Umulia

Jeg har faktisk oplevet meget lig det du beskriver. Det behøver ikke altid at være helt unge, men der findes en gruppe trænere, som har haft held med hvad jeg vil kalde en "nem" hund, har vundet et par pokaler og nu tror at de er guds gave til hundetræning. De arbejder som regel udfra den holdning at hundetræning er noget man dyrker for at konkurrere, og deres egne hunde bliver omhyggeligt udvalgt fra linier med mange "vindere". De underviser målrettet efter konkurrenceprogrammet, og bruger én bestemt træningsmetode, nemlig den der har virket for deres egen hund. Det er ofte dem, der fortæller folk med f.eks. spidshunde, at det nok ikke kan betale sig for dem at komme igen efter hvalpeholdet - sådan hund vinder jo ingen konkurrencer Det er ikke en god træner efter min mening. En god træner er en der tager udgangspunkt i den enkelte kursist og den enkelte hund, og som ser det som en positiv udfordring at hjælpe ejeren med at få så meget som muligt ud af netop den hund. En god træner er en der er meget "pædagogisk" - på den gode måde! Altså en der forstår at kommunikere så kursisterne får nogle gode "aha-oplevelser". Jeg mener også det hører med til at være en god træner at man hele tiden har fingeren på pulsen og suger til sig af viden, både fra de tykke bøger og i praksis, og at man ikke er bange for at ændre holdning engang imellem, eller bruge forskellige træningsmetoder til forskellige hunde. Og så beundrer jeg en træner, der udfordrer sig selv med hunde, der er lidt mere udfordring i end den gennemsnitlige optimalt opdrættede og socialiserede brugshund, f.eks. genbrugshunde eller racer man ikke normalt ser til lydighedskonkurrencer.

Min første tæve blev steriliseret efter en ups-parring på 21. dagen af løbetiden. Hun ændrede ikke temperament - heldigvis, det var nemlig godt i forvejen :5up:

Det har du selv. "Hr. og Fru Jensen" - hvem er det? Og hvad er det modsatte af "tilpasningsdygtig og kompetent"?

Jeg vil gerne understrege at jeg er tilhænger af kastration af hanhunde, der ikke skal avles på - men det skal gøres rettidigt og af de rigtige årsager, ikke som en patentløsning på alle mulige adfærdsproblemer som folk ikke har evner eller overskud til at tage sig af. Og jeg vil da gerne fastholde at en instruktør, der stiller sig op foran sine elever med den holdning at XX% af dem sikkert er tåber, der alligevel aldrig kommer til at fatte hvad der bliver sagt, nok burde finde sig noget andet at lave. Jeg fatter slet ikke at man som underviser kan være tilfreds med sig selv, hvis folk går hjem uden at have lært noget Jeg er hverken instruktør eller adfærdsbehandler, men jeg hjælper af og til andre hundeejere, hvis jeg bliver bedt om det, og jeg har én gang oplevet en person, der overhovedet ikke forstod klikkertræning, uanset hvor mange gange eller på hvor mange måder, det blev forklaret for hende. Til sidst bad jeg hende om at være "hund" og sendte hende på skattejagt i hendes egen stue, medens jeg klikkede hende - og hun fattede det stadig ikke :stupid: Hendes mand sad i en lænestol og grinede. Jeg trøstede mig selv med at han i hvert fald havde fattet det, og tog hjem. Det ærgrer jeg mig stadig over - og det er 2 år siden. Jeg vil stadig fastholde at hvis folk ikke forstår noget, så er det fordi man ikke har forklaret det godt nok.

Forsker fik hademails efter dyresexartikel - dr.dk/Nyheder/Indland

Enig - og der er jo også mere end én "ekspert", og de er ikke altid enige. I dette tilfælde synes jeg egentlig ikke at der står noget "forkert", sådan rent faktuelt, i artiklen. Men som andre også har nævnt, er det konklusionen der drages, som går langt ud over hvad der er belæg for i præmisserne.

Jeg har også høje tanker om dig Kim. Derfor tager jeg ikke det indlæg helt seriøst

Det er den samme type klikker som jeg bruger. Jeg kan godt lide den fordi den er robust. De mere "fancy" modeller holder ikke så længe. Jeg har haft den samme i 4 år, tror jeg.

Nej, de findes ikke. Jeg har selv haft en hanhund med en meget stærk kønsdrift. Selvfølgelig kan sådan en hund trænes. Det bliver måske ikke lige på den måde eller på det tidspunkt hvor det passer ejeren, men her er at det at fleksibilitet og evne til at tage ved lære af situationen kommer ind. Selvfølgelig har jeg det. Den slags jamrer folk om ustandseligt. Som regel er det kun et spørgsmål om at få et andet perspektiv på sagen. Hunde er meget tilpasningsdygtige og kan lære at kontrollere deres drifter, ligesom mennesker kan. Men det kræver at der også er en tilpasningsdygtig ejer i den anden ende af snoren. Jeg er ikke uenig i at kastration nogle gange kan være en løsning. Men de fleste kastrationer foretages for sent, som nødløsninger. Når hunden først har fået opbygget nogle "dårlige vaner" ændres det sjældent selv om hormonniveauet falder. Der skal arbejdes separat med adfærden. Jeg har ikke fået det indtryk at du synes ret mange, andre end dig selv, er kvalificerede

Det er jo rent instinktivt - ligesom at række hænderne ud for at afbøde et fald. Det kræver ikke nogen form for omtanke. Jeg ved ikke om der rent faktisk findes eksempler på at hunde har kastet sig ud fra høje steder for at begå selvmord, og jeg nægter ærligt talt at tro på det. Jeg har høje tanker om hundes følelsesliv og intelligens, men konceptet liv/død tror jeg dog ikke at de forstår.

En instruktør, der erklærer en hund udenfor pædagogisk rækkevidde, er simpelthen ikke god nok til sit job. Det ærgrer mig at hundeejere, der i den bedste mening møder op for at træne deres hund, ikke får bedre undervisning end som så.

Ok, så når min hund begynder at gå frem og tilbage mellem mig og døren, medens hun hele tiden skæver op til knagerækken hvor snoren hænger, så behøver jeg ikke at gå tur med hende. Godt at vide.

Du ser simpelthen for meget Youtube!

Vinnie plejede at sove hos mig, men efter at hun har fået sin egen lækre sovesofa, foretrækker hun at ligge der. Jeg er meget fornærmet

Så du har virkelig tænkt dig at læse den? Jeg fralægger mig ethvert ansvar Hanner modnes sent. Hvis du overlever til du bliver 30, begynder det så småt at hjælpe

Her er kildeartiklen: Videnskab.dk - Sex med dyr ? ja, hvorfor ikke? - den er noget mere uddybende end det makværk DR har trykt Jeg har kun 2 ord at sige om emnet: Informeret samtykke!

Jeg var på arbejde og havde ikke så meget tid, da jeg skrev ovenstående, men jeg mener det sådan set Du har dog krav på et lidt mere uddybende svar. Hos de fleste dyrearter fødes der flere hanner end hunner - det gælder også for mennesker, ved ikke med hunde? Der er tre "sorteringsfaser" hvor de svageste hanner falder fra - én medens de er spæde, hvor dødeligheden blandt han-unger hos mange arter (inkl. mennesket) er større end blandt hun-unger. Den næste er kønsmodningen, hvor det høje testosteronniveau gør de unge hanner aggressive, grænsesøgende, dumdristige og i det hele taget en plage for deres omgivelser. Under diverse mere eller mindre velovervejede forsøg på at imponere hunnerne dør en del fordi de enten kommer til skade, bliver taget af rovdyr eller falder i kamp med andre hanner. Det sikrer at kun de bedst egnede får lov til give deres gener videre - hvis de altså klarer den sidste sortering: At blive udvalgt af en hun. Hvis hannerne ikke kom ind i den fase hvor hjernen slår fra og hormonerne tager styringen, ville der ikke ske den udvælgelse og arten ville blive svækket. Det er i hvert fald hvad jeg har lært, og jeg synes egentlig at det lyder fornuftigt nok - og man kan også godt genkende lidt af det fra vores egen art, synes jeg

Sjöbogårdens Delikatessestrips - eller på dansk: Det mest ulækre fra griseører - fås netop nu i Netto. Dette var den fantastiske godbid, som lærte Vinnie at komme når der bliver kaldt :5up: Jeg hamstrer altid helt vildt når de har dem, men alligevel forsvinder de som dug for solen

Det vidste jeg da godt :5up:

Altså, jeg tænker bare at jeg gad ikke have en hundeflok som jeg ikke kunne vende ryggen til, og hvor jeg vidste at en eller flere gik rundt med indebrændte frustrationer. Så hellere sørge for at de hunde man har passer sammen fra start. Ved at vælge modsat køn og/eller passende aldersforskel har man helgarderet sig så godt man kan, især hvis det er første gang man prøver at have mere end én hund.

Mit råd til dig: Læs bogen "Portnoy's Complaint" af Philip Roth, og tænk "hund" i stedet for "dreng", så tror jeg du forstår bedre

Eller de hysteriske helsefreaks burde få sig en Mastiff og lære at køle lidt ned...

Jeg har aldrig haft en hund, der lignede mig. Alle mine hunde har været smukke og slanke. Mht. temperament kom Bo og jeg vel efterhånden til at ligne hinanden lidt, men vi havde også næsten 13 år til det, og der var sandelig nogle kanter, der skulle pudses af undervejs Men rent generelt synes jeg, at det med at hunden ligner sin ejer er noget fis. Jeg kender ingen der lever op til det.

Jeg har svært ved at forestille mig hvem der har fortalt dig at det er bedst at have to af samme køn Gad vide om vedkommende selv har prøvet det? :hmm: Jeg har de bedste erfaringer med én af hver. Jeg har også haft to hanhunde, men ville aldrig have to tæver! Har man han og tæve sammen, bliver tæven som regel den der "bestemmer". Men der er mange faktorer, der spiller ind - race og alder f.eks. Hvis aldersforskellen er minimum 2 år, går det som regel mest problemfrit.

Vinnie har heller ingen legekammerater, og det lever hun vist udmærket med. Jeg tror ikke det er så vigtigt for dem, hvis de ellers har godt med menneskekontakt. Tulle er jo også en voksen dame. Hun får sikkert leget det hun skal med dig. Vinnie er 5 år nu, og tager kun initiativ til at lege et par gange om dagen. Og hun gider kun i 5 minutter.