Da jeg var yngre hilste jeg på ALLE de hunde jeg kunne og mødte aldrig en hund, som ikke kunne lide mig. Lige undtagen min farfars hund, som bed mig i armen fordi jeg blidt skubbende den på siden ...jeg var vant til vores gamle schæfer, som var SÅ god til børn...:hmm:
Men jeg bukkede mig heller aldrig ned over hunde eller klappede dem på hovedet som det første...rakte altid forsigtigt hånden frem og lod dem snuse, som min mor havde lært mig :slem: Tilgengæld var jeg ikke så god til at lade hunde, der stod bundne, være alene, men snakkede også ivrigt med dem og holdt øje med deres kropsprog. Noget som jeg ikke vil lære videre til mine nevøer eller andre børn for ejeren skal sgu være der - men som barn, ja...jeg ku ik lade være
Nu er jeg ret nedern over at en del hunde er bange for min crosser, så jeg slet ikke kan få dækket mit kælebehov
Tilgengæld er der også en del, som med det vupti lærer at man da bare kravler op til mig på crosseren ved mine fødder og så har man godt udsyn og kan blive kælet (tror de lurer tricket af fra Lumi med det vups..hehe)