De kan helt bestemt give hinanden noget som vi mennesker ikke kan. dog skal man huske at ikke alle hunde der bor sammen leger dagen lang og gør alle de ting vi forventer at to hunde ville gøre sammen, måske omgås de bare hinanen i rolig fordragelighed, men det er jo stadig med til at give dem en masse
Så længe det ikke er dem du bor sammen med der gør indsigelser, så ville jeg ignorerer dem der ikke mener det er en god idé, de skal jo ikke bestemme hvordan dit liv skal leves
Jeg syntes det var en stor omvæltning at få to hunde, der var så mange ting jeg ikke havde tænkt over, jeg havde jo egentlig kun tænkt så langt som at de skulle lege sammen og de hver især skulle til træning én gang om ugen, det jeg ikke havde overvejet var logistikken
Jeg syntes det var ret let at have to hunde herhjemme og alt gik fint, problemet var gåture, pasning og træning, altså alt hvad der foregik uden for hjemmet. Det er altså noget sværere at planlægge de forskellige ting når man skal tage hensyn til to hunde, de skal jo gerne ud på ture for sig selv en gang i mellem, og så har du den dårlige samvittighed overfor den hund der bliver efterladt alene derhjemme, og som måske, som i mit tilfælde, giver højlydt udtryk for denne modvilje imod at blive efterladt.
Og når man så skulle have begge hunde med på gåture (og kun var en person til at holde dem), det syntes jeg bestemt heller ikke var let. Baldur havde lært at gå pænt, men havde ikke lært kun at gå i én side, og Luna var jo bare en overskruet hvalp, så de to liner blev konstant viklet ind i hinanden, og når Luna fik sine hvalpeflip og sprang rundt i linen, og Baldur blev skide irriteret over at hun var en pestilens, så syntes jeg altså ikke altid det var en fornøjelse
Og træningen var heller ikke helt let, igen fordi jeg ikke rigtig formåede at få den ene hund til at syntes det var ok at den blev ignoreret imens jeg trænede med den anden hund. Ingen af hundene havde problemer med at være alene hjemme, men de havde bestemt et problem med at føle at de gik glip af noget når jeg lavede noget sjovt med den anden hund...
Så mine problemer skyldes hovedsageligt at jeg ikke havde forberedt mig godt nok, Baldur var for ung og endnu ikke færdigtrænet, og der var færdigheder jeg efterfølgende gerne havde set at han havde kunnet til UG før jeg fik endnu en hund, af de færdigheder skal nævnes:
Bedre impulskontrol så han ikke i samme grad kørte op når jeg trænede/legede med Luna uden ham
En 100% sit så man altid havde en kommando der kunne få ro på tropperne
Han havde lært at holde sig på den ene side af mig når vi gik tur, så vi ikke konstant blev viklet ind i hinanden og jeg bedre kunne bruge min tid på Luna som jo var hvalp og havde mere brug for træning på gåturen
Og et nej der fungerede 100%, sådan at når man tabte noget på gulvet, de begge satte efter katten, eller de legede for voldsomt, så kunne jeg i det mindste stole på at baldur stoppede så man igen kunne få styr på tropperne :blink:
Hvis ovenstående punkter havde været helt i orden inden jeg fik Luna, så er jeg sikker på at alt havde været meget lettere, men disse ting havde jeg ikke tænkt på, og derfor følte jeg ofte at tingene var meget sværere end de burde have været. Desuden var jeg næsten helt alene om dem idet at Bo ikke havde tiden til at gå med på gåture, eller underholde den ene når jeg trænede med den anden.
så jeg mener bestemt at man kan have stor glæde af at have to hunde, der er bare nogle grundforudsætninger der skal være i orden først, nemlig at den ældste skal have sin basisopdragelse i orden så man kan koncentrere sig om hvalpen, og at man har opbakning i hverdagen så man ikke står helt alene med begge hunde