Adele

Så så :blink: Små hvalpe kan godt humpe. Såmænd ikke fordi de ved hvad det betyder, men bare som en del af en leg (har jeg ihvertfald fået fortalt) Min Sherlock humpede altid det samme tæppe, da han var lille. Det skete ikke kun når han var opkørt, men bare ofte når han legede med tæppet. Leger han med det i dag, kan det også godt hænde, at han finder på det.

Igen, mange tak! Det er nok en god idé, at starte med at øve det under ganske almindelig hundeleg. Senere kan jeg så gøre det med fremmede hund, eventuelt i hundeskoven.

:kys:

Sender dig lige en pb! Du overvejer måske noget?

Jep, det er kennelopdræt med stamtavle og hele molevitten

Kastration er nok ikke den løsning vi vil ty til, nej Men, tak for hjælpen !:5up:

Naaaarj, de er da for dejlige! Se lige hvor sød Sherlock var, da vi fik ham hjem; :hjerte:

Vi har været ude at se hvalpe! Og nej, vi skal ikke have ny hund :blink: Vi havde bare fået lov at komme og se dem. De bor hos en opdrætter, her ude omkring hvor jeg bor. Hun havde pt. 12 hvalpe på 6 uger, af to kuld. Gud, hvor de var søde! Og så skulle jeg hilse og sige, at langt fra alle hvalpene er afsat Så er der billeder;

Sådan er det nemlig også med Sherlock! Tak for rådene :5up: Det har jeg faktisk ikke gjort så meget. Sherlock og jeg har ikke så mange faste hundevenner, men jeg vil da prøve at få arrangeret noget :5up: Tak

Jeg har øvet øjenkontakt med Sherlock, og i mange andre situationer, er han faktisk ganske dygtig til det. Hvis f.eks. han går for langt fremme i snoren, og jeg stopper op, giver han mig også øjenkontakt med det samme, for så at få lov til at gå videre. I situationer hvor der kommer andre hunde, er han umulig at få øjenkontakt med. Han har kun fokus på den anden hund, og det er det der gør det så svært Herude hvor jeg bor kommer der ikke så frygteligt mange hunde. Vi er begyndt at tage en del i hundeskoven, men jeg synes ikke at det er det bedste sted at øve den slags :hmm: Det skifter meget fra gåtur til gåtur, hvor meget vi laver sammen. Nogle gange går vi bare, men de fleste gange træner jeg lidt med ham. Jeg plejer at lege apport med en tennisbold, og så plejer jeg at have ham lidt løs, og træne plads ved min side. Men det kunne da være jeg skulle tænke på, at gøre mig endnu mere interessant Jeg er meget opmærksom på at rose ham meget og overøse med guffer, hvis han tager kontakt til mig når der er andre hunde- desværre sker det meget sjældent. Dog er han blevet meget bedre til at gå forbi mennesker. Da han var yngre skulle han hilse på absolut alle, og trak for at komme hen til folk. Nu kan jeg få ham til at gå pænt ved siden af mig med en godbid, i sådanne situationer. Sherlock kommer for det meste, når jeg kalder på ham. Hvis der er mennesker meget tæt på, kan han finde på at løbe hen til dem, men det er indtil videre ikke rigtig sket, da jeg er meget opmærksom på det. Han er generelt meget opmærksom på mig, hvis jeg har ham løs. Hvis han ikke kan se mig, begynder han at lede efter mig. Lige bortset fra når der er andre hunde :5up: Det prøver jeg at huske på Du skal ikke undskylde :blink: Hellere et råd for meget, end et råd for lidt :5up:

Det kan skam også være mig, der tager jeg fejl. Det er ikke noget jeg tænker over Mange tak!

Igen, mange mange tak! Dine ord varmer virkelig meget! Og jo, jeg er skam også sammen med veninderne, har en rigtig dejlig klasse, og alt det der. Men de er jo ikke Sherlock :banan: Mht. det sidste, har jeg da det ?

:kys: Hvor er du bare sød! Jeg kan ikke være andet end omsorgsfuld over for ham. Jeg elsker jo kræet

Den anden dag blev min hund så glad for at se sin hundeven, at han væltede mig, i forsøg på at komme hen til ham. Glad nu? :blink:

Jeg er ikke i tvivl om, at han var en rigtig dejlig hund. R.I.P, Baldur!

Mange tak, det håber jeg også!

Som nogen af jer nok ved, har jeg en del problemer med Sherlock, og det at lytte til mig, når der er andre hunde. Hvis han først er i gang med at lege med en hund uden snor, og jeg går videre, så kommer han ikke med. Hvis den anden hund går videre, så følger han med den. Indkald i disse situationer er også totalt umuligt. Han hører absolut ingen ting. Og i kan tro jeg træner og træner. Jeg giver ham altid noget når kan kommer, og roser ham til skyerne. Der er sellvfølgelig også nogle ting der er blevet bedre, f.eks. skaber han sig ikke mere så meget, når vi går forbi andre hunde. Og har jeg først fået ham væk fra dem, går det også meget hurtigere med at glemme dem, end det har gjort. Han er 1,5 år, så jeg synes egentlig at det må være der op over? Tror i nogensinde at det bliver bedre? Er der ikke nogen af jer, der har haft en hund som min, der nu er blevet meget bedre. Jeg er egentlig lidt ved at miste håbet på, at han nogengange bliver lydig på det punkt. Jeg regner med at skulle starte til hundetræning i uge 4, for at forsøge at arbejde på problemet.

Så kom vi til dyrlægen, og fik snakket om Sherlocks mave! Dyrlægen tror at det muligvis er en eller anden slags parasit (fik ikke helt fat på hvilken) som muligvis kan slås ned med en ormekur. Så sådan en har vi fået med hjem, og så skal vi fortsætte med skåne-tørfoderet til hans mave er helt fin. Hvor er det rart at vide, at det sikkert er noget der vil gå over igen. Jeg var blevet hel bange for, at det var noget kronisk!

Vi har været til dyrlægen idag, blandt andet for at få kigget på hans sår. Og dyrlægen kunne bekræfte os i, at det var en hotspot. Det har allerede bredt sig ret meget, og fylder faktisk en hel hundepote! Men heldvis er det ikke så slemt, som det kunne være. Vi har fået noget penicillin med hjem, og noget creme til at smøre det med. Så nu varer det forhåbentlig ikke så længe, inden han er god igen :5up:

:klap: Hun er dygtig! Jeg har egentlig også lært Sherlock det, meeen. Det er ikke lige så fint som det dér. Han er alt for utålmodig, så det bliver til et meget kort vink

Hvor er han bare sød Jeg glæder mig til at høre en masse om ham

Hun er godt nok smuk