Hop til indhold

Umulia

Members
  • Antal indlæg

    13.112
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

  • Days Won

    31

Indlæg skrevet af Umulia

  1. Jeg ville nok passe på ikke at eskalere situationen. Hvis hunden bliver mødt med aggressivitet hver gang han selv er aggressiv, får han jo ikke lært andre redskaber.

     

    Personligt ville jeg kalde ham væk fra det sted, han har erobret - simpelthen ved at kalde, ikke flytte korporligt på ham, og belønne med ros og godbid så snart han flytter sig. Evt. benytte lejligheden til at indlære en ny kommando, "ned" el. lign.

  2. Ikke ligefrem mine perler, men alligevel lidt, for de bor i min have...

    Et solsortepar har bygget rede i mit gamle fuglefoderhus, der kun har været brugt til "tøjklemme-hus" de sidste 10 år. Det er lige ved siden af tørresnoren, så min hånd er sommetider kun 10 cm fra reden, når jeg hænger tøj op. Det generer dem tilsyneladende ikke.

    Det er sjovt at sidde og følge med i deres travle hverdag - måske fordi jeg er gammel :lol: I det hele taget har det været en spændende dag i haven i dag. Der var flyvemyrer og derfor masser af svaler og måger, så jeg fik taget mange billeder.

     

    Reden:

    kGl2wnb.jpg

     

    Mor:

    0KKTrGA.jpg

     

    Far:

    7fVo1ax.jpg

     

    Børn:

    85BHsEs.jpg

  3. Der er jo mange problematikker at forholde sig til, men jeg vil lige tage fat på det med at grave. Det er noget, nogle hunde virkelig nyder. Jeg har selv haft to, Bo og Vinnie, der var glade for det.

    Bo fik jeg til at hjælpe med havearbejdet. Han var eminent til ukrudt med dybe rødder. Han har også gravet ud til vores havebassin :5up:

     

    Jeg synes det er synd helt at forhindre dem i at grave. I stedet kan man kanalisere dem over i "tilladt graven", som det med havearbejdet, og/eller udpege et bestemt sted i haven, hvor det er tilladt.

     

    De øvrige ting, du beskriver, lyder, som flere andre også har nævnt, som alvorlig stress. Jeg vil give Ninjamor ret i at kastration ikke nødvendigvis løser problemet, men der skal flere informationer til før man kan finde den rette løsning. Nu har vi hørt en masse om hvad hunden gør, men ikke om hvad I selv gør i hverdagen. Der er som regel en sammenhæng.

  4. Efter at have grinet mig igennem resten af tråden, er jeg da kommet i tanker om nogle flere "nyttige" ting, Oluf kan. Det er sådan noget, jeg bare har taget som en selvfølge, f.eks. at han sørger for at mit tøj bliver vasket tit.

    Jeg har sådan noget "hjemmetøj", som jeg straks skifter over i når jeg kommer hjem fra job, for at have i det mindste lidt tøj til udebrug, der ikke er fuldt af hundehår.

    Men jeg skal passe meget på hvor jeg lægger hjemmetøjet - ikke noget med bare at smide det over en stol, for så kan jeg være sikker på at gulvet i entréen er dekoret med det når jeg kommer hjem.

     

    Mine sko kan også godt finde på - helt af sig selv, formoder jeg - at gå op på 1. sal eller ind i stuen til Olufs seng.

     

    Og alle, Oluf elsker, har altid meget rene ører!

     

    Vinnies ubrugelige skills var bl.a. at gø for en sikkerheds skyld. Man skulle nødig lade noget passere, så hellere være på forkant.

    At fange fluer havde hun udviklet til en kunstart, men det tangerer jo nærmest det nyttige :)

  5. Oluf er også en dygtig tallerkenvasker. Især de der fastbrændte pletter i bradepander, dem er han rigtig god til. Jeg synes det er nyttigt :engel:

     

    Han er også en fantastisk ryg/numsevarmer, dels når vi sover, og dels når jeg sidder i sofaen og skriver. Han ligger altid lige bag min ryg. Det er som regel behageligt, undtagen når det er meget varmt.

     

    Han er god til at sidde og glo. Hvis der er nogen eller noget, der interesserer ham på en gåtur, sætter han sig ned og glor på det. Det er en behagelig forandring efter at have haft en udadreagerende hund i mange år.

  6. Jeg har vist tidligere skrevet noget om at Oluf er slem til at strinte. Det sker især når han er alene hjemme, men af og til også i andre ubevogtede øjeblikke.

     

    I dag fik jeg besøg af vores lokale Jehovahs Vidner. Jeg tager altid en venlig snak med dem, hvis jeg er hjemme når de kommer, for jeg synes de fleste behandler dem så uforskammet. I øvrigt er de søde og fornuftige, dem der kommer hos mig.

     

    Nå men - medens vi stod og snakkede i døren, gik Oluf ud i køkkenet, hvor han åbenbart hyggede sig med at tisse op af alt...

    Døren var åben, han kunne være ude hos mig hvis han ville, han måtte bare ikke gå over dørtærsklen. I stedet gik han i køkkenet og strintede. Jeg forstår ikke hvorfor :vedikke:

     

    Er det fordi jeg ikke ville lade ham hilse på "gæsterne"? Er det en slags frustration? Hvad foregår der? :hmm:

  7. Tillykke til alle de nye hvalpe-ejere!

    jeg er slet ikke misundelig :engel:

     

    Oluf og jeg har været på en skøn aftentur, og jeg havde for engangs skyld husket kameraet.

     

    Skal vi den vej?

    y2kSlL8.jpg

     

    Olufs numse er omsværmet :hmm:

    oiuqOKO.jpg

     

    Tre forskellige hunde i ét spring :mrgreen:

    Jiuh3Rl.jpg

    gz2qm6Y.jpg

    Xq880co.jpg

     

    Nu får vi nok flere flåter, suk :???:

    QhNVo9h.jpg

  8. Bare hunden har et sted hvor den kan være i fred, har "helle" eller hvad man vil kalde det, så er det egentligt ret ligemeget om det er et bur, et hjørne af sofaen, en kurv eller en papkasse.

    Og hvis I er så gode forældre, at jeres søn rent faktisk hører efter hvad I siger, så har I ikke brug for bur :5up: - i hvert fald ikke for hvalpens skyld.

     

    Det kan være nødvendigt at burtræne hvis man forventer at skulle rejse med hunden, udstille el. lign. Men ellers kan det være lige meget.

     

    Jeg prøvede at få min nuværende hund til at gå i bur da han var lille, men det blev aldrig et sted, han brød sig om at være, så det opgav vi.

  9. Nu var jeg ikke med i den pågældende tråd, men jeg læste lidt med på sidelinien, og kunne se at trådstarter valgte en konfrontatorisk tone - eller sagt på en anden måde, han blev tøsefornærmet over ikke at få opbakning til sit projekt.

    Det sker jo jævnligt, og der tror jeg at vores udfordring - og helt sikkert min egen! - er at undgå at lade sig provokere.

    Man kan pænt gøre opmærksom på at sådan en tone plejer vi ikke at bruge her på forum, men hvis vedkommende stadig er uden for pædagogisk rækkevidde, tror jeg den bedste løsning er at forsvinde, og lade ham sidde der med sig selv.

    Det ser også bedre ud for andre, der læser med, end de uendelige "jeg sagde - du sagde" skænderier. Som jeg også selv har været skyldig i - masser af gange! Men nu prøver jeg at lade være :engel:

×
×
  • Tilføj...