sonja77

Det er altså også et super godt billede. :klap:

Hvor er hun altså fin. :hjerte:

Han synes jo, at han har et potentiale, han ikke udnytter, han vil nok bare fortælle, at du ikke skal undervurdere ham. :blink:

Jeg synes, at det er sødt, den måde han er lidt selvglad på. Jeg tænker på sådan et lille barn, der siger "seeeee en fin kjole jeg har på, og jeg er også rigtig god til at sjippe!" Eller ligesom lille Fønx, der siger, at han er rigtig fin. Nu sagde Tyson ikke noget om det, men jeg er sikker på, at han også gerne vil fortælle mig, at han er meget fin og god og dygtig. :hjerte:

Jeg synes stadig, at det er ret dyrt, men er da fristet af Michelle... men hvis der allerede er ved at være udsolgt, når jeg det nok under alle omstændigheder ikke, for jeg ved ikke endnu, om jeg kan få ferie på det tidspunkt, det skal koordineres med resten af min afdeling og bliver først fastlagt engang i det nye år.

Mange ting kan selvfølgelig googles... men det med den kraftigt duftende shampoo syntes jeg f.eks. var meget rammende, for han var lige blevet vasket, og shampooen dufter meget kraftigt (Petrinemor kommenterede f.eks. på hvor parfumeret han duftede). Det er jo ikke noget jeg har skrevet om. Det samme med børstningen, jeg ved faktisk godt, at han synes, at jeg børster ham lidt for hårdhændet for tiden, fordi han lige har været i fæld, og jeg skal arbejde lidt for at få børstet underulden af, så den ikke bliver til filterplader. Og han vil hellere kløs på brystet, jo jo, han prøver altid at rulle om på ryggen, når jeg børster ham, så jeg kan klø ham på brystet i stedet for. Jeg havde også godt lagt mærke til, at han gerne ville masseres på bagbenene/bagparten, det han han flere gange tydeligt vist mig, når vi er kommet hjem fra tur. Ingen af tingene har jeg skrevet om nogle steder. Og det med den ældre mand og at det var svært at gå langsomt i hans tempo, jeg spurgte Petrinemor, og hun sagde, at Petrinefar ganske rigtigt havde gået med ham og Zamzam ned i agilityklubben om søndagen, og det havde været lidt af en udfordring, for Tyson syntes, at de gik alt for langsomt. Selvfølgelig kan det alt sammen være kvalificerede gæt, men alt i beskrivelsen var bare meget rammende...

Jeg har en tidligere sort-of kollega fra England, der er et medium, han har givet mig et par readings (gratis, han har masser af penge, så tjener ikke på det, og fortæller heller ikke særligt mange, at han har evnerne). De ting, han kunne fortælle, kunne han på ingen måde vide... bl.a. sagde han den ene gang, at min far var alvorligt syg, at jeg var bange for, at det var kræft, men det var det ikke. Og ganske rigtigt, min far var meget syg, og jeg havde været bange for, at det var kræft, men det var det ikke. Og det havde jeg ikke fortalt nogen, der var ikke andre end den nærmeste familie, der vidste det. Og andre ting, min afdøde grand-tante "kom forbi og sagde hej", hun refererede til en sjov episode med en chokoladekage fra da jeg var barn, han kunne på ingen måde kende til den episode.

Årh, så fin.

Hvor ER han fin. :hjerte: Dejligt at høre, at det går så godt indtil videre - jeg glæder mig til at høre mere om hans nye liv hos jer. :5up:

Jeg oplyste ikke fødselsdato, bare navn - og sendte et billede, selvfølgelig. Det var ret tydeligt for mig, at mange af de ting, Tyson snakkede om, var noget af det, der lige var sket. F.eks. havde han for meget nyligt været i bad (og det er han ellers meget sjældent), og hans shampoo har ganske rigtigt en kraftigt parfumeret duft. Han var lige blevet passet hos Petrinefamilien i weekenden (hun snakkede med ham og tirsdagen), jeg havde børstet ham aftenen før, og han havde et stykke tørret kallun, da hun snakkede med ham.

Så er det vist et medium, du skal have fat i.

Jeg har også snakket med telepatidamen, kan da også lige give et referat. Det kommer sådan lidt hulter til bulter, for hun fortalte det bare sådan, som hun selv havde modtaget det, og det her er direkte fra mine noter. Tyson er en aktiv lille herre. Han havde en anden hund med (det er ret usædvanligt). Da hun spurgte ind til det, viste han to hunde: En gul labrador og en cocker eller springer spaniel. Hun kunne ikke finde ud af mere om hundene, eller hvad det betød, at han viste dem. Tyson gør, når han bliver ophidset, men også af glæde, f.eks. når han laver noget, han godt kan lide (leger, løber, laver agility), han har svært ved at holde det indeni sig, han er lige ved at hoppe ud af sig selv. Tyson kan godt føle sig lidt overvældet og presset, når der kommer fremmede mennesker, han vil godt have lidt plads, han vil helst ikke kigges direkte på og vil gerne selv vælge, hvornår han tager kontakt. Han kan også nogle gange føle sig lidt overvældet/presset af andre hunde, fordi han er så lille, og så gør han. Derfor bliver han tit misforstået, og så kommer der pludselig lidt aggression indover, men det var ikke hans oprindelige intention. Han kan faktisk godt lide de fleste hunde, men der opstår misforståelser, og de andre hunde ser ham som sur, men sådan er han ikke. Hans stressniveau stiger, og så går kommunikationen tit lidt i skuddermudder. Han kan godt blive lidt øm i kroppen, når han hopper op og ned. Det er en muskulær ømhed i forpoterne/det nederste stykke af benene samt ca 5 cm oppe ad ryggen. Han vil gerne masseres blidt på bagbensmusklerne. Han vil gerne have, at jeg sidder og er rolig med ham og masserer og rører blidt - nogle gange skal jeg næsten kun tænke på at han bliver rørt uden egentlig at røre. Nogle gange når han har været højt oppe og der har været stillet krav til ham, har han svært ved at falde ned, også mentalt. Han har brug for nogle gange bare at være sig selv om mig uden krav (når hun snakker om ting, han har brug for, betyder det ikke nødvendigvis, at han ikke får det i forvejen - selvom det selvfølgelig kan være det - men det er noget, der er godt for ham). Han kan godt lide at køre bil, men nogle gange kan han blive meget tændt af det, fordi han ved, at vi skal noget spændende, når vi kommer frem. Han vil gerne det, vi skal, men det stresser ham også. Balancemæssigt i vores liv vil det være godt, hvis vi kommer ned i gear. Han vil rigtig gerne ligge højt. Han viser en "kongepude", han vil rigtig gerne have sådan en pude, når han ligger højt, så han kan ligge endnu højere, han siger "kongehund". Han kan godt lide at være midtpunkt. Men engang imellem skal han hjælpes til ikke at være det. Han er lige på grænsen til ar være for højspændt. Han har haft store problemer med at være alene hjemme. Han har virkelig, virkelig ikke brudt sig om det, og det har taget ham lang tid at komme over det. Nu accepterer han det, men han er stadig ikke vild med det. Han ville helst med mig alle steder, men hun får et indtryk af en slags "overenskomst" mellem ham og mig om, at han bliver nødt til at være alene. Det er ikke godt for ham at få mad lige inden vi går tur/motionerer (det får han heller ikke). Det er godt for ham med fiskeolie og råt kød. Han er en meget fintfølende hund. Han synes, at der er lidt gulvkoldt i vores lejlighed. Han elsker sol, at ligge i en solstråle, han forsvinder helt ind i varmen, stener. Han har brug for, at der er balance mellem krav og ikke krav, aktivitet og ikke aktivitet. Det er godt for ham at blive belønnet/rost for at være nede. Det er godt for ham, at der lægges pauser ind i hans træning, når vi træner agility osv. Jeg skal mærke efter, hvad der passer os, hvad han har det godt med. Det er godt for ham også bare at dalre og læse hundeavisen nogle gange. Der må gerne være lidt mere voldsomme overgange mellem oppe/nede, aktivitet/ikke aktivitet. Nogle gange er han næsten ude af starthullet, før han har set, hvor vi skal hen. Han er generelt glad og tilfreds. Langt tilbage i tiden har han været trist, hun beskriver det som en hvalpetristhed. Han viste en ung kvinde (hun tror det var mig), en kvinde i 40'erne (jeg tror det var Petrinemor) og en ældre mand (jeg tror det var Petrinefar, han er godt nok ikke gammel, men kan nok virke sådan på Tyson, fordi han går langsomt og besværet). Han sagde, at det var svært at gå så langsomt i mandens tempo (hvilket Petrinemor har bekræftet er en udfordring ). Når han har været meget oppe at køre, f.eks. når han har løbet agility, er det meget vigtigt at skridte ham af, det er godt for ham både muskulært og mentalt. Han skal have fokus på det, vi gør, dvs. bare gå og være rolig, så han skal ikke have nogle kommandoer. Han er elsker tørret kallun (han havde et stykke tørret kallun, da hun talte med ham, så det er nok derfor, han nævnte det). Det er godt at være opmærksom på hans tænder og øjne (enten nu eller når han bliver ældre), han kan godt blive irriteret i øjnene. Han kan ikke lide at komme i bad, shampooen dufter for kraftigt, og den irriterer hans hud lidt, det ville være bedre med en shampoo uden duft. Det er nogenlunde at blive børstet, men jeg må gerne gøre det lidt blidere, og han vil allerhelst kløs på brystet. Det er godt at massere ham meget blidt. Nogle gange (også mentalt i mit hoved) skal jeg insistere på, at nu skal der være ro på. Han kan være nervøs for at blive efterladt, jeg skal fortælle ham, at jeg kommer igen, jeg skal insistere på, at sådan er det (altså at jeg altid kommer igen, og at der ikke er nogen grund til at være nervøs for at blive forladt).

Han er meget fin. Men han får hjertebanken af manden. :ae: Lille Fønix, der har stået alene og gøet sig hæs og har skullet holde sig for længe, det er ikke altid sjovt at være en lille kennelhund.

Tyson er alene 8 timer tre dage om ugen, 7 1/2 time én dag om ugen og én arbejdsdag om ugen bliver han passet hos Aina. Hvis jeg skal noget en hverdagsaften, bliver han passet, og jeg prøver for det meste også at få ham passet i weekenden, hvis jeg skal noget der - men nogle gange er han da også alene i weekenden, hvis jeg skal noget, men så max 6-7 timer. Da jeg var på mit tidligere arbejde havde jeg ingen kvaler ved at lade ham være alene i weekenden, men der kunne jeg jo også tage ham med på arbejde nogle dage om ugen, og jeg arbejdede hjemme en dag om ugen. Jeg har lidt dårlig samvittighed over, hvor meget han er alene i hverdagene, efter at jeg har skiftet job. Men på den anden side syntes jeg ikke, at jeg kunne være stavnsbundet til det arbejde i tid og evighed, fordi jeg har en hund, så sådan må det være. Der er ikke forskel på, hvor meget Tyson bliver aktiveret i den mørke og den lyse tid (udover at agilitytræningen holder vinterpause). Vi går de samme ture og træner lige så meget (vi træner så også mest herhjemme, så det gør jo ikke den store forskel hvordan vejret er).

Selvfølgelig gjorde han sig umage for at være dygtig, han er jo sådan en god dreng.

Jeg gør sådan, at når jeg har lavet programmet, så går jeg det selv rigtig mange gange til musikken uden hund. Allerede på det stadie må jeg ofte tilrette koreografien lidt, fordi jeg kan se, at der er noget, der alligevel ikke passer til musikken eller som tager kortere eller længere tid, end jeg havde forventet. Sideløbende har jeg trænet de enkelte tricks i programmet og nogle af overgangene sammen med Tyson (uden musik). Når jeg selv kan programmet udenad, og når Tyson kan alle delelementerne, begynder jeg at indlære programmet i små bidder, bare 30 sekunder af gangen eller noget i den retning. Under indlæringen kan jeg typisk se, om koreografien stadig passer til musikken, når Tyson er med. Som du siger kan tingene jo godt tage lidt længere tid, mens man er ved at indlære programmet, men jeg synes godt, at man kan se, om det vil komme til at passe, når programmet sidder, eller om jeg har undervurderet, hvor lang tid tingene tager. Hvis der er noget, der viser sig ikke at passe, tilretter jeg koreografien igen. Når jeg synes, at den første lille bid sidder rimelig godt, går jeg videre til den næste lille bid osv.

Ja, hun er vildt kær. Og en meget bestemt lille dame, rigtig gravhundeagtig, hun skal i hvert fald nok fortælle, hvordan hun vil have tingene.

Hvis Tyson står foran sofaen og stirrer på den og derefter bakker væk fra den (evt. efterfulgt af en knurren og/eller et twist og lidt mere bakken, hvis jeg er for lang tid om at reagere), betyder det, at jeg skal løfte sofaen, fordi der er trillet en foderpille eller en godbid ind under den.

Den svenske (den nederste) var, du kan måske genkende programmet ud fra dette billede fra OEC? Den norske (den øverste) var ikke, det var jo som nævnt nordmændenes første internationale mesterskab - ja, faktisk en af deres allerførste konkurrencer overhovedet. Aussien på billedet (og de fleste andre af de norske ekvipager) havde kun været til en enkelt konkurrence før NM! Finnen, der havde to aussier med til OEC - en blå merle i HTM'en (som jeg synes ligner Caia meget i farverne) og en rød merle i freestylen - havde dem også med til NM. Der blev vist ikke taget billeder af dem dér, men du kan da lige få et par billeder af dem fra OEC.

Flere billeder: Nordic Championship Freestyle & Heelwork to Music | Facebook Et par stykker til jer aussie-elskere. Denne svenske border terrier var megakær.

Ha ha, han er helt skeløjet af glæde på et af billederne. :klap: Søde Buzz. :hjerte:

Hvor er det flot, stort tillykke. :5up:

...

Sini og Sonics guldvindende program: http://www.youtube.com/watch?v=RuOnPUwlRmA&feature=related En lille stemningsvideo fra opvarmningen. Den viser meget godt, hvor skørt det ser ud, når der går en hel gruppe førere rundt uden hund og laver hvert deres program.

Jeg tror, at vi taler forbi hinanden. Hvis du ved, at der er opdrættere, der er så kategoriske, er svaret vel ja, at hvis PP henvendte sig til en af disse opdrættere, ville svaret være nej. PP's spørgsmål er som jeg læser det ikke, om hun nogensinde vil støde på en af de opdrættere i sit liv (det vil hun nok ikke, da hun foretrækker voksne omplaceringer ), men om der findes opdrættere, der ville afvise hende, i det hypotetiske tilfælde, at hun henvendte sig til dem.