Lonny

Jeg har skåret Luna ud i hhv. Photofiltre og i det scrapbook program jeg har, programmet hedder "Digital Scrapbook Artist" Digital Scrapbooking Software – Digital Scrapbook Artist 2 from Serif

Eller er det bedre når ørerne ikke er skjult?

Jeg har forsøgt mig med at lave et julekort, og jeg må indrømme at jeg fandt et der allerede var lavet, og så satte jeg Luna ind og ændrede et par enkle ting Hvad syntes I, og har I selv nogle julekort at vise frem?

Ok, det ville så tage Luna ca.1 minut at gnave hul i sokken :blink:

Ja, det tror jeg...

men nu består en flok jo som regel af familliemedlemmer, så er rivalseringen nu så relevant alligevel? Jeg kan forstå det med hensyn til forsvar af teritorie, men ellers er aggression jo en kostbar affære, og umiddelbart tror jeg der skal ret meget til før en vildhund vil gøre andet end at true, netop fordi den jo risikerer at blive såret eller dø, så der vil ske en form for cost-benefit analyse, og kan det klares på anden vis, så tror jeg at det vil.

Ok, men så bare sød og omgængelig, med en lille skrue løs :blink:

Jeg må så indrømme at det der satte sig bedst fast, og det der har været mit mantra lige siden var "det går over igen" :blink: og så husker jeg bare at det var rart at finde ud af, at Luna ikke var komplet umuligt og jeg var uduelig som hundeejer, men at andre der i dag har søde og velopdragne hunde, rent faktisk har haft præcist de samme problemer, så på trods af at det virker umuligt lige nu, så kan også vores hunde blive søde og normale

Ja, indtil jeg sad grædefærdig og fortalte dig om hvordan Luna var, der havde du vist glemt alt om den tid, men efterhånden som du skulle give mig gode råd var du jo ligesom nødt til at dykke ned i det fortrængte, og så var dit bedste råd vist "det går over igen"

Det tror jeg også, ellers var de sgu blevet skiftet ud inden de blev gamle nok til at vise hvordan de også kan være med Luna er det kommet lidt i perioder, for det meste er hun sød og rar, men så pludselig kom der en periode på 2-3 måneder hvor hun bare var en pestilens, og så pludselig var hun igen sød og rar Den sidste kønsmodning har klart været den værste hos hende, impulskontrol har været en by i Rusland og hun har været ved at drive mig til vanvid mere end én gang, men nu ser det heldigvis ud til at hjernen så småt er begyndt at følge med udviklingen og hendes hørelse bliver bedre og bedre

Nu er jeg ikke helt klar over om du søger råd, eller bare søger en skulder at græde ud ved og få lidt sympati, men skulderen kan jeg i hvert fald give dig :ae: Jeg kan ikke huske hvor gammel Otto er, men Luna bliver 2 år om 2 måneder, og jeg kan så småt begynde at se en bedring hos hende, men jeg kan hilse at fortælle at den sidste kønsmodning godt nok også fik hende til at opfører sig som en pestilens :stupid: Men det eneste "problem" vi egentlig rigtig har tilbage nu, det er at alt, og jeg mener vitterlig alt skal tygges i. Hvis tingene ikke ligger på et bord eller en reol, så mener Luna at det må være hendes, så alt hvad der falder på gulvet, ligger i sofaen, på trappen bliver gennemgnasket i øjeblikket. Hun har aldrig været sådan, og jeg ved ikke helt hvordan jeg skal stoppe det, så jeg krydser fingre for at det går over med tiden Men du er ikke alene, vi andre er der enten, eller også husker vi med al tydelighed hvordan den periode var :ae:

Det er da klart min opfattelse at mange holder deres hunde fra andre så snart hunden bliver 1 år gammel, og det vil sige at den mister den sidste vigtige del af socialiseringen, men måske kender du bare andre mennesker end jeg Men en anden ting vedr. socialisering er, at vi jo alle har hver sin opfattelse af hvad god socialisering er, og måske er der også forskel på hvad god socialisering er alt efter hundens medfødte temperement? jeg hører f.eks. mange fortælle at de ikke kan forstå at deres hund er endt ud med at blive egetkønsaggressiv på trods af at de har socialiseret den i hoved og r*v, men når jeg så hører hvordan den er socialiseret (hundeskov, klar dig selv, møde med mange vildt fremmede hunde osv...), så har jeg fuld forståelse hvorfor den er endt med at blive aggressiv. Så før man taler om mangelfuld eller dårlig socialisering, så er man først nødt til at definerer hvad vi mener der er god socialisering.

Nu er det heldigvis sjældent at der laves så seriøst indavl. Men hvis det er korrekt at det er en selvopfyldende profeti, så er det jo utroligt sørgeligt at denne myte er blevet skab og dermed får folk til at behandle deres hunde på en måde som kan bevirke at hunden bliver egetkønsaggressiv. Og især fordi at folk så heller ikke bliver bevidste om hvad de evt. gør galt, idet at de jo bare kan skyde skylden på hundens race... Puha ja, men det er vist en helt anden, og meget STOR debat

Eller også undgår de at socialisere denne type hund ordentlig, netop af frygt for at det kan gå galt, og dermed får de ubevidst netop skabt en egetkønsaggressiv hund som ikke ville have været det med den rette socialisering?

Ovenstående er også hvad jeg har forstået af det jeg har læst mig frem til, og netop det gør det jo nogen gange så svært, da det er en kombination af så mange forskellige faktorer at det næsten er umuligt at forudsige slutresultatet... Men kan man så sige, at en race kan opdrættes med lige netop den kombinationer af gener der gør at den vil ende ud med at blive egetkønsaggressiv, eller er der også så mange udefrakommende faktorer der spiller ind, at man ikke kan komme med denne påstand? Eller er det umuligt at ramme lige netop denne kombination af gener rent bevist, og derfor vil det altid være et tilfælde, og er vi så igen tilbage til den selvopfyldende profeti med hensyn til de racer vi siger der er egetkønsaggressive?

Der er jo forskel på om det er racebestemt eller et medfødt temperament, som jeg skrev, så er jeg blevet fortalt, at 1/3 del skyldes avl, så avlen har stadig meget at sige, men måske bestemmer den ikke alt, men måske skal der kun et mindre uheld til at få en dårlig avlet hund til at blive aggressiv, hvor en godt avlet hund her skal der mere til, men i begge tilfælde har man stadig en mulighed for at påvirke udfaldet? Og selvom man gør sit bedste, så er det jo umuligt ikke ind i mellem at begå fejl. Og i det hele taget er det ekstremt svært at udlede noget af enkelt tilfælde, Luna er ikke egetkønsaggressiv på trods af at hendes race siges at være det, så her kan jeg så påstå det modsatte, nemlig at det er miljøet alene der gør det, men mon ikke det som oftest er en kombination, og netop derfor er det svært at give et klart svar.

Det lyder rigtig spændende :5up: Vil det så sige at man i undersøgelsen har kunne påvise, at alle de cockere der har udvist aggressivitet har dette gen, og de cockere der ikke har udvist aggressivitet ikke har dette gen? Jeg har tidligere hørt om en lignende undersøgelse, her drejede det sig dom et forhøjet hormonniveau (kan ikke huske hvilket hormon), men så kom spørgsmålet om, hvad kom først, det forhøjede hormonniveau, eller blev det forhøjet pga. af aggressionerne... Men et gen er jo meget mere håndgribeligt, og her er der ikke så mange spørgsmål om hvorvidt hvad kom først Ih, jeg har en milliard spørgsmål vedr. denne undersøgelse, men medmindre du har sat dig ind i denne undersøgelse, så har du jo nok ikke så mange chancer for at svare :blink: Har du nogle evt. nogle links til undersøgelsen, eller måske nogle søgeord så jeg selv kan google? Ved du så om man har undladt at have tæven med i de situationer hvor hun kunne påvirke hvalpene i negativ retning, siden at hun ikke har påvirket dem i negativ retning, eller er det rent tilfælde at disse hvalpe er faldet så heldigt ud? Jeg tror næsten at det er umuligt at give et entydigt svar.Der er jo ingen videnskabelige undersøgelser der underbygger enten det ene eller det andet, så derfor vil vi jo højst kunne komme med velfunderede gæt Hvad angår den stressede tæve, så har jeg læst en undersøgelser der viser, at en stresset tæve sender øgede mængder stresshormoner ud til hvalpene når de ligger i maven, og disse hvalpe vil så fødes med et forøget stressniveau, og dette stress niveau vil så være forhøjet igennem hele deres liv.

Det kunne være vi skulle lave et pensum til vores hunde som de skulle læse, for jeg har altså lidt det samme problem nogen gange, Luna har altså bare ikke altid læst de samme bøger

Helt enig, men som i mit tilfælde, så kan man også udstråle så meget mistillid at hunden rent faktisk bare opfører sig som man selv tror den vil... Når jeg skriver stoler på, så mener jeg ikke at man bare tager snoren af og giver lods og håber hun opfører sig ordentlig :blink: Jeg mener at man måske giver hende en halv meter mere råderum og undlader at stoppe hende i samme sekund man tror at hun tænker på noget forkert, og rent faktisk lader tvivlen komme hende tilgode

Jeg har længe gået og tænkt over hvor vidt at de racer vi siger der har egetkønsaggressioner og skal behandles med en fast hånd, egentlig er født med disse aggressioner, eller om det måske er en selvopfyldende profeti. ifølge denne artikel, så mener dyrlæger jo heller ikke at aggression er racebestemt: Dyrlæger kritiserer hundeloven - dr.dk/Regioner/Esbjerg/Nyheder/Esbjerg Af andre har jeg fået oplyst at deres erfaring er, at 1/3 del skyldes avl og 2/3 del skyldes opvækst, og når dyrlægerne så udtaler følgende: - Der er ingen videnskabelig sammenhæng mellem race og aggressivitet, siger han. Så er der måske noget om snakken med, at egetkønsaggression ikke eksisterer som en racebestemt faktor, men hovedsagelig skyldes manglende eller forkert socialisering? ps. Jeg ved godt artiklen omhander listehunde, men kunne I være søde at holde kamphunde debatten ude af denne tråd og tale mere generelt, på forhånd tak

Jeg tror ikke at det er fordi at folk finder tøjdyr mere interessant, men heldigvis er 99% herinde enige i at man ikke kan "stole på sin hund" på den måde, og så giver tråden jo ikke meget debat :blink:

jeg er også enig i at sådan en udsendelse skulle laves, og hvis den blev lavet, så kunne det måske resulterer i at der blev lavet flere såkaldte "problemhold". Fo du har ret i, at der ikke rigtig findes hold for folk med hunde der ikke er som gennemsnittet... Jeg var så heldig at jeg ved et tilfælde faldt over sådan et hold da jeg havde Baldur, men det er så også det eneste sted jeg har set sådan et hold. Og jeg har efterfølgende talt med rigtig mange hundeejere som ikke går til træning fordi at de og hunden ikke kunne magte det, og disse mennesker ville virkelig godt rette op på det, men de havde ingen steder at gå hen. Så mit ønske ville være at der kom sådan en udsendelse så folk ikke følte sig så alene, og som kunne fortælle dem hvor de kunne søge hjælp

Jeg definerer "at stole på min hund" helt anderledes end andre i denne tråd Jeg mangler tillid til Luna, og det er rent faktisk noget jeg forsøger at komme mig over, for det er ikke Luna's skyld at jeg ikke har denne tillid til hende, men nok mere at jeg ikke stoler på mine egne evner så meget som jeg burde Når jeg taler om at stole på, have tillid til, så mener jeg at jeg har tillid til at hun rent faktisk godt kan det jeg beder hende om. Og så længe jeg ikke udstråler tillid til at hun kan det jeg beder hende om, så vil hun som regel heller ikke kunne... Vi har trænet meget i at gå forbi stedet med katte, og vi er kommet langt, men ikke så langt som jeg tror vi ville være kommet hvis jeg havde stolet på Luna og havde givet hende flere muligheder for at begå fejl og dermed have bevist at hun godt kunne uden min hjælp. Vi ville være kommet længere hvis jeg havde udstrålet tillid til hende, da hun så ville have kunne mærke dette, og have reageret ud fra dette. Men som de andre tolker "at stole på" i denne tråd, så "stoler" jeg ikke på Luna, jeg kender hende, og i de situationer hvor jeg ikke ved hvordan hun vil reagerer, der tager jeg mine forholdsregler. At "stole på" som beskrevet i denne tråd, er at lægge for meget ansvar over på hunden, så man bagefter kan sige, "hunden brød min tillid, og dermed er det hundens fejl, og ikke min..." Så fik du min defination, og du fik min holdning til den anden defination

Måske har vi så bare boet hver sit sted, der hvor jeg boede oplevede vi da både at børn og hunde blev bidt, men man tog det bare ikke så højtidligt som man gør i dag, og jeg ved at det var det samme der hvor min mand boede I dag flipper man jo totalt ud hvis en hund markerer på en anden hund (eller et barn), hvor det i "gamle dage" ikke blev taget nær så højtideligt, og derfor blev der heller ikke gjort så stor en sag ud af det medmindre det gik rigtig galt. Men som sagt, så må der bare have været forskel på hvor du og jeg boede dengang

Sådan har jeg det næsten også, jeg forstår så bare heller ikke Cert og BIM :blink: Men jeg forstår Tysk Champion, og hold da op hvor er det flot gået :klap: