Mettemille

Tak for linket til hele artiklen Umulia. Forkman & co. har jo nok en interesse i at undersøge dyrs seksualitet som biologisk begrundede fænomener. Disse sammenfald af seksuel adfærd der ikke kun retter sig mod forplantning hos adskillige arter, stiller det op som om den dybe tallerken er opfundet: Dyr er seksuelle væsner, som derfor i en vis grad også føler nydelse i seksuel kontakt med mennesker. Hvad er det nytænkende i, at ”stimuleres A så sker B og dette er rart”? Det kan da ikke være nyheder i biologiske kredse. Fint at forskningen er interesseret i emnet. Jeg mener bare en fysiologisk vinkel er for ensidig og at artiklens overskrift "Forskere - sex med dyr ikke så slemt " bliver den småttænkendes unuancerede argument. Børn der krænkes seksuelt føler skyld. Det skyldes bl.a. at barnets krop kan respondere ”seksuelt” på den voksnes tilnærmelser. Derfor kan en mor gennemtvinge samleje med sin søn, uden han vil det og deraf opstår skamfølelsen hos barnet. Artiklen fremhæver at man ikke kan sammenligne pædofili med sodomi, fordi der er tale om et seksuelt modent dyr. En pige på 13 kan også være seksuel moden i fysiologisk forstand, men umoden i forhold til den voksnes behov. Den pædofiles argument er ofte, at barnet ”kan lide det”. Nej, barnets krop kan reagere seksuelt og derfor er det netop så vigtigt, at lære det kongruens mellem krop og sind. Derfor er det så vigtigt at holde snitterne for sig selv! Jeg tror ikke det handler om at definere dyrets biologi. I så fald er det nemt at afvise sex mellem arter, da det ikke er normen i dyreriget og derfor også indikerer hvad det korrekte forhold mellem dyr/menneske bør være: Mennesker har sex med mennesker, hunde med hunde. For mig handler det om at definere moralanliggender i vores forhold til dyr. Det kan godt være en ko ikke tager skade. Jeg synes bare handlingen er fortvivlende, fordi den viser hvordan mennesker bemægtiger sig andre eksistenser, blot fordi man kan og har lyst.

Nu kender jeg jo ikke Tulle, men min erfaring med Mille, som nu er 8 år, er at hun ser ud til at trives med regelmæssige møder med sine 2-3 hundevenner, som alle er nogle der har nogenlunde samme dagsorden på turene. Og hvis Tulle gerne vil hilse/lege, kunne noget tyde på hun da har et behov Jeg tror også på, at for nogle hunde kan det være vigtigt at være sammen med andre hunde i længere tid ad gangen, frem for de er hastige møder, hvor den ene part trækker sin hund væk, inden mødet egentlig er færdigt = frustration. Det er alt andet lige nemmere, når man har fundet nogle hundevenner, hvor der er kemi mellem både hundene og ejerne. For ens egen skyld synes jeg faktisk det er rart at have nogle hunde-menneske-venner. Så behøver man ikke "starte forfra" hver gang man mødes, hvis du forstår. Jeg så at der er kommet et nyt forum/site, hvor man blandt meget andet kan lede efter hundevenner. Der kunne du evt. smide en eftersøgning, hvis du da ikke allerede kender det?: Forum - hundesitter.dk

Heftigt badeforhæng hun sælger:shock: Er ikke nået til hundedelen endnu, men håber det er knapt så blodigt:cool:

Jeg kommer forhåbentlig søndag, udstiller ikke, men har måske Mille med. Vil nok tilbringe en del tid ved mynderne .

Dette er hvad psykolognævnet udtaler - med paragraffer og det hele: Psykolognævnets sekretariat kan herved oplyse følgende: Psykologloven beskytter titlen "psykolog". Efter § 21 i lov om psykologer m.v. har kun den ret til at betegne sig som psykolog, der ved et universitet eller anden højere uddannelsesinstitution har bestået kandidateksamen i psykologi eller en dermed ligestillet eksamen. For ligestillede med kandidateksamen i psykologi (cand.psych.) anses tidligere kandidateksaminerne mag.art. i psykologi og cand.pæd. i psykologi. Uddannelsen til mag.art. i psykologi er nu nedlagt, og uddannelsen til cand.pæd. i psykologi på Danmarks Pædagogiske Universitet er nu ændret, således at nye kandidater (cand.pæd. i pædagogisk psykologi) ikke er berettiget til at kalde sig "psykolog". Forbuddet mod at betegne sig som psykolog, hvis man ikke har den ovennævnte kandidateksamen, omfatter også sammensatte betegnelser, hvori "psykolog" indgår, fx erhvervspsykolog, idrætspsykolog, hundepsykolog m.v. Uberettiget anvendelse af betegnelsen "psykolog" straffes med bøde, jf. psykologlovens § 23, stk.1. Enhver, som bliver bekendt med overtrædelser af psykologlovens § 21, kan anmelde det pågældende forhold til politiet. Jeg læser selv psykologi og det er en af mine kæpheste - at folk kalder sig hundepsykolog uden at være psykolog. Det irriterer mig at folk profilerer sig af en titel, de reelt ikke har, som kræver 5 års studier og som da kræver en vis grad af benarbejde for at opnå. Også fordi det er forvirrende for hundeejere, der i god tro eller uvidenhed (det er vist det samme?) opsøger "hundepsykologer" og i sidste ende gør det markedet uigennemsigtigt - til skade for både ejer og hunden. Faktisk har jeg skrevet en pæn høflig mail med ovenstående til en af disse personer, uden dog at få svar. Og vedkommende er stadig "hundepsykolog".

Det er en god ide at have nogle forbindingsmaterialer på lager; dette og vetflex kan købes hos dyrlægen. Sidstnævnte er en selvklæbende elastikbandage, der er genial til at holde det inderste materiale på plads med, hvis der er tale om en pote der skal omvikles. :5up: Saltvandsopløsning til øjenskylning - spørg dyrlægen. Termometer Undersøg ruten til den nærmeste vagtdyrlæge, og hav deres nummer indkodet i mobilen. En bog om hundens mest almindelige sygdomme er rar at have. Jeg er ikke pessimist - de andre har bare sagt alt det sjove:lol: Nå, ja: Tålmodighed

Ville lige poste denne i håb om at nogen kan hjælpe, hvor må det være forfærdeligt: EFTERLYSNING – dba.dk – Køb og Salg af Nyt og Brugt

Du kan købe dem lige her for 6 eller 8 dollars alt efter hvad størrelse hun skal bruge : Kindness Canine - The Dog Nanny! - Equipment

Jeg har også endnu en, der dog ikke er Mille, men jeg synes den er så sjov Nogle bekendte havde overdraget deres hund i et vennepars varetægt en nytårsaften, da manden havde vagt på stationen i Glostrup (han er politimand). Hunden smuttede fra venneparret og var som sunket i jorden. Det viste sig, at den var trasket nogle kilometer ned til Karlslunde station. Herfra havde den taget toget og kørt tre stationer til Ishøj, hvor den steg af. Nogle personer havde undret sig over den ensomme passager og var så venlige at indlevere den til politistationen i Glostrup. Her var det hundens ejer selv der måbende fik indleveret ”hittehunden” på sin vagt. Sjovt nok havde hunden aldrig kørt med S-tog før, endsige været på en togstation, men den havde åbenbart flair for at benytte offentlige transportmidler og jeg tror ærlig talt den havde sig lidt af en fest den aften . Det sjoveste er næsten at den kørte tre stationer før den steg af :klap:

God tråd:mrgreen: Der hvor vi boede før, havde vi have. En dag mente Mille åbenbart at hun trængte til en på opleveren og mens jeg panikkede over at hunden var væk og havde været det et stykke tid, kom vores genbo ind af havegangen for at spørge om vi mon manglede en koplettet hund? :hmm: Hun var gået over vejen, fundet et smuthul i deres have, klemt sig ind af deres terrassedør og fundet køkkenet. Her sad hun pænt og kiggede på at familien indtog deres aftensmad. Han understregede, at hun nu var sød nok og at hun egentlig ikke tiggede, man han regnede med vi savnede hende. Da vi boede på 3. sal på Amager, var vores entredør til opgangen indrettet sådan, at den kunne åbnes indefra, selvom den udefra blev låst. Det opdagede vi en dag, da Mille havde været på visitter hos de omkringboende mens vi havde været væk. Der lå en fin seddel i min entre: ”Jeres hund gik rundt på opgangen og gik efter mig ind i min lejlighed. Jeres dør stod også åben, så jeg lukkede hende ind til jer igen efter besøget. Håber det er ok - hilsen naboen”. Vores underbo, en ældre dame, kunne fortælle at hun også havde haft besøg af Mille den dag. Da damen skulle hente sin post i stueetagen, var Mille ikke sen til at efterfølge hende tilbage til lejligheden. Derefter havde damen og Mille delt en spegepølse og faktisk hygget sig gevaldigt. Da der ikke var mere pølse, mente Mille at hun skulle videre og damen havde lukket hende ud på opgangen igen (hun beklagede at Mille ikke ville blive der lidt længere, nu havde de det jo ligeså hyggeligt). :klap: Der var så der, at hun stødte på vores nabo, som efter endnu et visit, pænt fulgte Mille hjem til sin egen lejlighed.

Det er jo en lidt triggy situation og jeg har aldrig selv været i den. På den ene side kan det jo være fint at hun vænner sig til masken, i og med at hun også får den på uden i sprøjter med medicin, men i dette tilfælde handler det om andet og mere end masken, som du selv siger. Jeg tænker at slutresultatet skal være den, at Luna lærer at håndtere og tolerere sprøjtet. Uagtet hvad du gør, vil Luna opleve medicinen som et aversiv og uforudsigelighed af aversiver kan læringsmæssigt opleves værre end et forventet aversiv. Måske trækker du pinen ud og forlænger tilvænningen, ved at gøre masken til ”nogen gange noget neutralt der dog udløser godbid/leg bagefter og nogen gange et ubehag”. Hvis medicinen udløses på én gang (?) er det jo desværre en aversion der ikke gradvist kan applikeres i større doser– enten er den der eller også er den ikke. Jeg vil ikke tro ”klik” har sin berettigelse ved selve medicinfrigørelsen; dels er hun for panisk til at registrere det og dels kunne det i værste fald ende med en aversion for klikket. Måske skal i gå efter at afhjælpe hende masken efter 1, 2, 3 sek. osv. og belønne herefter, sådan at i hjælper den fysiologiske proces hen mod en gradvis tilvænning? Men hun skal jo samtidig have medicinen:hmm: Det sætter grå hår i hovedet, når man nu gerne vil gøre det så skånsomt og non-aversivt som muligt og støder ind i sådanne situationer hvor man muligvis må gå på kompromis med dette. Selv ville jeg vælge "forudsigelig aversion" efter at hunden havde lært at have masken på og belønne med en rolig favorit-aktivitet (søgning sikkert) for under alle omstændigheder at signalere at alt der har med masken at gøre skal foregå lig med RO. Det ved jeg ville virke bedst for Mille i al fald:lol:

Glemte lige at smide et link til hvor i landet du kan finde en hundemassør Hundemassage

Hvor gammel er han? Jeg har ikke selv erfaringer med lige fibersprængninger, men det lyder ikke som om jeres dyrlæge har været særlig informativ ift hvad du kan gøre for ham. Jeg tænker f.eks. på massage og/eller fysioterapi som er målrettet behandling til muskel/skelet problemer og ville ikke selv tøve med at finde en hundefys/massør. Der findes også denne forening: Patientforeningen Hundegigt Slidgigt kan give smerter, som fører til kompensatorisk aflastning i bevægeapperatet og blive en ond cirkel hvor hunden slider sig mere og mere. Måske har han netop erhvervet sig skaden, fordi han forsøger at undgå at belaste benet med slidgigt. Gigt er noget du skal være opmærksom på fremover, f.eks. er det vigtigt han holder den slanke linie. Jeg håber foreningen nævnt ovenfor nævnt kan hjælpe dig lidt mere på vej. God bedring til ham

Ja, efter at Karslunde Dyrehospital er flyttet til deres nye lokaler Greve, har de fået en døgnåben skadestue:-) Karlslunde Dyreklinik

Jeg har ikke været så meget på banen herinde, men har fulgt med fra sidelinien om Luna og dig. Jeg føler virkelig med dig og din situation og håber det bedste for Luna. Du fortjener noget medvind efterhånden :ae:

Nu ved jeg ikke hvor i landet du bor, men du skal være velkommen til at møde Mille og mig. Nu er hun godt nok en whippet, men egenskaberne og sindet er lig greyhounds Vi bor syd for KBH.

Der skal som regel en tidlig socialisering til, hvis en greyhound skal kunne lade katten være, så jeg ville slet ikke turde binde an med en voksen greyhound - eller en anden mynde - udfra de ønsker i har og de omgivelser i vil få med mange andre dyr. Jeg kender andre med mynder, og selvom de er opvokset med kat, kan de stadig gå efter andre katte de møder på deres vej. Selvom adoption er en fin tanke, kan det få et mildt sagt kedeligt udfald. Jeg har selv en whippet og jagtinstinktet ligger altid lige under overfladen. Selvom mange racer er vildtinteresserede, er mynder så hurtige, at de rent faktsk kan nedlægge og beskadige eller dræbe mange arter. En kat er chanceløs, hvis ikke den er få meter fra et træ. Min egen Mille har f.eks. fanget en due i luften, ligesom hun gerne jager mus der dræbes og ædes med hud og hår. Jeg tvivler ikke på, at en kat kunne få samme behandling, om hun fik muligheden. Jeg håber i kan finde en anden type hund, der appellerer til jer, for jeg tror i vil få det ganske svært med en greyhound eller en anden mynde.

Jeg kan ikke undgå at synes det er en pinlig affære, at du spørger efter viden, som du siden erklærer for ubrugelig. Jeg beskæftiger mig ikke med gloriepudseri, kundeerhvervelse eller rygklapperi i klike-regi, og jeg vil ikke pakke min mening ind i candyfloss, for at gøre den mere spiselig overfor en meddebattør, jeg er uenig med. Jeg vil da gerne blive klogere, så tag dog og ryst de esser ud af ærmet og argumenter for dit synspunkt i stedet for at himle op om dine egne påskeferieforglemmelser og andres selvglorificeringer. De på HF der giver udtryk for at negativ forstærkning og straf er uhensigtsmæssigt, griber jo ikke i den tomme luft efter disse argumenter. De er, af forskning, veldokumenterede og samme viden findes i light udgave i moderne hundebøger og de er ret tilgængelige for enhver Ved at lære hvordan man skaber positive alternativer til uønsket adfærd, har man viden der kan overføres til alle andre situationer. Når du bruger et anti-gø halsbånd, lærer du intet om adfærd og der er intet i situationen, du eller hunden kan overføre til andre situationer. Herudover differentierer anti-gø halsbånd ikke blandt motivationelle aspekter ved adfærden, fordi det er automatisk. Hunden straffes for enhver type vokalisering, så længe halsbåndet er på. Følgende er et anti-gø halsbånd i aktion. Det er symptombehandling, der ikke reducerer aversionen mod at være i buret, som er én af årsagerne til hvalpens ”gøen”. Til gengæld er det vældig forstærkende for ejeren, som gerne deler triumfen på Youtube:damn:: http://www.youtube.com/watch?v=yvsRDwQXzo8&feature=related En reklame for anti-gø halsbånd. ”Allerede” på dag 2 er hunden stille. Vi ser dog ikke, hvordan hunden reagerer på at blive lukket ind i buret efter dag 1. Passivitet er ikke nødvendigvis et udtryk for velbehag, men kan være apati, fordi hunden har oplevet komplet kontroltab. Og jo - kontroltab kan føre til traumatiseringer – også hos dyr, men det kan du google dig til. http://www.youtube.com/watch?v=RHqVrEzBi3E&feature=related Her ses det hvordan der arbejdes med motivationen for en adfærd. Bemærk hundens kropssprog sammenlignet med de to hunde i de øvrige videoer. Hunden her oplever kontrol over situationen og det bliver aldrig ubehageligt, fordi der anvendes positiv forstærkning. Hvilken metode finder du selv mest sympatisk?

For at gøre det overskueligt, kan i også lave små godbidsbunker tæt på hinanden i starten og gradvist øge området de spredes i og mindske bunkernes størrelser. Så belønnes han meget (mange godbidder) for minimal anstrengelse (tæt på hinanden) i starten. For nogle hunde kan det være ret motiverende, at de ser ejer forberede godbidssøget, men først får lov at søge, når alle godbidder er fordelt.

Det er muligt det er lovligt, men det er jo ikke ensbetydende med hensigtsmæssigt eller optimalt. Lovgivning er jo til enhver tid baseret på dynamiske forståelser, hvorfor det absolut ikke er forbudt at tænke selv i det danske samfund – det er ofte den slags, der har skabt nødvendige lovændringer (hurra for 1915 f.eks ) Anti-gø produktet fremhæves som værende humant på én af salgssiderne. Humanitet er et begreb for det menneskelige og den menneskelige ånds dannelse og i sammenhængen her, er det en retorisk manipulering, der giver en følelse af sjælefred, når hunden udstyres med sin nye anordning, hvorpå freden atter sænker sig bag ligusterhækken for den sølle pris af 139 kr. At beskrive et produkt til dyr som humant, er ualmindelig klodset og vildledende, for den dag dyr opnår status som værdige nok (til at blive behandlet humant) i humanistisk forstand, ville der ikke længere være en forskel imellem os. Problemet med anti-træk seler, anti-gø anordninger og anti-alt muligt er, at det ikke arbejder med at ændre motivationen for adfærden, men blot stopper fænomenet her og nu (hunden gør, hunden trækker, hunden bider, hunden kommer ikke når man kalder etc.) og hunden anvises jo ikke en alternativ adfærd. Hunden kan jo gø af mange årsager, som Ninjamor vist også er inde på, så hvorfor ikke forsøge at identificere årsagen? Ofte vil symptombehandling når den står alene, indebære risikoen for, at selvom adfærden stoppes, kan den underliggende motivation udtrykkes ved andre uønskede adfærdstyper. Man kommer heller ikke udenom, at der i negativ forstærkning findes et strafelement, hvis ophør jo er det, der forstærker adfærden ”at holde mund”. Om anordningen er til ”væsentlig ulempe” for hunden, bliver så et fortolkningsspørgsmål og det er her, man gerne må tænke selv . Men det er jo en bekvem måde at undgå at lære noget nyt om sin hund på.

Den Danske Dyrlægeforening har udarbejdet noget materiale du måske kan bruge; kender du "Hej hund" projektet?: http://www.hej-hund.dk/Sider/default.aspx Under menuen "Til pædagoger" kan du f.eks. finde undervisningsmateriale med børnevenlige billeder af forskellige barn/hund situationer - og meget andet i børnehøjde:-).

Er det regelbestemt at man gerne må bortgive hunde (altså annoncere "gratis" hunde) her på Hundeforums annoncemarked? Har søgt efter svar uden held.

Jeg bor i et område, hvor der er en del kamphunderacer. Heriblandt både med fornuftige ejere og dem som gerne uddeler slag og spark og hvis hunde er tikkende bomber. Forleden blev jeg af en ung mand opfordret til at: "så los dog den køter (hans egen)", da hans hund kom løs om et hjørne og snusede venligt til Mille:shock: Jeg bliver ikke bange, hvis jeg kan se hund og ejer virker fornuftige, hvis hunden er i snor og jeg selv kan bestemme om de skal hilse, hvilket de som udgangspunkt så gerne må. Det gælder dog alle hunde vi møder, så der skelner jeg ikke om det er kamphunde eller ej. Løse kamphunde som vi ikke kender og uden ejer, får mig til at flygte om nærmeste hjørne, for jeg ved min hund bliver taberen, hvis der sker noget. Jeg kan netop ikke se, om en løs kamphundetype uden ejer eventuelt er en af dem, der er ødelagt af de føromtalte voldsfreaks som bor her. Jeg har heller ikke mulighed for at samle Mille op over "nå-højde", da hun er for stor og jeg med mine 1,54 nærmest er i øjenhøjde med enhver mellemstor til stor hund der springer op:lol:. Derfor denne "overreaktion". Ofte får Mille ikke lov at lege med racer eller individer der er meget fysiske, fordi hun ikke selv er en fysisk race (whippet) og let bliver tromlet ned og vil gå fra mødet med en dårlig oplevelse. Jeg synes f.eks. amstaffs er skønne hunde og tænker tit på jer, der har racen. Det må gøre ekstra ondt, at se hvordan hunde af ens egen race i den grad bliver misbrugt og udsat for vold af diverse idioter, fordi man jo har særlige følelser omkring det:cry: