mixpuppy

Birgitta: Vi elsker og træne, og det er udelukkende positiv træning med masser af ros, motivation og tempo, min hund er intet mindre end VILD med det og vi er altså noget så dygtige til rally hvis man må være lidt beskeden her hihi :blink: Vi har haft MANGE træningskonflikter, da Molly ikke er nogen nem hund og har haft en del adfærdsproblemer, men vi er bestemt på vej i den rigtige retning, i forhold til de ting du nævner. Når vi bruger tid sammen er jeg meget opsat på at fremstå som den fedeste person i hele verden der lige pludselig finder på at hive legetøj frem eller lege træningsøvelser ude på turen. Alfen: Ja, det havde været nemmere. Hvorfor vi rodede os ud i den slags, da hun var lille? Når man har en hvalp, der river i snoren og sååå gerne (efter alt at dømme) vil hen til andre hunde, så er det meget nemt at tænke "fint med noget socialisering" og lade den hilse på. Vi bor inde i byen og møder RIGTIG mange hunde hver dag. I en periode gjorde jeg faktisk det, du siger med ikke at lade hende hilse på nogen andre end enkelte kendte hunde. Men det blev simpelthen så væmmeligt at gå tur med hende - folk skreg "dyremishandler" efter mig (og nej, jeg hverken overdriver eller lyver her!), skældte mig ud, sagde at jeg ville ødelægge min hund eller straight up ignorerede/bevidst irriterede når jeg frabad mig hils ved at lade deres hunde styrte hen i hovedet på min. Jeg ved godt det lyder vanvittigt, men der er et værre hundeopdragelsestyranni i området hvor jeg bor, og derfor var det utroligt svært at blive ved med at sige fra og tage de mange konflikter. Nu hvor jeg kan se andre hunde er et stort problem og hun bliver nervøs tager jeg mine forholdsregler omkring andre hunde. Hun hilser kun på store hunde, der er rolige, så hun IKKE får flere dårlige oplevelser, og jeg prøver at lære hende at vælge mig, når hun har brug for hjælp (virker ikke som om dette ligger naturligt til hende, da hun har et meget specielt sind og som hvalp var hun asocial og søgte mig aldrig). Dette gør jeg ved at sætte mig på hug til hende så hun kan gemme sig og jeg kan skubbe andre hunde væk fra hende. Det ville være rart hvis hun betragtede mig som én, der kunne redde hende fra ubehagelige situationer, men jeg synes det er hulens svært at få det forhold til hende. Skal siges at jeg har haft mange hunde, og jeg har aldrig haft disse problemer før, men som sagt har Molly et specielt sind. Luckyluna: Jeg prøver lige at tage et kig på det BAT der Tak for råd.

Hej Jeg har egentlig spurgt før herinde omkring noget af det samme, men nu vil jeg prøve igen for at få lidt nye råd. Min hund er svær at styre omkring andre hunde. Det er værst omkring hunde der virker aggressive - så bliver det meget vigtigt for hende at løbe hen og underkaste sig. Det har bragt hende i en del ubehagelige situationer efterhånden, da de andre hunde jo kraftigt signalerer hun ikke må komme nærmere. Men jo kraftigere signal, desto mere opsat bliver hun på at løbe derhen, smide sig ned på ryggen og vente på at blive spist. Hun er nu blevet angrebet af flere hunde pga. denne adfærd og virker nervøs i mødet med andre hunde (men trækker stadig mod dem). Når hun har underkastet sig, og den anden hund bliver voldsom, flygter hun ofte og forsøger at gemme sig. En gang imellem opsøger hun mig og gemmer sig mellem mine fødder. Hun kan også finde på, når vi møder en anden hund, at lægge sig ned og nægte at gå videre. Når hunden kommer tæt nok på, spæner hun frem og slikker den i mundvigene. Hun kan også vælge den frygtsomme løsning og spæne forbi så langt ud hun kan komme i snoren til den modsatte side af hunden (dette sker særligt ved store hunde, der ikke viser nogen interesse i hende). Det første lange stykke tid af hendes liv har jeg opfattet hendes ivrighed mod andre hunde som typisk hvalp, så jeg har bare troet, hun ville vokse fra det, men nu er hun 1½ år og intet har ændret sig. Det kan også være et stort problem på træningspladser og til konkurrencer (vi går rally, men stadig begynder så hun slippes ikke på konkurrencepladsen). Lige pludselig kan hun, midt i vi træner, få øje på en hund ved siden af, vende sig mod den og trække for at slikke den i mundvigene og lægge sig ned på ryggen foran den. Hun er ikke god til at lege med andre hunde, hun bliver bange for dem når de vil "tumle", og selv de små hvalpe på 4 måneder, der størrelsesmæssigt er meget mindre end hende underkaster hun sig eller forsøger at gemme sig for i stedet for at sige fra eller lege tilbage. Så det handler ikke om at hun vil lege, når hun vil hen til en anden hund. Virker desværre som om hun ingen selvtillid har og andre hunde har meget svært ved at tolke hende (deraf de mange konflikter), så jeg håber på lidt gode råd?

Dette svar er virkelig funderet i uvidenhed, så I må endelig rette mig, men... Kunne det være en idé for trådstarter at kigge på noget belgisk hyrdehundeværk i stedet? Udseendesmæssigt minder de jo meget om schæferen og de kræver vel omtrent lige meget aktivering, men det slår mig umiddelbart som en meget venlig og imødekommende hunderace (modsat schæferen, som jeg virkelig har mødt en del ubehagelige eksemplarer af, plus de tit ikke er gode med andre hunde, også tæverne). Og statur og helbred er måske bedre?

Tak - hun er halv malteser, kvart border collie og den sidste kvarte vides ikke

Tusind tak for jeres respons. Vi har lige været ude til vores første DKK stævne og gjorde det godt med 96 point Så det var den første pind!

Forresten vil jeg lige tilslutte mig det med bufferen. Når nu det er en nødvendighed at hunden skal være alene i mange timer hver dag, er det rigtig rart at have råd til at få en adfærdsspecialist på sagen. Det er ikke for at afskrække dig, men der er MANGE hunde med alene hjemme problemer (det er det hyppigste adfærdsproblem), og rigtig mange bliver solgt videre eller aflivet, hvilket er så trist. Meget kan undgås ved at være godt forberedt, og alligevel.. det er ikke altid nemt selvom man følger en opskrift. Jeg kender selv problemet, da jeg fra starten og med de bedste intentioner prøvede at lære min hund at være alene - det lykkedes bare ikke. Hun raserede hele lejligheden og var dybt ulykkelig. Har haft adfærdsterapeut ude 2 gange, som har hjulpet meget, men hun er stadig ikke begejstret for det. Nu er hun 1½ år og kan endelig være alene omkring 5 timer uden at bide noget i stykker.

Stor ros til du kommer herind for at søge indput og gør dig overvejelser inden du kaster dig ud i det som så mange andre :5up: Ang. budgettet, så holder det sikkert meget fint, hvis ikke hunden skal til frisøren. Vores vejer 10 kg og spiser for ca 200 kr om måneden af kvalitetsfoder, så det er jo ikke galt. Vi har sygeforsikring og årlige dyrlægebesøg, som nok også sammenlagt render op i 200 om måneden. Derudover skal hun klippes (malteser/border collie blanding) hver 3. måned og så bruger jeg ret mange penge på godbidder og legetøj, da vi går til diverse former for hundesport og konkurrencer, men det er jo ikke noget must for alle. Jeg vil stærkt fraråde at købe franske bulldogs, mops m.m., men det er en personlig holdning omkring man ikke bør støtte avl af hunderacer med så mange helbredsproblemer. En ven, som er dyrlæge fortæller om hvordan rigtig mange franske bulldogs får opereret drøblen for ikke at blive kvalt, og efterfølgende klager ejerne over at hunden er rastløs og irriterende - så grunden til den franske bulldog før var doven og ikke gad gå tur er i virkeligheden fordi den havde svært ved at trække vejret Dermed ikke sagt at konceptet med at avle mere stille og rolige lejlighedsvenlige hunde ikke er fint, men jeg synes vi som købere virkelig bør overveje, hvad vi støtter, når vi vælger en hund - når det kommer derud hvor hunden er nem og rolig fordi den er avlet med skavanker er det for meget. Du er selv inde på malteser, og det synes jeg lyder som et fint bud. Hvad med bichon havanais, bichon frisé eller coton de tulear? Det er racer der minder meget om hinanden. Et alternativt bud kunne være en gravhund. Kender flere af disse, der fungerer fint i lejlighed.

Molly - verdens værste hundehvalp - er efterhånden endt helt eksemplarisk. Som hvalp var Molly speciel. Den "mest udfordrende opgave" i kuldet, sagde opdrætter. Det tog jeg ikke sådan på vej over. Jeg har haft hund hele livet, så det skulle nok gå. Men hold op, hvor har Molly krævet at jeg engagerede mig som hundetræner i langt højere grad end jeg før har været vant til. Stak af hvis jeg kom til at tabe snoren ude på en gåtur, bed hele hjemmet i stykker, underholdt på familiebesøg ved at stresse op og spæne rundt i cirkler fra vi kom til vi gik (oftest måtte jeg have hende i snor når vi kom i andres hjem, ellers kunne hun ikke kapere det). Som helt lille holdt hun os vågen til kl 3 om natten, og hun var ren kæde-bider, i samme øjeblik jeg tog sokken ud af hendes mund gik hun i gang med dørpanelet, og derefter væggene, tæpper, kurven eller gulvet. Oveni var hun asocial og holdt helst afstand. Husker episoder hvor vi i godtroende anfald af "en hvalp på 8 uger ville aldrig løbe væk fra sin ejer" har sluppet hende og hun tænkte "yes, frihed" og spurtede. Gode og velmenende råd som at løbe i den modsatte retning var hun ret begejstret for når vi tog til os ("de er smuttet - yes, endnu mere frihed!"). Alt i alt: et prægtigt kæledyr Vi har været møllen igennem med hundetræning, specialkurser til problemadfærd og endda adfærdsbehandler af flere omgange. Med tiden er det lykkedes os at træne os igennem problemerne og få den dejlige hund som lå gemt i hende at se :hjerte: I går blev hun så i bogstaveligste forstand for første gang en præmiehund. Vi klarede os igennem en rally begynderklasse med 86 point (-10 for en bak, der endte i sit og som jeg ikke fik korrigeret, da jeg ikke opdagede det - så derudover et meget stabilt program). Endte på en 3. plads og var super tilfreds. Det bedste vi fik med var kommentaren fra dommeren: Flot flow, og en glad og samarbejdsvillig hund. Det føles som en stor sejr at være nået hertil. Det gjorde det også før - men weekendens resultat manifesterer ligesom udbyttet af vores hårde arbejde :hjerte: Jeg er så glad og glæder mig allerede til fremtidens konkurrencer med min skønne vovse.

Ja, man undres over hvordan det lykkedes dem, men hvor der er vilje er der en vej I guess :blink:

Tjah, jeg kørte ned og så på et ups-kuld. Havde på forhånd besluttet, at jeg skulle have en af de største (mor vejede 20 kg og far vejede 4 kg, så det kunne gå alle veje). Den største tæve var taget, den næststørste havde virkelig fine farver og en god pels (krøllet/pjusket, ca halvdelen af kuldet var glathårede), og hun "sagde mig noget". Næste gang jeg besøgte hende kravlede hun rundt på væggene - mens hendes søskende sloges om pladsen på mit skød, stod hun på gulvet bag mig og legede trækkeleg med min cardigan. Hun kunne ikke sidde stille et halvt sekund, og opdrætter sagde hun var deres favorit, men advarede om vi ville få vores sag for med hende, for hun var altid i gang. Jeg fik hende hjem, og åh hvor jeg fortrød - jeg skulle have bedt opdrætter om at vælge for mig, tænkte jeg, og jeg var ofte ved at smide hende tilbage hvor hun kom fra, men fik aldrig gjort alvor af tanken. I dag ville jeg ikke bytte hende for noget. Hun er en ukuelig lille dame med mod på hele livet, hun har tillid til verden omkring sig og jeg overlader hende sammen med alle hunde, mennesker og børn uden den mindste bekymring. Hun er helt igennem god. Men hun kan også være en pestilens med 10 gear. Jeg fortryder hende ikke - men næste gang lader jeg opdrætter vælge for mig

Heldigvis studerer jeg på deltid, og vi er af sted på forskellige tidspunkter i løbet af dagen. Når jeg skal handle m.m. kommer hun med og venter i bilen.

Tak for jeres svar. Vi har netop aftalt et forløb med en adfærdsterapeut. Jeg forsøgte at filme hende i går udenfor buret, men min tablet var ikke samarbejdsvillig og havde intet filmet, da jeg kom tilbage. Så jeg vil prøve igen senere i dag. Det vil i hvert fald nok være en god idé at have en film til adfærdsterapeuten Clomicalm skal hun ikke på.

Vi har store problemer med at være alene hjemme, og håber på at kunne få nogle råd fra nogle, der evt. kender til samme situation og har prøvet noget, der virker, for jeg synes vi har prøvet meget efterhånden. Molly kan ikke være alene hjemme - overhovedet. Hverken i 15 eller 2 minutter. Vi har altid begrænset hendes adgang til hjemmet, således at hun kun har været i gang og køkken, men hun splitter alt ad, så snart vi går ud af døren. Vi har selvfølgelig trænet allerede fra en tidlig alder at vi gik og kom tilbage. Som lille var det højest et kvarter, og det gik faktisk fint. Hun har aldrig været alene i over 6 timer (og det har kun været sjældent), men havde altid ødelagt et eller andet - vi tænkte, at det var kedsomhed, og efter vi havde en adfærdsspecialist ude begyndte vi at aktivere hende inden vi gik hjemmefra. Det hjalp en periode. Men nu er det virkelig, virkelig slemt, og aktiveringen hjælper IKKE mere. Hvis vi fjerner alle ting, der står fremme, kaster hun sig i stedet over vægge, paneler, gulv... Hun er meget kreativ og kan hoppe højt, hun har formået at springe op i både vindueskarme, på borde, skænke. Det er forfærdeligt at komme hjem, fordi man altid skal fjerne alt det, hun har ødelagt, støvsuge stykker af væggen op, dække huller i gangens linoleum med tæpper; hver eneste gang, uden undtagelse, har hun været destruktiv. Vi nåede dertil hvor det var rart at komme hjem til hun "kun" havde ødelagt et par dækservietter og gnavet i 3 forskellige paneler, og så tænkte vi, at et bur måske kunne være sagen. Så vi lærte hende at være i bur, når vi var hjemme, og hun er glad for buret, ligger gerne og sover i det og smutter derind hvis hun får et kødben. Vi kan sagtens bede hende gå derind for at lukke buret og gå ind i et andet rum - intet problem. Jeg har filmet hende med min tablet, når hun har været alene, og idet hoveddøren smækker og hun er alene, bliver hun panisk. Hun sidder med tungen ud af munden, graver i bunden, bider i sit tæppe og tremmerne. Jeg var ikke klar over, om hun egentlig var nervøs eller kedede sig, når hun var alene (vi bor i lejlighed, og naboerne hører ikke en lyd fra hende). Efter det med buret kan vi selvfølgelig ikke byde hende at skulle sidde i det og have det så skidt, men nu er jeg kørt fast i træningen og hvad vi så skal gøre Pt er jeg meget hjemme, da jeg studerer på deltid, så jeg har rigtig god mulighed for at træne det - men det er stadig problematisk at jeg ikke kan gå ud at handle i ½ time i løbet af dagen, og hun skal jo helst også lære det til jeg begynder at skulle mere væk hjemmefra igen. Mollys rutiner: Morgentur på 20 minutter i vante omgivelser Hjernegymnastik i 15 minutter (fx diverse intelligensspil og KONG med godbidder og leverpostej) Efterlades med marvben og godbidder gemmes rundt omkring Vi kommer hjem til et urørt marvben og til gengæld spiste vægge Går en lang tur, for det meste i hundeskov eller andre steder hvor vi møder mange andre hunde at lege med ca 1-1½ time. Hvis vi går en tur i området, træner vi lydighed og tricks indendørs når vi kommer hjem (vi træner nok 2-3 gange om ugen og går derudover til agility) Aftentur på 20 minutter

Det er jeg ikke i tvivl om Du fremhævede bare din hyrdehund, som måske fra naturens side er væsentligt mere indstillet på opgaven "samarbejde"? :blink: Har i hvert fald set en del schæfere og sheltier m.m. ude på træningspladsen, der ikke lader til at have samme problemer med at vælge de spændende ting omkring dem over samarbejdet Og har selv haft en lab/schæfer, der var en kæmpe pleaser, så jeg mærker en vis forskel fra dengang

Kan godt se jeg måske fik det til at lyde som om vi havde kæmpe problemer med samarbejdet og min hund er umulig Sådan forholder det sig slet ikke. Hun er rigtig sød at have med ude og 99% af tiden er hun bare god, men nogen gange (når hun bliver usikker/synes noget er svært) ryger kontakten lige et øjeblik, og så ville det være fedt at konsekvenserne ikke var større end hun lige smuttede hen og sagde hej til en holdkammerat. Som det er nu er der bare lige en enkelt gang under hver træning (1½ time) hvor hendes hoved eksploderer og hun sætter i løb væk fra banen, og så får man sure blikke fra 5 hold på een gang, der alle synes man er en fredsforstyrrer Vi er selvfølgelig ikke de eneste, det sker for. Jeg render bare rundt og er konstant nervøs for det sker.

Din hund kan blive ved og ved at fokusere på dig - Molly er et gadekryds som er stukket af fra mig fra hun var 9 uger gammel, hvis hun syntes noget 50 meter væk var mere spændende - hun vil altid være den type hund, hvor man skal være 120% på for at holde hendes fokus, og ikke engang da lykkes det altid Jeg har ikke de store forventninger til hende, vi skal bare have det sjovt og hun skal aktiveres. Det betyder for mit vedkommende, at jeg helst vil gå et sted hvor der ikke stilles krav, som jeg ved på forhånd hun ikke kan efterleve. Og for god ordens skyld, så er vi meldt til let øvet lydighed samme sted om et par måneder, så vi kan fortsætte miljøtræningen ved siden af noget mere afslappende agility

Agility er helt nyt for min hund, ja, hun er kun 13 måneder og evnen til at koncentrere sig er ikke altid lige god Hun har dog overrasket mig positivt og er glad for at arbejde - men der bliver hurtigt fokus på at hunden skal lære selvkontrol i stedet for at lære at løbe agility - det er selvfølgelig også vigtigt at lære den selvkontrol, men vi har nu engang hovedsageligt meldt os til for at lære forhindringer og have det sjovt Jeg vil helst ikke navngive klubben, da jeg tænker det er at hænge folk ud?

Hej Hoppebolden, tak for svar - vil straks undersøge det Jeg har altid kun trænet 1 hold på banen ad gangen med mine andre hunde i diverse klubber. Hvor jeg træner nu er der 3 forskellige lydighedshold rundt omkring på træningsarealet, 1 hold med hvalpetræning, vores agilityhold og et andet agilityhold. Jeg er med på det er en god idé at lære at håndtere det fra dag 1. Men jeg oplever bare selve forhindringstræningen overhovedet ikke er ligeså effektiv når der sker så meget - det er sikkert et spørgsmål om smag og behag, men jeg synes bare det er sjovere at være til hundetræning, hvor distraktionerne kan tilvælges hen ad vejen i stedet for konstant at være over det hele

Hej! Vi er for en måneds tid siden startet til begynderagility i en klub, men af flere årsager vil jeg gerne finde et nyt sted til næste sæson. Vi træner på et stort delvist indhegnet areal. Da vi første gang dukkede op viste det sig at vi var 5 forskellige hold, der skulle træne på banen samtidig, hvilket jeg ikke lige havde forventet Det er selvfølgelig fint, at hunden lærer at arbejde under alle forhold, men jeg havde nok fundet det væsentligt sjovere og mere motiverende at kunne indlære forhindringerne grundigt og med ro omkring os, før vi skulle arbejde med forstyrrelser. Desværre oplever både jeg og de andre på holdet, at når vores unghunde, der er komplet nybegyndere udi sporten, ikke lige forstår ideen med tunnellen eller bliver nervøs omkring en forhindring - så er det bare lidt lettere for dem at lade sig distrahere af de 100 ting, der sker omkring dem, i forhold til hvis vi trænede ét hold ad gangen på en mindre, lukket træningsplads. Desuden blev min hund sidste gang angrebet af en mindre terrierblanding, der under agilitytræningen pludselig afbrød sit gennemløb af et modul for at løbe fra ejeren og over til os, der var i gang med at træne på et andet modul - min hund havde snor på og blev meget chokeret, og jeg var tæt på at få ædt hænderne da jeg forsøgte at fjerne kræet - min hund var efterfølgende meget nervøs, så jeg valgte at gå lidt væk fra banen til hun var nogenlunde sig selv igen. Efterfølgende blev hunden, der havde angrebet, stadig sluppet, så jeg skulle hele tiden være på vagt, da hunden konstant løb snerrende i retning af min (stoppede lige tids nok når ejeren råbte af den). Denne situation blev ikke håndteret af holdets træner, og intet blev kommenteret, hvilket jeg synes er yderst problematisk - næste gang tager jeg en snak med træneren om hvad vi gør med situationen, men jeg undrer mig over politikken omkring angribende hunde i klubben og tænker om det er samme politik man skal forvente andre steder? I hvert fald er jeg nu på jagt efter et forårs/sommerhold for en lille/mellem begynderhund i omegn Nordsjælland-KBH-evt vestegnen, hvor der er mere rolige forhold, kun 1 hold på banen ad gangen og hvor man trygt kan tage sin hund med uden at skulle frygte for bøller der gives frit slag Hvad kan I anbefale?

Hihi, skægt indlæg Molly er helt ekset med cocker spaniels, hyrdehunde og papilloner. De er gode at lege fangeleg med, og hyrdehundene ligner moar :hjerte: Til gengæld er der også dem, der aldrig dutter: franske bulldogs humper hende, chihuahuaer hader hende og labradors skræmmer hende

Jeg nyder unghundetiden! Molly var jo sådan cirka den værste hvalp, man kunne forestille sig (er jeg sikker på flere herinde kan huske mine klager omkring for et års tiden siden ), og eftersom det kun kunne gå én vej, så er alting bedre nu

Jo tak Hun er 13 måneder. Stadig lidt en baby

Problemet er at det sjældent er den eneste proteinkilde - de fylder ofte æg og diverse biprodukter i fra høns. Det gør det svært at gennemskue, hvilket foder der egentligt er mest produktionsdyrevenligt.

Tak for svar. Jeg har bestilt noget Acana Small Breeds nu, da diverse hjemmesider skriver de udelukkende anvender kød og æg fra fritgående dyr - det er jeg mere tilfreds med en mit nuværende brug af Hills, hvor info om dyrevelfærd i produktionen ikke er til at opstøve på nettet. Jeg har også været i kontakt med Essentials, som desværre ikke kan tilbyde kød og æg fra fritgående høns (de bruger skrabehøns), men derudover kun anvender fritgående dyr. Så indtil videre prøver vi Acana

Godt spørgsmål. Jeg lod dem stå fremme, lige da jeg havde købt dem - da jeg kom ind i stuen var de væk, men synderen blev hurtigt afsløret, da den ene lå tiltet om på siden foran hendes bur og den anden lå inde i buret og puttede på tæppet. Hun synes helt sikkert, de er hyggeligt selskab - men de får vist lov at leve indtil videre, så længe de er under opsyn