Hop til indhold

brittagarly

Members
  • Antal indlæg

    239
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af brittagarly

  1. Man kan allerede nu købe rekvisitioner på hundeweb, for dna undersøgelse af curly coat syndrom og episodic falling syndrom. Så vidt jeg har forstået så kan man fra d.18. april købe laboratorieprøven hos aht i England. Så fra mig skal der lyde en stor tak til DKK for så hurtigt at godkende undersøgelsen, og til cavalierklubbens bestyrelse for det arbejde de har gjort for at det er blevet muligt, nu er det spændende hvor mange opdrættere der vil benytte tilbuddet, men jeg er ikke i tvivl om at de bestyrelsesmedlemmer der er opdrættere vil gå forrest og få undersøgt og registreret deres avlsdyr. Og så en opfordring til at udfylde sundhedsskemaet for alle jeres cavaliere, raske, syge, levende og døde. kolmorgen.biz/cavalierklubben/c4ca4238a0b923820dcc509a6f75849b mvh britta
  2. brittagarly

    CM's show - AFLYST

    Jeg kan ikke helt følge din tankegang, for jeg har ikke noget imod andre der tænker anderledes end mig, f.eks. så har jeg været inde og høre Jan Fennell, og jeg har ikke noget imod at hun kommer igen, selvom jeg absolut ikke er tilhænger af hende. Forskellen for mig på de to er: jeg har endnu til gode at høre at Jan Fennell fysisk har skadet en hund, hvor der er flere eksempler på at Cæsar har skadet hunde.
  3. Ligesom Tonk så kan jeg ikke lide ordet ”ejer”, jeg er mine hundes ”menneske”, som de er mine ”hunde” Jeg kan godt se at jeg ikke altid bruger de rigtige ord ifølge deres definition, men det har nok noget at gøre med hvad jeg forbinder disse ord med, efter de erfaringer jeg har haft med andre der bruger disse ord. f.eks. ”ejer” slave ”hinter” magtliderlighed ”run” slave ”afrettes”/”disciplin” magtliderlighed Osv. Dermed ikke sagt at alle der bruger disse ord er magtliderlige slaveejere, det er bare de erfaringer jeg har haft, og tiden har vel også ændret på menneskers væremåde selvom de bruger de samme ord. Jeg snakker også med mine hunde, det kan da godt være at de ikke svarer verbalt, men jeg føler at jeg kan se de svarer med deres ansigtsudtryk. Om jeg menneskeliggører mine hunde, eller hundeliggører mig selv, det ved jeg ikke, for lever vi ikke i nogenlunde samme hierarki/familieorden?
  4. For at markedsføre DKK. Opdrætterne kunne melde sine hvalpekøbere ind i DKK, hvis det gavebevis man fik stadig eksisterer så vil jeg mene at set skal være på min. 50 kr. pr medlem, i 2003 var det på 25 kr. pr medlem opdrætterne skaffede. Dengang droppede jeg specialklubben og meldte kun hvalpekøberne ind i DKK, men hvis man både skal melde dem ind i specialklubben samt DKK så er 25 kr. for lidt. Og så skal DKK lade være med at tale om kvalitet, for det er ikke alle racer der er forskel på kvaliteten inde og udenfor DKK. Angående hundeweb, så har jeg den holdning at den skal være gratis. I dk, Norge og tyskland (tror jeg nok), skal du betale, Finland og Sverige er det gratis, og det kan da ikke være dyrere i Danmark og Norge end det er i Sverige og Finland
  5. er jeg virkelig den eneste der har haft problemer med det i denne vinter? at skulle stå fast på 10 cm is, samtidig med at jeg skal bukke mig ned og holde hunden, ha' vanten af, posen på, den anden vante af, dykke ned i 10 cm løs sne, holde snor, prøve at binde knude, jeg synes det har været udfordrende, men jeg kan også se at mange andre simpelthen bare har opgivet, og ladet lortet ligge. jeg har set flere forskellige tingester, men jeg har stadig ikke set en der så ud som om den kunne fungere på den måde jeg vil have det.
  6. JEG MANGLER en slags opsamler som den der er billede af i starten af tråden, til at samle høm. Den skal være til at bruge med en hånd med vante på, og ikke klodset at gå med gerne max 10 cm lang når den ikke er slået ud, den skal kunne lukke posen ordentlig, uden jeg skal behøver at slå knude osv.
  7. jeg synes også at du skal vælge en DKK hund, og du skal melde dig ind i DKK før du køber hund. DKK er den eneste klub i dk hvor du kan tjekke forældre og afkom mht. sundhed, udstilling og prøver, så du kan sidde hjemme i fred og ro, og sortere i de linier som du eventuelt er interesseret i.
  8. jeg mener at DKK's markedsføring er god. Der hvor jeg ser problemet er, at leve op til sin markedsføring, dvs. at DKK er bedst angående sundhed og socialisering osv. citat fra lederen: "Når faldet på efterspørgelsen efter DKK hunde er endnu større end det generelle efterspørgelsesfald, så hænger det sammen med at køberne nu lægger overordentlig stor vægt på anskaffelsesprisen uden at skele til kvaliteten." citat slut Du kan få samme kvalitet i DRU, DHL, DDH og hvad de ellers hedder allesammen, og hvis jeg skal købe en liter mælk som koster 10 kr. i Føtex, og jeg kan få samme kvalitet i Netto for 8 kr. så køber jeg i Netto. Jeg er ligesom andre her tilfældigt startet i DKK, og det fortryder jeg ikke, for på trods af de fejl og mangler der findes i DKK, så er det stadig efter min mening den bedste klub at være medlem i, og jeg har også fundet ud af at selv i DKK skal man kigge sig meget grundigt for, men det ved 1. gangs køberen ikke, og her er langt de fleste så autoritetstro at bare det er en DKK stambog så er det godt. Og resten som kigger efter kvalitet, de finder ud af at de kan få samme kvalitet billigere andre steder.
  9. du har sikkert ret i at opdrætterne ikke sundhedstjekker deres avlsdyr da det ikke er noget krav. Og det er nok derfor at cavalierne er så syge som de er, og det er ærgeligt at opdrætterne ikke vil tage ansvar for deres opdræt, men bare fortsætter med at avle på dyr der har givet sygt afkom, uden at undersøge forældre, søskende, halvsøskende inden de eventuelt sætter dem i avl. Jeg håber aldrig at jeg synker så dybt, jeg glæder mig til at der kommer en protokol for sm, jeg glæder mig til foråret hvor der kommer en gentest for efs, men hvad hjælper det hvis jeg så er den eneste i dk der tager de test?
  10. Respekt for at du ikke lader dine hanner parre hvad som helst, hvis det er på baggrund af en sundhedsmæssig overvejelse. Det burde flere hanhundeejere overveje at gøre. Nu er det ikke hjertet der er problemet for mig, det er hofterne. Min hund har en B høfte, hendes far har B hofter, hendes mor er ikke fotograferet men har en søster med B høfter. Derfor vil jeg ikke kunne forbedre noget hvis ikke jeg bruger en ren A hofte og der er så kun 2 hanner i dk jeg kan bruge, og de er så begge i en ”forkert” farve i forhold til min, derfor vil der komme ”fejlfarver”. Til gengæld så er også de andre sundhedstjek ok i forhold til min tæve.
  11. Fejlfarver kan alle lave, men det er nok nemmere at undgå hvis der vælges kombinationer kun på eksteriør/farve. Jeg har ledt efter en cavalier der sundhedsmæssigt matchede min, og i dk er der kun to at vælge imellem og i begge mulige kombinationer vil der uundgåeligt komme fejlfarver, men for mig er sundheden betydelig vigtigere end eksteriøret, så hellere en sund fejlfarve end en syg champion.
  12. Ja jeg kan kun anbefale en flatter. Der er godt nok også en opdeling i udstilling og jagt linier. Jeg købte min første flatter i 1983, og har nu en tilbage på 10 år, og i de år synes jeg at der er blevet mere og mere forskel på flatterne. Jeg er mest til den ”elegante/slanke” type, fordi jeg gerne vil bruge den til jagt/agility, og med udstillingslinierne som efterhånden er blevet så tunge vil jeg være nervøs for om de overhovedet kan tåle at springe, og jagtlinierne som efterhånden er blevet så spinkle og små at de kan gå i mellemklassen til agilitystævner, her vil jeg være nervøs for om de er udholdende nok (overdrivelse fremmer forståelsen!!!). Så en god blanding af disse, men helst mest jagtlinie også p.gr. af temperamentet, selvom jeg har mødt flatcoats fra jagtlinier med egetkøns aggressivitet, så er det min overbevisning at det ligger mest i udstillingslinierne. Faktisk er det sådan at hvis jeg skulle ud og anskaffe mig en flathvalp i dag, er der kun et sted i dk jeg ville købe fra. Flatcoat er efter min mening mere samarbejdsvillige en spaniels, jeg har godt nok kun cavalieren og cockeren at sammenligne med personligt, men det ligger vel også lidt i deres måde at arbejde på, hvor spaniels arbejder før og efter skud, og retriever arbejder efter skud. En anden ting er at flatcoat er en ”blidere” hund end de før nævnte spaniels, jeg ved ikke lige hvordan jeg skal forklare det så her er et eksempel.: Jeg har med mine retrievere altid kunne sætte et stort fad/bradepande med madrester som de så kunne slikke rent (ok nogen synes det er ulækkert, men de elsker det, og jeg har overlevet indtil nu), og de har sagtens kunne finde ud af at stå sammen og spise/slikke det rent. Men så fik jeg cavalier, og da den lille lort blev et år satte hun i et løvebrøl hoppede ind i fadet vildt knurrende, og mine stakkels flatcoats hoppede 1 meter op og 5 meter bagud hvor de så stod og kiggede sørgmodigt på det fad de ikke turde nærme sig. Og dumme mig, synes det så så sjovt ud, at jeg ikke kunne andet end grine og give den lille lort et kys. Men det er slut nu, ikke mere fællesspisning. Mht. til tolleren kan jeg godt forstå hvis du er fristet, jeg har også været fristet jeg kan godt lide størrelsen, men jeg har så efterhånden mødt flere og flere med egetkøns aggressivitet og da jeg overhovedet ikke kender til linier indenfor tollere, så vil det for mig være et kæmpe arbejde at skulle ud og møde tollere i forskellige situationer for at finde en linie/familie som jeg eventuelt ville have et afkom efter. Men det med størrelsen er jo ikke kun en fordel, for hvis man vil bruge tolleren til agility så skal den jo springe højere i forhold til dens størrelse end en flatcoat skal, en toller på 45 cm høj skal springe 60 cm, og det samme skal en flatcoat på 55 cm. Dette er så mine erfaringer og overvejelser, men jeg vil rigtig gerne høre andres erfaringer især angående de andre spanielracer i forhold til retrievere.
  13. brittagarly

    CM i Forum

    Jeg kan desværre ikke sætte links ind fordi jeg ikke har indlæg nok. (jeg prøver at komme op på antallet, men der er langt op, og derfor kommer der flere intetsigende indlæg fra mig) Men prøv at gå ind på mydog med se tilsidst
  14. brittagarly

    CM i Forum

    Nu da tråden er ved at slutte, og jeg ikke orker at gå ind i hvert enkelt indlæg så får i lige denne lille takketale. Jeg vil hermed takke alle jer (ingen nævnt, ingen glemt) for jeres utrættelige indsats ”mod” CM.. Hvis i ikke havde sendt mails, lavet facebook gruppe, været villige til at arrangere demonstration, og fundet links til diverse, osv., så er jeg sikker på at TV2 interviewet ville have set anderledes ud. Jeg ville bare ønske at ”i” også havde været i Sverige, så SKK måske ikke havde sat CM på som en anerkendt hundetræner på Gøteborg udstillingen. Så hermed en stor tak fra en medløber, der ikke selv har gjort noget, men jeg håber vi ses til demonstrationen, jeg kommer, gerne iført fjellræv og lilla tørklæde.
  15. Jeg har ikke erfaring med DCH, men jeg har erfaring med DRK, og det lyder som om det ligner lidt. DRK er også en stor forening ikke ligeså stor som DCH, men der er flere regioner og træningspladser, og derfor også meget forskelligt fra træningsplads til træningsplads. Det jeg har oplevet er at der er en fælles holdning til træningen skal være positiv, og det der bliver sagt til teori er også lige efter den ”positive bog”. MEN når man så kommer ud på pladsen, så er det at det går galt, f.eks. presse hunden ud i situationer den ikke kan håndtere, presse den fysisk ned i sit osv.. Det værste ved dette er at træneren selv mener at det er den positive måde at træne på. Min erfaring er at mange trænere ikke ved hvad tvang og straf er, f.eks. så tvinger man en hund ned i sit, ved at trykke den bagpå, men den får jo en godbid når den sidder, derfor er det en positiv træningsmåde. Hvis bare der ved teori undervisningen ville blive forklaret hvilke metoder der bruges i hvilke situationer så ville min frustration ikke være så stor, for alle metoder virker, især hvis man ved hvad man gør. Og jeg ville slippe for at betale for kurset hvis metoderne ikke passer mig.
  16. Da jeg læste dette indlæg første gang, så var jeg ligeglad og ville nok personligt ikke foretage mig noget. Men efter at have tænkt lidt over eventuelle konsekvenser så tror jeg godt at jeg forstå hvis den bliver meldt til politiet, om de så vil gøre noget eller ej det kan jeg jo så ikke gøre noget ved, men jeg har gjort noget. Grunden til at jeg ændrede mening er: Hunden er åbenbart uønsket i sit nuværende hjem. Nuværende ejer ”ved ikke” at det er en listehund, derfor vil jeg gå udfra at den bliver videreformidlet som om det er en ”lovlig” race/blanding. Den bliver så eventuelt indlemmet i en ny familie, far mor og børn, og det fungerer godt og alle er glade, indtil naboer og andre hidser hinanden op og det bliver så meldt og hunden aflivet da den er formidlet efter loven er trådt i kraft, og alle er ulykkelige. Eller den bliver kastebold fra ejere til ejere. Den kunne måske også komme ud til et ældre par eller enlig langt ude på landet uden naboer, venner og familie hvor den kunne gå i fred og leve lykkeligt til dens dages ende. Så hvis den ikke kan komme ud til sidstnævnte mulighed, så tror jeg faktisk den stakkels hund har bedre af at blive aflivet nu, både for sin egen og eventuelt nye families skyld, end om X antal måneder/år. Samt som det vigtigste at nuværende ejer får en kraftig påtale og en stor bøde
  17. brittagarly

    Hundeforsikring

    ja høj selvrisiko. men den skulle så også dække mere. Jeg mener så forøvrigt at jeg har ca 800kr i selvrisiko på den jeg har nu, men det kommer altid som en overraskelse for der står et på policen og noget andet når opgørelsen kommer for så bliver der lagt moms og gebyrer og meget andet sjovt på. men det er jo nok ens ligegyldigt hvilket selskab man vælger. men bortset fra det så skal jeg prøve agria næste gang.
  18. brittagarly

    Hundeforsikring

    Næste gang jeg skal have en hund forsikret vil jeg prøve agria, de har også kuld forsikring dvs at de dækker for fejl og mangler ved kuldet op til 2 år, foruden de almindelige ansvar, syge osv.
  19. Jeg vil meget gerne have at købere kommer så tit som muligt, det er min overbevisning at jo oftere de har været på besøg, jo mere er hvalpene vandt til dem, og jo nemmere er det for hvalpen at flytte. Jeg ved det kan være et problem mht. tiden, men da besøg også er socialisering af hvalpene så er det jo ikke helt ”spildt”, og når/hvis købere kommer på besøg mere end 1 gang så behøver opdrætter jo ikke at være på, hvis det ellers er mennesker man har en god fornemmelse af. Jeg har forhåbentlig en gravid tæve, og havde planlagt ferie/afspadsering i 3-4 dage omkring fødsel og 3 uger hvor hvalpene er 5-8 uger, det er desværre skreddet nu på grund af vejret, så det der er tilbage lige nu er: minus på fleksen og 11 dages ferie så jeg håber på 3 hvalpe hverken færre eller flere, det gør det godt nok til en underskudsforretning, men er ferier ikke altid det, en ferie er vel en oplevelse. Whippet skriver: Opdrætter har gået tur med hvalpene i snor og sele 3 gange om dagen de sidste 2 uger de var hos hende. På turene mødte de biler. Koste og sne skovle så andre hunde og børn. De har været med til at fylde opvaskeren, støvsuge, vaske gulv og alt det andet der hører med til en alm. Hverdag Jeg er dybt imponeret, når jeg har haft hvalpe så har de hver især været ude og gå max hver anden dag. For mig tager det nemt 1 time at gå 200 meter, så jeg tager hatten af for denne opdrætter, og er måske også lidt misundelig, for det vil jeg aldrig kunne opnå med de prioteringer jeg har lige nu, men hvis jeg skar ned på besøg/telefonsamtaler så kan det da godt være at det kunne lade sig gøre, så jeg skal lige finde ud af hvad jeg mener, er vigtigst for hvalpen. mvh britta
  20. brittagarly

    CM i Forum

    Jeg skal se udsendelsen og jeg behøver ikke engang at have hånden på hjertet. For tænk hvis journalisterne vil spørge indtil nogle af de spørgsmål/kommentarer som er blevet stillet i nogen af alle de mails tv2 har fået? Desværre så er det nok sådan at han skal have alle spørgsmål på forhånd, og han skal nok også ”godkende” det der bliver sendt, men derfor skal jeg se det om ikke andet så kommer det vel på nettet, hvis jeg ikke husker det. naiv måske! Mvh britta
  21. er du til leg og pjat, så køb en flat!!! men ligegyldig hvilken race, så er det min erfaring at hanner er betydelig mere legesyge end tæver, både mht mennesker og andre hunde. (det gælder de racer jeg har erfaring med, og jeg har kun boet sammen med 6 forskellige racer)
  22. brittagarly

    Hvad er vigtigst

    Jeg vil vælge en opdrætter der vælger at undersøge sine avlsdyr for sygdomme som er konstateret i racen og ikke kun for de som der er restriktioner på. Hvis vi tager Mops som eksempel, en opdrætter der har undersøgt for: demodex, patella, hd, øjne osv. Er en der har sat sig så grundigt ind i racen og derfor nok ikke en opdrætter der vil lade sine hunde gå i en stald, og vil sørge for at socialiseringen også er i top. Spørgsmålet er nok mere om sådan en opdrætter findes. Men jeg vil gå efter målbar og registret sundhed! Mvh Britta
  23. jeg kender ikke noget til papilloner, men hos cavalierer er det udbredt, og de går jo også for at være en hund der ikke skjuler smerte, men det gælder ikke her selvom de har gener af hd.
  24. Kære Anne Jeg prøver igen med at svare med rødt. Kære Britta Nu har jeg ikke læst alle jeres indlæg, orker det simpelthen ikke, for de er ganske enkelt nederdrægtige og ubehagelig - og at jeg oven i købet skal have et sagsanlæg på nakken oveni alle de andre sorger, efter at opdrætter har opført sig meget uprofessionelt??? Om du får et sagsanlæg på nakken, fordi du har nævnt opdrætters navn, det ved jeg ikke. Men jeg ved at hvis du i stedet havde nævnt din hunds navn, fødselsdato, registreringsnummer så ville der ikke kunne komme noget sagsanlæg, for det er din hund, du har købt og betalt den, og du kunne sætte den på forsiden af ekstrabladet hvis du har lyst til det. (og jeg kan ikke lige se forskellen) Jeg kan forstå, at der åbenbart florerer en masse rygter om min person på hundeforum og at der er indledt en massiv hetz, men jeg må sige, I taler mod bedre viden. Heldigvis er jeg også opmærksom på, at andre kan se igennem tågesnakken. Men at jeg skal have udsat min hund for vanrøgt, det er ganske enkelt en skandale. Jeg har en hund, der trods sin sygdom/sygdomme ser rigtig fin og trivelig ud - takket være min store indsats - ja, undskyld jeg klapper mig selv på skulderen. Hvad angår opdrætter kan jeg kun sige, at hvis hun havde påtaget sig en del af ansvaret, jeg tænker ikke kunne i mundtlige, udsvævende vendinger, der aldrig bliver ført ud i livet, var det aldrig kommet så vidt. Så vidt jeg kan læse så er opdrætter uerfaren, og har måske valgt at konsultere andre ligeså uerfarne for at få råd og vejledning. Nu har du så henvendt dig til DKK, og det er den bedste beslutning efter min mening. Og hvis du havde købt en meget syg hund som du af økonomiske årsager følte dig nødsaget til at aflevere tilbage og fik at vide, at du kun kunne få halv pris, fordi opdrætter i sin vild fantasi skønnede, at den havde været udsat for vanrøgt, og at hun i øvrigt nægtede at lytte til din appel om en erstatning frem for tilbagelevering (jeg har trods alt knyttet mig meget til Rosa) så kan det også godt være at visse eder og forbandelser vil opstå ud af det blå i ren og skær vred. Jeg har også købt en syg hund, og jeg måtte vente meget længe på at få refusion fra opdrætter, så jeg kan godt sætte mig ind i dit problem. Da jeg talte med DKK, var beskeden klar og tydelig. Jeg skulle have ½ delen af købsprisen tilbage, eller hvis jeg ville ophæve handlen skulle jeg have hele beløbet tilbage, opdrætter kunne ikke ”spise” mig af med at tilbyde en ny hvalp, det drejede sig om en patella lux. der krævede en operation, om det så også gælder i dit tilfælde det kan DKK oplyse dig om. Det var også det vi lærte på opdrætter uddannelsen da jeg tog den for en del år siden. Hvad angår opdrætter har hun desuden været den første til at fraråde mig at søge dyrlægehjælp. Rosa blev alvorligt forkølet. da hun var ca. 3 måneder. Jeg kontaktede derfor opdrætter for at høre, om jeg skulle gå til dyrlægen, og svaret var - at dyrlæger bare var ude på at tjene penge, og at Rosa selv skulle opbygge sit immunforsvar og klar forkølelsen. Hun havde på daværende tidspunkt selv 4 hvalpe/Rosas søskende (2 passede hun, 2 var hendes egne) hvoraf 3 var snot forkølet. Jeg lod derfor Rosa komme sig, men det var noget af en omgang og det tog 9-10 dage, før hun blev rask. Nu er stemning vent og jeg bliver anklaget for ikke at leve op til mine forpligtigelser. Det påfaldende er imidlertid, at mens alle har travlt med at anklage mig for vanrøgt etc., så er der ingen der har været interesseret i, at påtage sig en del af det økonomiske ansvar, til trods for, at de har solgt mig en alvorligt syg hund. Så hvad kan jeg gøre i den situation? Jeg kan forsøge at få min hund rask, løbe til dyrlægen - og ikke mindst skabe en debat, og jeg skal sandelig love for, at det er lykkedes. Selvom debatten nok mere har taget form af hetz, og at ingen er interessseret i at se på sig selv, men hellere vil pege fingre af en hvalpekøber, fordi hun har den frækhed at brokke sig i et åbent forum, og desuden er en ubehagelig person at dømme på opdrætters udsagn, eller hvor I nu har jeres viden fra - hm... Jeg kan godt se at der har været et par stykker, men som der også er nævnt i andre indlæg, så kan jeg også se at det er nye brugere med få indlæg, så mon ikke der er nogen der har været i gang med ”jungletrommerne”, og det tror jeg de fleste her kan se igennem. Men min store bøn til dig er, at hvis du skal have en ny fb, så sørg for at købe hos en opdrætter der tjekker sin avlsdyr, jeg kan godt se at det ikke er mange, men der er nogen få. Og husk også at fb’s har andre store problemer end dem du har haft inde på livet, det er desværre ikke alt der kan blive registreret på hundeweb, men patella og HD som fb også lider af, de bliver registreret. En ting mere, hvis du ikke allerede har gjort det, så køb en rekvisition og få registreret hendes Generaliseret demodicosis, det er det bedste du kan gøre for racen. Mvh Britta
  25. Jeg ved ikke helt hvordan jeg kommenterer på et indlæg, men alt det med rødt er mine kommentarer, og så håber jeg det er forståeligt. Hold da op - først een der ikke ved hvad racer der er tale om, men alligevel hurtig nok på aftrækkeren. En anden mener der ikke er grund til anmeldelse for injurier - det er da helt ok at en køber hænger en opdrætter ud på nettet - og kalder hende diverse ting, taget i betragtning af, at dette er opdrætters første kuld på franske bulldogs. Så det er helt ok at stjæle, bare det ikke bliver opdaget. Nej gu fanden er det ej - og ja det skal anmeldes. Jeg ved ikke hvad det er for en mentalitet at hænge folk ud, fordi dere komunikationsevner ikke rækker længere. Ja det er sørgeligt tingene er kommet så langt ud som de er. Hvis jeg havde været sælger ville jeg ved første henvendelse fra køber have kontaktet DKK’s jurist, og hvis jeg havde været køber ville jeg også have henvendt mig til DKK’s jurist, måske endda før jeg henvendte mig til sælger. Men da begge parter åbenbart er uerfarne, er det her sagen står nu. Man snakker konstant om de gode opdrættere - men nok på tide at vi snakker om de gode købere. Man er som sælger ikke forpligtiget til at sælge til hvem som helst, det er din ret at sige nej. Hvis Anne havde en smule fornuft i sit hoved, så havde hun sendt sagen til DKK, men med de svinske breve hun har sendt sin opdrætter + denne udhængning, er det sku svært at få medhold - og derudover har Anne afbrudt dyrlægens anmodning om pencillin behandling, fordi hun vidste bedre - trods hun ikke er dyrlæge. Selvfølgelig skal hun da ha erstatning og da helst hele beløbet(ironisk ment) Kan man ikke engang finde ud af at følge en dyrlæges medicinering, er man sku ikke egnet til at have hund. Det er DKK der bestemmer hvor stor en kompensation der skal gives, og det kommer an på hvor invaliderende lidelsen er, hvis det er alvorligt nok og hunden leveres tilbage så er det 100 %. Ja få afleveret den arme hund tilbage, og lade dkk afgøre hvad købsprisen skal være. Som opdrætter er vores hunde herfra sundhedschecket, og vores dyrlæge står 100% inde for mit avl. Det er dejligt at du er en ansvarsfuld opdrætter der sørger for at dine hunde er sundhedstjekket, det er ikke alle der gør det. Hvis man ville, kan man i alle racer finde skavanker - lad os da endelig lede efter dem, så man kan få lidt ekstra penge tilbage. Eller også kan opdrætterne bruge de penge de har sparet i sundhedsundersøgelser, til at betale kompensation. Sundhed frem for alt - ingen tvivl om det, men i glemmer lige, at patella lux også kan være fremprovokeret af køber, og dette gælder også dårlig ryg. Men sku da rart hvis hunden er faldet ned af glatte gulve, trappen/sofaen/springbrættet, at vi så kan give forældredyrerne skylden. Det er dyrlægerne der ”bestemmer” om hunden lider af en arvelig sygdom eller det er et uheld. Der er nok nogen her der burde ha købt sig en guldfisk og ikke en hund. Det synes jeg er synd for guldfisken, så jeg ville sige at nogen skulle gå i BR og købe en tøjhund. Der var ikke noget vi opdrætter heller ville end at give en evighedsgaranti, men dette er ikke muligt. Man kan som opdrætter give garanti som man vil ud over 2 år, 2 år er bare minimum. Vi kan checke fra nu af til dommedag - og der vil stadig forekomme fejl. Eks. Schæferhundene kræver hd(hoftedysplasi status) fri avlsdyr. Vis ser schæferhunde med A hofter og 0 på albuer - og tager man han+hun med denne status, forekommer der stadig HD og albue dysplasi. Man har set schæferhunde med C hofter - det dårligeste der er godkendt til avl, som laver fantastiske hunde med A hofte. Det tror jeg alle opdrættere ved (eller er jeg meget naiv?), opdrættere gør det bedste de kan, men kommer der så en ”dårlig” så betaler man også det det koster. Vi kan checke fra nu af og til dommedag, men der er ikke nogen garantier for at det giver en sundhedsgaranti for livstid. Nej det er ikke. Men når der opstår noget i ens opdræt, så sørger man for at forældrene bliver undersøgt, og man laver ikke den samme kombination igen. Ligesom hvis der opstår noget i en race så tager opdrætterne det alvorligt og begynder at undersøge for lidelsen for at se hvor udbredt det er. Hvis ikke det er opdrætterne der skulle gøre det, hvem skal så? Mvh Britta
×
×
  • Tilføj...