Mettemille

OK Har du så haft Soko til kiropraktor? Og hvordan kommer det til udtryk ift andre hunde?

Tak Edit: Hvis du ser på billedet af hendes bagpart, kan du f.eks. se hvordan hun ligesom knækker sammen i højre side, som hænger meget ift venstre side.

Åh ja, den med dyrlægen tror jeg da også kan have noget at sige, det havde jeg ikke tænkt på. I dag har hun det endnu bedre heldigvis. Ja jeg bor lige syd for KBH, og en veninde kørte os hele vejen og tilbage igen for egen regning. Så hun er bare udnævnt til engel fra nu af

Så er du faktisk selv en slags engelportal, har du tænkt på det Tak for det og ja, hvis det ellers havde kunne lade sig gøre, så havde vi alle tre taget en lur, for man bliver altså meget afslappet af at komme i hænderne på Gudrun.

Jeg synes bestemt også du skal kontakte dyrlægen i morgen tidlig og få ham undersøgt. Selv ville jeg ikke risikere at stå fredag aften og skulle til vagtdyrlægen med sådan et lille pus. Som Petrine siger, bliver de ret hurtigt dehydrerede. Hvordan har han det nu? God bedring til ham.

Nu har jeg set videoen på hjemmesiden, årh, Sonja og Tyson, hvor er i to bare dygtige!! :klap:Det var virkelig en fornøjelse, især er jeg imponeret over hans baglæns -zigzagger. Cool, det må man sige i er - og at i har det rigtig sjovt samtidig er tydeligt at se :5up:

Ja det har hun godt nok haft Og det hjælper ikke at jeg bebrejder mig selv, at jeg ikke tog derover straks. Men jeg havde ikke muligheden, indtil der dukkede en engel op, der kørte os hele vejen og hjem igen.

Hun er dyrlæge og videreuddannet i alternativ og kinesisk medicin; akupunktur, osteopati, urter osv. Hun kombinerer de to medicinske tilgange og ser derfor holistisk på sundhed og sygdom og derfor helheden hos både hund og ejer. Hun tvinger aldrig noget igennem, men lytter og stiller forslag. Hun er meget skarp til at se hvor problemet sidder og til at se forholdet mellem hund og ejer. Hun beskrev Mille og mig spot on og afslørede hurtigt en række problemstillinger på flere planer, men på en god og kærlig måde, idet hun også påpeger alt det gode. Hendes hjemmeside: Dyrlæge Gudrun Frantsen - Holistisk behandling Egentlig kan man vel godt kalde hende mirakelmager, men jeg synes hun er mere jordbunden og fornuftigt end mange andre dyrlæger :5up:

Ja, det blik der er bare hjertesskærende og har været rigtig frustrerende Billedet af de "nye" øjne snyder lidt, fordi det er taget i mørke. Kan prøve at tage et nyt i dagslys, så tror jeg forskellen er tydeligere. Det markedere: Tak! Ja, nu tror vi også på det igen. Det er anden gang Gudrun gør et mindre mirakel for os.

Ja det er vildt Og hendes øjne er ligeså skæve. Nej, de ser ikke den slags. Når jeg tænker tilbage, lavede hun også det vildeste stunt på stranden samme eftermiddag, så det kan sagtens være årsagen.

Glemte billedet af Mille, der er gået ud som et lys på Gudruns madras, hos hvor mange andre dyrlæger ser man egentlig det?

Nogle af jer har måske læst tråden "halt/piver når hun ryster sig": For 4 uger siden kører jeg til vagtdyrlægen med Mille, fordi hun skriger når hun skal vende sig, og vil ikke bøje nakken. Det lignede en diskusprolaps. Vi fik metacam og morfin og blev ordineret ro. For 10 dage siden fik jeg taget billeder af ryg, nakke og hovede, der ikke viste noget. Hun havde fået det bedre, men hylede når hun ville ryste sig, og blev derefter halt på forbenet. Det fortog sig kun langsomt, og mille blev gradvist mere trist, sløret i øjnene og øjnene begyndte at sidde skævt i hovedet. Så tog vi til Gudrun! Hun afvise en diskusprolaps, hvad jeg også selv tvivlede på. Milles bækken var meget skævt, hvilket hang sammen med smerten i skulder og forben. Skævheden forplantede sig hele vejen op til hovedet, og var ved at blive rigtig slemt. Mille fik akupunktur, laser, osteopati, vi skal tilbage på hjemmelavet kost og vi fik urter med hjem også. Lige efter behandlingen kastede hun sig ned på Gudruns madras og gik ud som et lys. I dag, to dage efter, har jeg en ny Mille der igen har klare øjne og som ikke viser tydelig smerte . Vi skal til gudrun igen om 10 dage. Jeg tog nogle billeder af Mille før behandlingen, lige efter og dagen efter. Dem vil jeg gerne dele med jer : Det bliver som vedhæftninger, der står ved hvert billede om det er før eller efter:

Så længe man kan høre det, er jeg glad

Growling er bestemt også en disciplin der ikke skal undervuderes for dens sværhed. Gad godt høre det, kan du ikke filme det? :klap:

Growling :klap:

Et af milles mange mærkelig ansigter, der altid dukker op, når der er kamera fremme.

Mille er egentlig også meget verbal sammen med andre hunde, nu jeg tænker over det. Mens jeg ikke guides af nogen lyd, men må regne det hele ud selv, lidt som Tio åbenbart også gør. Lidt uretfærdigt i grunden, selvom jeg er glad nok for hun ikke er støjende

Det lyder som om mynderne har det meget til fælles i al fald

Sjovt, Mille sætter bare et Pl foran, så lyden er PLYF PLYF. Og så pruster hun, så kinderne blafrer prrrrrrrrrr hver gang hun puster ud

Sjov tråd i grunden :5up: Min aktionsradius er ret stor og jeg er tit den der går forrest eller langt bagude i et følge . Ligesom Mille kan jeg løbe ret stærkt, men er ikke udholdende, vi fryser nemt og opbygger muskler meget hurtigt, hvilket sikkert kunne gøre mig til missfitness:slem: - hvis jeg ellers gad, for det siger mig intet, og så bliver jeg doven. Vi elsker at sove længe begge to. Ting skal give mening, før jeg gider dem ligesom Mille, jeg drømmer meget livligt og gør mærkelige ting i søvne ligesom hun. Min frihed sættes over alt andet og jeg kan godt være asocial ligesom Mille, og tænker og skriver meget mere end jeg taler, ligesom Mille er meget lidt verbal. Vi er ikke sure, vi tænker bare Vi kan ikke lide støj og mylder og dårlig stemning gør os begge ilde til mode. Vi kan bege lide at gøre ting på vores særlige måde, som ingen skal bestemme over. Til gengæld er vi også gode til at lade folk og hunde være sig selv

Det med chokoladebollen var jeg også blevet tvær over, ligesom spark, skub osv er helt uacceptabelt. Hm, hvordan får du sat en klar grænse..? Jeg tror ikke det er muligt at undgå oplevelser hvor folk overskrider en grænse. Men jeg tror det er vigtigt at reagere på det, fremfor at tage det med og lade det gnave (uden at vide om du gør det, men hvis nu..) F.eks. ved at forklare hvorfor din henstilling er vigtig at overholde og kræve at de lytter. Ikke alle har jo den indsigt vi hundeejere har. Der er dog forskel på vidt fremmede og venner. Blandt venner vil jeg hellere søge at forklare mig frem til indsigt. Og så vil jeg hellere have, at folk er glade for mille og hvis det betyder for dem, at de giver hende sværen fra flæskestegen ved bordet, er det et ok kompromis for mig, selvom jeg hjemme ikke gør den slags. De må f.eks. også gerne knipse hende ud af køkkenet og opdrage hende i indenfor rimelighedens grænser. Er man en mild, venlig person kan man nogle gange komme ud for at må øve sig i at tale med store bogstaver overfor fremmede eller i tilfælde med slag, spark og lignende, selvom det ikke ligger naturligt for. Det gør bare så godt bagefter og man får en fornemmelse af, at have "håndteret det"

Det er lige præcis sådan ja, som om en eller anden urkraft har overtaget i søvne :klap: Min egen lille common sense hypotese er, at hunde der drømmer meget og voldsomt, må have et rigt indre liv

Der sker nok bare det, at man bliver så skidesur af at gå og kede sig, så højdepunktet bliver sådan et slags lavpunkt, for dem der ikke keder sig :hmm:

Det kunne have været mig, der skrev det indlæg, nøj hvor jeg kender det. En mand råbte sågar en dag: Gården er ikke til at lufte hund i! Nej, men jeg skal jo ligesom ud af den, for at kunne gå tur