Adele

Hvor ærgeligt Min klasse er meget... "Barlig" hvis det er det man vil kalde det Jeg synes jo i virkeligheden at det er os, og ikke de andre, der er de modne. Ja, nemlig, æv bæv sure tæer i saftevand

Haha Jeg tror da at jeg ville dø af grin, hvis jeg så en hund gå rundt med sådan en pose bagpå

Haha, det kan man da ikke andet end at grine af Hvor er det langt ude. Gad vide hvad man gør, hvis hunden lige pludselig skal af med "noget" ? :hmm:

Okay. Det lyder da godt nok imponerende, at du kan kalde ham til dig, selv når han får øje på fugle. Jeg synes jeg har hørt så mange sige, at en whippet slet ikke kan få et ordentligt indkald. Hvor er det dejligt at høre, at det ikke er tilfældet :5up: Hvis han mister hørelsen når han bliver unghund, så skidt med det. Det kommer jo nok tilbage igen når han er blevet ældre

:hjerte: Han er simpelthen så sød. TAK for billederne! Og så et lille spørgsmål. Nu kan jeg se at du ikke har snor på ham, men jeg kan selvfølgelig ikke vide om der er vildt i det område du lufter ham. Hvordan er han til indkald? Tror du at du kunne kalde ham til dig, hvis han fik øje på f.eks. en hare? Det er altså overhovedet ikke fordi jeg vil forhøre dig, men bare fordi det er en race jeg selv er lidt vild med, og overvejer at få en gang

:klap: Ej hvor hyggeligt! Det lyder lidt som min klasse. Vi har en lille tebar i hjørnet Egen el-kedel, tekande, tefiltre og lidt forskellig te. Nu er min klasse så også ret unormal, på den dér helt vild hyggelige måde. De andre klasser spiller seje i frikvartererne. Vi spiller Ludo

Nårh! Sådan skal det jo også være Ih, jeg skal starte til agility i morgen!

Wauw. Fantastiske billeder som altid!

Nårh. Opfører han sig ordentligt?

Ej hvor spændende! Hvor gammel er han efterhånden?

:ae: Du har det sgu ikke helt nemt, Chaddin

Breton-Jet: :ae: Og du skal selvfølgelig også komme! Og alle de andre, jeg ikke fik nævnt :banan:

Uh, hvis i godt kan lide sjove film med lidt action er der jo Hot Fuzz og Shaun of the Dead! :klap:

Det er mere en gyser end en actionfilm, er det ikke? men god, det er den!

Det kunne god være at det var en måde at gribe det an på :5up:

Det kan der vel være noget om Men hvis nu det rent faktisk var muligt at lære ham at glemme den anden hund selvom den gik bag ham, så ville det jo være endnu hurtigere

Det lyder lidt om om, at de kunne have det samme problem. Det dér med, at de ikke bryder sig om at "vende en anden hund ryggen" Jeg har før prøvet at bare bede ham sætte sig. Og på denne måde kan jeg faktisk endda nogle gange også få godbider i ham. Men andre gange hopper og springer han lige så meget, som hvis vi gik væk fra den anden hund. Det kunne godt være at det bare var løsningen at lade ham sidde og kigge på den, og så arbejde med det i stedet for. Men jeg tænker bare, at det ikke lidt upraktisk? Hvis nu f.eks. man kommer gående af en sti, og der så pludselig dukker en anden hund op, 20 meter bag en. Så er man jo nødt til at gå ind til siden og vente til den har passeret, og det kan jo godt tage lang tid? Du skal i hvert fald have tusind tak for dit super gode indput! :5up:

Hhhhmmmmmm. :hmm: Kender i ikke det hvor man står i en situation og godt ved hvad man skal gøre, men alligevel har man en eller anden følelse af at det man gør ikke er rigtigt?... Sådan har jeg det pænt meget, når jeg træner ignorer-andre-hunde med Sherlock. Måske er jeg bare utålmodig, men jeg synes bare slet ikke at se nogle fremskridt. Desuden er jeg kommet til en eller anden form for konklusion, ovenpå vores tur i hundeskoven, i dag. Sherlock kan godt passere en anden hund, på tæt hold. Jeg skal selvfølgelig være imellem ham og den anden hund for at han ikke kan kommer til at hilse på den. Vi passerede en golden retriever i dag, og først lige efter vi havde passeret den vendte han sig, kiggede på den, han fik en godbid og så kunne vi gå videre. Ingen hyl, skrål eller hysteri. Det var det samme da vi passerede en lille hund, for et par uger siden. Til gengæld kan han ikke opføre sig pænt, hvis hunden er et stykke væk fra ham. F.eks. kom vi gående af en sti i hundeskoven, der er en sti der krydser ind over vores sti, og ad den kommer der nogle med en hund i snor. Sherlock får øje på hunden, med det samme forsøger jeg at få ham videre ved at forsættte med at gå ligeud. Den anden hun var vel en 5-7 meter fra os. Sherlock står stille, jeg går fast videre for at få ham med, men det ender med at han står på bagbenene med ryggen i mod mig, og kigger på den anden hund, alt imens jeg prøver at trække ham videre. Da den anden hun har passeret stien og igen er lidt væk fra os, beder jeg Sherlock sætte sig, han får en håndfuld godbider for at give mig øjenkontakt, og vi går videre. Det vil altså sige, at så snart det går op for Sherlock at han ikke får lov at hilse på hunden, så begynder han at skabe sig og vil ikke løsrive sig... Gør jeg det rigtigt? Den episode jeg har beskrevet, hvor han skabte sig, lærer han overhovedet noget af den, og tror i at vi kommer videre, hvis jeg fortsætter sådan? Jeg har det nemlig som om at vi sidder lidt fast...

Tillykke med hende! Og så må jeg da også lige sige gud hvor er hun altså bare en smuk hund

Word:klap:

Kunne det ikke være en lømmelalder der simpelthen bare viser sig ved, at hun har mistet lysten til at træne? Så vidt jeg kan se passer det jo ret godt med hendes alder.

Til dét med at få hunden ned og ligge på siden: I starten var det en ret unaturlig ting for Sherlock, og det var fuldstændig umuligt at få ham til at gøre det, ved shaping eller lokning eller lign. Og så var det jeg var lidt upædagogisk og prøvede at skubbe ham om på siden. Altså, ikke voldsomt på nogen måde, bare et skub med den ene hånd og så få hovedet til at følge med, med en godbid i den anden. Jeg ved ikke om det kan virke med Karla, men efter meget få gange fattede Sherlock pointen, og nu skal jeg blot føre hånden med en godbid ind over ham, så ruller han om på siden

Det viser sig så at være en kæmpe stor udfordring Jeg har åbenbart indlært det ret dårligt sidste gang, så han har glemt en del af det. Jeg tror at jeg gik for hurtigt frem dengang jeg lære ham det, så nu starter vi næsten fra scratch med ét legetøj af gangen Så skal han nok få det lært

Ja, men også lidt irriterende. Især hvis man, som mig, elsker at lave store familier hvor børnene senere flytter hjemmefra, så man ender med en masse generationer. Så er det altså ikke særligt fedt, at imens man spiller på den ene, har den anden pludselig fået et spædbarn ud af den blå luft. Selvom han ikke har nogen kæreste Jeg kan godt lide at have lidt styr på tingene

nej nej, det er ikke det