sonja77

"No, no, give, give, give, no, give, give, no, mine, mine, mine!" :lol:

Yikes! Gå til ca. 4 minutter og 49 sekunder inde i videoen. Har lige læst beskrivelsen af første gang, Buzz lavede dette stunt - det er endnu værre at se det, end at læse om det.

Jeg er i gang med at læse "Shaping succes" af Susan Garrett (den kan anbefales) og søgte i den forbindelse lige på Youtube for at se, om jeg kunne finde nogle videoklip med Buzz, som bogen handler om. Fandt bl.a. dette klip, hvor han er demohund til et seminar. Jeg er helt færdig af grin i slutningen af klippet.

Jeg gad godt komme og se NM, men skal ligesom CCC til HTM-konkurrence.

Nøj, han var da en übercute baby - og havde allerede dengang sine kæmpestore, smukke ører. :hjerte:

Bakke væk fra dig, eller bakke sammen med dig i pladspositionen?

Er det tilladt? :hmm: Det er det i hvert fald ikke i HTM. Mht. at smøre fingeren ind i noget lækkert, så fik fik Kate engang en påtale fra dommerne. Hun havde et program med Zonja, hvor de skulle kravle sammen nede på gulvet. Hun havde lært Zonja at kravle ved at følge hendes fingre meget tæt og havde til træningen smurt dem ind i noget lækkert. Det havde hun selvfølgelig ikke i ringen, men Zonja slikkede alligevel på fingrene hele vejen gennem sin kravlen, for det var hun jo vant til. Dommerne sagde, at det gjorde dem i tvivl om, hvorvidt hun havde noget på fingerene. De valgte at stole på, at det havde hun ikke, men de sagde, at de måske ikke ville lade det passere i fremtiden - i hvert fald ville det kunne blive et tvivlsspørgsmål.

Hvor ser han sød ud. :hjerte:

Hvor ser han dejlig ud.

Det var jo prøve, så hun havde næppe guffer i hånden. :blink:

Jeg har lige været sammen med en löwchen i dag, og blev virkelig mindet om alle de sider, jeg elsker ved racen (havde en løve i et par måneder, men måtte desværre sige farvel til hende igen ): Den er sjov, fuld af tossede indfald, elsker alle mennesker, energisk og aktiv, eeeelsker at spurte rundt udendørs og kan sagtens underholde sig selv på den måde et godt stykke tid , adræt, fuld af godt humør, kærlig, lærenem, og og og... ja, jeg kunne blive ved, det er altså en fantastisk race, synes jeg. :hjerte:

Tyson lærte apport ved, at jeg baglænskædede øvelsen. Først holdt jeg apporten foran ham, mens han sittede foran mig, og klikkede og belønnede for først bare at kikke på den, så snuse til den, dutte på den, sætte tænderne på den osv., indtil han nåede til at kunne holde fast om den. Så lagde jeg den ned på jorden, så han skulle tage den i munden derfra. Da han kunne dét, ventede jeg gradvist længere og længere med at klikke, så han kunne holde den i munden i længere tid. Derefter lærte jeg ham at aflevere den i min hånd (ret let, for han kendte til at skulle slippe ting i forvejen). Derefter lagde jeg den først bare et lille stykke bag ham, så han skulle hente den og så sætte sig foran mig og aflevere den, derefter begyndte jeg at kaste den lidt længere væk, så lidt længere osv., indtil han kunne løbe langt ud, hente apporten, sitte foran mig med den i munden og aflevere, når jeg rakte hånden ud efter den. Han fik selvfølgelig ikke lov til at løbe ud efter apporten, før jeg gav ham lov.

Sikke en lille smuksak. :hjerte:

Tillykke igen, det ser godt ud.

Træningslogbog. Lørdag den 13/11. Agility-klubben. Uden musik. Måtte stoppe én gang pga. vov. - 1 x ved anden bakke Faktisk synes jeg dog ikke helt, at det vov tæller. Han havde lige bakket ud og lavet en twist, og jeg løb så ud og belønnede ham. Da vi skulle starte igen, skulle han lave endnu en twist + to turns på afstand, så jeg måtte bakke ham ud igen. I samme øjeblik hoppede lille löwchen-Maggie så rundt lige deromkring, hvor han skulle bakke ud, og så kom han med et lille forvirrings-vov. Men jeg bliver jo nødt til at være konsekvent, så måtte stoppe og tage ham i snor. Ellers synes jeg, at han gjorde det rigtig fint i betragtning af, at han var ret træt (han er blevet passet hos Aina og Lumi i to dage, mens jeg var i London med arbejde, og det har tæret på kræfterne ). Der er dog nogle enkelte øvelser, som han meget nødigt laver, når vi laver program, selvom han intet problem har med at lave dem, når vi bare træner øvelserne separat.

Det er ikke til at sige endnu, konkurrencerne plejer at komme "dryssende" hen ad vejen. :blink: Jeg kunne godt forestille mig, at der kommer Lyngholm Cup igen i år. Det er Anja og Sofie, der plejer at arrangere den hver vinter på Lyngholm Gods (på Tuse næs). Sidste år lå den i januar, men de er jo begge på landsholdet til NM, som bliver afholdt i december, så jeg tror ikke, at de får arrangeret noget til januar. Men kunne godt forestille mig, at de kunne finde på at holde det til februar eller marts. Kan godt forstå, at du gerne vil vise jeres program. Ellers må du tage toget herover i den kommende weekend.

Nu har jeg lige været inde at kigge på resultaterne fra sidste weekend igen. Der står ikke, hvad banetiderne var, men det kan jeg jo så regne mig frem til ved at kigge på folks tidsfejl (ud fra Korvis' forklaring af, hvordan man beregner tidsfejlene). Banetiden på agilitybanen må så have været 50 sekunder. Det synes jeg er ret lavt sat i betragtning af, at Tyson løb banen på 49,2, og han løb altså i fint hurtigt tempo, synes jeg. Godt nok tog han vippen meget langsomt, hvilket selvfølgelig har kostet os lidt på tiden, og så klumrede jeg jo i det på et af de sidste spring og fik ham til at lave en værgring, og det har også givet nogle ekstra sekunder. Men jeg synes nu alligevel ikke, at der har været meget at give af. Nr. 2 (CAS og Duffy) løb på 58,71. Godt nok havde de to værgringer, hvilket selvfølgelig koster nogle sekunder, men ellers husker jeg det som om, at de løb i et fint tempo. På springbanen må banetiden have været 48 sekunder, og det synes jeg virker mere rimeligt. Der løb Tyson banen på 33,58, og nr. 2 løb på 51,94, hvilket trods alt er rimelig tæt på banetiden.

Betinas Jerry (og Noa, da hun stadig levede) løb jo altid for langsomt i forhold til banetiden. Så selvom de løb sikkert og meget sjældent lavede fejl på banen, fik de alligevel altid tidsfejl. F.eks. til TAK Cup løb Jerry jo fejlfrit i finalen, men blev slået af en hund med en nedrivning, fordi han havde tidsfejl. Rimelig surt. Det er jo så også grunden til, at Betina ikke ville have endnu en australsk terrier, men i stedet har valgt en DSG (som hun for øvrigt fik hjem i onsdags, jeg glæder mig til at se det lille pus ).

He he, tak. Jeg fører jo også mest træningsloggen for min egen skyld, så jeg kan se fremskridt og tilbageskridt, holde mig selv oppe på at få trænet det nok, og få sat ord på mine tanker om, hvordan jeg oplever træningen.

Vi har nu fået tilsendt resultaterne fra sidste weekends stævne. Jeg kan se, at i vores klasser (både agility og spring) er Tyson den eneste af de ikke-diskede hunde, der ikke fik tidsfejl. Men hvordan finder man ud af, hvad banetiden er på en given bane? Det bør man vel kunne finde ud af på forhånd? Og hvordan beregner de tidsfejl?

:lol: Tænkt at CM deltager i noget, der fik mig til at grine, men det gjorde han sgu.

Ja, det er jeg faktisk også ret overbevist om er grunden.

Peberfrugt. Og kartofler og rødbeder, enten rå eller kogte. Tomat.

Aina og jeg var nede og selvtræne med hundene i dag. Tyson og jeg trænede felter, vippe og slalom, hvor jeg løbe hurtigere/langsommere end ham og indgange fra forskellige vinkler og afstand. Han var SÅ god, min lille stjernehund. Vi tog tidligt derned og trænede en halv times dogdancing først, og derefter en times agility med kun nogle korte pauser undervejs (Tyson gider nemlig ikke at holde pause, han vil bare i gang igen ). Nu har jeg en MEGET træt musling liggende på mine fødder her i sofaen. :sove:

Træningslogbog Onsdag den 10/11. Agilityklubben. Uden musik. Første gang vi lavede program, måtte vi stoppe to gange pga. vov. - 2 x ved første spring over sabel Anden gang vi lavede program, måtte vi stoppe to gange pga. vov. - 2 x ved anden bakke Hmmm... synes det går lidt dårligere igen... til gengæld var han "på" og fint motiveret hele vejen gennem, også i andet program. Jeg har på fornemmelsen (uden at vide, om det er rigtigt), at det, at jeg løber ud og belønner nogle gange undervejs, kører ham mere op (altså hans bevidsthed om, at vi når som helst kan løbe ud til den dejlige belønning), så han har lettere ved at komme til at gø. Til gengæld holder det hans motivation og arbejdsglæde oppe. Hvorimod i starten, hvor jeg ikke løb ud og belønnede undervejs, holdt han godt nok op med at gø. Men efter at have trænet på den måde nogle gange, så han vidste, at der ikke var mulighed for, at han ville få belønning undevejs, blev han træg og umotiveret. Nu er der kun halvanden uge til konkurrencen i Hillerød, og jeg tror ikke, at han når at blive helt gø-fri til den tid. Men hvis der er tid, vil jeg gå hele programmet igennem, inden vi skal i ringen. Jeg håber, at det vil hjælpe til at sætte ham i det rette mode.