mixpuppy

Haha, kommer til at tænke på da medierne ikke snakkede om andet end amstaffer og folk med mops brokkede sig over at blive skældt ud på deres vej for at lufte deres farlige kamphunde uden mundkurv

Ja, ikke? Hun har faktisk et ansigt bag al håret

Det var da en speciel hund, meget flot! Meget fine billeder og interessant ekspedition ikke mindst.

Et par gader fra vort lille hjem findes der et ganske særligt sted. Her glitrer pokaler i vinduerne, når solens stråler kigger ind; pudler iklædt pink swarovski-halsbånd sidder pænt side om side med cockerspaniels, westies og bichon frisé'es. På denne salon kan man, for en ganske ubetydelig formue, aflevere sin hund, komme igen to timer senere - og så får man en spritny model, der ser meget bedre+ser meget bedre ud end den gamle, ikke lugter ligeså grimt ligeså let, ikke skal i brusebad (oh skræk) efter hver luftetur og ikke giver kys med skægget fuld af hvad lufteturen nu har budt på af ting, der ifølge dyret var lækkert at snuse til... Denne service måtte vi naturligvis prøve, da vi blev lidt for udmattede af mollycolliens vældige hårpragt - er det ikke bare en smart vovse, vi gik derfra med? :blink: Fra hårhelvede -> til smart frisure! Det er selvfølgelig mest for sjov alt sammen - vi ville aldrig bytte vores lille pus, som vi elsker - krøller eller ej Men vi er glade for at kunne se hendes smukke øjne igen!

Smuk! Tillykke

Aw, hvor NUTTET

Dorte DK, ååårh nogle nuttede krammebamser - hvem kan dog stå for sådan nogle kluntede små skattebørn

De er i hvert fald meget unikke Det er sjovt, for alle, der møder hende, kalder hende "en lille gavtyv", "en bandit", "en vildbasse" med mere, og tilføjer så pligtskyldigt: "men derudover virker hun er da charmerende" - tror hun har lidt for meget krudt i sig til manges smag Men vi er glade for hende, selvom hendes opførsel er lidt alternativ

Besynderlig regel. Ville søge dispensation - ville ikke turde risikere noget, så skal I altid gå og frygte at rage uklar med en nabo, der så måske vil gå efter hunden for at gøre livet besværligt for jer... der findes jo desværre den slags mennesker

Anne, dine hunde er helt fantastisk dejlige Jeg måtte sige farvel til min families fantastiske labrador/schæfer-blanding for ikke så længe siden - når jeg ser billederne af Bella bliver jeg virkelig mindet om hende, samme vidunderlige øjne! Er helt vild med hende :hjerte:

Mollycollien har snart fødselsdag - hun fylder 15 uger i morgen Hun er bare så sød og nuttet, og ville lige vise hende frem. Hun var en besværlig hvalp - hvalp er hun stadig, men her, 7 uger efter, er hun blevet meget mere moden og kan efterhånden finde ud af at være indenfor og udenfor uden at stresse op! Ikke flere vanvidsture, ikke flere æd-hele-lejligheden-flip. Hun er blevet en sødere hvalp at have, og mor og far er glade :hjerte: Ej, men prøv da lige at se det lille kludetæppe - kan man være andet end forelsket Vis endelig jeres små dejligheder frem, og fortæl hvorfor du elsker din hvalp

Vi har brugt denne påskemandag med det fantastiske vejr til en tur i hundeparken, hvor mollycollien hyggede sig med en masse andre hunde, der var friske på leg Og sådan her ser det ud, når en malteserblanding og en grand danois på ca. samme alder leger

Tak alle, hun er SÅ sød

Skal lige for god ordens skyld sige, at jeg er endog meget erfaren hundeejer - har haft hund hele mit liv, men det er første gang, jeg er indehaver af en hvalp :blink: Har altid haft internathunde og omplaceringshunde. Har gået til masser af hundetræning og agility, og har arbejdet på internat i Sydeuropa med gadehunde, så der er lidt styr på det Men jeg aner ikke ret meget om hvalpe - ret sjovt faktum at blive konfronteret med efter så mange år med hunde! Man kan se hende i dette indlæg på "Vis din perle"-forummet, indlægget hedder "Min malteser/border collie hvalp er nu 13 uger" i fald link ikke virker. http://www.hunde-forum.dk/vis-os-din-perle/40660-min-malteser-border-collie-hvalp-er-nu-13-uger.html

Tidligere indlæg gik helt galt med billedvisningen, så nu forsøger jeg en gang mere og kopierer det oprindelige indlæg ind her, for I skal selvfølgelig ikke gå glip af den lille dejlighed: Min nuttede lille hvalp, der selvfølgelig er mega belastende, men også bare cute Molly er nu 13 uger og blanding af malteser, border collie og noget gråt med skæg - formentlig schnauzer. Her 8 uger og lige hentet hjem. De første dage var hun kropumulig, jeg har aldrig oplevet noget lignende! Forlod sælgers matrikel med ordene fra sælger ved havelågen: "I får altså ballademageren i kuldet", og det skal jeg love holdt stik, nøj, hvor kan man få lyst til at smide sådan et ellers uskyldigt-og-adorable-udseende væsen ud af vinduet Hun sov dog også noget af tiden, så man havde tid til at sidde og glemme hvor slem en hund hun var :hjerte: Her vejer hun 2.8 kg og er næsten på størrelse med Elmer, hendes tøjbamse Blot en lille baby - her 9 uger Så begyndte hun at vokse! Her er hun 11 uger med væsentligt længere ben og et mere modent sind. Hun er nu modtagelig overfor læring, der indebærer, at man ikke må æde hele møblementet. Før havde vi problemer med, at alt, der skulle gøre hende træt, blot gjorde hende vild til langt ud på natten. Men nu er det stille og roligt ved at vende, så jeg fx kan træne eller gå tur og så er der ro når vi kommer hjem :banan: Jeg bliver aldrig træt af dette syn - en hund, der kigger op på mig under træning, det er da det dejligste og sjoveste i verden at samarbejde med sådan en lille filur Og så lige nogle billeder fra i dag, 13 uger gammel og 5 kg (sammenlign hendes størrelse kontra Elmers med 8 ugers-billedet ): Jeg kan slet ikke forstå, det går så hurtigt! Der må være raketbrændstof i hendes foder. Hun ser allerede så meget mere voksen ud og hendes ansigt er begyndt at få de dejligste udtryk Fordi hun er en hund med en del ekstra gear og meget sensitiv overfor stimuli, har vi arbejdet meget på at gøre hende rolig. Jeg synes, det efterhånden bærer frugt. Hun er meget kælen, og vi bruger dette træk aktivt til at få mere ro i hendes hverdag - vælger rolig nus fremfor vild leg, og så har vi bandlyst fuldstændig at bide i hænder og tøj, hvilket hun overholder ret godt - man kan af og til se hendes lille hoved helt i konflikt når hun virkelig, virkelig gerne vil bide i noget, hun ikke må, og rent faktisk formår at modstå trangen Det synes jeg er rigtig flot af sådan et lille barn at være Hun er supervild udendørs og som jeg har skrevet lidt om herinde, er jeg tilbøjelig til at tro, jeg aldrig vil kunne stole på hende uden snor. Hun har siden dag ét været en uafhængig lille dame, der gerne går ud på egen hånd. Det er ærgerligt, da jeg ville elske at gå til agility med hende når hun bliver stor, men så må man se det på den positive side - vi bor i lejlighed de næste mange år, og det er rart hvis hendes uafhængighed gør alene-hjemme træningen lettere (den går pt. rigtig fint). Jeg håber, vi bliver ved med at se samme fremgang og få en lille dejlig superhvalp ud af hende

Min nuttede lille hvalp, der selvfølgelig er mega belastende, men også bare cute Molly er nu 13 uger og blanding af malteser, border collie og noget gråt med skæg - formentlig schnauzer. Her 8 uger og lige hentet hjem. De første dage var hun kropumulig, jeg har aldrig oplevet noget lignende! Forlod sælgers matrikel med ordene fra sælger ved havelågen: "I får altså ballademageren i kuldet", og det skal jeg love holdt stik, nøj, hvor kan man få lyst til at smide sådan et ellers uskyldigt-og-adorable-udseende væsen ud af vinduet Hun sov dog også noget af tiden, så man havde tid til at sidde og glemme hvor slem en hund hun var :hjerte: Her vejer hun 2.8 kg og er næsten på størrelse med Elmer, hendes tøjbamse Blot en lille baby - her 9 uger Så begyndte hun at vokse! Her er hun 11 uger med væsentligt længere ben og et mere modent sind. Hun er nu modtagelig overfor læring, der indebærer, at man ikke må æde hele møblementet. Før havde vi problemer med, at alt, der skulle gøre hende træt, blot gjorde hende vild til langt ud på natten. Men nu er det stille og roligt ved at vende, så jeg fx kan træne eller gå tur og så er der ro når vi kommer hjem :banan: Jeg bliver aldrig træt af dette syn - en hund, der kigger op på mig under træning, det er da det dejligste og sjoveste i verden at samarbejde med sådan en lille filur Og så lige nogle billeder fra i dag, 13 uger gammel og 5 kg (sammenlign hendes størrelse kontra Elmers med 8 ugers-billedet ): Jeg kan slet ikke forstå, det går så hurtigt! Der må være raketbrændstof i hendes foder. Hun ser allerede så meget mere voksen ud og hendes ansigt er begyndt at få de dejligste udtryk Fordi hun er en hund med en del ekstra gear og meget sensitiv overfor stimuli, har vi arbejdet meget på at gøre hende rolig. Jeg synes, det efterhånden bærer frugt. Hun er meget kælen, og vi bruger dette træk aktivt til at få mere ro i hendes hverdag - vælger rolig nus fremfor vild leg, og så har vi bandlyst fuldstændig at bide i hænder og tøj, hvilket hun overholder ret godt - man kan af og til se hendes lille hoved helt i konflikt når hun virkelig, virkelig gerne vil bide i noget, hun ikke må, og rent faktisk formår at modstå trangen Det synes jeg er rigtig flot af sådan et lille barn at være Hun er supervild udendørs og som jeg har skrevet lidt om herinde, er jeg tilbøjelig til at tro, jeg aldrig vil kunne stole på hende uden snor. Hun har siden dag ét været en uafhængig lille dame, der gerne går ud på egen hånd. Det er ærgerligt, da jeg ville elske at gå til agility med hende når hun bliver stor, men så må man se det på den positive side - vi bor i lejlighed de næste mange år, og det er rart hvis hendes uafhængighed gør alene-hjemme træningen lettere (den går pt. rigtig fint). Jeg håber, vi bliver ved med at se samme fremgang og få en lille dejlig superhvalp ud af hende

9 uger: 11 uger: 13 uger:

Min nuttede lille hvalp, der selvfølgelig er mega belastende, men også bare cute Molly er nu 13 uger og blanding af malteser, border collie og noget gråt med skæg - formentlig schnauzer. [ATTACH=CONFIG]125154[/ATTACH] Her 8 uger og lige hentet hjem. De første dage var hun kropumulig, jeg har aldrig oplevet noget lignende! Forlod sælgers matrikel med ordene fra sælger ved havelågen: "I får altså ballademageren i kuldet", og det skal jeg love holdt stik, nøj, hvor kan man få lyst til at smide sådan et ellers uskyldigt-og-adorable-udseende væsen ud af vinduet [ATTACH=CONFIG]125156[/ATTACH] Hun sov dog også noget af tiden, så man havde tid til at sidde og glemme hvor slem en hund hun var :hjerte: Her vejer hun 2.8 kg og er næsten på størrelse med Elmer, hendes tøjbamse [ATTACH=CONFIG]125158[/ATTACH] Blot en lille baby - her 9 uger [ATTACH=CONFIG]125159[/ATTACH] Så begyndte hun at vokse! Her er hun 11 uger med væsentligt længere ben og et mere modent sind. Hun er nu modtagelig overfor læring, der indebærer, at man ikke må æde hele møblementet. Før havde vi problemer med, at alt, der skulle gøre hende træt, blot gjorde hende vild til langt ud på natten. Men nu er det stille og roligt ved at vende, så jeg fx kan træne eller gå tur og så er der ro når vi kommer hjem :banan: [ATTACH=CONFIG]125160[/ATTACH] Jeg bliver aldrig træt af dette syn - en hund, der kigger op på mig under træning, det er da det dejligste og sjoveste i verden at samarbejde med sådan en lille filur Og så lige nogle billeder fra i dag, 13 uger gammel og 5 kg (sammenlign hendes størrelse kontra Elmers med 8 ugers-billedet ): [ATTACH=CONFIG]125163[/ATTACH][ATTACH=CONFIG]125162[/ATTACH][ATTACH=CONFIG]125161[/ATTACH][ATTACH=CONFIG]125164[/ATTACH] Jeg kan slet ikke forstå, det går så hurtigt! Der må være raketbrændstof i hendes foder. Hun ser allerede så meget mere voksen ud og hendes ansigt er begyndt at få de dejligste udtryk Fordi hun er en hund med en del ekstra gear og meget sensitiv overfor stimuli, har vi arbejdet meget på at gøre hende rolig. Jeg synes, det efterhånden bærer frugt. Hun er meget kælen, og vi bruger dette træk aktivt til at få mere ro i hendes hverdag - vælger rolig nus fremfor vild leg, og så har vi bandlyst fuldstændig at bide i hænder og tøj, hvilket hun overholder ret godt - man kan af og til se hendes lille hoved helt i konflikt når hun virkelig, virkelig gerne vil bide i noget, hun ikke må, og rent faktisk formår at modstå trangen Det synes jeg er rigtig flot af sådan et lille barn at være Hun er supervild udendørs og som jeg har skrevet lidt om herinde, er jeg tilbøjelig til at tro, jeg aldrig vil kunne stole på hende uden snor. Hun har siden dag ét været en uafhængig lille dame, der gerne går ud på egen hånd. Det er ærgerligt, da jeg ville elske at gå til agility med hende når hun bliver stor, men så må man se det på den positive side - vi bor i lejlighed de næste mange år, og det er rart hvis hendes uafhængighed gør alene-hjemme træningen lettere (den går pt. rigtig fint). Jeg håber, vi bliver ved med at se samme fremgang og få en lille dejlig superhvalp ud af hende

Hvor har I bare skrevet en masse gode svar, som jeg helt sikkert kan bruge i træningen af hende - tak! Jeg blev i første omgang rådet til, at hun skulle opleve så meget som muligt de første uger, jeg havde hende. Denne fremgangsmåde gik vi dog hurtigt bort fra, da hun stressede vanvittigt meget op og kunne fare rundt til klokken 3 om natten. Jeg har egentlig bare prøvet at give hende tid og atter tid siden da. Og jeg synes helt bestemt, hun har gjort store fremskridt! Som Therese foreslår, har vi arbejdet hårdt på at lære hende at være rolig. De sidste par dage har jeg gået den samme tur (vi går ca 20 min i roligt tempo med tid til at snuse til alt), og hun er lidt vild og trækker lidt de første par minutter, men så går hun pænt - på tilbagevejen er det så, hun går sådan: styrter frem, flår i snoren, stopper op - styrter frem, flår i snoren, stopper op. Det betyder ikke så meget, om det er fem minutter eller 20 minutter, vi går, hun bliver altid vild på tilbagevejen. Therese, jeg tilskriver netop hendes opvækst en del af problemet - hun er vokset op i ét rum med hvalpesikring og har IKKE været udenfor dette (ud over kortvarige besøg i baghaven) de første 8 uger inden jeg fik hende. Så alene det at skulle færdes i et hus og kunne bevæge sig mellem rummene har været en kæmpe forandring for hende, og det har krævet sindssygt meget arbejde at få hende til at slappe af indendørs - men synes virkelig også det går MEGET bedre med det efterhånden, nu mangler vi bare at kunne gå udenfor uden stress. Tror ikke hun er bange, tror simpelthen bare hun bliver overrumplet af alt det, der sker.

Jeg tror helt bestemt, hun er stresset. Hun har tendens til at stresse meget op over småting både indendørs og udendørs. Fx hvis der kommer gæster kan hun holde sig kørende i et afsindigt gear adskillige timer, og hun kan ofte kun finde ro for dagligdagens stressfremkaldere (at vi ser fjernsyn i sofaen osv) ved at kravle ind under sofaen eller ligge i sit bur. Udenfor går det først helt galt med kontakten, når hun er oppe at køre. Så snart en bildør smækker, eller der kører en cykel ind på pladsen eller lignende, kan hun begynde at løbe frem og tilbage i snoren, kaste sig rundt og løbe i cirkler. Vi bor jo også i et område, hvor hun ikke kan vænne sig til udendørslivet på en rolig måde, da hun ikke bare kan trisse rundt i en have og lytte til, hvad der sker omkring hende. Det er altid med snor på og møder mindst 4 mennesker på vores vej, samt andre hunde, så hun bliver helt vild Og uden snor på er det ikke muligt at kalde hende til sig, hun kommer lidt i retning af mig hvis jeg løber den anden vej, og så går hun ellers i gang med at spurte i cirkler omkring mig.

Tak for jeres svar. Vi har ikke have, så det komplicerer situationen lidt - kan ikke rigtig øve udendørslivet uden snor. Men der ligger et indhegnet område til hunde 1½ km væk, så jeg tror jeg tager hende med derhen en af de kommende formiddage og ser, om hun stadig finder på at løbe væk (området er som sagt indhegnet og lille nok til man kan se hinanden hele tiden). Kan en hvalp finde på at løbe væk fra ejer, hvis den er stresset, oppe at køre eller bange? Tænker måske om det kan være problemet? Hun har nemlig tendens til at stresse rigtig meget udendørs, som sagt er hun rigtig fin til lydighed indenfor. Jeg kan få hende til at komme på kommando, når hun er i snor, men ikke hvis der sker noget i nærheden som smækkende bildøre, opgangsdøre der går m.m.

Nøj, hvor er han bare SØD!

Jeg er kun glad for at høre, det kan være almindelig adfærd Krydser sådan fingre for, at hun kan blive min agilitymakker en dag - måtte droppe det dengang med foxterrieren, og min dsg kunne aldrig rigtig se det fede i det, så håber sådan, vi får det til at fungere denne gang

Hun er blanding ml. malteser, bordercollie og noget ukendt (muligvis schnauzer). Har du haft din den ældste fra hvalp?

Hej alle! Jeg har, som det nok fremgår af tidligere indlæg, haft en ret hård start med min hvalp - hun er NOGET af en håndfuld, men jeg synes, det går fremad. Jeg fik hende hjem, da hun var 8 uger, og nu er hun 13 uger. Lige fra starten har hun været meget "ligeglad" med mig udenfor. Jeg kan ikke rigtig få kontakt til hende, og hun er slem til at stresse op og drøne rundt i cirkler om mig. Vi var til hundetræning for nogle uger siden, hvor jeg slap hende sammen med 6 andre hunde på et delvist indhegnet område. Tænkte det var OK, da de andre hunde er meget velopdragne og bliver hos os mennesker. MEN, pludselig spurtede hun simpelthen bare væk fra resten af flokken, alene! Da hun var løbet omkring 100 meter væk, løb en af de andre hunde efter hende, og da ejer kaldte på den, fulgte min hund med tilbage. Jeg synes, det virker som en ret besynderlig opførsel hos en hvalp, at hun tør begive sig ud på egen hånd på den måde? Har prøvet at slippe hende lidt for at lege med bold på et græsstykke hvor vi bor. Hun henter bolden og løber så så langt væk fra mig, hun kan komme. Har fundet ud af, at hun løber efter mig, hvis jeg vender ryggen til og går i den modsatte retning, men kun for at løbe forbi, vende rundt og løbe væk igen. Hun vil absolut ikke komme hele vejen hen til mig, og hun er ligeglad med godbidder. Skal siges, at indendørs sidder indkald fuldstændig i skabet. Jeg er bekymret over at vi på ingen måde har kontakt udendørs allerede på nuværende tidspunkt, for jeg gør rigtig meget for at træne hende og få et godt bånd med hende - det er helt fint, hvis det er normal hvalpeadfærd, men jeg er virkelig bekymret for, at jeg aldrig kommer til at kunne stole på hende uden snor? Også fordi jeg enormt gerne ville gå til agility med hende, når hun bliver ældre. Fik en voksen foxterrier fra internat, som hele livet har været fuldstændig uafhængig og man kan være sikker på, han stikker af i det øjeblik, han registrerer man har tabt snoren. Det har været enormt belastende, men har altid tilskrevet det, at jeg ikke havde haft ham som hvalp. Mine andre hunde gennem tiden har måske ikke været 100 % sikre i indkald allesammen (hvis der lige var noget spændende at snuse til eller der kom nogle mennesker, der ville hilse), men har altid haft en følelse af, at de blev lige i nærheden og aldrig ville løbe væk. Det har jeg på ingen måde med min nuværende hvalp. Så håber rigtig meget at nogle kan fortælle, at de har oplevet noget lignende, og at det alt sammen rettede sig med masser af træning :blink: