Lonny

Det er ok, det er hårdt at se, også selvom det bare er glade og søde billeder, men man er jo nødt til at forholde sig til at hunden på billedet ikke længere er til

Hvis du bliver betragtet som en resourcer der er værd at slås for, så kan det da godt være dig. Men så vil du jo kunne se det ved at de ligesom også prøver at forhindre hinanden i at komme hen til dig, gør de det?

Personligt ville jeg gøre på ovenstående måde, og har på et tidligere tidspunkt skrevet det herinde. Men jeg fik at vide at det var en dårlig idé fordi, at på denne måde bliver evt. konflikter kun holdt nede så længe man er i nærheden, og i samme øjeblik man ikke er i nærheden, så vil konflikterne bryde ud, og nu endnu mere intenst fordi de ikke er øvede i at kende hinandens signaler.

Hvis han er så voldelig og psykisk ustabil, så forstår egentlig godt at folk ikke tør melde ham, for som de selv siger, han er jo ude igen med det samme, og så risikerer de jo at han hævner sig. Det er virkeligt sørgeligt at man ikke kan gøre mere, og jeg ville ønske at vi havde dyrepoliti i danmark.

Hun fik også fjernet nogle ekstra tænder som havde generet hende længe, ikke? Så måske er det den anden vej rundt, hun føler sig pludselig frisk nok til at tage kampen op? Jeg aner som sagt ikke hvad man gør, og de historier jeg har hørt om tæver der ser sig gale på hinanden, de er sjældent endt godt, så jeg håber virkelig at der er nogen andre der kan komme med nogle gode råd.

Nu er jeg jo ikke særlig øvet i at have mere end én hund, så forhåbentlig kommer nogen af dem med mere viden end mig på banen. Min første tanker er, kan Pomkin have ondt efter sin tandbehandling og dermed have behov for at afreagerer på Suzi? Jeg aner ikke om det kan hjælpe at steriliserer Pomkin, måske hvis det handler om at overtage Suzi plads (eller hvad man nu kalder det), men hvis det nu bare er fordi at hun ikke kan lide hende, så tror jeg ikke at det hjælper. Jeg håber virkelig at nogen af dem med erfaring i at have flere tæver sammen, vil melde sig på banen og give dig lidt råd, som jeg desværre nok ikke kan.

Nej, jeg sagde også bare nej tak til den løsning med det samme! Det kan gå for en kort periode, men absolut ikke som en del af en livslang behandling, dertil er bivirkningerne for høje.

Luna mister snart sine senge rettigheder her i huset Hun vil slet ikke putte med mig længere, hun ligger kun hos Bo Før i tiden fik jeg i det mindste den første halve time, men nu vil hun slet ikke putte med mig længere Jeg tror at jeg roterer lidt for meget rundt når jeg sover Men heldigvis har jeg en utroligt tålmodig kat, så hver gang jeg vender mig om på den anden side, så kravler han trofast over mig og lægger sig i mine knæhaser igen

Det er rent faktisk også min største skræk Juleaften, som er den dag på året der sker flest indbrud, der insisterede jeg på at Luna skulle med os, da hun da ikke skulle være alene hjemme i tilfælde af at der blev begået indbrud... Jeg føler mig lidt fjollet, når nu de fleste andres hunde passer på deres hjem, men sådan er jeg altså bare :blink:

Hvad står A.I.D.S for, jeg går ikke udfra at det er sygdommen?

Så har jeg også været inde og kigge i dine albums, og hvor er han dog dejligt Han har nogle rigtig smukke og udtryksfulde øjne

Ja, men når nu det endelig skal være, så er det egentlig rart at kunne dele oplevelsen med en anden, og søge gode råd hos hinanden

Tak for tippet :5up: Det lyder helt sikkert som en meget bedre løsning end binyrebarkomon resten af hendes liv, så hvs det viser sig at det er det hun har, så vil jeg helt sikkert undersøge om en inhalator ikke er en mulighed

Jeg kan ikke finde ud af at græde på kommando, men ellers er jeg ret overbevist om at den også ville virke herhjemme

Hvis din dyrlæge er en mand, så burde det virke, de fleste mænd kan ikke hold gråd ud, og vil gøre næsten alt for at slippe :blink:

Ellers kan du jo bare fortælle dem, at hvs du ikke får lov, så hyler du :blink:

Bortset fra kløen, så lyder det jo mere eller mindre som om ham og Luna fejler det samme. Så måske er det endnu en følgesygdom af hjerte/lungeorm?

Det plejer jeg også, så er det ikke fordi vi ikke kan, vi gider bare ikke

Hvis det er muligt, så insisterer jeg på at være der når Luna falder i søvn, og at være der når hun får opvågningssprøjten, således at jeg er det sidste og det første hun ser. Om det betyder så meget for Luna, det ved jeg egentlig ikke, men jeg tror det. Men det betyder ihvertfald meget for mig, og derfor vil jeg blive ved med at gøre det. I dag da Bo efterlod hende inde på dyrehospitalet, der hylede hun da han gik. Og den gang hun var indlagt og vi ikke kunne være der da hun vågnede, der hylede hun også. Så jeg vil helst være der.

Det er ok, jeg er heler ikke god til sådan noget.

Tak Det har været svært at nå til det her punkt, og jeg er ikke helt landet endnu. Når jeg sad og så billederne og videoerne, så kunne jeg tage mig selv i at blive helt overrasket, fordi at mine sidste minder var plaget af sygdom og hans mentale reaktion på denne sygdom. Så det jeg huskede var jo egentlig slet ikke Baldur, men derimod sygdommens grimme ansigt. Men imens jeg sad og så på billederne og videoerne, så begyndte jeg stille og roligt at huske den rigtige Baldur. Ham der altid var så kærlig, ham der var sød ved Luna på trods af at jeg nu har fået at vide at det slet ikke er normalt at hanhunde gider hvalpe, men han gad hende bestemt godt Jeg så en video hvor han legede sin elskede papkasse leg, jeg så et billede hvor han og jeg krammede, ih jeg så bare så mange gode minder, og begyndte stille og roligt at huske ham som han var hovedparten af sit liv og altid var inderst inde, men bare ikke altid formåede at vise i den sidste del af hans liv hvor hele hans krop gjorde ondt. Så det var en dejlig tur ned af "memory lane" :hjerte:

Hvor er det godt at høre at hun igen har det godt :banan: Vi mennesker kan jo også nogen gange få det skidt uden at der kan findes en medicinsk forklaring, og ligesom med Cleo, så har sådanne ting det med at forsvinde lige så pludseligt som de dukkede op. Så tillykke med at Cleo "virker" igen

Du har ret, det kunne have været meget værre. Og alene det at røgten billederne viser at hendes lunger ser meget bedre ud, det er da nok til at vi trækker vejret lettere :5up: Og jeg glæder mig helt vildt til langt om længe at få at vide hvad det egentlig er, så vi langt om længe har noget at forholde os til, og handle efter. Når vi først ved præcist hvad det er, så er det meget lettere at finde nogle brugbare løsninger som ikke går på kompromis med Luna's helbred.