Lonny

Jeg tror at det er geografisk, og deraf også min opfattelse af at det er et socialt problem, og ikke et hundeproblem. Enig, men det var nu engang den forklaring de gav, altså det mindretal i hundeudvalget der var for et forbud. Den forstod jeg vist ikke helt, mener du at det er et særtilfælde hvis en amstaff ikke er aggressiv? Her er jeg så enig med ham. Nu taler han jo ikke lige præcist om dem der har haft en dårlig oplevelse, men om den generelle holdning blandt folk. Flertallet har jo aldrig haft en dårlig oplevelse, men bliver opskræmte af de historier de har hørt. Han skriver jo også at undersøgelser viser, at bidskader på mennesker ikke har ændret sig, og at bidskader på hunde rent faktisk er faldet i de sidste mange år. Så grunden til at vi har opfattelsen af at de er steget, er jo nok at vi har medierne (aviser og internet) til at brede informationerne når det sker. Jeg ser ingen kontrast. I det første tilfælde taler han om kamphunde, og i det andet tilfælde taler han om farlige hunde, at du så mener de to ting er ens, det er jo din holdning, men åbentlyst ikke hans. Dette hører man jo også om mange andre hunderacer, altså at de aldrig har gjort det før. Men jeg tror simpelthen ikke på det, jeg tror derimod at ejerne ikke ved særligt meget om hundesprog, og dermed ikke har bemærket de mange signaler der har været optil episoden. Jeg ser også gerne noget der forebygger, men jeg vil gerne have at det dækker alle farlige hunde. For bare en uge siden var der en schæfer der bed en golden ihjel, og dette kan jo ikke forhindres hvis man vælger at fokuserer på nogle bestemte racer. Og vi har jo, som tidligere nævnt, en lov der er forebyggende, men pga. manglende resourcer bliver den desværre ikke brugt. En undersøgelse viste at den var blevet brugt én gang siden år 2003 hvor den trådte i kraft, og vi kender jo alle til tilfælde hvor folk har forsøgt at få politiet til at tage sig af en hund der gør nabolaget usikkert, og vi ved jo også at politiet meget sjældent gør noget...

Kan jeg få en pb med adressen på hvor vi skal spise henne? Og også gerne en pb med adressen på hvor jeg skal hente "Aussies For Ever" henne lørdag morgen

Ja, der ligger desværre meget skidt rundt omkring, på vores gåtur i går, der nåede jeg at samle 3 stks. holdere til dåseøl op, du ved de der hvide plastikrammer der holder 6 stks. øl sammen. Prøv at forestille dig et dyr der får stukket hovedet ind i sådan en plastik ramme, den kan jo ikke få hovedet ud igen

Jeg syntes det lyder som om han på trods af den smertestillende medicin stadig har ondt, så jeg ville tage en snak med dyrlægen, og høre om dosis måske skulle sættes op.

Af princip, så deltager Luna jo ikke i sådanne hundetræf. Men jeg vil gerne med, så kan jeg medbringe et videokamera, be, be, må jeg godt komme uden hund

Det kan jo selvfølgelig være at der er forskel på duften af en lort fra et rovdyr som ræven, og lort fra byttedyr som f.eks. rådyr, og at det har påvirket hende. Hun så dog ikke ud til at væmmes, mere nysgerrig på noget hun var usikker på om ville gøre ondt. Men det kunne være sjovt at se hende finde en rævelort en dag, det vil være lidt spændende at se om hun rent faktisk reagerer på rovdyrs lugten.

Jeg tænkte også på at forskrækkelsen kombineret med at hun jo havde fået ret mange godbidder inden for den sidste halve time, var det der gjorde at det kom op igen. Hun var som sagt helt frisk bagefter, så jeg tror ikke det var en allergisk reaktion, også fordi at så ville det da være ufatteligt hurtigt den kom... Rævelorte er jeg ret overbevist om at Luna bare ville spise, vi kæmper jo lidt med at få hende til at forstå at lort ikke er lækkert :damn: Tudser er slemme, men sidst hun gjorde det, der skummede hun ud af munden og løb forvildet rundt, så det var ret tydeligt at her var der noget hun ikke kunne lide/tåle

Det skulle have været et link til artiklen, men jeg fik lagt et forkert link ind Her er det Er det ok at være hunderacist?

Luna og jeg var ude og træne gå pænt i dag, og på hjemvejen havde vi en lidt mærkelig oplevelse. Luna snusede i græsset, og pludselig trak hun hovedet til sig, hvorefter hun nærmede sig den bestemte plet i græsset flere gange, for hver gang igen at trække hovedet til sig. Hun så ud som når hun har fundet et spændende insekt. Jeg bukkede mig ned for at se hvad det var hun havde fundet, men kunne ikke rigtig se noget. Men i mens jeg sad der og forsøgte at se hvad det var hun havde fundet, så kastede Luna lige pludselig op Bagefter mistede hun interessen for hvad det end var hun havde fundet i græsset. Jeg forsøgte at give hende en godbid for at se om hun havde kvalme, den første godbid nægtede hun at spise, men herefter opførte hun sig som om ingenting var sket, og spiste gerne resten af godbidderne. Hvad skete der lige der, var det bare en tilfældighed, eller blev hun mon bidt af et eller andet? Min første tanke var at hun var blevet bidt af en edderkop, den kunne jo være nået at stikke af inden jeg fandt den, men ville det få hende til at kaste op?

Tak, hvor er du sød Og ja, jeg tror heller ikke at Luna har brug for en gåtur for at få brændt krudtet af, jeg tror hun er ret træt på det tidspunkt

Selvfølgelig er Mio stadig en sød hund Og jeg skal da være ærlig og sige, at grunden til jeg også foreslog at Mio's ejers reaktion kunne skyldes forskrækkelse er, at jeg selv har gjort noget lignende engang :damn: Den eneste gang Baldur nogensinde har knurret af mig, der skældte jeg ham ud, og lige siden har jeg fortrudt det så bitterligt Da Baldur blev syg, der valgte han at snappe når han blev bange, og den dag i dag har jeg svært ved at overbevise mig selv om, at det ikke skyldes at han fik en skideballe over at knurre af mig... Men jeg blev sgu så forskrækket, så selvom jeg vidste hvad jeg burde gøre og hvad den rigtige reaktion var, så reagerede jeg lige modsat

Jeg kan godt forstå at I gerne vil diskuterer dette emne, men kan I ikke gøre det et andet sted end i min tudetråd, mine indlæg forsvinder jo i jeres debat

Så har vi trænet lidt igen, det er jo nødt til at være en dagligdags fortéelse :blink: Det går rigtig godt, tror jeg Når linen bliver stram, så stopper jeg, Luna skal så lige bruge et par sekunder før hun kommer tilbage til mig (men som tidligere nævnt, så er det normalt for Luna at være langsom...), herefter går hun 6 skridt ved siden af mig før hun får klik/godbid. Så snart hun har fået klik/godbid, så forlader hun mig igen, men hun begynder ikke straks at trække. Hun begynder vel at trække for hver 10. meter, men det er ikke fordi hun trækker voldsomt, jeg har bare besluttet at selv det allermindste træk skal føre til et stop, dette tror jeg gør øvelsen lettere at forstå for os begge, fordi hvornår er et træk stort nok til at vi skal stoppe, så er det lettere at sige, altid. Vi øver stadig i et fredeligt miljø uden alt for mange forstyrrelser, men der komme dog et par biler i ny og næ.

Øh nej, det er da normalt Hvordan kan de klage over det :confused:

Måske kan vi få lov at vente i huset eller haven imens I andre går tur? Eller der er et bur i et værelse uden hunde, så jeg kan gå med på turen?

Jo da, og jeg har også Luna med, hun skal bare ikke på gåtur og ødelægge vores træning

Vi aftalte jo en fælles gåtur, men den vil Luna og jeg gerne melde fra til. Hvis nogen har set min "tudetråd", så ved de hvorfor :blink: Og til jer der ikke har set den, så er grunden til jeg ikke vil med, at Luna ikke længere går pænt, og en fælles gåtur vil ødelægge den træning vi er i gang med. Og pga. Luna's skrigeri, så er jeg ret sikker på at vi også vil få ødelagt gåturen for jer andre, samt enhver gå-pænt træning jeres hunde har lært

Jeg har ikke hørt noget om vacc. papirer. Jeg tager kamere og videokamera med Der er en ridehal hvis det regner Jeg er i gang med at tørre lever og kyllinge stykker i ovnen, så skal de ikke ligge i køleskab. Jeg er bare ikke sikker på jeg har lavet nok, så jeg har også købt lidt godbidder

Jeg må desværre sige lige som de andre, nemlig at det helt klar var en upser, fra din side... Han fortæller dig at han ikke stoler på at du ikke vil tage dit ben, og du derfor bedes gå væk, hvorefter du tager hans ben, så nu er du da helt sikker på at han slet ikke stoler på dig. Der er ingen grund til at nusse ham imens hans gnasker i et lækkert marvben, hvorfor ikke bare lade ham ligge i fred? Og som Umulia siger, så er det en af de vigtigeste uskrevne regler hunde i mellem, nemlig at ingen rører det de andre har uden tilladelse, selv hvalpe får lov at beholde de kødben de har, og de får lov at ligge i fred med dem. Og selv hvalpe har lov at knurre af en voksen hund hvis denne alligevel forsøger at tage hvalpens ben, og hvalpens knurren vil blive accepteret, da den voksne hund udemærket ved at det var den der var galt på den. Jeg er sikker på at du gjorde hvad du troede der var rigtig, og måske også lidt fordi du blev forskrækket, men lige nu har du en stor opgave foran dig, med at genskabe den tillid du lige har brudt

Det havde jeg så ikke set Så ja, vi er enige

Du nævnte selv afstemningen, det var den eneste grund til at jeg brugte den som eksempel... Men jeg tror at vi er enige.

Jeg er enig med dig i at artiklen ikke er neutral og ikke burde have været reklameret som sådan. Din afstemning var så heller ikke neutral, men det går jeg heller ikke udfra at du påstod den var, og heri ligger forskellen. Men i en så følelsesladet debat, så tror jeg også at det er umuligt at være neutral, og så må man bare lade være med at hævde at man er det

Rigtig god artikel: ----------------------------------------------------------------------- Af Peter Sandøe, professor ved Det Bioovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet og leder av Center for Bioetik og Risikovurdering Justitsministeriets Udvalg om hunde har netop afgivet en betænkning om farlige hunde. Udvalget er delt i spørgsmålet om, hvor vidt det er en god idé at gennemføre et forbud mod kamphunde. Et forbud vil efter min opfattelse være udtryk for hunderacisme. Diskussionen om farlige hunde er ikke ny. Allerede i 1930rne var der i Danmark offentlige diskussioner om hunde, som udgjorde en fare for andre dyr og for mennesker. Der blev fra flere sider fremsat krav om, at bestemte hunderacer, som man anså for særligt farlige, skulle forbydes. De racer, som man dengang særligt frygtede var schæfere og dobermannpinchere. Den daværende justitsminister fik i 1936 vedtaget en lov om hunde. Loven indeholdt dog ikke nogen bestemmelse om, at de to nævnte hunderacer skulle forbydes. Begrundelsen var dels, at også en række andre store hunderacer kan være farlige, dels at schæfere og dobermannpinchere, »hvis de er ordentligt dresseret er til så stor nytte, at en udryddelse ikke er på sin plads«. I stedet blev der indført en række bestemmelser om, at en ejer har pligt til at føre sin hund i snor eller på anden måde have fuldt herredømme over den, samt bestemmelser som gør det muligt at gribe ind over for farlige hunde. Flere af disse bestemmelser er fortsat gældende i dag. I slutningen af 1980erne blev der igen stillet krav om, at farlige hunde skulle forbydes. Baggrunden var en række sager, hvor de såkaldte pitbullterriere havde overfaldet mennesker. Efter udtalelse fra flere sagkyndige og en vurdering fra Dyreværnsrådet udstedte den daværende justitsminister i 1991 en bekendtgørelse om forbud mod hold af særligt farlige hunde. Efter forbuddet var det ikke længere tilladt i Danmark at besidde eller holde hunde af racerne pitbullterrier og tosa. Folk, der allerede havde en hund af en af de pågældende racer, skulle dog ikke aflive den, men kunne få lov til at beholde den, hvis det blev anmeldt til politiet med dokumentation for, at hunden var øretatoveret og steriliseret eller kastreret. Det viste sig dog hurtigt, at forbuddet mod de farlige hunde ikke havde den store effekt. Mennesker, som følte sig tiltrukket af pitbull-lignende hunde, kunne i stedet skifte til andre kamphunderacer, herunder ikke mindst american staffordshire-terriere, de såkaldte amstaffere. Eller de kunne blot betegne deres pitbulls som amstaffere eller blandingshunde. Disse hunde er i dag særdeles udbredte og ses ofte i bybilledet. Da diskussionen om farlige hunde igen blev aktuel kort efter årtusindskiftet, undlod justitsministeren at gå videre med at forbyde yderligere hunderacer, men gennemførte i stedet en stramning af hundeloven, som gør det muligt for politiet at gribe ind over for hunde, som enten har vist sig farlige, eller hvis der er begrundet mistanke om, at de kan være farlige for deres omgivelser. I foråret og sommeren 2009 brød diskussionen om de farlige hunde igen ud i lys lue drevet af løbende beretninger i medierne om kamphunde, der havde overfaldet andre hunde. Hovedet blev slået på sømmet af nogle grimme historier om, hvordan disse hunde også havde overfaldet og skambidt mennesker. I den situation faldt politikerne over hinanden med krav om handling. Selv om han kort tid forinden havde nedsat et hundeudvalg til at kulegrave den eksisterende hundelovgivning, valgte justitsminister Brian Mikkelsen i august 2009 at fremsætte et forslag til revision af hundeloven (som dog ikke er blevet gennemført), og han skyndede på sit hundeudvalg, som snarest skulle fremkomme med den delbetænkning om de farlige hunde, som nu netop er blevet fremlagt. Justitsministeren gav også klart udtryk for, hvor han selv stod i forhold til at forbyde flere hunderacer. I en pressemeddelelse fra august 2009 gav justitsministeren udtryk for, at han var villig til at indføre et mere vidtgående forbud mod farlige hunderacer, hvis blot udvalget kunne pege på en model, som kunne håndhæves. Som baggrund for sine overvejelser har hundeudvalget forsøgt at finde ud af, hvor stort problemet med farlige hunde egentlig er i Danmark, og om det er et voksende problem. Når det drejer sig om skader på mennesker som følge af hundebid, viser opgørelser fra skadestuerne, at niveauet over en tiårig periode ligger konstant på omkring 5.000 bidskader om året. Ser man nærmere på, hvilke racer der så er årsag til disse bidskader, viser det sig, at rottweilere og schæfere topper listen, medens de såkaldte kamphunde ikke her gør sig specielt uheldigt bemærket. Det burde ud fra en hundefaglig vurdering heller ikke komme som en overraskelse, at kamphunde ikke er særligt farlige for mennesker. Disse hunde er fremavlet til at kæmpe med andre hunde, men bestemt ikke til at gå løs på de personer, som overværer og styrer hundekampene. Der, hvor man skulle forvente en stigning, er i forhold til angreb på andre hunde. Et medlem af hundeudvalget har gennemført en mindre spørgeskemaundersøgelse hos dyrlæger for at finde ud af, om der er sket en stigning i antallet af hunde, der kommer ind med bidsår. Undersøgelsen kunne dog ikke dokumentere, at det var sket en væsentlig stigning i antallet af bidsår, eller at sårene skulle være blevet mere alvorlige. Der er i hundeudvalget desuden enighed om, at ejeren og ejerens opdragelse af sin hund spiller en helt afgørende rolle for, om en hund udvikler sig til at blive farlig. Endvidere er der store individuelle karakterforskelle mellem hunde, også blandt de såkaldte kamphunde. På den baggrund vælger et flertal i hundeudvalget at anbefale, at der ikke skal være noget forbud mod bestemte hunderacer, og de anbefaler derfor også, at det eksisterende forbud mod pitbullterriere skal ophæves. Der er dog et mindretal i udvalget, som giver udtryk for et ønske om at få forbudt en række yderligere hunderacer. Det gør de med henvisning til, at det er »et væsentligt problem, når der i den brede befolkning skabes frygt for at blive angrebet af hunde, som man møder på offentlige gader og veje, uanset om denne frygt statistisk set er velbegrundet.« Personligt håber jeg, at politikerne, på trods af tidligere meldinger om det modsatte, vil besinde sig og lytte til hundeudvalgets flertal. At forbyde bestemte hunderacer på det foreliggende grundlag er usagligt og udtryk for, hvad man kunne kalde hunderacisme. Man vælger at skære alle hunde af en bestemt race over én kam – selv om for eksempel den enkelte amstaffer kan være både sød og velfungerende. Racisme og andre diskriminerende holdninger over for mennesker har sin rod i et behov for at have syndebukke og for at kunne placere vores frygt et bestemt sted. På tilsvarende måde med hunde. Som det fremgår ovenfor, har man gennem tiden udnævnt en række forskellige racer til at være særligt farlige, uden at det har været sagligt begrundet. Dermed ikke sagt, at farlige hunde ikke udgør et væsentligt problem. Kombinationen af kamphunde og uansvarlige ejere skaber begrundet frygt – ikke mindst hos andre hundeejere, som er bange for at få deres firbenede venner flået af en kamphund. Løsningen på dette problem bør være, at politiet tager problemet alvorligt og benytter sig af de beføjelser, de allerede ved sidste lovrevision har fået til at gribe ind over for uansvarlige hundeejere. Et enigt hundeudvalg lægger op til yderligere at udvide disse beføjelser, så politiet fremover skulle have alle de redskaber, som er nødvendige for at gribe ind, før der sker ulykker. http://www.hundegalleri.dk/html/for_messageDetail.asp?MSG_ID=389622

Efter at have plantet min køkkenhave om et utal af gange, så besluttede jeg mig med at vente med at have køkkenhave til hun ikke længere var hvalp :blink: Nå, det var nok ikke til meget hjælp, men så ved du i det mindste at du ikke er ene om det :ae: