Lonny

Ok, så forstår jeg bedre Dog kan amstaff'en godt veje lidt mere end det du skriver, jeg tror at minimum vægten er meget god, men jeg har set hanhunde der vejede 33 kilo. Det er rent faktisk utroligt så stor forskel der egentlig kan være inden for samme race, men bare forskellige linier, men det er jo et spørgsmål om hvor meget bredde man har fokuseret på at linien skal have.

Baldur vejede 26 kilo og Luna vejer 22 kilo, så jeg tror at dit interval skal være bredere Jeg vil sige at amstaff'en kan være mellem 7 og 16 kilo tungere, da amstaff'en variere meget i vægt alt efter hvilke linier du vælger.

De er altså så søde sammen

Det ser ud til at have været en fantastisk dag, og hvor er du sej :5up:

Det at du står med belønningen i hunden, er jo lige så meget en sekundær forstærker som klikkeren (dygtig) er, og højst sandsynlig vil hunden slet ikke bemærke klikket (ordet) hvis du allerede står med godbidden i hånden. Jeg er hyppig bruger af afstandsbelønning, det vil sige at jeg viser hunden hvad jeg har tænkt mig at "betale" med for en veludført øvelse, og det virker rigtig godt i almindelig træning. Men efter at have været på dette kursus, så vil jeg nok ikke længere bruge det i en situation hvor min hund er bange, fordi at jeg jo risikerer, at den først ser belønning, og derefter ser det farlige, og så står jeg pludselig i en situation, hvor min hund tænker, kylling er lig med at få klippet negle, og næste gang jeg viser hende et stykke kylling, så løber hun sin vej, for hun skal i hvert fald ikke have klippet sine negle...

Enig, og jeg tror især også at du har ret i det sidste i dit indlæg, nemlig det at give hunden et valg, på denne måde bliver oplevelsen ikke så skræmmende, når den selv er med til at bestemme. Det er jo også det de bruger i zoo, når de lærer dyret en target øvelse, for derefter at bede dyret om at holde snuden på target imens de tager en blodprøve (selvfølgelig indlært over tid), her får dyret selv lov at bestemme, ingen tvinger det til at forblive på target, det kan til enhver tid selv afbryde blodprøven, og jeg tror at den viden giver selvsikkerhed i situationen, og dermed bliver blodprøven lettere at udstå for dyret. Du har ret, og jeg har nok ikke udtrykt mig klart nok. Problemer er ikke godbidderne på vippen, men det at hunden lokkes ved hjælp af animering og godbidder, det vil sige du lokker hunden op på vippen ved hjælp af godbidderne, og hunden er så fokuseret på godbidderne at den rent faktisk ikke opdager den går op på vippen, dette opdager den først når den er færdig med at spise den første godbid, og så er det at skrækken sætter ind. Hvis hunden får god tid og helt selv vælger at gå op på vippen for at spise godbidderne, så er situationen en anden, men når vi står og lokker den til at gå op på vippen ved hjælp af de godbidder vi har strøet ud på vippen, så går det for hurtigt for hunden, og pludselig opdager den at den står i en situation den absolut ikke bryder sig om. Igen er det det frie valg det drejer sig om, og at hunden ikke bliver "snydt" til at foretage sig noget den dybest set ikke har lyst til. Selvfølgelig sker der misforståelser, det gør der altid når noget nyt kommer på bordet og flere forskellige mennesker skal fortolke det nye Så har du også været med til at bevise at tidligere tiders påstande om at hunde ikke kan kopiere adfærd, ikke passer, hvor sejt :5up: Der er stor forskel på individer, hvad der virker skræmmende på den ene, behøves nødvendigvis ikke at være skræmmende for den anden. Men som du selv er inde på, så løber man en risiko for at belønningen ikke virker, og her skal man så nok sørge for at være opmærksom, og hvis man ikke rimeligt hurtigt ser fremgang, så skal man nok konkludere at ens belønning af en eller anden grund alligevel ikke virker som belønning... Jeg tror rent faktisk at mange af os (inklusiv mig) bør kigge lidt mere på effekten af vores træning, og efter få træningsgange bør man evaluere træningen, og sige til sig selv, at hvis adfærden øges, så virker forstærkeren, men hvis den mindskes, så er vores belønning blevet til en straf. Jeg har selv stået i den situation, at jeg i et halvt år forsøgte at træne Baldur til ikke at hoppe op, jeg havde læst at man skulle ignorere ens hund hvis den hoppede op, og denne ignorering ville få hunden til at holde op med at hoppe op, fordi det at hoppe op ikke længere blev belønnet. Og jeg troede så meget på den træningsmetode jeg havde fået anbefalet, at der gik et halvt år før jeg begyndte at tænke over om ignorering nu også var lig med ingen belønning for Baldur, han hoppede nemlig op af op præcist lige så meget som han gjorde til at begynde med :blink: Så det er vores hunde der bestemmer om en belønning eller straf rent faktisk også er det vi tror det er, hvis hunden udfører adfærden oftere, så er det en belønning, hvis adfærden mindskes, så er det en straf, og hvis der ingenting sker, ja så er vores "belønning" hverken en straf eller en belønning... Jeg har selv stået og troet at jeg belønnede en adfærd, for derefter at se at den adfærd jeg troede jeg belønnede, den begyndte at komme mindre og mindre (lig at hunden nu slet ikke vil ind i lokalet). Tit er vi så overbevist om at det vi gør er belønnende, at vi rent faktisk glemmer at se om det hundens adfærd nu også afspejler at den bliver belønnet. Man skal også huske, at hvad der virker som belønning i én situation, ikke nødvendigvis behøver at være en belønning i en anden situation. Så det er vores hunde der bestemmer hvad der er en belønning, ikke os...

Jeg ved godt at hunde lærer af hinanden, og i går havde de et fint ord for det, men det er ikke helt det samme som at kopiere. Med kopiere mener jeg, at hunden efterligner en mere kompleks øvelse, såsom at rulle rundt. Det vil sige, du tager en hund der aldrig har lært at rulle rundt og viser den en anden hund der kan rulle rundt, hvorefter du beder den første hund efterligne den hund der ruller rundt. På denne måde kan du f.eks. indlære apport hos en hund der aldrig har prøvet det før, blot ved at vise den en anden hund der apporterer...

Hun er sindsygt dygtig, og nok en af de trænere jeg beundrer mest :5up: Præcist, hvis hunden ikke vil have godbidden, så er det ikke en belønning, og hvis vi så alligevel presser på for at få hunden til at tage godbidden, så ender godbidden med at blive en straf i stedet for en belønning... Kathy nævnte et eksempel fra agillity der beskriver præcist hvad du skriver herover. Hvis man f.eks. har en hund der er bange for vippen, så kan man lægge et godbidsspor henover vippen og på den måde lokke den til at gå over vippen. Problemet er bare, at hver gang den er færdig med at spise en godbid, så bliver den igen mindet om at den står på denne her farlige vippe, og dermed begynder den at forbinde godbidderne med den farlige vippe... Vi skal nok være meget mere opmærksomme på om hunden tager godbidden fordi den syntes at godbidden er fantastisk, eller om den bare tager den for at slippe for os. Vi forsøger jo ikke at straffe hunden, tværtimod, men vi er jo nok ikke gode nok til at observere, at virkelig se vores hunde og deres reaktioner, i de fleste tilfælde reagerer vi bare som var vi på autopilot, og dermed går vi glip af de små signaler om at vores belønning rent faktisk ikke er en belønning. Og så er det vel også et spørgsmål om at forsøge at tage mindre skridt, lade være med at have så travlt med at få adfærden frem, det er jo netop når vi er fokuserede på målet i stedet for vejen derhen, at vi i vores iver overser de små signaler vi får.

Jeg gider da ikke sidde her og skrive om det hele, kun det der rigtig fangede min interesse, eller hvis I har nogle bestemte spørgsmål I gerne vil have besvaret :blink: Men jeg har lært, at det ikke passer at hunde ikke kan kopiere andre hundes adfærd, det har jeg ellers altid fået fortalt at de ikke kunne :blink:

Jeg tror nu heller ikke at jeg ville have kunnet stå for det

Jamen du må da endelig spørge hvis der er flere af emnerne der har interesse, så skal jeg da gerne give et lille referat

Hvis din hund ikke er bange for at få klippet negle, så kan du godt tage alle neglene på én gang, men hvis den er bange for det, så risikerer du at den bliver panikslagen inden du er færdig, og så vil en godbid ikke kunne få den til at føle sig bedre tilpas, det er ikke engang sikkert den vil have godbidden. Så indtil den er blevet glad for at få klippet negle, så ville jeg nøjes med at tage én negl hver dag.

Du skulle have gjort det én gang, og derefter have holdt ca. 5-10 minutters pause, og så have gjort det igen osv... På denne måde vil hunden ikke forbinde denne session med den godbid den fik sidste gang. Men når man ikke holder pause, men bare forsøger igen lige efter man har givet godbidden, så forbinder hunden det nye forsøg med den godbid den lige fik, og dermed assiocerer den pludselig godbidden med noget dårligt.

Det kommer jo nok an på hvor skræmmende hunden har syntes situationen var, og hvor god lige netop den hund er til at generalisere. Jeg kan jo heller ikke med 100% sikkerhed sige at det er derfor at Luna ikke er godbidsmotiveret, jeg kan bare sige, at hun ikke er særlig godbidsmotiveret... Jeg kan ikke præcist huske hvilke godbidder jeg har brugt til hvad, men jeg har da flere gange oplevet at Luna har vendt sig bort i væmmelse selvom jeg stod med en lækker godbid hun burde kunne lide.

Uha, jeg sidder her og kommer i tanke om endnu en brøler jeg har lavet, så måske er der ikke noget at sige til at Luna ikke er så madmotiveret Luna kan jo ikke lide sin sele (jeg har opgivet at træne det), så jeg har tidligere forsøgt at træne hende til at kunne lide den, det har jeg gjort ved at lave target med selen. Det vil sige jeg har fået hende til at stikke næsen ind i selen, hvorefter jeg har belønnet hende med en godbid, hvorefter jeg har bedt hende om at gøre det igen...

Jeg har jo været til seminar i dag, og det var rigtig godt :5up: En del af dette seminar bestod af et indlæg fra Kathy Sdao, hvor hun omtalte en graverende fejl som de fleste af os begår på et tidspunkt i løbet af vores trænings karriere. Når man klikkertræner, kan man sjældent lave fejl som ikke kan rettes igen, men hvis vi får ødelagt vores forstærkere, så har vi altså et problem der ikke er helt let at rette op på... Vores forstærkere (som oftest mad) kan rent faktisk ødelægges ret let, og det kan ske allerede efter 2-3 fejl kobliner. F.eks. når vi prøver at lære en hund at få klippet negle, de fleste af os har lært, at man klipper én negl, giver en godbid, og således forsætter man. Men når man gør det på denne måde, så risikerer man rent faktisk at straffe hunden får at tage imod godbidden. Det der sker er, at man giver en godbid som belønning for at få klippet en negl, og forsøger dermed at forbinde negleklipning med noget positivt, men derefter klipper man så endnu en negl, og så straffer man rent faktisk det at hunden spiste godbidden... Eller hvis ens hund er bange for noget, så forsøger vi at give godbidder når hunden ser det der skræmmer den. F.eks. er Luna bange for biler, så når hun ser en bil så giver jeg hende et stykke småkage, for på denne måde at få hende til at forbinde biler med småkager, og dermed miste sin angst for dem. Men hvis vi nu forestiller os at jeg og Luna kommer gående langs vejen, og jeg får øje på en bil, så skynder jeg mig at give Luna en godbid for at få hende til at forbinde bilen med noget godt, men hvis jeg nu har set bilen før Luna, og dermed får givet hende småkagen før hun har set bilen (det er kun mig der har set den), så sker der rent faktisk det, at hun får en småkage og bliver straffet med at se en bil hun er bange for, dermed får jeg forbundet småkagen med en farlig bil, i stedet for, som planlagt, at forbinde bilen med en dejlig småkage... Der er helt sikkert mange andre situationer hvor dette sker, jeg er sikker på at I kan komme på andre. Og Kathy's påstand var, at der ikke findes hunde der ikke er godbidsmotiverede, men der findes hunde der har lært at godbidder er "farlige". Problemet er jo, at der ikke skal særlig mange gentagelser til før hunde lære hvad der er "farligt", hvorimod at det kræver mange flere gentagelser at lære hvad der er godt, overlevelsesmæssigt set er det så utroligt vigtigt at lære hvad der er farligt (for ikke at dø for tidligt), at denne lærdom generaliseres meget lettere end lærdom om hvad der er godt. Jeg syntes dette er et ret spændende emne, og også meget vigtigt, fordi hvis vi ikke kan belønne vores hunde med noget de gerne vil have, så har vi rent træningsmæssigt et ret stort problem.

Jeg er ked af at høre at han har haft en skidt dag i dag Men hvor er det dejligt at se hvor godt I tager jer af ham, på trods af at han har det dårligt, så er jeg overbevist om at han ikke kunne være det et bedre sted :ae:

Café adfærd vil jeg måske ikke lige kalde det :blink: Men søde, det er de dæleme

Hvor er han bare god Sådan nogle børn er nogle underlige nogle, og Luna mener bestemt også at de skal væltes, så hun har fuld forståelse for Aslan :blink:

Sikke dog en smuk hund

Dejlige billeder