PinPoynter

kaqn ikke se hvad der skulle være af problemer med at have selen udenpå. Dt gør jeg hvis en af mine har et dækken på udenfor.

mener du registreres??

Er helt enig

Ville det også irritere dig hvis det blev gjort diskret? (dække baby/bryst over med tørklæde el. lign.)? Petrine, du plejer da nok at kunne forstå hvad jeg skriver :hmm: JEG var forarget over at flere danskere (%vis) var mere forargede over kø-springerne end de rygende ynglere.. NEJ, jeg ryger ikke! -Og har aldrig gjort det (og Martin ryger heller ikke), og noget af det der forarger mig mest af alt, er gravide der ryger. Bare så vi lige får det på det rene

og det er da MEGET mere forargende at nogen springer køen over i supermarkedet, end gravide kvinder der ryger! :stupid:

Velkommen til Jeg har selv en rottweilerblanding. Han hedder Charles, og han bruger rigtig meget tid i sofaen, men det skal jeg nok lade være at fortælle Blackie noget om

Der gik kludder i H-F for et par dage siden (siden blev ved med at gå ned, men det skulle være fikset nu), og indlæg dukkede op i helt forkerte tråde, og den slags.. det var lidt underholdende og meget, meget forvirrende!

Hvor lille et hus skal i bo i? Vi har haft tre store hunde her (schæfer, akitablanding og belgisk hyrdehund) på en gang, og vores hus er meget lille. Det er ikke pladsen i huset, det er hvad man laver udenfor huset der tæller for hunden

Et andet mål er faktisk at starte til noget træning med Sally... men det må vi se om jeg får taget mig sammen til Måske til sommer hvor Martin kan tage baby og Charles og gå en tur med dem imens

....hun skrev så samtidig med mig

En bruger herinde har en greyhound som brækkede benet, jeg kan dog ikke huske om hunden stadig var hvalp, men mener den var. Håber det heler fint op :5up:, og hvis det værste skulle ske, så er der altså rigtig mange hunde der klarer sig bedre end udmærket med 3 ben, især når det er et bagben

de er stadig samme race, og kan forekomme i hinandens kuld. Dog ved jeg heller ikke meget om laekenois'en.

rettelse. Det er samme race, den er inddelt i pelstyper (det er dog vist ikke velset at blande typer uden tilladelse?). En groenendael kan føde tervueren hvalpe osv.

At få Sally til at passere en hund på gaden uden at gø. Er ikke sikker på det lykkes på 1 år, men man kan jo altid drømme! At hunde/katte og baby kan leve sammen i nogenlunde ro og harmoni At Charles kommer til sin første (officielle eller uofficielle) agilitykonkurence :banan: At blive en god mor

Hvis i bruger hundepension henover julen, så synes jeg det er god skik at købe chokolade til dem der ser efter hundene, og lægge lidt mønter i krukken til drikkepenge -men det er jo også bare min holdning (som en der arbejder i hundepension). Jeg sender ikke til nogen, hverken dyrlæge eller andre.. kunne måske godt finde på at sende et kort til hende vi fik Charles af, men generelt er jeg et skidt til at få sendt kort ud overhovedet, så det bliver nok ikke til noget

Ja det er klart. Har heldigvis ikke oplevet det hos mine (Akita/Charles), men de er (var) vist også noget mere madfikserede end Luna-pigen.

Gav du hende den eller lod du hende selv gå hen og tage den fra gulvet? Tror det er vigtig at hunden selv tager godbiden og ikke får den håndfodret.

det var den sidste vi så før "RED" Jeg ELSKER action :klap:

Jeg har ikke prøvet det med Charles ( ) men det tror jeg godt du kan, ja.

Sikke et dejligt smil han har nu Tillykke med dit nye liv, King :klap:

var det ikke ham den kiksede anders frandsen der var vært?

jeg mener at ølgær bare er B vitamin?

-Og så lærte jeg (måske?) noget nyt om min schæfercollie i dag. På vej hjem gennem byen, hev jeg min target stick frem, (som jeg havde øvet lidt med hende den anden dag), for at vise Martin at hun kendte den. Og vupti, den var jo meget, meget nemmere for hende at være dygtig med, dvs dutte på den hele vejen ned ad gaden, end det er for hende at skulle vælge at give øjenkontakt frem for at se efter ting. Så havde en hund der blev meget roligere i sit kropssprog, selvom der var godbider involveret, og som ikke hele tiden fandt ting at gø af ....det store spørgsmål er så hvorvidt det også vil virke på vej op til markerne, dvs inden løb, leg og træning Desuden kan jeg kun gøre det hvis jeg ikke har begge hunde med ud (eller som i dag, vi begge er ude), ellers bliver det vist noget rod

åh nej! Håber du finder dine nøgler kan du ikke sende retrieveren ud at finde dem?

I en ideel verden havde jeg en hund der arbejdede som SMM beskriver det, men virkeligheden ser noget anderledes ud Sally tager sjældent på eget initiativ det rigtige valg i en situation hvor man lader hende vælge:rolleyes:, hun udsøger ting hun kan reagere på, og hun har absolut ingen impulskontrol. Adrenalinen er vist for stor en belønning i sig selv:banan:! Tag et eksempel som hendes gøen... her til aften hvor vi gik gennem byen (altid et stressmoment for Sally; hun er i snor, og der er folk og ting man kan kigge på og gø af, men man kan ikke komme over til dem og sige hej). Jeg øver "gå i løs line" altså ikke plads, men at hun skal være opmærksom på hvor jeg er, og ikke trække mig på røven da alt er dækket af is. Hun begynder pludselig at gø vildt og uhæmmet, af ganske ingeting... Jeg står lidt og venter på at hun skal kigge på mig, eller i det mindste stoppe sit larm i to sekunder så jeg kan hjælpe hende til at vælge en anden "aktivitet" (øjenkontakt eller sit eller noget andet jeg kan rose for), men det sker bare aldrig. Så jeg tog fat om næsen på hende og sagde at nu var det nok, stop! Og så stoppede hun... (hvilket er fremgang i sig selv ). I min ideelle verden er det altså ikke specielt god træning, hvis det giver mening? Det er nok grænsesætning, men hvor meget lærer hun af det? Men nu lever jeg desværre ikke i en edeel, men i en virkelig verden, og der må jeg nogle gange agere efter hvad situation der byder sig. Til gengæld kom hun fluks tilbage på indkald, hvor Charles forsvandt ud i skoven i et par minutter.. She gives a little and takes a little Jeg har aldrig trænet meget lydighed, jeg mister hurtigt entusiasmen, men i agility er jeg altid (håber jeg) meget optimistisk, rosende og bryder mig ikke om at bruge "nej" og andre korrektioner. Laver Charles en fejl retter jeg den helst ved at løbe videre (tilbage og prøve igen uden at bryde rytmen) og give bedre guidance, eller starte forfra med en positiv encouraging tone. Charles reagerer slet ikke godt på nedstemthed, han bliver meget selvbevidst og kan pludselig slet ikke finde ud af noget... han er bare en lille dreng indeni.