Therese

Du har selvfølgelig ret Synes bare det var et mærkeligt sted at skrive sådan noget - det har jo absolut intet med autoriteter at gøre. Men hva ved jeg, det er måske heller ikke meningen man skal forstå det :blink:

Hvor er hun skøn

Har du lyst til at svare på hvad du mente?

Men dit indlæg har jo intet med tråden at gøre? Og bare rolig, jeg spekulerer ikke så meget over det at jeg får mavesår undrede mig bare..

Lige præcis! Vi ved jo ikke hvad der foregår når døren er lukket - og det er næsten det værste, synes jeg.

Nej vel?

Jo, men ved ikke lige hvorfor jeg troede at Buddha og Motor var den samme hund Tak Godt man ikke har dårligt hjerte!

Det lyder som en god plan - ikke fordi jeg tror Motor kommer "derned," men så er du da sikret Sådan har jeg det også, selvom det er lang tid siden, vi aflivede den sidste. Jeg kan stadig tænke på nogle situationer, de ville synes var herlige eller nogle ting jeg gerne ville have de skulle opleve. Og det tror jeg aldrig man holder op med. Men derfor er det hårdt alligevel, især fordi han var så ung. :ae:

Nej, det kan du jo ikke gøre for.. Ved ikke lige hvorfor jeg troede det

Fååårk.. Havde lige glemt, at Buddha var jeres første hund, og at I har Motor nu, så blev helt bange, da jeg så Bernerazuros indlæg på forsiden om at hun håbede at Buddha havde det godt på regnburbroen. Troede der var sket noget med Motor

Hvad har det med sagen at gøre? :hmm:

Sådan et fjols.. Stakkels hund

Nej, hun kan ikke vente en dag mere! Tag nu bare afsted og få det tjekket. Hvis I kan avle på jeres hund, må I også tage det ansvar der kommer med. Og det er bl.a. at tage til dyrlægen, hvis tingene ikke går som de skal.

Jeg kan simpelthen ikke sætte mig ind i, at man vil aflive hunde, der kan få et glimrende liv, bare fordi de ikke lever op til en eller anden standard.

Men sådan noget nervøsitet må vel næsten være arveligt, hvis det optræder så tidligt i hundens liv?

Hvis opdrætter vurderer, at hvalpen ikke vil trives i vores samfund pga. et alt for nervøst sind, kan jeg måske godt forstå, at han vælger at aflive - så gør han det for hundens skyld og for at den ikke skal leve med at være angst det meste - eller måske hele - dens liv. Det kan jeg godt sætte mig ind i.

Men jeg synes bare ikke, at man sådan uden videre kan aflive hunde, fordi de ikke passer ind i ens billede af hvordan en hund skal være. Hvis man har sagt A, må man også sige B. Den nye køber må tage det med. Og ja, det vender altid tilbage til opdrætteren og det må han så kunne stå ved.

Man kan bare ikke forlange af et levende væsen, at det skal være lige efter bogen altid. Nogle gange sker der bare nogle ting i individdets liv som gør at den reagerer anderledes end den ellers ville gøre. Og det synes jeg man må tage med.

Det synes jeg bestemt ikke. Et liv burde i mine øjne vægtes højere end en races ry.

Ja, det synes du. Jeg synes det ville være et bedre alternativ, hvis man "bare" undlod at avle på dyr, der ikke levede op til standarden i stedet for at skaffe sig af med dem.

Men det behøver vel ikke nødvendigvis at være bolden de tigger efter. Jeg tænker da, at det kan være et problem, hvis en hund ikke kan falde til ro og konstant lægger op til leg hele tiden. Jeg ville i hvert fald anse det som et problem - endda et ekstremt belastende problem

Det gør jeg så overhovedet ikke. Savner den gamle metode, altså. Jeg synes, det er SÅ forkert at man afliver dyr, som man ikke kan putte ned i en lille, firekantet kasse. Ligesom jeg synes det er forkert at gemme mennesker væk, som ikke passer ind i kassen. Men det er jo en helt anden diskussion.

Ja, det betragter jeg det som. At du ikke deler den holdning, behøver du sgu ikke klaske dig i panden over. TS har skrevet, at hunden som hvalp har været udsat for at maden er blevet hugget fra den. Sandynligvis er adfærden startet der og er blevet værre og værre, fordi der ikke er blevet taget hånd om det. Hunden behøver ikke være født mentalt ustabil. Nogle gange betyder miljøet altså mere end arv.

Jeg tror nemlig også det handler om at kigge på den enkelte hund og jeg tror, at det TS har læst er ment som en rettesnor. Nogle hunde kan sikkert sagtens håndtere at lege kastelege dagligt, mens andre måske kun kan klare at lege det hveranden dag eller sjældnere. Jeg tror det er meget individuelt.

Det er faktisk ganske normal adfærd - det handler om overlevelse. Hunden ved jo ikke, at den ikke får mad serveret hver dag og at den ikke behøver bekymre sig om hvorvidt der er mad nok eller ej. Derfor er den nødt til at passe på maden, hvis den har erfaring med, at maden bliver taget fra den. Det er vel logik for perlehøns.