Therese

Og hvis man ikke har de muligheder, skal ens hund ikke have lov til at løbe løs eller?

Det er også almindelig respekt, at man ikke lader ens hund opsøge andre. Om den ene eller den anden part så er aggressiv eller ej. Jeg synes ikke man nødvendigvis beder om at et overfald skal ske, bare fordi man vælger at lufte sin hund i hundeskoven, fordi den tilfældigvis er aggressiv over for andre hunde af en eller anden årsag. Det handler ikke om, at jeg ikke har forståelse for andre menneskers situation, men hvis du slipper din hund i en hundeskov og den opsøger en aggressiv hund og bliver bidt, vil jeg bestemt mene, det er dit ansvar at din hund bliver bidt. Selvfølgelig kan uheld ske og jeg ville heller ikke forvente, at man havde et 100 % sikkert indkald, men jeg synes ikke det ændrer på, at det er ejerens eget ansvar at passe på sin hund. Desuden har jeg ikke kendskab til andre steder end hundeskove, hvor man kan lade sin hund løbe frit. Gør du? Og helt ærlig. Dine beskyldninger om min ligegyldighed for andre mennesker og deres hunde og mine manglende forståelse for deres situation, synes jeg du skal pakke LANGT væk - for det aner du rent faktisk ikke en skid om.

Men deres hunde har måske også behov for at løbe fri en gang imellem, for at komme af med noget energi.

Jeg tror ikke, at man nødvendigvis behøver nå at socialisere hunden på alt og alle inden 16 uger. Men jeg tror på, at det har en betydning hvad hunden oplever i disse uger. Hvis det f.eks. primært er negative oplevelser, tror jeg hunden er tilbøjelig til at møde nye oplevelser med skepsis og frygt. Så jeg tror da, at socialiseringen har en betydning, men hvis hunden har lært at møde andre hunde med gåpåmod og er sprogsikker, tror jeg ikke det er så vigtigt, at man nødvendigvis har nået at socialisere hvalpen på en hel masse racer.

Jeg har haft en hund, der efter et overfald af to schæferhunde, ikke brød sig om schæferhunde eller schæferhundelignende hunde. Han reagerede ikke ved at forsøge at æde dem, men pustede sig op og knurrede af dem. I nogle tilfælde ved unge hunde eller hvalpe, virkede han lidt forvirret og løb totalt stresset rundt i røven af dem og forsøgte at humpe dem. Så det virkede egentligt som om, han var fornuftig nok, når han ikke reagerede med bid som første mulighed og heller ikke var sådan overfor unghunde og hvalpe. Han var ikke så mærket af det, at han tabte hjernen i de situationer. Så derfor brugte jeg aldrig mundkurv til ham. Jeg undgik bare de situationer, der påvirkede ham sådan og eftersom det kun var med én type hunde, var det ikke så svært. Hvis hans reaktioner havde været anderledes, havde det været en anden sag. Hvis han angreb dem som det første, ville jeg nok have overvejet mundkurv. Så ville jeg ikke føle mig sikker på, at jeg kunne standse ham, inden det gik galt, hvis en løs hund opsøgte os. Og selvom det reelt set ikke er mit ansvar, at sørge for at andres hunde løber hen til os, synes jeg godt, at jeg kan gøre mit for at det ikke sker. Jeg havde ham selvfølgelig også altid i snor, især fordi han godt selv kunne finde på at opsøge andre hunde og det var ikke sikkert de var venlige. Og ejeren kunne under alle omstændigheder også godt blive lidt hysteriske Men snoren ville nok egentligt altid være på, også selvom han ikke var sådan, på steder hvor chancen for at møde andre hunde er stor - medmindre indkaldet fungere rigtig godt. Så jeg mener, at det burde gå begge veje. Dem med den aggressive/sure hund skal selvfølgelig være deres ansvar bevidst, men det skal alle andre hundeejere jo også. Jeg synes ikke, at man skal lade sin hund løbe hen til andre, fordi man netop ikke ved om andre hunde er venlige og har lyst til at hilse.

Og så vil jeg da i øvrigt mene, at der er stor forskel på en landmand, der skal leve af de dyr han ejer og en opdrætter, der har opdrættet som en hobby og som forhåbentligt har en anden indtægt end pengene han/hun tjener på at sælge hvalpe.

Når man tager et dyr med hjem, må man være indforstået med, at den kan blive syg. Jeg synes det er mærkeligt at man kan sætte en pris på det. Og nej, jeg har ingen planer om at starte et opdræt, men hvis jeg skulle, ville jeg ikke kunne sætte en pris på dens behandling. Selvom jeg ville kunne købe en ny hund for det samme beløb som behandlingen koster, ville det aldrig blive den samme hund og jeg ville da altid gøre hvad jeg kunne for at helbrede den hund jeg havde frem for at prioritere opdrættet højere. Der skal nok blive lavet gode hvalpe, selvom det ikke lige ville være mig, der solgte dem. Men jeg har da fuld forståelse for, at man ikke bruger alle sine penge på det. Hvorfor i alverden tror du, at jeg er sur og forarget - jeg synes da mit indlæg er skrevet i et sobert og pænt sprog Og så er jeg ret overbevist om, at det godt kan lade sig gøre at købe en hund et sted, hvor sundheden prioriteres højt selvom der ikke sættes en pris på hundes behandlinger.

Men i min verden er hundene kæledyr, før de er avlsdyr. For mig ville det være vigtigst, at de kunne fungere som familiehunde, før de kunne fungere som avlsdyr.

Men hunde kan jo godt være ganske flinke normalt og så en enkelt dag møde en, de bare ikke kan med. De behøver jo ikke være aggressive normalt. Måske er det heller ikke Sofus, der er "problemet." Men den anden hund kan have oplevet ting, der gør, at den ikke kan hilse på andre hunde uden at reagere aggressivt. Det er da fornuftigt

Ja, det er jo så det. Indkaldet kan jo aldrig blive særlig godt, hvis der ikke arbejdes med det.

Men selvom hunden normalt er venlig overfor andre, kan det jo en dag ske, at den møder en hund, den bare ikke kan sammen med. Og så kan det jo ende galt. Jeg ved godt, at man ikke kan forudsige alt, men jeg tænker bare, at det må være rart at have nogenlunde styr på indkaldet i sådan nogle situationer.

Jeg forstår godt, at du ikke vil behandle en hund, hvis behandlingen kun er livsforlængende. Hvis det ender med, at hunden vil dø af den sygdom, den har fået, vil jeg også foretrække at sige farvel til hunden, mens den stadig er frisk og forholdsvis rask. Men jeg forstår ikke, at man kun kan se hundene som avlsdyr. Det virker lidt for koldt og kynisk på mig, at man prioriterer ufødte kuld højere end ens gamle, trofaste hund, som så må dø, fordi den ikke længere vil have en funktion ift. avl.

Hvis jeg kunne have en signatur, skulle det der helt klart stå der! :klap:

Men du kan vel godt lide at følge dine hunde i deres nye hjem, kan du ikke?

Hej og velkommen til. Det lyder til at Blackie har fået et rigtig godt hjem :5up: Han lyder også til at være en rigtig god hund, på trods af hans 4 hjem. Og som de andre, synes jeg også det er rigtig sejt at du vælger en omplaceringshund som den første :5up:

Præcis

Ja han skal ud og opleve noget

Selvfølgelig. Der er jo ingen grund til at tage chancer. Og så er det jo bare super fedt for ham, at han stadig kan have den frihed :5up: Nå, men det var et sidespring - vi må hellere komme tilbage til det oprindelige emne.

Okay. Tænkte netop at det kunne blive et problem, hvis han var fokuseret på noget andet og måske ikke opdagede at du forsøgte at få hans opmærksomhed. Men når han er så opmærksom på dig, er det jo ikke et kæmpe problem. Så er det bare godt, at han er så venlig, så han ikke reagere voldsommere end han gør. Nogle hunde kunne jo blive så forskrækkede, at de ville bide, kunne jeg forestille mig.

Måske skulle dit mål snarere være at lade være med at begynde at ryge igen :blink: Og hvis jeg må spørge, kunne jeg godt tænke mig at høre lidt om, hvordan du går tur med Thailo? Går han stadig løs eller?

Så når Dumle tager på tur, gør han det sgu ordentligt

Ja, det er altså noget mærkeligt noget...

Helt enig. Og man kan vel heller ikke vide, om ens hund reagerer som ventet. Det er vel ikke sikkert, at den stopper med at trække.

Den her tråd er sjov :klap:

Jeg forstår ikke helt hvad det er den gør?