Umulia

Det er mærkeligt nok hvordan den slags sker. Vores lokale internat fik engang den skønneste lille hvide hund ind, og den var også rædselsslagen for alt og alle. Ingen kunne komme i kontakt med den - jeg prøvede også. Pludselig en dag kommer der en person ind ad døren, som hunden ikke er bange for - så der fik den nyt hjem. Men mærkeligt er det... Rigtigt godt at høre at andre har samme erfaring :5up: Ok, det er godt nok også bestikkelse i luxusklassen Hvam ved - det kan komme endnu. Tak for fortællingen

Prøv at kikke i denne tråd: http://www.hunde-forum.dk/diverse/7276-negleklipning.html

Nu er det min tur til at brokke mig over træningen Leroy og jeg går jo på begynderhold, og instruktøren er vores klubformand, som jeg i sin tid opgav at gå som føl hos, fordi vi ikke rigtig er på bølgelængde... Det er ikke sådan at han bruger hårde metoder eller noget, han er bare meget programfikseret, og hundene skal bare paces gennem det lydighedsprogram, koste hvad det vil. Nu er det et meget blandet hold vi er på - den yngste er knap 20 uger og den ældste 1 1/2 år. Hende med den lille hvalp bliver tit frustreret, fordi den ikke kan holde koncentrationen så længe som de andre, og det er synd for hvalpen For mit eget vedkommende så ved jeg at jeg har en lidt sky og forsigtig hund, og jeg vil ikke forcere øvelserne, for det er vigtigere for mig at opbygge tillid, end at få 10 point i en eller anden prøve. Derfor tager jeg meget let på tandvisning og tunnel, for det er de to øvelser Leroy er usikker overfor. Det passer så ikke lige instruktøren... Han synes det er OK lige at give hunden et skub ind i tunnellen, bare den selv har stukket næsen derind. Og det kan overhovedet ikke komme på tale for mit vedkommende! Han accepterer det, men det er tydeligt at han synes jeg er et fjols Jeg mener at det første lydighedshold er utroligt vigtigt - det er der man investerer i fremtiden, og jeg vil ikke risikere at sætte min hunds tillid på spil for en bestået prøve. Ved ikke hvad jeg vil med indlægget - andet end at få luft for min ærgrelse. Men jeg tænker også lidt på om det er normen, når man går virkelig højt op i lydighed og konkurrencer, at man måske lige går lidt hurtigere frem end hunden egentlig er parat til? Jeg ved i hvert fald at der er klubber, som er langt "værre" hvis man kan sige det sådan, end vores, der har ry for at være en "hyggeklub".

Jeg vil skam gerne høre det! Sookie er jo også en pige - så er det her pigernes succestråd

Jeg har altid neglesaksen til at ligge ved siden af vores hyggekrog i sofaen. Når vi så sidder der, klipper vi én negl, giver godbid, og så klipper vi måske den næste en time senere - eller dagen efter. Vi kan godt være en uge om at komme hele hunden rundt, men det betyder jo ikke noget. Man skal bare ikke klippe negle hver gang man sidder sammen med hunden, for så begynder den bare at forbinde nærheden med negleklipning, og så har man ødelagt tilliden.

Jeg ville have givet ham et spark i r****... Ja undskyld, men jeg synes godt nok ikke det er morsomt

Tak, men andre havde måske nået de samme resultater hurtigere. Der er trods alt gået tre år, og vi kan stadig ikke passere en anden hund, en barnevogn eller en gammel dame

For nogle år siden var Schæfere jo berygtede for netop den slags adfærd. Schæferejere påstår at det er avlet væk nu, men man kan sommetider godt have sine tvivl.

Hvad er det for noget med de kvælerhalsbånd med bøjler på? De skulle være specielt beregnet til Schæfere, men hvorfor ved jeg ikke. Jeg har lige selv købt et med læder, og det er jo helt klart mere skånsomt end kæde, men er bøjlen der også for at skåne struben, eller hvad?

Jeg synes det er fint hvis I fortsætter som du beskriver. I kan evt. supplere ved at lave nogle selvtillidsøvelser med ham, f.eks. fodersøg. Strø lidt af hans mad ud på græsset eller gulvet, og vis ham hvordan han skal finde det. Så lærer han at det ikke er "farligt" at gå væk fra Jer.

Nu er smag og behag jo forskellig - jeg ville personligt aldrig lade mine hunde være alene i haven, men ved selvfølgelig at mange gør det. Men ja, I er for tidligt ude. Frank tror, som enhver lille hvalp, at hans liv er i fare når han ikke er sammen med "flokken". Jeg synes I skal investere et par måneder i at gå ud sammen med ham, så bliver han efterhånden modigere og mere nysgerrig helt af sig selv. Jeg synes det er fint hvis I kan lade døren stå åben så meget som muligt, så han selv kan gå ud og ind. På den måde opdager han at han godt kan være i haven uden Jer, men der er alligevel en sikkerhed i den åbne dør. Tvang giver aldrig særlig gode resultater. Jeg tror tålmodighed vil være Jeres bedste chance

En hvalp på 4 måneder ville aldrig være alene i "naturen". Det er de slet ikke skabt til. Afhængig af hvilken race han er, vil han ikke begynde at bryde sig om at være alene ude indtil han er 6 mdr (lille Terrier) til 1 år (Mastiff). Jeg synes det er helt rimeligt at man går med hvalpen ud så længe det er nødvendigt. Det hjælper med til at opbygge en tillid som man kan få stor glæde af senere.

Tak skal I ha' Kender I det? Jeg var bare glad og nyforelsket i dag Her er for øvrigt den lille pige med sit nyeste halsbånd - hun har snart en større garderobe end mig :hmm:

Kan det ikke være et spørgmål om at være stædig nok? Jeg tænker at hun muligvis ligger i bilen med en forventning om at om lidt så kører I. Hvad nu hvis I ikke kører, men bare sidder der og kikker på hinanden i en time - mon hun så ikke begynder at kede sig og tager kontakt?

Det er ikke til at tro det, men nu er det snart 3 år siden Vinnie kom hjem til os, og jeg efterhånden måtte indse at jeg havde overtaget en totalt messed up lille hund... Mange frustrationer fulgte, men i dag kan vi køre en tur i bilen helt uden at hyperventilere og næsten uden at gø Vi kan klippe negle og rense ører :5up: Vi kan gå tur uden at zigzagge frem og tilbage og flippe ud over visne blade og vejskilte. Vi kan ligge i arm i sengen uden at Vinnie bliver nervøs og rejser sig Der er også stadig nogle ting vi ikke kan, men fremskridt tæller trods alt mere. Det aller bedste er den tillid, jeg føler er vokset frem mellem os - at hun nu virkelig tror på at jeg ikke vil hende noget ondt :hjerte:

Surt :hmm: OK, hvis jeg havde det problem ville jeg for det første købe en helt ny sele, så vi kunne begynde på en frisk uden dårlige associationer. Og selv om det er dårlig pædagogik ville jeg give hende den som legetøj. Noget man først har leget trækketov med, og måske sovet ovenpå, er svært at være bange for Og så ellers langsom tilvænning - hurtigt over hovedet og af igen - ros, godbid. Én gang til - mere og mere - gør det som en del af legen. Ved ikke om det virker, men jeg tror på det indtil andet er bevist Jeg ville stadig prøve med slukket motor - måske lave nogle øvelser hun kender godt...

Jeg har også været rædselsslagen for løse hunde pga. af en oplevelse med nogle Dobbermann'er da jeg var barn. Husker engang hvor en stor glad Grand Danois kom springende hen imod mig, og den dumme ejer bare sagde "jamen den gør ikke noget!" Kunne han da ikke se at den var stor og farlig! Var det sket i dag skulle den have fået en møsser, sku' den! :hjerte: Men nu har jeg jo min egen Det hjælper enormt meget på hundeskræk at få sin egen hund :5up:

Muligvis et dumt spørgsmål, men kan du ikke bare bruge halsbånd i stedet? Forstår godt at hun er bange for selen, når den er blevet brugt på den måde. Hvad med at I bare sidder i bilen sammen - uden at køre? Tag nogle godbidder med og hyg dig sammen med hende. Når hun er blevet fortrolig med det, kan du starte motoren. Når I har gjort det et par gange, kan du køre en lille tur.

OK, jeg forstår ikke din holdning, men kan bare konstatere at det mener du altså... Min mors tidligere hund, en Cairn, blev i øvrigt angrebet på samme måde af en løs Golden Retriever. Han blev løftet op og rusket, og måtte efterfølgende sys i halsen. Desværre skete der det, at der hvor han var syet, udviklede der sig en slags byld eller svulst, som blev ved med at vokse, og til sidst måtte han aflives. Golden Retrieveren blev ikke aflivet, og jeg tror ikke at min mor nogensinde tænkte på at forlange det. Men vi tænkte allesammen at ejeren var en idiot, som ikke burde have hund...

Meget trendy Hvad sagde hun til at få den på?

Tak for svarene so far :5up: Det jeg nøjagtigt gerne vil vide er, hvornår vil alarmklokkerne ringe for Jer, i forbindelse med depositum? Hvornår vil I tænke at denne sælger ikke har rent mel i posen?

Det med rødt - det er ligesom det, det hele handler om efter min mening. Hvad nytter det at hævne sig på hunden?

Jeg synes det er lidt farligt at være så skråsikker. Hvis din hund en dag bider en lille hund, så er det fuldstændig ligegyldigt om den lille evt. har bidt først - det er din hund, der bliver udråbt til dræberkamphund der bare skal aflives.

Det jeg tænker på er f.eks. om det ikke virker lidt suspekt at forlange depositum ved første besøg i kennellen, eller måske endda før køber får lov at komme på besøg?

Det forstår jeg ikke - det er jo tydeligvis ejeren der har en rigtig rådden attitude. Hvis han passede ordentligt på sin hund, ville den jo ikke være til fare for nogen.