mixpuppy

Tror I, der kunne være noget om det? :mrgreen:

Er sikker på I har gang i en masse sjove tricks, der kan fungere som inspiration for os andre :blink: Så vis endelig billeder af, hvad I laver lige nu - før/efter billeder er selvfølgelig altid motiverende! Jeg lægger ud med et klassisk trick: Bamse! Skal træne på balancen, så forbenene ikke ryger i vejret, men vi er godt på vej og Molly elsker bare tricktræning! :hjerte:

Hej hundefolk :hjerte: Jeg går meget op i dyrevelfærd og vælger derfor altid økologisk- og/eller frilandskød. Til mig selv. For når det kommer til hundefoder, synes jeg sørme det er svært at gennemskue! Jeg er kommet frem til, at Acana, Pronature Holistic, Applaws og Essential skulle indeholde kød fra frilandsdyr - ingen af dem skilter dog med det, så jeg er i tvivl om der er 100% garanti på det punkt. Jeg er heller ikke fan af, når foderproducenter ikke skelner mellem små og store racer. Både fordi, jeg mener der er forskel på næringsbehovet hos små og store racer, og så fordi Molly har en meget lille mund og har svært ved at spise store foderpiller. Lige nu får hun Hills Science Plan Mini til små racer under 10 kg (hun vejer knapt 10 kg), hvor foderpillerne er særligt små. Er der nogen, der kender til de nævnte mærker og deres kvalitet? Jeg ved Acana har et godt ry og fås i Small Breeds-udgave, men jeg har hørt pillestørrelsen er stor, og varianten er svær at skaffe i andet end store sække, hvilket jeg synes bliver pebret hvis vi skal en masse fodermærker igennem i jagten på ordentligt øko/frilands-foder.

Har fulgt med i tråden, der linkes til og set filmene. Wauw "Hestens hjerne er mindre end hundens, derfor er hesten mest sensitiv - bare se på mennesket, der ikke har brug for sensitivitet og derfor har en stor hjerne"? Man kan diskutere hans præsentation af metoden, om han bruger de rigtige eller forkerte ord eller hvad der nu er... Men. Hundens flokafhængighed er så stærk, at det overskygger øvrige behov for adfærd (skrevet af dk hundehviskeren selv i en sammenligning af træning hund vs. hest), lagt sammen med at hundens behov for at indgå i en flok ikke opfyldes den første dag - ja, hvis man kan lægge de to sammen, er det vel ret tydeligt, hvad han argumenterer for: gør den problematiske hund tilstrækkeligt nervøs, angst og frygtsom til den for enhver pris vil opsøge den næste, der kommer ind i stalden i forsøg på at indgå i en eller anden form for flok et fremmed sted, hvor trygheden bevidst er taget fra den for at knække den. Jeg synes, det er usmageligt, og alene denne metode, også som ellers enkeltstående blandt andre muligvis gode, får mine alarmklokker til at ringe.

Fedt, tusind tak - jeg kigger nærmere på det!

Det lyder som min, da hun var hvalp Åh, hun var frygtelig det meste af tiden! Ang. bide i ben/tøj, så vil jeg foreslå, såfremt det sker når offeret er i bevægelse, foreslå at stoppe op, stå stille og ignorere opførslen. Mange hundeejere ved ikke, hvad det at ignorere en hund egentlig betyder - heller ikke jeg, før min daværende hundetræner fortalte det. At ignorere betyder at AL anerkendelse af, at hunden prøver at tage kontakt, skal stoppe øjeblikkeligt - det gælder ikke kun bevægelser og at kigge den anden vej, men OGSÅ at holde inde med AL snak (også den samtale, du havde kørende med en anden person da hunden begyndte sin uønskede adfærd). Kontakten er herefter dit valg, og når hunden stopper med adfærden, kan du igen give den opmærksomhed. Når den straks bruger tænder i dit skinneben igen, ja, så er det forfra med at ignorere. Tænk direkte konsekvens, igen og igen og igen. Jeg har haft hunde, der fra hvalp af kunne lege "bid i hænder", "rusk i sokker mens de er på fødderne" og lignende uden problemer, hvor både ejer og hund havde det sjovt og hunden ikke kørte op. Min nuværende hund kunne ikke kapere den slags lege overhovedet uden at blive overgearet og bide meget hårdt, og så må man bare tage en beslutning om, at det ikke skal foregå, og man i stedet må bruge dens legetøj. Molly er en hund med let til stress og høj tænding, da hun har højenergiske racer i sig og var stimuleret meget lidt fra opdrætter, så vi kæmpede også med megen uro og overaktivitet. Det vigtigste er at lære dem ro. Det er svært, for man vil gerne sin hund det bedste og lade den opleve en helt masse, men det er den ikke nødvendigvis moden til, og så reagerer den med overaktivitet (Molly kunne fortsætte til kl 3 om natten når hun havde været med et nyt sted om dagen). Vi fik et bur til Molly, som hun kom i når hun var for stresset. Hun peb lidt de første par minutter hver gang, men roen kom af sig selv efter noget tid, og i dag er hun meget glad for at kunne ligge i buret, som står åbent i køkkenet. Er det rart at tvinge hunden rolig? Nej. Men det er bestemt heller ikke rart for hunden at løbe stresset rundt med tungen hængende ud af munden time efter time. Vi har også haft god erfaring med at binde snoren til et bordben, time out har vi ikke brugt (andet end en enkelt gang i 20 sekunder, fordi jeg bare ikke kunne mere og havde brug for et øjebliks fred, hvor jeg altså lukkede døren og lige lod som om hun ikke eksisterede ). Jeg synes ikke, det lyder som en god løsning, da jeg tænker det risikerer at blande en følelse af frygt og at være efterladt ind i situationen, som hunden også må tage stilling til. Held og lykke

Hej! Nu er Molly og jeg jo lige begyndt til agility, og hun er jo altså bare så dygtig at jeg er begyndt at synes det kunne være sjovt med det dér stævnehalløj. Men jeg ved ikke, hvordan man opsnuser hvor konkurrencerne gemmer sig henne - jeg har kigget lidt rundt og fundet et par stykker (meget få her på Sjælland), men det er svært at finde yderligere information end hvem der holder det, så jeg ville ikke vide hvordan tilmelding foregår, og jeg må indrømme jeg ikke kender så meget til de forskellige agilityklasser m.m. Har deltaget i et par konkurrencer med min gamle DSG i sin tid, men kun den slags der blev holdt internt i vores daværende hundeklub, samt lidt andet uofficielle man kendte til via snakken med andre hundetrænere Så, er der nogen, der kan hjælpe mig med en stævnekalender og andre gode råd til hvis man gerne vil ud og starte mest for oplevelsen og ikke så meget konkurrencen.. Ville vi blive glade Vi er som sagt lige begyndt til agility, så det skal selvfølgelig først være en del længere henne på sæsonen. og selvfølgelig en lille hilsen fra mollycollien, der er blevet så voksen - altså

Åh ja Her hvor jeg bor er det umuligt at frabede sig hils. Folk kommer hen alligevel, og man bliver fortalt at det ikke er godt for hunden ikke at blive socialiseret Der er en mark i nærheden, hvor en del hunde kommer forbi. Jeg tænker at sætte mig derned med hende og holde hende i en lang snor, hvor hun så bliver bremset og dermed IKKE får noget ud af at løbe til hundene. Forhåbentlig kan jeg lære hende, at hun først kan hilse på min anvisning, og få brudt vanen med bare at rende af sted selv

SUPER svar, altid skøn hjælp der er at hente her på Hundeforum Mange tak til jer alle. Jeg er hver dag de sidste par dage kørt hen i vores "hundepark", et mindre indhegnet område, hvor jeg leger rigtig meget med pind (her bliver hun hos mig når vi leger - hvis hun leger med de andre hunde, og ser mig samle en pind op, holder hun nok øje med mig til at komme spurtende med det samme ). Hver gang, der kommer en ny hund ind i parken under vores leg, stopper jeg legen, kigger på den anden hund og siger "hilse". Det virker faktisk allerede som om, der er sket en forbedring. Hun løber først hen til hunden, når jeg siger hun må. Så skal det bare overføres til andre steder! For i hundeparken er det, som det også blev nævnt i trådens svar, muligt for hende at lege færdigt med hundene uden at blive hevet med videre. Det er en større udfordring når hun er HELT løs og godt selv ved det Hun er i øvrigt 1 år

Hej Anne. Tak for svaret. Vi har bestemt også snor på hende nu, hvor hun er blevet så ustabil. Tidligere har vi spurgt forskellige hundeejere på vor vej, om vi måtte "låne" dem til at træne, at hun skulle følge med videre, hvilket har fungeret, og ellers har vi taget hende i snor når der kom andre hunde og hørt om hun må hilse. Så vi gør hvad vi kan. Mit spørgsmål går mere på om man, med den rette træning, kan stole på en hund, der er stukket af én gang. Jeg havde meldt os til agility den næste sæson, men det synes lidt håbløst nu, så er i gang med at lede efter et lydighedshold (vi har gået til lydighed før). Og så er hun meget legetøjs-motiveret, så hun vil faktisk hellere lege med pind med mig end lege med andre hunde, og det tænker jeg vi skal gøre at bruge til vores fordel - men det nager mig virkelig at hun stak af den dag.

Hej alle - og glædelig jul Molly er jo en lille bisse, der altid har været ret så selvstændig, og har lige fra hun var helt lille ikke haft problemer med at løbe langt hvis hun så noget mere spændende end mor og far - dog altid indenfor synsvidde. Hendes indkald er super stabilt, så længe der ikke er andre hunde i nærheden. Forleden dag gik vi vores sædvanlige skovtur, da hun for første gang nogensinde stak RIGTIGT af. Det vil sige, hun satte simpelthen i spurt og drønede af sted, rundt om hjørnet og var væk. Der var ikke umiddelbart nogen udefrakommende faktorer, der fik hende til det. Jeg gik og råbte på hende i 20 minutter før jeg fandt hende (hun havde fundet en hund at lege med), og hun nægtede pure at komme hen til mig! Den efterfølgende dag gik vi i hundeskoven, hvor hun var eksemplarisk omkring indkald. Men igen nægtede hun at komme med videre, når der var en anden hund, så jeg måtte fange hende og sætte hende i snor resten af turen. I dag tog min kæreste med i hundeskoven, da hun lystrer ham bedre (jeg bliver hurtigere bekymret og tror hun ikke kommer, hvilket hun fornemmer). Og det gik helt super, lige til sidst på turen, hvor hun igen løb ud af syne op til nogle hunde, der gik omkring 300 meter længere fremme. Vi kunne godt kalde hende tilbage, da hun havde hilst, men hun blev ved at pendulere mellem de andre hunde og os (og når hun først sætter i spurt hører hun intet), så igen måtte hun ryge i snor. Super ærgerligt at hun tager sig denne slags friheder nu, da jeg ellers synes vi var nået langt med hendes lydighed, men stoler ikke på hende mere efter hun stak af første gang - det var virkelig skræmmende at hun pludselig bare løb og IKKE kom tilbage, og jeg selv måtte gå 1 km for at finde hende. Det har jeg ikke oplevet med mine tidligere hunde (men der har nu også været mange "det har jeg aldrig oplevet en hund gøre før" med Molly ), så jeg er bekymret for om det mon kan trænes væk, eller om det er bedst at lade hende være i snor altid? Det ville jeg synes var enormt træls, da hun som sagt er rigtig lydig udendørs, når der ikke lige er hunde i nærheden (og hun har også været meget bedre til det før end hun er pt.). Og det giver hende jo altså en del mere motion.

Desværre ingen erfaring med trimning, min bliver klippet da den er malteserblanding. Så vidt jeg husker har Randi selv cocker spaniels, så tror hun trimmer ofte

randishundesalon.dk og gladsaxehundesalon.dk i hhv. Søborg og Herlev. Begge frisører er enormt søde og udfører et virkelig fint stykke arbejde. Det virker som om der er godt med overskud til hundene. Har fået ordnet min hund på daværende tidspunkt 6 måneder hos Randi, og der fik Molly en god oplevelse og stor ros næste gang hos Lena i Herlev.

Hej alle Lille Molly er altid blevet helt vild, hver gang vi støder på andre hunde på vores gåture. Vi har formået at få et enormt stabilt indkald, når hun går løs (hun er nu 10 måneder), men hvis hun ser en anden hund spæner hun hen til den, og så kan vi ellers kalde ligeså tosset vi vil. Det var faktisk blevet bedre for et par måneder siden, hvor vi nok kunne kalde hende til os ca 70 % af gangene når hun så en anden hund på afstand. Men nu er det blevet helt umuligt igen, og jeg tror muligvis det er nogle hormoner, der spiller ind, da hun også har meget svært ved at koncentrere sig når jeg beder hende gå fri ved fod og er blevet lidt rigeligt selvstændig Jeg tænker jeg skal arbejde på det mens hun er i snor, men det kan jeg godt bruge nogle råd til. Vil helst gerne have hende forbi i bevægelse, så hun ikke skal sættes af hver gang der kommer en anden hund, men går forbi med kontakt til mig. Det er bare SÅ svært at træne i vores kvarter, da vi møder enormt mange hunde og velmenende ejere, der kommer hen til én selvom man beder dem lade være fordi "de skal jo socialiseres" eller "den vil jo så gerne hilse" Hvis jeg stopper op, bliver Molly endnu mere spændt og vild. Hvis jeg vender om, trækker hun bagud og fokuserer på hunden, til hun ikke kan se den mere. Det samme hvis jeg går baglæns hver gang hun trækker - hun kigger ikke på mig, men holder øje med hunden. Så hvad er det smarte at gøre? Jeg er også i tvivl om hun egentlig er glad eller frygtsom sammen med andre hunde. Hun virker jo umiddelbart overbegejstret, men jeg er ikke sikker på om det er en kombination med frygt eller hun decideret er bange. Hun er EKSTREMT underdanig, også overfor små hvalpe. Unge hvalpe på 12 uger, der er mindre end hende, tryner hende under leg - hun lægger sig på ryggen og blotter maven overfor alle hunde og hvalpe, vi møder. Hun løber altid hen og slikker andre hunde i mundvigen. Da vi lige havde fået hende som 8-ugers udviste hun præcis samme adfærd, men af og til kunne hun finde på at gemme sig og hyle/skrige/bjæffe fuldstændig vildt, hvis hun fik øje på en anden hund. I sådanne situationer har vi altid talt beroligende og stille og roligt ført hende hen til den anden (rolige og søde) hund, så hun endte med at få en god oplevelse.

Tusind tak for kommentarerne - de varmer

Der er ret meget fart på Dansk Svensk Gårdhund - jeg har aldrig dyrket rally, men mine gennem tiden har været en fornøjelse at arbejde med i alm. lydighed, og de er MEGET hurtige og lærenemme.

Og lidt af en solstrålehistorie det er Nogle husker måske at have kommet med råd og vejledning eller fulgt med på sidelinjen, når jeg har oprettet indlæg herinde omkring min meget, MEGET besværlige hvalp. Molly er nu 8 måneder gammel. Vi tog hende med hjem fra opdrætter da hun var 8 uger og fik følgende ord med på vejen: "Hun er ballademageren i kuldet. I får jeres sag for". Jeg har haft hund hele livet (dog mest voksne hunde fra internat), og har aldrig før oplevet en hvalp, der voldte så mange problemer. Nævn en hvilken som helst ting, og hun var umulig; den første tid åd hun alt, hvad hun kunne komme i nærheden af; møbler, paneler, vægge, døre. Konstant. Hun var vågen hele tiden. Piskede rundt i 6. gear til klokken 3 om natten. Satte i skrålende hyl hver gang vi satte os for at lave noget andet end hende. Umulig at gøre renlig. Udenfor skulle man ikke prøve at slippe hende efter devisen lær den at gå fri mens den er lille og ikke tør løbe fra dig. Hun var ikke bleg for at løbe 200 meter væk hvis hun så noget interessant, og løb man i den modsatte retning, spurtede hun såmænd blot op til én og så yderligere 200 meter fremad. Indkald virkede stadig ikke efter 4.016 forsøg. Ydermere var hun ikke ret glad for kontakt og holdt sig for sig selv det meste af tiden. Må indrømme at der var tidspunkter hvor vi var tæt på at kaste hende ud af vinduet, og muligheden for at levere hende tilbage blev drøftet ret seriøst et par gange. Men vi knoklede på, havde adfærdsspecialist ude, trænede en helt masse og brugte oceaner af tid. Og undervejs i processen begyndte alting at gå op i en højere enhed. Nu har vi en frase i familien: "Ja... det er jo Molly", fulgt af et skuldertræk, hver gang Molly udmærker sig ved at være en helt fantastisk fornuftig og ekstremt nem hund - og det gør hun hele tiden. Man kan præsentere hende for hvad som helst, og hun følger bare med. En tur med offentlig transport til Nørreport st. i myldretiden, en varm sommerdag ved Furesøens overfyldte bred på et picnictæppe, hos dyrlægen eller hundefrisøren. Hun lægger sig ved ens fødder i bussen, ruller sig sammen hvorend man placerer hende i bilen og sover til vi er fremme. Hun går pænt ved siden af én med en bue på snoren og så gør hun ALDRIG. Ofte bliver hendes gode opdragelse kommenteret ude på vores gåture eller af besøgende, og mange kan slet ikke forstå hun er så ung, som hun er. Og hold nu fast: Hun går fri! Indkaldet virker :blink: Vigtigst af alt er hun blevet den mest kærlige lille hund, der gerne putter med os hele dagen i sofaen og helst skal nusses hele tiden. Jeg kunne ikke undvære hende i en million år. Jeg forstår slet ikke, at det er den samme hund. Skylder jer her på hunde-forum et kæmpe tak for al hjælpen, og mig selv og min kæreste et skulderklap for vores indsats gennem hele kampen 8 måneder og fantastisk! Jeg elsker min hund

WinWiz: Jep, hun har meget energi - hun lader til at trives bedst, hvis der ikke sker for meget, for ellers kan hun køre sig selv hele dagen til hun dejser om af træthed - hun formår ikke selv at sætte en grænse. Da hun var yngre, ville jeg gerne lave en masse med hende, fordi jeg netop tænkte, at det havde en hund med hendes racer brug for. Men det havde modsatte effekt. Hun blev rastløs, umulig, bed i alt, drønede rundt indenfor og faldt først i søvn kl. 3-4 stykker om natten. Vi begyndte at træne RO i hverdagen, og det lader helt klart til, at hun har det bedst, når hun ikke udsættes for alt for meget på en dag. Dog er hun begyndt at kunne håndtere mere - nu bliver hun fx træt efter en tur, træning, leg osv. I stedet for mere hyperaktiv Men en åben græsplæne kan hun tilsyneladende ikke kapere. Ved ikke hvordan jeg skal håndtere hendes stress sådan et sted. Det er synd hun ikke kan opleve noget, fordi hun har svært ved at håndtere nye indtryk

Blueberry: Det kan godt være, vi bliver nødt til det. Men synes det er så synd for hende aldrig at have mulighed for at strække benene, når nu vi ikke har en have Jeg tænker også: når hunden ikke er distraheret, når den aldrig har vist jagtinstinkt, når den generelt holder sig max 3 meter fra én uden snor - virker det mig så ubegribeligt at hun ikke skulle kunne lære det signal, at hun skal komme hen. Samtidig er det enormt utrygt for mig, at jeg ikke kan få kontakt med hende, hvis jeg kommer til at tabe snoren, eller nogen kommer til at lukke hende ud af en indhegning hvis vi er sådan et sted (er sket i en hundepark). Ville gerne have at jeg som minimum kunne regne med at hun kom bare nogle af gangene, jeg kaldte. Må indrømme jeg har det meget svært med at hun tilsyneladende ikke har respekt for mig, idet hun kan stå et par meter fra mig og kigge mens jeg kalder, og jeg kan se hun er fuldstændig ligeglad - for når snoren er på, ved hun der ikke er nogen vej udenom og hun ligeså godt kan adlyde, komme hen og få en godbid. Tænker det da må være et spørgsmål om mangel på respekt eller? Jeg har haft en del hunde gennem livet, og har ALDRIG haft dette problem før.

Jeg var ellers optimistisk, for min hund er faktisk okay dygtig til at komme, når hun står 1 meter fra mig med snor på (tidligere har jeg på ingen måde kunne opnå kontakt udendørs, heller ikke selvom der ingen distraktioner var). Jeg fik en masse gode råd herinde ift. brug af legetøj som belønning, ekstra lækre godbidder m.m. Men der er simpelthen ingen modtager. Der sker følgende: Min kæreste og jeg gik ned på et afsides liggende græsareal. Vi havde vores hund i en 2 meter lang line, og så gav vi os ellers til at kalde på skift, og hun var super dygtig til at komme, selv hvis hun snuste til noget eller havde lagt sig ned. Vi vovede at tage snoren af - i det øjeblik, det skete, gik hun i gang med at STYRTE rundt på græsplænen, hun løb rundt og rundt i 5 minutter uden ophør. Til sidst kom hun tilbage til os og lagde sig ned. Så prøvede vi at træne på lidt forskellige måder: 1) Vi prøvede at lave akkurat samme øvelse som før med snor på - kalde på skift - men hun rejste sig og drønede væk i samme øjeblik kommandoen blev givet. Altså ville hun partout væk fra os, når vi kaldte. 2) Min kæreste holdt hende nogle meter fra mig og jeg kaldte på hende. Resultatet af denne øvelse er helt ved siden af - hun sætter i løb mod mig og løber lige forbi mig. Stopper op et par meter fra mig og kigger på mig. Jeg træder nogle skridt i den modsatte retning, og igen løber hun efter mig, løber lige forbi og stopper flere meter væk. Efter et par gange virker hun helt ophidset, og så starter cirkel-løberiet rundt på hele græsplanen på ny. 3) Hun lægger sig gerne lige i nærheden af os, men i det øjeblik vi prøver at skabe kontakt og kalde, "flygter" hun i den anden retning. 4) Har prøvet at hoppe, danse og synge - hjælper intet. 5) Har prøvet at lokke med legetøj - virker de første par gange, så er det uinteressant. 6) Vi roser, giver godbidder, leger, pjatter, tager fat i halsbåndet og slipper et par gange - hun vil stadig ikke i nærheden af os. Hun er ellers ganske godt opdraget og altid kun med positiv forstærkning. Som sagt er hun også sød og lydig med snoren på, men når den kommer af, ryger hjernen ud! Har prøvet at søge på internettet, men kan kun finde råd som "løb den anden vej, så kommer hunden hen til dig" (nope, hun spurter lige forbi mig), "træn et sikkert indkald indenfor og tag det i små step udendørs" (hun er SIKKER i indkald indendørs og udenfor med snor og elsker øvelsen! Hvad er næste step? Snoren af, og der går det HELT galt). Det, der er vores problem er jo heller ikke, at hun er ustabil i indkaldet og kun kommer når hun har lyst - nej, hun kommer decideret aldrig, som i ALDRIG - hun nægter og løber helst så langt væk som muligt! Lidt baggrundsinfo om hunden: Vi har haft hende fra hun var 8 uger, og hun er nu 6 mdr. Problemet har altid været der. Selv som lille hvalp fik vi rådet: lær hende at gå løs mens hun er helt lille, så er du nemlig sikker på hun bliver ved dig. NEJ. Allerede som lille holdt hun sig helst for sig selv, når snoren kom af, og stak af når jeg nærmede mig, og hun har aldrig reageret på indkald. Vi har gået til hundetræning, hvor hun har været rigtig dygtig (i snor!). Vi har desværre ingen have, så vi har trænet i hundeskov og diverse områder i nærheden, hvor hunden må gå løs. Hun er blanding af border collie og malteser. Hun var den mest besværlige hvalp jeg nogensinde er stødt på (har haft hund hele livet, mest voksne dog), hun smadrede alle møbler, vægge osv. Vi anede ikke vores levende råd, da hun stressede op over det mindste - en kort tur på græsset lige ude foran resulterede i flere timers amokløb indendørs, hvor hun gnavede i alt, hun kom i nærheden af og løb i cirkler. Hun sov ikke ret meget. Hun er dog blevet meget bedre og roligere (generelt skal hun have meget faste rutiner og ikke udsættes for ret meget i løbet af en dag, da det får hende til at køre op i 7. gear). Jeg ved derfor ikke, om det ville gavne at lade hende kunne løbe krudt af udenfor, da jeg muligvis tror det blot vil bygge mere stress op hos hende. Hvad kan hjælpe efterhånden? Har brug for noget ud over de traditionelle metoder tror jeg

PBC: Tak for den udførlige forklaring. Jeg har før overvejet brugen af fløjte - for jeg tror på, at man med ord til indkald nemt kan komme til at lyde usikker, når man kalder (når man har erfaret at det tidligere plejede ikke at lykkes). Har tit en fornemmelse af, at Molly står og kigger på mig, fordi hun er lidt i tvivl om, hvad hun skal - fordi mine signaler bliver uklare, da jeg regner med, hun ikke kommer når jeg kalder. Tænker at når hun er på vej hen mod mig eller jeg kan få hendes opmærksomhed (hun har lært at hendes navn betyder "kig mig i øjnene"), hiver jeg legetøjet frem. Imens hun løber mod mig og er opsat på at skulle lege, pifter jeg i fløjten. Der er dog det lille problem, at jeg måske gerne vil prøve lidt agility med hende i fremtiden, og der er fløjten måske mindre god? Mener i hvert fald jeg har været ude for det ikke var tilladt med fløjter på træningspladser.

Sikke mange FANTASTISKE råd Jeg tænker at forsøge mig med et nyt ord til indkald og betinge med en særligt lækker godbid indenfor, og gøre det til et ekstatisk legeøjeblik i stedet for bare at give hende en godbid i hovedet. Evt. kombinere det med trækkeleg med et bestemt legetøj, eller bare gøre én af delene - må eksperimentere lidt med, hvad der virker. Til det andet spørgsmål, jeg fik: når Molly er løs på tur er hun egentlig meget stille og rolig, hun trisser bare rundt og snuser max 5 meter fra mig. Hun kan godt finde på at samle pinde op selv og løbe stolt af sted med dem, og så vil hun som sagt super gerne løbe efter pind og lege

Hej! Molly er nu 5 måneder og rigtig sød. Men vi kan simpelthen ikke lære hende at komme, når der bliver kaldt. Vi har gået til hvalpetræning med hende, hvor vi lavede indkald med snor på en milliard gange. Det er hun sød til. Indendørs er hun generelt nogenlunde stærk i indkaldet, vi har trænet og atter trænet. Men så snart vi kommer udenfor - puf. Så forsvinder det som dug for solen. Hun viser indtil videre så godt som intet jagtinstinkt, og jeg kan have de lækreste godbidder med uden det gør en forskel. Hun bliver dog nogenlunde i nærheden når hun er løs, det er bare selve indkaldet der slet ikke fungerer, også selvom der ikke er noget i nærheden, der kunne distrahere, og hun står og kigger direkte på mig! Når jeg siger hendes navn kigger hun på mig - når jeg siger "kom!" bliver hun stående/vender rundt/snuser til noget, der er INGEN intention om at komme hen. Jeg har prøvet at kalde når hun står 1 meter fra mig og holde godbidden frem mod hende, men hun vender stadig bare rundt og går den anden vej. Når hun så vender ryggen til og er et stykke fra mig, har jeg forsøgt at gemme mig bag nogle buske. Så kommer hun spænende - spæner i retning af mig, og spæner så lige forbi mig. Jeg vender så rundt og går den anden vej - hun spæner forbi mig igen. Herefter spæner hun gerne rundt og rundt i cirkler og er ikke til at få kontakt til. Hun kommer næsten altid hen til mig (medmindre der er noget, der distraherer) hvis jeg vifter med en pind. Har så prøvet at gøre meget ud af at tage fat i hendes halsbånd når hun står ved mig, rose og give slip, så hun ikke skal forbinde det at være i nærheden af mig med at sjoven er forbi og hun bliver sat i snor. Men det har intet hjulpet. Kan man bruge dette fokus på pinden til noget - er der en gangbar træningsmåde med pinde/legetøj? Har i hvert fald set hunde der foretrækker at få legetøj som belønning frem for godbidder? Skal lige siges (så det ikke forstås som problemet er en masse nybegynderfejl) at jeg har haft hund hele livet og har aldrig haft problemer med at lære dem indkald før. Har brugt metoden med at én holder hunden, en anden præsenterer den for godbidden og løber væk, kalder, og hunden kommer så hen og bliver belønnet

Hej! På baggrund af en tråd, jeg engang læste på et andet forum omkring, hvorvidt man kunne tillade sig at blive sur over voldsom hundeleg i en hundeskov, hvis man havde et barn med - samt en oplevelse, jeg havde i går, kunne jeg godt tænke mig at høre jeres holdninger til følgende situation I går var jeg henne i "hundegården" sammen med min hundehvalp på 5 måneder og min kæreste. "Hundegården" (som området hedder, ifølge skilt udenfor lågen) er et mindre, indhegnet græsområde med et bænk og nogle træer, på størrelse med to villahaver slået sammen. Her er vandforsyning, så man kan fylde en vandskål, skraldespand med gratis hømhøm-poser, kort sagt er det et udpræget hundeområde. Hundegården ligger i en større park med to store legepladser og masser af grønne legearealer til børn. Vi sidder på bænken og Molly tusser lidt rundt (vi er alene lige på dette tidspunkt, men der kommer gerne hunde ind og ud af lågen meget af tiden, hvor hundeejerne er gode til at vise hensyn, så der ikke sker uheld med hunde der løber ud osv.) Der kommer så to personer, der har en stor pose med. De kigger sig omkring, går lidt frem og tilbage og åbner så pludselig lågen ind til hundegården, hvor de lægger den store pose oppe i et af træerne. Kort efter kommer 30 børn på ca 10 år ind i parken - det er åbenbart en skattejagt, så de leder efter posen. Min kæreste og jeg spekulerer lidt på, hvad de har tænkt sig - skal 30 børn nu gelejdes ind i hundegården, det eneste sted i virkelig mange miles omkreds (vi bor i byen), hvor vi hundeejere kan slippe dyrene løs og læne os tilbage? Den ene af de voksne begynder nu at joke til børnene omkring, at de ikke må gå ind i hundegården, for der er en farlig hund derinde. I næste øjeblik bliver lågen åbnet, og alle børnene strømmer ind. Mange af dem er selvfølgelig optaget af Molly og vil gerne nusse med hende - en stor gruppe samler sig om hende, holder fast i hendes sele for at kæle med hende uden hun løber (hun er ikke interesseret i at gå væk, da hun gerne vil lege med børn, men...). Jeg bevarede et positivt sind, smilede til manden, der havde ansvaret for børnene og tænkte, at så blev min hund da lidt socialiseret den dag. Men jeg var godt nok lidt forbløffet samtidig. De havde en kæmpe stor park, vi med hunde har en lille, indhegnet del, og lige præcis der skulle de 30 børns leg åbenbart foregå. Og så det med bare at åbne lågen og lade den stå i flere minutter, mens børnene gik ind (samme gentog sig selvfølgelig da de skulle ud, hvor vi måtte have fat i Molly og holde fast på hende indtil de var færdige). Tænk hvis min hund løb væk - der er en grund til jeg kun slipper den på indhegnede områder. Og tænk hvis min hund ikke havde været så menneskeglad. Før i tiden havde jeg en schæferblanding, som absolut ikke ville sætte pris på opmærksomhed fra børn. Var det så mig, der ville høste forargede blikke, når de trængte sig på, og min hund begyndte at gø? Hvordan ville I reagere i en sådan situation - ville I have sagt noget? Eller ville I måske synes, det var helt OK?

Haha, kommer til at tænke på da medierne ikke snakkede om andet end amstaffer og folk med mops brokkede sig over at blive skældt ud på deres vej for at lufte deres farlige kamphunde uden mundkurv