil jeg da ikke spise" Nogen godbidder jeres synes er spild af tid?

Det fandt vi pgså lynhurtigt ud af her i huset hæhæ... og så er det jo bare superhyggeligt :blink:

vores indlæg krydsede vist lige hinanden

kan med glæde berette at der ikke var det mindste tegn på tøven da vi gik forbi stedet idag min lille hund er sej :5up:

jaja, jeg er helt ok, men man bliver jo chokeret og forskrækket og det er jo klart at hun har opdaget det - inden jeg gav mig til at lade som om heldigvis er der 3 indgange til parken, så vi kan sagtens tage en af de andre hvis hun ikke er tryg ved den der er lige overfor hvor vi bor.... Det skal dog siges, at efter leg med Simba gik vi sammen ud af denne indgang / udgang - alle 4 (Karla og jeg og Simba og hans ejer)... men om der kommer en reaktion idag ved stedet når vi er uden en anden hund er jo ikke til at sige... det må tiden vise og så må vi reagere derefter....

Da vi gik aftentur i går var vi vidne til en grim oplevelse... Vi havde netop krydset vejen og gået over fortovet på modsatte side ind i parken, da en bil kommer drønende, kører ind over fortovet og rammer en lygtepæl, som skraber og buler hele siden af bilen, føreren kører dog bare videre Var han kommet 30 sekunder tidligere havde han ramt os det giver selvfølgelig en voldsom larm og det at han kom lige bagefter vi havde stået der gjorde mig vældigt forskrækket og hunden også... Da jeg opdager hvor forskrækket hun er blevet sætter jeg mig ned og snakker med lys og glad stemme til hende om, at det var godt nok en høj lyd men det var slet ikke farligt og den slags... hun nægter dog at tage imod godbidder og sidder helt tæt op af mig... Jeg prøver at lokke hende med videre mens jeg taler glad om hvor dejligt der er i parken. Hun går da også med, men selv da hun får snoren af og givet fri går hun klæbet op af mit ben og kigger sig af og til bagud med ørerne lagt bagud... Kommer jeg to skridt foran hende løber hun hen og hopper op af mig... Jeg bliver ved med at snakke om parkens fortræffeligheder og forsøger at tilbyde hende godbidder som hun dog slet ikke vil tage imod Tilsidst forsøger jeg mig med at gå på legepladsen, som er indhegnet og som hun normalt betragter som "hendes domæne"... Men heller ikke her vil hun fise rundt og lege som hun plejer.... Jeg er helt på bar bund og ved ikke hvad jeg skal gøre for at få denne tur til at blive en god oplevelse, og ikke kun et traumatisk minde... Jeg går ud fra, at selvom jeg lod som om at alt var godt, så havde hun jo nået at opdage hvor bange jeg blev, så det var for sent at give mig til at sige at det ikke var farligt Tilsidst opgiver jeg og vi begynder at gå hjemad... Så er vi så superheldige at møde Simba, en cairnblanding som vi af og til leger med, og her får hendes livsglæde alligevel tag over frygten... Vi leger med Simba i en 10 minutters tid og så er det hele heldigvis glemt og hun er min glade lille hunde igen :5up: Men hvad skulle jeg have gjort? For jeg skal vel ikke trøste? Det er vel rigtigt nok at blive ved at være glad, glad, glad, ikke?

Jeg står op kl 6 og tager Karla i haven for at tisse.... så gå vi op og hun smider sig i sofaen, hvor hun hygger sammen med mig mens jeg drikker kaffe og spiser morgenmad til omkringkl halv 7... Så går jeg i bad og hun går med op ovenpå og kryber under mandens dyne indtil jeg er færdig i badeværelset. Så vækker jeg de 2 og manden går i bad mens Karla og jeg går en tur på ca en halv time... Når vi kommer hjem har vi fodersøg i haven og så gør vi os helt færdige. Klokken 8 bliver børnegitteret til køkkenet lukket og hun lægger sig til at sove mens vi tager afsted... Ca kl. 12-13 stykker kommer vores underbo hjem fra natarbejde 3 dage om ugen, her går han op og henter hende og tager hende med ned til sig... de andre 2 dage er hun enten alene eller også kommer min svigerfar eller underboen forbi og hygger lidt om hende... Vi er hjemme mellem 16.30 og 17.30. He går vi med det samme en lang tur på ca 1 time til halvanden - nu hvor det er mørkt er det oftest ca 1 time, da vores træning og fodersøg er skåret fra... Når vi kommer hjem får vi alle sammen aftensmad... i løbet af aftenen hygger vi alle 3 i sofaen, vi træner lidt i køkkenet eller spiller et spil / leger lidt... sidste tur er ca 21.30 og varer omkring 20-30 min. I weekenden er vi i hundeskoven, ved stranden, mødes med andre hunde eller lign.... Vi går til træning een gang om ugen, men når hun bliver ældre bliver det nok sat op til to gange om ugen

neeej A9 - Freuds Tulle er en Bicon havanese - ikke en coton

Dæk er også den af øvelserne der har været allersværest for Karla at lære... hun er ikke sådan en der dækker naturligt.... Hvis hun bliver ivrig eller utålmodig så vifter hun først med poterne og derefter giver hun sig til at hoppe.... Jeg brugte shaping ved hjælp af klikker til at indlære dæk... så jeg kunne klikke for hvert deltrin... det var som sagt den af øvelserne der tog længst tid at lære for hende... De andre gi pote, bukke, vinke og senere rulle (efter dæk var på plads) er mere eller mindre kommet af sig selv... god arbejdslyst

Jeg faldt lige over disse billeder af Karla 6 uger gammel hvor hun leger med sin far ... Kom nuuuuu, far, vi skal lege.... joooo koooom nuuuuu.... og til sidst *whomp* far får en lige venstre

Karla er verdens bedste hund fordi hun er det ... Hun er smuk, ærlig og modig - men også nogengange en lille pivskid som løber om bag mor og giver sig til at hoppe fordi hun vil op. Hun stoler på at alle hunde og mennesker vil hende det bedste, og går fremad i livet med denne forventning - jeg håber hun aldrig får grund til at ændre på det.... Hun giver sig 100% når vi træner selv og vil gøre næsten alt for at finde det rigtige hun skal gøre... Til gengæld skruer hun hovedet af til træningstimerne og lader som om hun er en kylling med en hjerneblødning, til stor morskab for alle andre end den opgivende ejer i den anden ende af snoren... Når hun løber og leger med en anden hund har hun altid et øje på sin mor, og løber den anden for langt væk stopper hun op og tjekker lige distancen til mor... Er der for langt venter hun til den kommer tilbage. Hun sover under dynen - og helst i smørhullet imellem os - om natten.... Når hun slapper af om aftenen ligger hun mellem mine ben under et tæppe. I det hele taget er hun bare en puttegris. Hun skal helst spise tyggepind siddende på skødet, og synes hun at hendes far er lidt for optaget af sin computer kravler hun op og sætter sig på hans skulder og slikker ham i ansigtet.... indtil han må opgive at have opmærksomhed på andet end hende Hun har aldrig givet mig grund til at tro at jeg ikke kan stole på hende når hun er løs... Hun kommer lige så snart der bliver kaldt og søger selv kontakt af og til når der ikke gør..... Hun er en helt igennem vidunderligt charmerende hund, som vinder alles hjerter i løbet af meget kort tid... Hun elsker mennesker og de elsker hende... Hun har kun været min i 11 uger, men jeg kan slet ikke forestille mig livet uden hende nu :hjerte:

nej jeg vil ok mene at det bliver lidt nemmere når den er udvokset, men selv da kan det være vanskeligt... Har du ikke fået det at vide der hvor du købte den? Du må vel have set moderen ihvertfald hvad var hun for en?

Håber det var det rigtige

det var da nogle yderst sære og ubehagelige råd / tip til mishandling du der har fået men jeg synes du skal stave pig med G ellers bliver det noget lidt andet

det må man sige og jeg er jo skrækslagen for at hun kommer til skade... så gør mit ypperste for at få hende til at holde alle 4 ben på jorden men det er altså ikek altid jeg når det... hun er jo hurtig den bette

jo hun er sandelig smuk iiih hvor vi glæder os til at følge hende og se hendes ben vokse sig laaaaange

er jeg den eneste der får lyst til at bide i hvalpens fødder på det første billede

nej altså nu læste jeg lige mit ndlæg igen :stupid: det er jo ikke kun pga at jeg gerne vil have at træneren skal tænke på mig som andet end "hende den besværlige med den umulige hvalp"... det er jo også fordi jeg egntlig gerne ville at hun gik lidt pænere i snor :5up:

Hun bliver en fantastisk agilityhund når hun engang bliver en gammel nok (hvis hun ellers kommer til at synes det er sjovt)... jeg har daglige kampe med at prøve at forhindre alt for mange badutspring.... for hvis man ikke stopper barnet så springer hun op og ned af alt der er under 1 meter i højden .... En enkelt gang har hun enddog formået at komme op på en 150 cm høj træstamme.... et spring og så endnu et afsæt midt på stammen... hop hop "se mig mor"