Mettemille

Hold da op en omgang! Man bliver en smule skeptisk ift dyrlæger. Det kan godt være de er eksperter i medicin, men nogle glemmer at ejer kender dyret bedst.

Nu ved jeg ikke hvad jeres ambitioner er med bachelorprojektet, men alene det, at nogle bliver i tvivl om, hvad der spørges til, har jo stor indvirkning på validiteten af det, i undersøger; altså om i faktisk måler det i ønsker at måle. Derfor har jeg ikke lyst til at svare, for jeg bliver forvirret. I kunne jo bruge denne tvivl til at lave et realitetstjek af jeres undersøgelsesmetode, som vil komme til at fremstå med større validitet med nogle justeringer. Det er såmænd ikke for at hakke, men et oprigtigt godt råd at få styr på undersøgelsesmetodikken. Nu ved jeg ikke hvilket fag i kommer fra, men jeg ville blive slagtet, hvis det var min undersøgelse - jeg læser psykologi og skriver pt bachelor. Steinar Kvale har f.eks. skrevet et par gode bøger om emnet :5up:

Hvordan Jeg vil gerne bidrage med følgende: Andre hundes opkast Andre menneskers opkast Madpakker - med staniol Alles bæ (man ved når det er fra et menneske pga toiletpapiret !). Tyggegummi incl. papiret (dog en fordel hvis det foregående er blevet indtaget) Slikskålen Sukkerskålen Andre menneskers sukker og slik Kærgården, økologisk Et kyllingeskrog (fra skraldespanden) Læbepomader 8hour creme (ikke den billige, nej tak) Ørepropper - noget af det bedste, de behøver ikke være brugt Meget dyre ørepropper, speciallavede, ikke mine Næsespray Mælkebøtter Jordbær Moreller, brombær og kirsebær. Man plukker selv, men kan også godt vente indtil de bliver plukket for en. En pakke rugbrød, det meste gravet ned rundt omkring i sofaen

En overgang fodrede jeg med hjemmelavet mad, det er et hit, for en smule kræsen er hun. 1/3 kød/indvolde (fra forskellige dyr, ko, gris, fisk, kylling), 1/3 grønt (fx. rødebede, gulerod, broccoli, sellerirod o.a.) og 1/3 brune økoris. Vitaminpulver, olie og glucosamin oveni. Fordele: Jeg synes hun fes mindre af det, hun er rigtig vild med det, og der er ikke mange tilsætningsstoffer, når man selv laver det og jeg ved, hvad der er i hendes mad. Pelsen og det hele er fint på hjemmelavet. Tror jeg kom frem til, at det kostede mig 500 kr/md. Oveni kommer gnaveting som ben og diverse, der køber jeg hos Rigtig Hundemad. Ulemper: Der er ikke meget tyggeværdi i, det er væk på et splitsekund, det kan ikke anvendes som godbidder til træning og det tager tid at lave, blande og fylde i poser. Jeg plejer at lave til ca. 10 dage ad gangen, og fryser portioner ned. Det tager nogle timer at lave. Jeg holder pause med det nu, men vender tilbage til det igen. Alternativt kan man jo fodre med ½ hjemmelavet og ½ tørkost. På ren hjemmelavet får mille omkring 400 g dagligt + en tyggeting såsom en hønsefod.

Det er sjovt, for selvom mille nu er 8, glemmer jeg stadig hvor tyvagtig hun kan være. Sidst vi var på besøg hos nogle, tog det hende 5 minutter at finde og åbne foderspanden samt åbne lågen til skraldespanden og stjæle skrald - min egen fejl at jeg ikke var obs, men de tog det pænt. Mynder er jo generelt lavet til selvstændigt arbejde, derfor oplever jeg, at de er mindre afhængige af vores guidning, og mere tilbøjelige til at prøve selv - hvad de så har succes med ret ofte. Klikkertræning/operant læring er et hit her i al fald :5up:

Hvordan oplever jeg træningen .. tja: Lidt som du nævner, er der et uforudsigelighedsaspekt ved træningen, men den kommer jo ikke helt ud af det blå (okay, næsten ikke i al fald:lol:), men har tilknytning til at koncentrationen ikke holder så længe. Derfor skal træningspas være korte og varierede. 10 minutters træning af gangen er oftest max for mig og Mille efterfulgt af en pause hvorpå jeg kan fokusere på træning igen. Det oplever jeg passer meget godt til mit temperament også. Det er ikke læringen der volder besvær, for Mille fanger ting hurtigt, men hun har nok ikke sans for perfektion, hvorfor øvelser altid udføres med en vis kreativitet. Selv er jeg ligeglad med om den ene pote ikke står korrekt eller plads er lidt skæv, men jeg er heller ikke konkurrencemenneske - kun på mine egne vegne. Synes ikke hunden skal lide under noget, den ikke er gearet til heller. Almindelig højre-venstre march keder hende til døde, lydighed for lydighedes skyld er ikke motivation nok. Lydighed for at opnå selvstændighed, kreativitet eller frihed er straks noget andet. Jeg har beskrevet det i en anden tråd: Vi har en øvelse, der hedder "find noget" = find hvadsomhelst du vil, og giv mig det - bestem selv. Når mille vælger at det er en genstand fra sofabordet jeg skal have (som ellers er ellers forbudt område), belønner jeg alligevel. Her er det hensynet til hendes behov for at være kreativ og selv bestemmende, der overskygger mit behov for 100 % lydighed - i sidste ende får jeg mere motivation ved at tænke sådan. Som Randis Nanna vil hun også have svært ved at arbejde i den tid, en konkurrence tager. Og nej, mynder er ikke dumme men har vel det man kan kalde lav arbejdsintelligens sammenlignet med andre samarbejdende typer. På et tidspunkt var der en tråd herinde om, hvad vores hunde kunne, jeg kan bare ikke finde den. Der fandt jeg ud af, at mille faktisk kunne en hel del. Bl.a. kan hun gå ud i køkkenet, åbne skuffen, samle en klud op, som hun kommer tilbage med og dutter mig på munden med. Hun lærte tingene hver for sig, og var lynhurtig til at kæde dem sammen. Hun appoterer også gerne og har en rigtig blød mund, der kan bære de mindste ting uden at smadre dem. Hun kan også rydde sit legetøj op og smide det i sin kurv, såvel bukke, vinke, gø, række tunge, zigzag, hviske, gø, skubbe mig med siden, pote, hihgfive, finde personer ved navn, se til højre, bakke, balancere på genstande, trykke på lysboksen ved lyskrydset, holde positionen mellem mine ben i gang, trille en bold med næsen, ja/nej, samle ting op jeg taber og give mig det i hånden o.a. Men perfekt bliver det nok ikke, for det er mest kun hvis hun lige gider

Doberfan, jeg er ikke i tvivl om at du har et stort hjerte

Dejligt at høre og de klæder hinanden Oplever du at han har let ved at knytte sig til dig/jer?

Jeg tror at hvis man først vænner sig til deres udseende, så kommer det ligeså stille snigende - det der med at falde for dem.

Ja, sådan skal hun bare være, det må være det nye argument:banan: Hun er stor ja, og man kan egentlig godt se det ift dalmatineren på billedet.

Navn Mille Race : Whippet Farve : Koplettet Fødselsdato : 18-8-2003 Yndlingsaktiviteter : Opspore og æde mus, frihed, putte i sofakrogen Hade ting : Dyrlægebesøg, kulde Udstillinger/stævner : Ingen, prøvet lure coursing een gang Personlighed : Blid, sensitiv, kreativ, tyvagtig

Det er hårdt :ae: Siden hun kunne løbe derfra, har han måske ikke nået at skade hende så voldsomt endda, men jeg forstår din bekymring til fulde og håber hun vender hjem. Uden at kende til din situation eller forhistorien med de to, så håber jeg du finder en løsning. Det er ikke altid kat og hund harmonerer med hinanden :ae:

Dejligt at høre de klikker så hurtigt. Hvis man gerne må være forelsket i andres hunde, så er jeg det i al fald i Jerry, for gud hvor er han dog bare en smuk hund

Joeh, men den ene elendighed retfærdiggører jo ikke den anden, jeg skal jo også kunne sove om natten (kun iført værktøjsbælte, men det er jo bare noget jeg lader som om :slem:). Ja det var ikke mig der startede den lumre tone, følger den bare til dørs og i seng

ja, ja men jeg er ikke klar til en dannelsesrejse, så jeg tror jeg nøjes med bukserne indtil videre; så slipper jeg også for hatten. Man skal vel også være lidt realistisk omkring egne evner udi håndværkerkunsten

Jeg kan kun se et fint rødt sommerkryds

Naverbukser til meget små piger burde i øvrigt også kunne fås i handlen. Og nej, jeg har ville have dem før Bonderøven blev opfundet. :banan:

Du har ingen fotoalbum på din profil

Jo da, bare vent og se

Velkommen tilbage, har godt lagt mærke til i har været væk

Hvad var det for en dame du var på kursus hos? Bare fordi jeg er nysgerrig:-) Jeg kan ikke ligefrem påstå at jeg selv kan genkende det, fordi kontakt er noget jeg altid har skulle slide for. Frihed og selvstændighed er jo en stor belønning for min mille, så derfor har jeg måtte tænke omvendt af det, jeg selv har lyst til (kontakt); at belønne med frihed og mulighed for at være selvstændig. Af den omvej får jeg mere kontakt. Men emnet er spændende og tror damen har en pointe i, at kontrol og kontakt nogle gange tager overhånd. Ikke forstået sådan, at hver mand skal slippe sin hund løs, men at hunden får tid til at fordybe sig i egne oplevelser på turen. Udfordringen er nok der, hvor hunden er så fokuseret på ejer, at den ikke fordyber sig overhovedet.

Tak , jeg er selv begyndt at tænke i de baner og som du siger, kan noget også sidde i klemme, fordi det virker så lokalt.

Prøver at poste billederne af hende fra dit link

Selvfølgelig skal du bare læsse af herinde. Det har været en svær beslutning at tage og savnet er jo stort og er mikset med, at du har det forfærdeligt med at have truffet beslutningen. Med det du fortæller, synes jeg beslutningen var rigtig. I forsøgte at hjælpe hende, og valgte at hun skulle herfra istedet for at ende i en ukendt situation. Det er jo også at drage omsorg at sige farvel. Jeg tror Sally fandt ro tilsidst og det håber og tror jeg også du vil, når der er gået noget tid. :ae:

Det kan jeg godt. Der er ikke noget bedre end at møje sig til og få jord under neglene. Jeg er f.eks. helt vild med at klippe hæk med en hækkesaks - jeg har bare ikke nogen (hæk altså; saksen har jeg). Næh kvinder med respekt for sig selv kan bære alt - også et stykke værktøj