PinPoynter

hun er ca midt i billedet, ude midt på marken. Det er Akita den undervogn Lexi viser her er faktisk ikke så slem som hun noglegange ser ud. Det regnede så meget i går at alt er så vådt at det ikke engang er rigtigt mudder!

jeg tror måske fejlen ligger i at bruge ordet "vigtigst". Der er jo sådan set ingen af dem der er "vigtige" i ordets forstand. Det handler nok om at kunne omformulere dette, og sige det på en anden måde. Her må en klogere person end jeg så komme ind, for det tror jeg ikke lige jeg kan finde ordene for

Det var temmelig gråt og trist her til morgen, men nogen (Trei) blev jo ved at ville have mudderbilleder... så værs'go!! Vi startede ud pænt t¢rre og rene :blink: Stien (eller bækken hiih) En lille tår vand skal der til med al den l¢ben Her gik stien, nu er der en s¢! Men de blev da lige vasket halvvejs på turen så Foders¢g i vand camouflage hunden.... allerede mudrede igen efter "sv¢mmeturen" Især Lexi :hjerte:

ganske rigtigt!! men tror det er noget langt mere instinktivt der sætter ind, hvis man taler om sine egne b¢rn. Langt de fleste pattedyr, deriblandt mennesket, vil slå ihjel for at redde deres egne afkom.

det kommer jo an på situationen, selvf¢lgelig skal hundene stadig have et godt liv selvom man har b¢rn, men man ville jo aldrig lade en baby være alene hjemme fordi hundene lige ville ud for exempel. Men en baby kan jo til gengæld slæbes med rigtig mange steder i naturen, hvis man har midlerne (f.ex, en stærk mand til at bære den ). Jeg pr¢vede egentlig bare at sige at jeg ikke tænker på alle andre mennesker f¢r mine hunde, men jeg menneskeligg¢rer heller ikke mine hunde. De hedder "pigerne", og vi er mummy og daddy, men de bliver da stadig behandlet som hunde.

Har ikke læst hele tråden, går ikke ud fra der er nogen der har skrevet noge m mig. Jeg har jo tre hunde.... Lexi er lavbenet, klumpet, altid glad, altid helt vildt sulten, og knuselskelig Indy er h¢jbenet, slank, meget yndig, men ingen hjerne Akita er "godt bygget", smuk uden at være nuttet, super klog! så kan man jo så vælge de gode sider fra alle tre, og sige at jeg er altid glad, knuselskelig, slank, smuk og klog! .......men det ville nok være at strække sandheden en smule

jeg sætter da mine hunde f¢r mine naboer, men de ville aldrig komme f¢r mine b¢rn, hvis jeg havde nogen.

mht til at gå tur med hende, så tror jeg han skal starte lidt langsommere. Altså ikke noget med at blive ved med at pr¢ve at gå, og så hun ikke vil med ham ned ad gaden. Gå-turen ville være det oplagte tidspunkt at finde de rigtig lækre guffer frem. Lad ham give hende snor på, og så tager han hende med up på trappen, hvor han sidder 5-10 minutter og giver guffer, og så ind i huset igen. Efter et par dage kanb han pr¢ve at gå et lille stykke ned ad gaden, kun ca 5-10 meter, og give guffer der, og bygge videre derfra over lang tid, og kun i Cleos tempo. Da han allerede en gang har gjort hende utryg ved sin væremåde, og måske igen ved at tage hende længere væk fra dig end hun var tryg ved, er det så vigtigt at han tager dig rigtig god tid denne gang, og at ALT foregår på hendes premisser og i hendes tempo.

Tja, hvis han forstår hvordan han skal forholde sig omkring hende nu, så er der jo kun tiden der kan lære hende at have tillid til ham. Lad ham overtage noget af pasningen hvis det er muligt, lad dem have "noget" sammen... måske nogle extra lækre guffer, som KUN far giver?

Kan Lexus nå at være med i konkurrencen??

Indy var vist halvandet f¢r hendes pels så ud som den g¢r nu. Hvad race er din hund?

Jeg fodrer med CSJ Champ, fordi der ikke er tilsætningsstoffer i, da Indy er allergisk. De fleste såkaldte allergivenlige fodertyper har stadig enten farve eller konservering tilsat, eller andre e-numre, og hun få sår omkring munden og ¢jnene. Det er samtidig dejligt billigt, vi betaler ca 90 kroner for 15 kilo, og alle 3 trives rigtig godt på det.

Enig med Nollike, et grundigt dyrlægetjek må stå ¢verst på listen ved alle pludselige adfærdsændringer. :ae:

Vinter-Dumle :hjerte: Tror sgu Indy er smeltet sammen med sofaen :lol:

min far passede Akita, og senere Indy og Lexus, når jeg skulle rejse eller lignende. Det var forfærdeligt at sige farvel til dem, men ellers gik der normalt ca 14 dage før jeg sådan rigtig savnede dem. Nogle gange blev jeg nød til at aflevere dem ved ham dagen før (hvis jeg skulle tidligt afsted), og det var så skrækkeligt at skulle sove i mit eget hus uden dem.

belgiere elsker småkravl :hjerte: undskyld for at springe off topic

Jeg har før hørt om hunde der finder ud af at spise tapet, og der er noget med at der er noget i det de godt kan lide. Indy gjorde det også i 9-10 måneders alderen, men hun stoppede ikke ved tapetet, men tog pudset af også Kan ikke huske hvor gammel Aslan er, men omkring den alder Indy havde på det tidspunkt, sætter de blivende tænder sig "fast" i kæberne, og de kan godt blive lidt som små hvalpe igen der skal tygge i alting pgs kløe fra tænderne.

sikke en lettelse at i fandt ud af hvad det var!

de er godt nok søde :hjerte:

krydser fingre for jer :ae:

Tak for svar

altså jeg er principielt imod at man ændrer hundens naturlige udseende, men kan da godt se at hun lignere mere en voksen pige med stritører. Personligt kan jeg også bedst lide stritøre-racer. Hvad sker der hvis du vil avle på hende og alle eller flere af hvalpene ender med at få hængeører? Er det ikke at skjule en kosmetisk fejl hos tæven? (spørger af ren nysgerrighed).

og de er jo så små at en enkelt fra eller til....... :blink:

Super! dejligt at det gik så fint

Da Akita var ung havde hun altid mad stående hele dagen det ville aldrig ske nu