sonja77

Jahhhh, tak. :klap:

Nu bliver jeg altså nødt til at afsløre min uvidenhed og spørge... hvad betyder stop/uden stop?

Taarrrrrk. Er vild med kyssebillederne. :kys: Men ligger du ikke også det billede af Tyson på sofaarmlænet ind?

Jep, og den ligner netop den hund i Rabatten, hvilket var grunden til, at jeg syntes, at du skulle se den. :blink:

Haaaaaa, griner af din mand. :klap:

Ja, nu kan jeg se ham, og nøj hvor er han køn. :hjerte:

Men den her lignede netop ikke en typisk cocker, syntes jeg - hvilket var grunden til, at jeg syntes, at den var lækker. Prøv at gå ind på DRs hjemmeside og tjekke udsendelsen ud.

Har lige set det på nettet (nåede ikke at se det på tv tidligere). Kææææææft nogle søde hvalpe. :lun:

Så du rabatten her til aften? Jeg har lige set den på nettet, der er en "hundereporter" med, der er FT cocker spaniel og sååååå lækker og charmerende.

Jeg kan ikke se noget billede?

Han lyder dejlig. :hjerte:

Border collie spurtetempo.

Det tror jeg på. Jeg tænker også, at hvis man skulle holde en meget lav banetid, ville man f.eks. være nødt til at sende hunden ind i slalommen på lang afstand, og som sagt var det altså en ret svær slalomindgang var en meget skæv vinkel. Jeg gjorde i stedet det, at jeg fik Tyson til at sætte farten ned og følge mig, så jeg kunne sende ham ind i slalommen lidt mere lige på. Men det ville jeg jo ikke kunne have gjort, hvis han skulle vinde en VM på tid.

Til træning i aften havde vi en VM-bane. Tyson var dyyyygtig og løb den fejlfrit (undtagen vippen, som vi løb forbi, men den tæller jeg ikke :blink:). Vi snakkede dog om, at vi faktisk ikke syntes, at den var SÅ svær. Der var nogle fælder og en svær slalomindgang, men ellers har vi tit løbet sværere baner til træning. Men så var der en, der foreslog, at det måske er banetiden, der gør forskellen. Træneren kendte desværre ikke banetiden, men vi gik ud fra, at den er ret lav. Og i sådan et rigtigt BC-spurtetempo er den måske noget sværere. I hvert fald er fælderne nok sværere at undgå, og der var også nogle ret steder, hvor man skulle have hunden ret snævert rundt for at få den til at tage springene fra den rigtige retning.

Hmm ja, sådan en fælde har vi også oplevet flere gange. Jeg prøver bare at være MEGET tydelig med mit kropssprog for at vise, hvad han skal. Men jeg har også en gang eller to været ude i at måtte løbe meget langt ud til siden af forhindringen for at få ham sendt rigtigt af sted.

Jeg synes til gengæld, at det ville være super sejt, hvis du lærte Lumi det! :klap:

Jeg synes da fint, at du kan kalde hende et dsg. Dem, jeg købte Tyson af, kaldte ham en pomeranian, selvom han er en blanding (og altså ikke "ægte uden tavle"). Jeg siger altid, at han er en pomeranian-blanding. Jeg ville aldrig sige, at han er pomeranian, da det er ret tydeligt, at han ikke er ren poms. Hvis han lignede en renracet poms, kunne jeg da sikkert sagtens finde på at sige, at han var pomeranian.

Et halvt minuts gøen da posten kom, men ellers ikke en lyd hele dagen. :5up: Men jeg aner virkelig ikke, hvad der gør forskellen fra de dage, hvor han ikke siger noget, til de dage, hvor han brokker sig.

Men det giver jo stadig masser af racer at vælge imellem.

Lige præcis det trick er vist ikke så svært at lære border collierne - den type moves minder jo om deres hyrderteknik. :blink: Tror næsten samtlige bordere har det med i deres freestyle-rutiner.

Har du set hans gladiatornummer? [media]http://www.youtube.com/watch?v=crmD_B8ERzk[/media]

Pst, det hedder en dværgpudel. :blink:

:rolleyes:Uhhh, hvor jeg kender det. Jeg er vild med löwchen, og det bliver nok min næste race. Den indeholder faktisk alt, hvad jeg ønsker mig i en hund. Den er glad, samarbejdsvillig, kvik, adræt, elsker børn og andre hunde, elsker at nusse, fælder ikke. Eneste minus er størrelsen. Jeg har jo selv en hund af den størrelse (ca. 30 cm) og synes, at de små hunde nogle gange er lidt for sårbare, når en stor, tung unghund kommer tromlende og vil lege - eller hvis en stor hund rent faktisk ser sig sur på den. Og så ville det altså være lidt lettere at træne HTM-positioner, hvis man ikke skulle bukke sig så langt ned for at levere godbidderne. :blink: Men jeg er også super vild med tanken om en dværg- eller mellempudel. Mange af de samme egenskaber som löwchen, og en mellempudel er så oven i købet lige det større (men er så måske tilsvarende mere besværlig at transportere rundt i cykelkurv :blink:). Udseendet er jeg dog ikke helt lige så vild med som löwchens, selvom jeg synes, at en pudel i terrierklipning er kær. Sååå er jeg jo lidt vild med spidsernes udseende, og også med arbejdsegenskaberne hos de mere samarbejdende af dem. Så både japansk spids, islandsk fårehund, finsk spids og sort spids har været med i overvejelserne. Jeg er vild med deres sind og arbejdsvilje, men til gengæld ikke med deres forkærlighed for at høre deres egen stemme. Og så fælder de jo ret meget, gad godt have en hund, der ikke fælder så meget næste gang. Både islænderen, finnen og den sorte spids er desuden lidt for store for mig p.t., da jeg ikke har bil. Jeg skal helst have en størrelse, der kan sidde i cykelkurven og også gerne kan komme i en taske i offentlig transport. Cavalieren har jeg været forelsket i i mange år. Er vild med dens blide sind og arbejdsglæde, og så er den jo så yndig at se på. Men med så mange hjerteproblemer i racen tør jeg nok ikke binde an med den. Chinese crested - har jeg med tiden fået lidt af et crush på, selvom jeg oprindeligt syntes, at de så lidt underlige ud. Nu synes jeg faktisk, at de er rigtig kønne, og de er virkelig sjove hunde, der ikke kræver det store, men er friske på det meste. Kvikke og adrætte. Kooikere er så smukke, og racestandarden opfylder mange af mine ønsker til en hund. Desværre oplever jeg, at der er blevet avlet på nogle virkelig skidte linjer, så mange kooikere i dag er sky, nervøse og skarpe over for andre hunde. Jeg ved ikke, om jeg ville stole på, at jeg ville være dygtig nok til at finde frem til et af de gode eksemplarer. Og så er de måske dybest set også lidt for følsomme for min smag, i virkeligheden skal jeg nok have en lidt mere psykisk robust hund (jeg hár jo en meget følsom lille sag i forvejen og elsker ham højt :hjerte: - meeen det har da givet nogle problemer ind imellem). Jeg er helt syg med tollere og har tit tænkt, at hvis jeg skulle have en decideret arbejdshund, skulle det være en toller. Men som med kooikerne synes jeg, at der er avlet på nogle skidte linjer, og jeg oplever en del tollere, der er nervøse og/eller skarpe og med tendens til at stresse meget op. Og så er der jo størrelsen, så det skulle kun være, hvis jeg havde bil. Endelig er jeg det sidste stykke tid blevet ret lun på aussien, hvis jeg tænker i decideret arbejdshund - særligt den "strømlinede" brugsmodel. Men samtidig tænker jeg, om jeg nu også kan tilbyde den det, den har brug for. Og så er der igen det med størrelsen. Ja, så som du nok kan høre, er du absolut ikke den eneste, der er helt skizofren på det område. :blink:

Nej, det er jo det.

Måske er du/I anderledes, når I går, fordi I ved, at det er lang tid? Ikke bevidst, men måske er I lidt mere nervøse eller udstråler, at det her er mere "alvorligt" end normalt, og måske opfanger hun det?