Det er ikke noget angreb men bare en undren. Det markerede,... hvorfor synes folk at hunde ikke må få deres behov dækket, uden at det kaldes menneskeliggørelse.
Hun ligger i din seng og i din sofa,... fordi hunde hviler sammen med familien.
Hun får aktiveringsting og legetøj,... fordi hunde ikke ser fjernsyn og læser bøger.
Hun leger næsten dagligt med andre hunde,... fordi hun ikke kan lege med os mennesker som hun kan med en hund.
I weekenden kommer til steder hun synes er sjovt,... fordi hunde har brug for nye oplevelser.
Hun får mad lavet specielt til hende,... fordi hunde har et andet ernæringsbehov.
Er det at menneskeliggøre en hund?. Nej,... det er at respektere at hunden er en hund.
Jeg er ret irriteret over at folk kalder det menneskeliggørelse, fordi man har sat sig ind i hundens særegne behov og forsøger at tilfredsstille dem. I min verden er det jo lige omvendt.
Man menneskeliggør sin hund ved at forlange at den accepterer noget der strider mod dens natur eller genetiske anlæg, som vi ville kunne acceptere. F.eks. at lade den opholde sig alene i et bryggers eller ikke lade den være i stuen hvor familien er.
Eller ved at stille krav til hunden som dens hjerne slet ikke er indrettet til at kunne forstå. F.eks at ressourcer ikke må forsvares. Eller at små børn har ret til at overskride hundens grænser, fordi vi synes børn er mere værd.
Det ærgrer mig at sætningen: en hund er ikke et menneske er blevet misbrugt, så det nu forståes som at, hunden ikke skal tages hensyn til, man skal ikke bruge penge på den og i det hele taget behandle den som om den er en undersåt.