Ascha

Har du prøvet med en dårlig ryg?. Jeg har heller aldrig haft evnen til at få lokket sympati ud af mine hunde,... men så fandt jeg lige på det med lænden. Nu regner jeg så med det holder nogle dage, for det er da lidt behageligt med den opførsel må jeg indrømme.

Åbenbart at det jo ikke er betjentenes skyld. Jeg kan kun dele din frustration men synes ikke lige om den udtalelse.

Jamen er det ikke rørende. Der er da ikke noget så godt som hunde vel?. Ikke engang ens mor ville gøre sådan for èn.

Ej hvor skægt,... men jeg har nu også altid syntes de mindede meget om hinanden, når du har fortalt om Dumle. Gad vide om det er en eller anden spaniel ting, at de ved at det gør godt at have en støtte med pels på, der samtidig varmer.

Det har du så lært nu kan jeg se. *GGG*

Men det kan jo ofte skyldes den ekstra fodermængde som folk giver deres "drægtige" tæver,... og så ender de med ingen hvalpe samt en for tyk tæve. Jeg kender en der havde sin drægtige tæve med til check i 7. uge,... der kom aldrig en hvalp ud af det, selvom dyrlægen skød på at der var 7-8 hvalpe..... Så, you never know.

Nu var det vist mig der blev rullet øjne af og mon det var ment så slemt?.

Når nu dyrlæger kan have meget svært ved at afgøre det med både hænder og øjne,.... så må mit svar blive et: nej, det er ikke sikkert.

Selv dyrlæger kan have svært ved at afgøre om en hund har hvalpe i maven, hvis de kun må bruge hænder og øjne.

Jeg har aldrig bemærket at nogen af mine hunde har reageret synderligt på at jeg har været syg, men idag oplevede jeg det så og blev faktisk en smule overrasket/ rørt. De sidste par dage har jeg haft nogle spændinger over min lænd. Har aldrig haft problemer med ryggen og mente bare at det var bivirkninger fra min "løbetid". Da jeg har børstet tænder gør det pludselig djævelsk ondt at rette mig op igen, men hunden skal jo ud og jeg går ud i skoven med ham. Min lille laban som ellers har så travlt med at finde spor i skoven går hele turen som klistret op ad mig og går og kigger op på mig hele vejen. Da jeg kommer hjem manøvrerer jeg mig i vandret stilling på sofaen og forsøger at slappe lidt af. Thailo finder sig som regel ikke i at jeg rører ham når han ligger på sin del af sofaen, og skrider med det samme jeg gør antræk til at ville ligge mig ned, men idag begyndte han at bore sig ind under mit hoved med næsen først. Og så blev jeg ellers slikket i både ansigtet og håret. På et tidspunkt rejser han sig og kommer hen og sætter sig helt tæt op ad mit hoved og stirrer lige frem. Sådan sidder han nok i 10 minutter, så kan jeg ikke holde det ud mere og sætter mig op (skulle jo nødigt få hold i nakken også), hvorpå han bare rykker ind til mig igen og bliver siddende. Underlige lille hund. Jeg har ofte hørt folk fortælle at deres hund reagerer på at de er syge (vist også herinde men har glemt det siden vi sidst har talt om det) så jeg vil da gerne høre hvad jeres hundes kriterier er, for at at være "empatiske" i forbindelse med jeres sygdom og hvordan de viser det. Min hund skulle åbenbart opleve et hold i ryggen (eller hvad det nu er).

Jeg har godt nok seler men bruger dem kun til at sætte lygter på når det er mørkt. Skal indrømme at jeg er for doven til at bruge dem. Når jeg skal ud af døren skal det gå lidt tjep og så gider jeg ikke skulle fifle med en sele først. Derfor har jeg klikhalsbånd eller kvælerhalsbånd med stopper på, men det er nok et spørgsmål om temperament.

Mine erfaringer med Aschas løbetid er: hun var lidt mere træt i begyndelsen og appetitten fejlede bestemt ikke noget. Ca. 10 dage inde i løbetiden blev hun meget vild for at komme ud og mad var ikke længere interessant. Det varede en lille uge, så vidt jeg husker. Efter nogle normale uger (mener det var ca. 5-6) indtraf den falske drægtighed, hvor hun pludselig ikke havde lyst til noget som helst, andet end at gå hvileløs rundt og sige nogle underlige klynkende lyde med et pivedyr i munden, og gik fra foderet igen (indtil da, havde hun ædt som en mejetærsker). Det varede så et par uger før hun blev normal igen. Hvad med at købe nogle børneunderbukser og klippe hul til halen?. Du skal lige være opmærksom på at mange tæver bliver mindre obs på deres ejere og kan have sværere ved at koncentrere sig om træning, når de er i løbetid. Så få fundet din tålmodighed frem,... hun gør hvad hendes hormoner byder hende..... Lidt som at have hanhund når naboens tæve er i løbetid. Men du kan jo altid ringe og læsse af hos mig,.. jeg skal nok forsøge ikke at smile med lyd på.

Jeg tror ikke Tyson kunne være havnet hos en mere dedikeret (stavplade) ejer end dig, og af hvad jeg ved, gør I et flot stykke arbejde sammen. :5up: Nej, man skal ikke slå sig selv i hovedet hele tiden men da bestemt være ærlig overfor sig selv og bevidst om hvilke fejl man laver, ellers lærer man jo ikke af det. Jeg tror faktisk ikke det er så almindeligt at de ændrer sig så radikalt. Jeg har en lille teori om at det måske kan være de mindste i kuldet det kan ske for. Ascha vedblev at være den samme type personlighed så jeg var da ret sikker på at jeg nok skulle kunne spotte en god hvalp ud, ovre i Sverige (ikke at jeg selv havde valgt Ascha ud men havde jo set/ hørt hvordan hun var). Da vi var kommet hjem og Thailo bare havde taget alt i mere end stiv arm, klappede jeg da også mig selv på skulderen og sagde døøøgtig,... og så blev jeg som sagt klogere nogle timer efter. Thailo har da ændret sig noget men hvorfor er jo ikke godt at vide. Der er ingen tvivl om at han har haft godt af at bo sammen med Ascha og især efter hendes død, kan jeg se nogle træk der går igen i Thailo. Heldigvis for han var en lille hidsigprop.

Jeg ved ikke hvem du spørger, så jeg tillader mig at svare for mit eget vedkommende. Det er efterhånden lang tid siden at jeg har haft træningshold og lang tid siden at jeg har taget penge fra nogen, men jeg har gennemgået længerevarende betalte uddannelsesforløb og anser derfor mig selv, for at være proffesionelt uddannet.

Og min. :blink: Jeg er jo en af dem der har brugt rigtig mange penge på at lære noget om hunde (jeg holdt op med at tælle da jeg rundede 100.000 kr) og kan da heldigvis fornemme at jeg ved en lille smule mere end jeg gjorde for 10 år siden, da jeg startede hos Anette Røpke som instruktørelev. :pift:

Det har krævet blod, sved og masser af tårer men jeg er faktisk ikke spor stolt af min egen indsats (den har heller ikke altid været helt fin i kanten ). Set i bagklogskabens lys burde jeg nok have fundet en anden ejer til ham, allerede da han var hvalp.

Det eneste der faktisk holdt stik var opdrætterens oplysning om at han stressede hurtigt op, men hurtigt faldt ned igen. Og så at han var meget kærlig, sådan er det stadigvæk. Han var den mest rolige af hannerne og lidt forsigtig. Han var hurtig til at se nye ting an (jeg havde noget legetøj med som kunne se lidt farligt ud og han var den første til at "lade som ingenting"). Da han kom hjem til os gik der lige 2 timer,... så var fanden løs!!! og jeg brugte 3-4 timer på at aflede ham med bamser, fordi han var "over det hele". Han hang og svingede i mine gardiner, angreb Ascha (jeg havde aldrig set en hvalp opføre sig sådan overfor en voksen hund) og satte tænderne i mig (med en kraftig knurren) når jeg forsøgte at skærme af for ham. Når vi gik ture så han slet ikke hverken mig eller Ascha (en normal hundehvalp ville jo studere en voksen hund og forsøge at følge med flokken) ... det var kun hans næse der dikterede dagsordenen og vi "mistede" tit hinanden. Kom der andre hunde kunne jeg se at han kunne blive utryg, men han kunne ikke finde ud af at vise underkastelse og kastede sig istedet i hovedet på dem. Han bed,.. altså så de voksne hunde fik ham med på slæb når de trak hovedet til sig. Det var sgu ikke særlig morsomt.

Jeg tror måske ikke engang det er 10 % der kan det, jeg ville ihvertfald ikke kunne danne mig et realistisk billede under disse korte besøg. Men det er så dèr jeg forventer at opdrætteren fortæller mig hvordan de typisk er i forskellige situationer og hvilke egenskaber vedkommende ser i sine hvalpe (men det er jo også subjektivt). Da jeg havde haft Thailo hjemme i en halv dag, lærte jeg på den hårde måde, at hvalpe kan være fuldstændig anderledes når de skifter miljø. Så nu er jeg af den overbevisning at Roger Abrantes har det bedste råd når man skal vælge hvalp: Hvis der er èn hvalp du ikke vil have i et kuld, så lad være med at køb en af de andre. Hvis du gerne vil købe den du mindst kunne tænke dig, så vælg med hjertet,..... eller noget i den stil.

Er der noget i vejen med tonen???. Det kan jeg altså ikke se. Synes da det er ret sobert når man tænker på de meningsforskelle der er.

Mon ikke Irene siger til, hvis hun vil have sin tråd tilbage?. Det gør jeg i høj grad også,... hvis de holder sig til dèt og er realistiske omkring deres egen viden og evner til at videreformidle den. Problemet er bare, at jeg sommetider møder hundeejere der er kommet i kløerne på en træner der tror de ved så meget om hunde, at de er begyndt at adfærdsbehandle. Det kan have nogle rigtig fatale konsekvenser.

Overhovedet ikke og det er da klart at det er en økonomisk fordel at være i en forening. Jeg prøvede blot at forklare dig hvorfor private ikke kan konkurrere på prisen,.... Jeg synes måske bare det er lidt konkurrenceforvridning. Nu ved jeg jo ikke noget om omstændighederne, men kan da huske en mand der engang begyndte at indtale trusler på min tlf. svarer efter at han var stoppet på et af mine hold. Han fangede ikke at der skulle bruges godbidder og at ryk i linen ikke hørte til mine metoder osv. (til trods for at han havde fået en masse skriftlig info inden tilmeldingen). Nogle gange vil folk bare ikke lytte og forventer at træneren indretter sin undervisning så det passer til deres ideologi og temperament. Det du kalder foredrag, vil jeg kalde teori og det kan man faktisk lære rigtig meget af,... hvis man ikke kun har selve den praktiske træning i hovedet. Ofte oplever jeg at nogle deltagere er meget resultatorienterede og udelukkende anser det for at det er hunden der skal lære, hvilket den faktisk har svært ved på træningspladsen. Så synes jeg jo at det er smartere at putte lidt ind i hovedet på folk, så de har nogle individuelle redskaber at benytte sig af, derhjemme. Men sådan er man jo så forskellige. :blink:

Åhhhr jo, Nollike,.... mit liv er så kedeligt. Jeg venter da bare til du er "på". :blink: Vil du ikke have videofilmet når du træner hund? Tak Ninjamor.

Må man komme med som tilskuer?.

Jeg synes lige I skal tænke over at foreninger får div. tilskud + muligheden for at leje pladser til næsten ingen penge, og at trænerne jo ikke har brugt måske 100.000 kr på at tilegne sig viden, som kursusdeltagerne får ret god gavn af. Håber snart at folk åbner øjnene for at der er forskel på at træne hos professionelt uddannede der ikke vil arbejde gratis, da de jo har brugt mange penge på uddannelse, og så frivillige der ser det som en hobby.

Ascha fik jeg bare stukket i hænderne, mere eller mindre. Jeg vidste ikke noget om hunde og der var kun to tæver tilbage. Jeg stolede på Lone (min opdrætter) da hun sagde at den anden tæve måske var for stor en mundfuld til en førstegangshundeejer. Thailos kuld var jeg førstevælger på og valgte ham ud da han var 7 uger gammel. Alt tidligere, ville være uacceptabelt for mig og jeg ville heller aldrig nogensinde lade en opdrætter vælge en hvalp til mig. Det bliver alt for upersonligt og jeg skal føle en eller anden form for tiltrækning overfor hvalpen.