Umulia

Nej, men det er jo dem/os, der bliver ofre for alle de grundløse fordomme folk render rundt med. Og ærligt talt synes jeg det er døduforskammet at opføre sig som om både hund og ejer er spedalske, når man møder dem på gaden. Har selv prøvet det mange gange medens jeg havde Leroy, til trods for at han altid var venlig og velopdragen. Folk ser bare "bred hund, bred snude = dræberhund" og så slår det klik oppe i deres små hjerner. Når man har prøvet det tilstrækkelig mange gange, så er en kommentar som "den har spist aftensmad" faktisk et tegn på overskud, fordi man ved at det ikke kan betale sig at tage diskussionen. Det er selvfølgelig op til den enkelte, men jeg gad ikke selv leve livet med irrationel angst, når der nu er noget man kan gøre. Det mest effektive er at holde hovedet koldt og vurdere hund/ejer på deres adfærd i stedet for på deres udseende. Og endelig vil jeg da gerne lige minde om at der er større trusler mod en hunds liv end andre hunde. Min "dræberhund" er død, men de der var bange for ham, deres hunde lever endnu. Så tilgiv mig hvis jeg har svært ved at se alvoren i jeres fantasi-uvenner.

At være førerfikseret er ikke det samme som at hunden bliver tæt på ejeren hele tiden. Det betyder at hunden er opmærksom på ejeren og er let at få kontakt til. Nogle racer er har fra fødslen anlæg til at blive meget førerfikserede, og andre ikke. Men under alle omstændigheder er det noget man skal arbejde for. Man får ikke en lydig og indkaldssikker hund helt automatisk, selv om det er en race, der er kendt for at være førerfikseret. Hvis hunden som hvalp opdager at der ikke er nogen fordel ved at være opmærksom på ejeren, så holder det hurtigt op. Nu ved jeg jo ikke hvilken race din hund er, men jeg har selv haft en Dogue de Bordeaux, der bestemt ikke er kendt for at være førerfikseret eller træningsivrig, og han var begge dele. Man kan selv opdyrke den egenskab hos dem, hvis man gør det rigtigt.

Størrelsen er ikke det største problem ved en Grand Danois. Den er en skødehund, meget knyttet til sin ejer og trives ikke med at være i en kennel eller hundegård. Før man anskaffer sig denne race, bør man overveje meget nøje om man kan opfylde dens behov for tryghed og nærhed, som er større end mange andre racers. Dertil kommer naturligvis de fysiske behov. GD'er modner sent og er klodsede hvalpe i overstørrelse de første 2 - 3 år af deres liv. Jeg kan forestille mig at det må være svært for en ældre dame at gå tur med sådan en :hmm: Jeg har personligt ikke holdt ferie i de 4 år jeg har haft min GD. Jeg siger ikke at det er det rigtige at gøre, men man skal i hvert fald sørge for at det sted, hvor hunden skal passes, er et sted hvor den føler sig tryg, og hvor den får tilstrækkeligt med menneskekontakt. Jeg ville vælge en mindre pension med et godt rygte, og lade hunden komme på besøg nogle gange, f.eks. i "hundebørnehave" inden ferien. Privat pasning ville jeg ikke vælge, med mindre det var hos en person jeg kendte godt og stolede på.

Nu har jeg fundet hele programmet på Youtube - på spansk :stupid: [media] [/media] [media] [/media] [media] [/media]

Jeg var engang på et kursus med trænerne fra min tidligere klub. Vi skulle bl.a. udføre nogle almindelige lydighedsøvelser, deriblandt afdækning. En af trænerrne havde en ualmindelig morsyg Grand Danois Ejeren beder hunden dække, vender ryggen til og går - og vi stod 10 mennesker og så GD'en l-i-s-t-e forsigtigt afsted lige bag hende. Hun opdagede ingenting før folk begyndte at grine Men altså - hunde er jo strengt taget rovdyr, så lidt ninja skills må de vel have Det gjorde min gamle blandingshund også. Det samme hvis en anden hund havde et kødben eller lign. han gerne ville have fat i - så sprang han op og gøede. Væk var den anden hund, for at se hvad der skete, og straks lå Bo med benet :5up: Og der var ikke en dråbe Dober-blod i ham

Jo, det kunne hun sikkert godt. Men om jeg har kondi til at skubbe hendes godt 60 kg op ad bakkerne, er et helt andet spørgsmål Anyway, Vinnie flipper ud når der er andre hunde i nærheden. Jeg tror ikke det lige er hvad de leder efter

Det er som jeg allerede har skrevet:

Nej, for sygdommen varer ikke 2 timer. Mavedrejning vil sige at mavesækken drejer en omgang inde i hunden, så begge ender bliver afsnøret. Det lever man ikke med i 2 timer.

Det bliver Vinnie ked af at høre - med alt det franskbrød hun spiser (og hun ville ikke spise andet hvis hun fik lov) Jeg har i øvrigt altid brugt foder med korn som første ingrediens, og bliver ved med det.

Det første symptom på mavedrejning er at hunden går rastløst rundt og både forsøger at "lave stort" og kaste op, uden at der kommer noget. Fra det tidspunkt har man max. 1/2 time til at komme til dyrlægen. Når maven først er opspilet har man kun få minutter til at gøre noget. Nogle hundeejere har reddet deres hund ved selv at punktere mavesækken med en spids genstand, men risikoen for at man rammer forkert er selvfølgelig stor. Selv om man får tømt mavesækken for gas, skal hunden stadig hasteoperes. Mavedrejning forebygges ved at sørge for at hunden ikke spiser eller drikker for store portioner, og at den holder sig i ro 1 time før og efter hvert måltid.

Nej, Baby L åd dem

Nej, dels kunne Vinnie sikkert ikke bestå, dels er det lidt besværligt at slæbe en GD rundt med bus eller cykel (jeg har ingen bil mere)

Der vil komme skriftligt svar i den kommende uge, om man er udvalgt til optagelsesprøve eller ej. De har fået så mange tilmeldinger, at de har været nødt til at sortere nogle fra på forhånd.

Så... du er ikke bange hvis der kommer en løs Schæfer eller Doberman løbende hen til dig? :hmm: Det må da være rart - gid det var mig Ja undskyld, men jeg kan simpelthen ikke tage folk alvorligt, der er bange for noget de ikke engang ved hvad er Hold op med at læse aviser og se fjernsyn, og lån en bog om hundesprog på biblioteket, så får du det bedre.

Noget fra udsendelsen her: Donnie the Doberman Arranges Toys | Dobermans Den

Det kommer meget an på omstændighederne. Hvis du befinder dig på offentligt område - det der i lovsprog kaldes "et frit tilgængeligt sted", så har du faktisk ikke ret mange muligheder for at forhindre at der bliver taget billeder af dig. En fotograf behøver ikke respektere et nej i den situation. Det kommer også an på hvad billedet skal bruges til. Den artikel som billedet trykkes med, skal have direkte relevans til det, der foregår på billedet. Hvis nu du bliver fotograferet medens du lufter din hund, kan en avis lovligt bringe billedet sammen med en artikel om hundeloven. Men de må ikke bruge billedet til at illustrere en artikel om at kvinder i din alder er mere kriminelle el. lign. Det vil være æreskrænkende overfor dig, og det er ulovligt.

Et program om forskning i hundes intelligens.

Det er for sent at melde sig nu. Jeg ville bare vide om nogen havde gjort det.

Nogle her der har meldt sig til Trygfondens forsøgsprojekt med besøgshunde?

I tilfælde hvor billedet helt tydeligt viser én bestemt person - altså hvor der er tale om et portræt eller andet hvor personen har en fremtrædende plads i billedet - kan det være at der skal bedes om tilladelse til at bruge billedet kommercielt. Det kommer an på omstændighederne. Hvis man har befundet sig på et offentligt sted, og har set at man er blevet fotograferet, men ikke har protesteret, så betragtes det som samtykke.

Jeg tager billeder og sælger dem. Hvis du befinder dig på offentligt område, eller område der umiddelbart er synligt fra offentlig vej (dvs. man skal ikke klatre op på hegn el. lign for at se det), så er det lovligt at fotografere dig til alle formål. Jeg synes personligt det er høfligst at spørge hvis man vil tage et billede der specielt fokuserer på en bestemt person eller evt. hund. Men gives der først tilladelse, indebærer det at fotografen har alle rettigheder til billedet, og altså også må sælge det. Mange af de billeder, jeg selv tager, bliver arkiveret og bruges først flere år senere, når en kunde f.eks. efterspørger noget bestemt. Derfor er det ikke sikkert at billedet er taget med det formål at det skal på en dåse tomater el. lign. men hvis nogen vil købe det til det formål, så får de lov. Det samme gælder i øvrigt de tegninger af hunde, som jeg og andre laver. Rettighederne tilhører tegneren, ikke hundeejeren. Journalistforbundets vejledning til pressefotografer: http://www.journalistforbundet.dk/graphics/pjecer/Pressefotografer/Fotografering_og_privatlivets_fred.pdf

Det er bare surt ikke at have bil Jeg kan også fortælle bizarre rejsehistorier hvor alt bare går galt. Og så er der de små irritationsmomenter som at stå op hver morgen. vaske sig, sætte håret og tage rent tøj på - og når man ankommer til sit arbejde efter 6 kms cykeltur er man gennemblødt, lugter som en aber*v og har afrohår :stupid: Jeg synes det er en rigtig sørgelig historie med Happy, og jeg håber du finder en god løsning for ham. Men realistisk set er det desværre nok temmelig svært at omplacere en aggressiv kæmpehund

Alle hanhunde har brystvorter. Hos nogle er de bare meget små, eller man kan ikke se dem for pelsen.