Umulia

Jeg vil personligt ikke betale for at få lov til at købe noget. Så kan man - som det ganske rigtigt er blevet påpeget - sagtens hente de oplysninger et andet sted. Skal jeg så også, som potentiel hvalpekøber, melde mig ind i både DRU og DHL også, for at være sikker på at få alle oplysninger om min kommende hund? Det er da bondefangeri.

Hvis hun ikke ved hvem ejeren er, så har hun gjort det eneste hun kunne - og det er fuldt lovligt, om man så synes om det eller ej.

http://www.berlingske.dk/article/20090202/danmark/902020301/

Hvis der er harmoni mellem racens eksteriørkrav og hundens arbejdsevner/almindelige livskvalitet, så kan det vel ikke blive bedre :5up: Desværre er det ikke sådan indenfor alle racer, og så er det man får det, jeg kalder "rosetjægere" - folk der ikke opdrætter hunde for at forbedre racen, men for at tækkes eksteriørdommerne. Og det er skidt. Så som sådan - for at besvare spørgsmålet - ja, der er nogle der er bedre end andre.

Jeg kom lige i tanker om en Vinnie-historie også. Det var da vi lige havde fået hende, og endnu ikke vidste hvad et "Vinnie-flip" var - det ved vi nu! :scared: Vi var opppe på min søns værelse, der består af en hems, og så selve værelset, hvor sengen dengang stod langs væggen modsat døren. Vi legede med Vinnie, og pludselig startede flippet - hun løb fra hemsen ind i værelset, sprang op i sengen, ned igen og ud - og så det hele forfra ca. 20 - 25 gange i høj fart. Sengen var sådan en skibsbriks med lamelbund, men da Vinnie var færdig, var lamellerne pindebrænde. Jeg måtte flikke sengen sammen med gaffatape og søm for at knægten kunne komme i seng den aften, og så var det ellers ud at købe en ny seng næste dag :lol: Hvis I undrer Jer over hvorfor vi ikke stoppede hende, så var det simpelthen fordi vi var halvdøde af grin

Jeg synes du skulle spørge din dyrlæge. Der er nok ikke så meget vi kan gøre her.

Og så er der dem, der automatisk ryger i defensiven, lige så snart emnet overhovedet bliver berørt... Jeg ved hvad jeg ville gøre hvis jeg tilhørte en specialklub, og der kom én udefra med en hund af ubestemmelig herkomst, og spurgte om råd. Jeg ville være så venlig og hjælpsom overfor vedkommende, at han/hun ikke kunne forestille sig andet end at købe en hund med min klubs tavle næste gang. Det synes jeg er almindelig sund fornuft. Man kan ikke støde folk fra sig, og samtidig brokke sig over at de ikke gør som man ønsker.

Det minder mig om en oplevelse med min først hund, Bingo (dem der allerede har læst historien på et andet forum, kan bare springe den over her). Bingo var et Pudel/Terrier kryds, og ret kvik, men selv den kvikkeste kan jo tage fejl engang imellem. En dag vi var ude at gå tur, gik vi forbi et springvand, der havde været slukket længe, og derfor var overgroet med andemad. Idet vi passerer laver Bingo et elegant lille hop til siden, ind på "græsset" - og står pludselig i vand til halsen Jeg har aldrig set en hund se så chokeret ud :lol: Det var samme Bingo der havde en vane med at ligge overskrævs på sofaryggen, med et bagben på hver side - indtil min mor opdagede at han lå og tissede ned mellem ryggen og ryghynden

Jeg har da efterhånden opdaget at der er to forskellige slags mennesker indenfor raceavlen: Opdrættere og rosetjægere. Desværre er der flest af den sidste slags, er jeg bange for. At det, du har set, overhovedet kan lade sig gøre foran en dommer, det beviser kun hvor råddent hele systemet er

Efter at have set hvem Broholmer-opdrætterne sælger deres hvalpe til, og hvordan de accepterer at de bliver behandlet, giver jeg ikke 5 potter p** for hele det selskab

Man bruger faktisk den blanding en del i USA til flyball, fordi de har ekstra stærke drifter i forhold til ren Border, som ellers er dominerende indenfor den sport. Men herhjemme - pyha - hvis ikke de hvalpe havner hos folk der er vildt agility-fanatikere el. lign., så er det jo det rene dyrplageri.

Der er vist noget du har misforstået. Jeg er hverken utilfreds eller det modsatte. Jeg konstaterer bare at det stiller DKK opdrættere på lige fod med alle andre, set fra hvalpekøberens side. Hundeweb var et godt initiativ, og det kunne have været et værdifuldt værktøj for hvalpekøbere. Det har man så ikke ønsket fra DKKs side. Motivationen for det kan man jo kun gætte på.

Der er vi så uenige. Det svarer til at en ejendomsmægler tog entré ved døren, før man kunne få lov til at kigge på tilstandsrapporten. Ved brug af sund fornuft kan man sagtens eliminere DKK og handle et andet sted.

Nu ved jeg ikke hvor relevant det er for Rottweileren, men f.eks. med de racer, jeg er interesseret i, som er kendt for at have kort levetid, er levetiden hos anerne i stamtavlen helt klart en af de ting man bør tjekke. Det kunne man bruge Hundeweb til, hvis ikke det lige var fordi: A: Siden er lukket for alle andre end DKK medlemmer, så nu kan potentielle hvalpekøbere ikke længere tjekke opdrætterens resultater og liniernes sundhed. og B: Folk melder det ikke når deres hunde dør. Det læste jeg netop i en tråd på Hundegalleri forleden. Folk mener at den oplysning ikke er relevant for andre end opdrættere, der søger en hanhund til avl - altså de melder ikke dødsfald fordi de alligevel ikke regner med at blive kontaktet ang. parringer, når deres hund er over en vis alder. Hvis det er en ordentlig opdrætter, man har kontakt til, kan man selvfølgelig bede vedkommende om at skaffe alle relevante oplysninger fra Hundeweb, men ellers er det lige så stort et lotteri at købe hund med DKK tavle som med alle andre, eller ingen tavle.

Oooh, puppy heaven! :hjerte: :hjerte: :hjerte: Held og lykke med at finde din nye soulmate i kuldet :5up:

Jeg ville ønske jeg havde en, for nu hvor vi har fået hvalp, skal jeg rejse mig og åbne døren dobbelt så mange gange - de skal nemlig aldrig tisse samtidig Men en hundelem i GD størrelse - så kan man vist lige så godt lade havedøren stå åben altid

Hvor er hun sød! :hjerte: Jeg er ellers ikke så vild med den race, men hende her rører altså hjertet. Mht. "udsmykningen" på poterne, så har min mor jo en lille Yorkieblanding, og han kan ikke fordrage at få visne blade i pelsen. Så hvis der hænger et blad i poten, lægger han sig ned og gnasker i det - med det resultat at han får blade både i skægget og under maven :lol:

Jeg giver gerne en stemme mere til Leo. Vi har to og de er bare populære. Man kan få dem i en ekstra stærk udgave, som stadig er blød og lydløs

Lige på dette område er jeg ikke enig med Hr. Abrantes. Men jeg kan desværre ikke komme på andet god literatur at anbefale :hmm: Bortset fra at spørge her på forum

Jeg bliver nødt til at sige, at jeg synes ikke Turid Rugaas bog er ret god. De konkrete signaler, hun vil beskrive, drukner efter min mening i alt for mange eksempler og case stories. Jeg vil stadig anbefale Roger Abrantes' bog "Hundesprog". Den er opstillet i leksikonform, så man kan hurtigt kan slå de enkelte signaler op.

Åh, ok - nu falder 10-øren Desværre er butikken på min hjemmeside lukket, men man kan stadig få nogle af motiverne her: http://www.spreadshirt.net/en/EU/Community/Designs-3486/User/Profile/marketplaceDesigns/id/1124279/

Jeg er ikke helt med Hvis hjemmeside? Hvilke skrifter? Er ikke helt klar over om det var til mig

Jeg tror det har rigtig meget med erfaring at gøre. Irene har jo kigget på rigtigt mange hunde i tidens løb, og det har din massør garanteret også. Det kommer efterhånden, når du først er blevet opmærksom på hvad du skal kigge efter. F.eks. bemærker du garanteret Lunas smasken næste gang I er hos massøren. Jeg vil betegne mig selv som "medium erfaren". F.eks. da jeg fik Vinnie, mente mange at hun var aggressiv, men jeg havde det indtryk at hun var bange og nervøs, og det har jeg fået bekræftet mange gange siden, så jeg er ret sikker på at jeg tolker hende korrekt. Lille Leroy, som vi lige har fået, laver nogle totalt overdrevne slik i mundvigen, når man siger "nej" til ham eller hæver stemmen. Han åbner munden højt op og stikker tungen laaangt ud. Det ser hammer sjovt ud, og man kan ikke lade være med at lægge mærke til det Luna har garanteret også nogle signaler som hun bruger tit. Hvis du vælger én bestemt ting at koncentrere dig om, er jeg sikker på at du ser det. Og så videre til næste signal osv. :5up:

Det er jo en af de mere krævende lydighedsøvelser, og der findes mange forskellige metoder, som forskellige trænere sværger til. Nogle bruger et "target", f.eks. et stykke tæppe eller spånplade, som de belønner hunden for at røre ved. Man kan så gradvist lægge den længere og længere væk. Jeg synes selv det er en dårlig metode, for hvad gør man den dag, hunden skal løbe fremad uden target? Det, jeg foretrækker at gøre, er at bruge klikker, og klikke hunden for at gå væk fra mig. Man starter med at klikke bare den vender halen til, og efterhånden "trækker" man klikket for at få den længere og længere væk. Så snart hunden har fattet hvad det drejer sig om, vil den af sig selv løbe ud for at få sit klik. Lyder ellers som et fedt party trick! Held og lykke med det

okæ... Ikke helt samme tekst, som du skrev, men tanken er den samme