DKWiechert

Islandske fårehunde fra andet end DKK er næsten idioti. Årsag: Matadoravl på én bestemt hanhund, der havde til resultat at det er stort set umuligt at undgå dét navn i linjerne ét eller flere steder. ENeste sted denne hanhund har fået avlsforbud: DKK. Hannen bruges stadig i andre klubber, og så vidt jeg ved også ved siden af andre klubber. Afkommet efter ham gør i hvertfald. Hvor ved jeg dét fra? Min søster, som har en hanhund der IKKE er beslægtet med denne ene han, udstationeret ved sig, som ved dette fra opdrætteren af min søsters udstationeringshund. Matadoravl i den grad det er set ved islandske fårehunde, er netop en type avl der kan være altødelæggende for en race, og det kan kun anbefales på det kraftigste at købe med det eneste der kan sikre mod den slags: en stamtavle. Forudsætter naturligvis at man gider gøre brug af den som arbejdsredskab, elelrs kunne man ligeså godt skrue hovedet af og købe med hovedet under armen. Dét til side: Tillykke med hvalpen, og held og lykke.

Labber med DJR stambøger kan nogenlunde problemfrit overføres til DKK. Endda uden slettede aner. Og personligt ville jeg ikke tøve med at få dette gjort, for så vidt jeg husker, må man gerne gå på markprøver i DJR med DKK bøger....... Selvom jeg meget gerne vil rettes for dén påstand, hvis jeg husker forkert. :blink:

Folk der giver halve og kvarte ormekure osv.... det sker konstant, af en eller anden årsag. Uagtet om de har taget afføringsprøver eller ej. Hér i huset får kræene dét de må og kan få. for min gamle var det 3 piller på en uge, der var maks dosis. ENten det, elelr én tube. Nogen af os har jo altså hunde der konstant er udsat for parasitter af forskellige slags, både fra heste, ræve, grævlinger, fuglevildt og alt muligt andet, hvilket altså gør enhver form for prøver temmeligt overflødige. Der skal ormekur til en gang om året som minimum. Oftere ved mistanker, elelr hvis man VED kræet har fået noget i sig den ikke skulle. Og nej. Hvis man tæppebombarderer mod de parasitter hunden ikraft af sit arbejde og sit liv er udsat for, så dør parasitterne. Og var parasitterne der en enkelt gang ikke (det er sket én gang på 10 år) så udvikler de altså heller ikke resistens. Slår man alle parasitterne ihjel, så udvikler de sjovt nok helelr ikek resistens. Og man slår alle parasitter ihjel, hvis man kører en fuld behandling, på fuld dosis.

Igen: Hvis ikke der er orm, så kan de ikke udvikle resistens. Parasitterne skal ligesom have kontakt med midlet, for at udvikle noget som helst. Og ved man hvilke orm der er tale om (når der er nogen), så kan man undgå brugen af bredspektrede midler.

Det er da noget pjat. Parasitter, bakterier osv kan ikke udvikle resistens mod et middel, hvis ikke de er tilstede. For så bliver de jo ikke udsat for midlet. Resistensproblemerne vi ser idag, skyldes dels utilstrækkelig behandling (dvs. for tidligt afbrudte behandlinger, eller behandlinger med for lave doser) og dels en alt for bredspektret behandling. Dvs. man rammer også det man IKKE vil ramme, og indimellem formår naturen at krydse overlevende godartede bakterier, med sygdomsfremkaldende bakterier som altid er tilstede.... og bom, højere resistens i sygdomsfremkaldende bakterier. Men parasitter kan ikke sammenlignes med bakterier på dét punkt. Og er parasitterne der ikke, så udvikles der dælme helelr ikke en resistens overfor et middel.

Ja ikke Er det noget du planlægger at gøre sådan mere regelmæssigt....... og variere det li....... arrrh..... dén går vist ikke i offentligt forum :pift::pift::bigsmile:

Come on.... Det var da ikke off topic... Det var en reel løsning, på et reelt problem, selvom jeg ikke er et sekund i tvivl om at Dumle aldrig kunne finde på rent faktisk at gøre brug af det

Præcis :blink:

Det er nu ikke så meget højden jeg tænker på. Jeg tænker mere på tyngden.. Volumen.. ..og deraf manglende agilitet og fysisk formåen. En rigtig lab skal have luft under maven, og ben at gå på, ellers kan de ganske enkelt ikke udføre det arbejde de egentlig er beregnet til. Og dét mangler udstillingslokummerne.

Den brune lab er næsten et rent udstillingsfænomen. I lange tider var det ikke engang en anerkendt farve, havde dog et par stædige tilhængere og den har da heller aldrig været avlet som en apporterende jagthund på lige fod med de andre 2 farver, ikraft af at vindende brune labber fra 30'erne faktisk er under stærk begrundet mistanke om at være krydsninger med bl.a. chesapeake og flatter. Selvom disse hunde dengang var krydsninger, og idag må anses for at være labber på lige fod med alle andre, er der allerede tidligt i sidste århundrede gået udstilling i avlen. Jeg mener derfor ikke man at har avlet på revl og krat, men man har derimod avlet ensidigt på udstillingsegenskaber. Moden har haft sin indflydelse på størrelsen af kræene, hvorfor vi også ser udstillingslabber af alle farver, der mest af alt minder om korthårede new foundlændere. Popularitet har så igen ført til at man avler på alt der kan kravle, men hér findes det nu mest uden tavle, og dét gør sig så sandelig også gældende for både de sorte og de gule. Hér kan bl.a. læses om blodlinjerne i brune labber: http://www.labradornet.com/chochistory.html

En hund avlet efter brugsegenskaber, med målet at forbedre det eksisterende i ønsket retning... Groft sagt. For mit vedkommende er jeg glad hvis jeg står med en hund mellem hænderne (produktet af avlen) der går stabilt i åben klasse, og som ved siden af har vist sit værd som en stabil og kompetent apportør med alt det arbejde og de krav dét indebærer, på reelle jagter. Eager to please, arbejdsvillig og agil, steadiness, og overskud såvel mentalt som fysisk. Anerne skal (med mindre afvigelser tilladt self.) som minimum kunne opfylde samme krav. Det med rødt markeret, er de krav langt de fleste udstillingshunde falder på. Ikke nødvendigvis alle sammen.

Come on. Brugshundeklassen og kval.prøven i sig selv er til grin. Man finder ikek én eneste brugshund i brugshundeklassen, andet end hvis man er til retrieverdag, og selv hér er de sjældne. Hvad er formålet med at stille en hund af brugslinjer i en brugshundeklasse, når den kommer op mod udstillingshunde uden nogen som helst brugsmæssige kvalifikationer udover en kval.prøve? Den har jo ingen kinamands chance for at vise noget, endsige blive præmieret i dén klasse. edit: Bare lige for at sikre mig det bliver forstået rigtigt. Det er IKKE skrevet nedladende ment elelr på anden måde grimt/ondt osv osv.....

Der er også et hav af hunde af brugslinjer der ikke kan.... Same difference, og undtagelsen der bekræfter reglen, og alt det der. Og hvis folk endelig har en hund der kan, så er der jo ikke noget at blive skuffet over. Så kan man diske op med hundens navn og resultater, så man kan få syn for sagen, og derigennem endda prale lidt af sin hund. Men sker dét? Ikke endnu ihvertfald. Jeg tager hatten af for dem der prøver indædt og stædigt. og jeg kender flere der er nået længere med deres brune lokummer, end jeg sikkert når og gider at nå med min næste hund. Men hvorfor stædigt fastholde at man har noget mellem hænderne, man ganske enkelt ikke har? Altså jeg kan da også kalde min gamle bastard for en meget lys (og plettet) retriever, og en super jagthund og alt det dér... .men virkeligheden ser en anelse anderledes ud, når man ser objektivt på det.

Igen: Der findes et hav af gule og sorte der helelr ikke duer til andet. Avlslinjer. Brune labber er et udstillingsfænomen, og de kan, på lige fod med sorte og gule udstillingslabber, ganske enkelt ikke bruges til dét de egentlig burde være avlet til. Resultaterne taler deres tydelige sprog, hvadend man vil erkende det eller ej. Det er vigtigt at bemærke at jeg ikke kalder udstillingslinjerne for ringere hunde elelr andet i dén dur. Men det ER ringere retrievere. Det er ikke brugshunde, avlet til brug, vi har med at gøre dér. Og hvad jeg finder decideret skammeligt, er at opdrætterne af disse hunde ikke vil stå ved hvad de producerer. (nogle vil, men jeg kender til flest der ikke vil, og særligt ved de brune) Sådan ér det, og sådan forholder det sig nu engang ude i den virkelige verden. Vil man ikke tro på dét, kan jeg på det kraftigste råde til at man tager ud og får syn for sagen selv.

Dén kan vi blive enige om. Man bliver taget alvorligt i dét øjeblik man rent faktisk producerer hunde der kan. Det er ikke sket, og sker heller ikke førend man begynder at fokusere på dén del af retrieververdenen.

Det gør jeg da. Ensidig avl på udseende.... Udstillingsavl. Ja..... Den brune farve udspringer (ihvertfald så vidt jeg ved) af de sorte, så der skulle gerne være nogle sorte hunde i linjerne, ellers er der dælme noget galt. Jagt og markprøver bestået...... Øhm...... Med hvilke resultater, og i hvilke klasser? Man "består" ikke. Man får en præmiering. Det er kun kval. prøve og brugsprøve man "består". Og begge dele er intet andet end basel lydighed. Om du lige så godt kan droppe din træning og gå på udstilling er vel op til dig og hvad du har som mål med dine markprøver. Og for den sags skyld om hunden overhovedet egner sig til udstilling, hvis man vælger at gå dén vej. Næh. Der findes da mange sorte, og for den sags skyld gule der heller ikke egner sig til jagt- og markprøver. Igen er det et spørgsmål om avlen bagved. Med andre ord mangler du stadig at forklare hvad det er du mener, hvad du lægger i ord som: Super jagthund Sindssyg gode til markprøver. Hvis 2- og 3-præmier, og 0, måske med enkelte 1-præmier hist og hér, er kendetegnene for sindsyg gode markprøvehunde, og super jagthunde, så ja. Sagen er så dén at dé placeringer fortæller mig at kræet dels ikke vil arbejde, dels ikke arbejde jævnt og ensartet, dels lave svinkeærinder, og dels knuser vildtet eller ruller sig i det, eller har behov for at markere hvert eneste træ i hele skoven. Noget er avl, noget er førerfejl. Men netop dé placeringer er ganske normale at finde blandt udstillingshunde (herunder de brune), og der er temmeligt langt imellem udstillingshunde der på nogen måde går stabilt og godt på markprøver i andet end begynderklassen. Og selv hér halter det. Der er et godt gammelt udtryk, som mange sælgere af de udstillingshunde bør huske på: Put your money where your mouth is, og frembring nogen resultater der beviser de påstande.

avl. Den brune farve ved labber er et produkt af et rent udstillingsfænomen. Sådan ér det, om man vil erkende det eller ej Et faktum er at resultaterne udebliver, for de folk der vælger en brun lab, med drømme om jagt- og markprøver. Og det er dælme ikke fordi der ikke er nogen der forsøger. At du har haft en sort lab der har været knald i låget, kan man ikke rigtig bygge nogen statistik op på, vel :blink:

gaffa-tape kan gøre meget ved det.

Tilberedte ben er ikke just en god idé. De splintrer.

:5up: Brune labber er et rent udstillingsfænomen. De er ikek avlet til at arbejde, og ser man rent og skært på resultaterne, så er der ganske enkelt ikek nogen diskussion. Vil man have en hund der kan arbejde, en hund der ikke knuser vildtet og en hund der er som labber bør være, så er det ikke en brun man skal have. Vil man have en godmodig klappe-kage-hund, så er en brun lab fin nok. Det lyder da interressant. Hvad er "sindssyg gode" :blink: Og Schweiss er da også lige den éne sportsgren hvor udstillingslokummerne overhovedet kan præstere noget. De skal yde noget et par hundrede meter... thats it. Og den der Gwen bailey ting..... Åh ja.

Næh. Du kan da bare flytte til Danmark igen og følge med i debatten. Både DKK og DB har klart og tydeligt meldt ud at dét ikke vil løse problemet, da problemet er at finde i den anden ende af hundesnoren.

Vinterture er så absolut mine favoritter, må jeg indrømme. Forbavsende hvor meget dyreliv der er om vinteren, og dér er det endda let at se og spore. For ikke at forglemme de mange danske vilde plantearter der faktisk har deres blomstringstid om vinteren.. :lol: Ja og så vejer jeg endda kun omkring 72 kg selv.. Men husk nu på, det er inklusive mad. 5 mand afsted, så forsvinder der 5 kg om dagen. Dvs at jeg efter "blot" 4 dage, er nede på mere magelige 50 kg. Mit eget grej alene vejer kun omkring 23-24 kg. Resten er fællesgrej som mad, amerikanske langstilkede vinglas og rødvin, øl, lagkagebunde og lagkageingredienser osv..... Man behøver jo ikke leve som i stenalderen, bare fordi man er på tur. (jeg tror mit forede nedløbsrør med vinglassene i vejer 3 kg alene )

Vandrensefilter. Katadyn Hiker er et godt filter, der dækker de fleste behov. Her: Tankning af vand direkte fra en mindre sø, på bornholm. Vandposen er en 2½ liters source. (Virkelig god, og billig i forhold til camelbacken) Lejrplads for 6 mand under teltflager, med bål i midten Teltflager fungerer ofte bedre end telte. I telte havde vi om morgenen haft alvorlige problemer med kondens og vandtryk på inderteltet pga vægten på oversejlet pga dette: Ikke dermed sagt at telte ikke kunne gøre det, da jeg har lagt i snestorm med 1½ meter snefald en enkelt vinter. DOg i fjeldtelte til 7000 stykket. Ikke mindst vejer det brøkdelen af hvad et telt vejer, det kan sættes op på adskillige måder, afhængig af hvad man vil med det og ens præferencer, og ikke mindst er man væsentligt tættere på naturen, i og med at man kan kigge lig eud på den, istedet for at ligge bag 2 elelr flere lag stof. Meeen det er et rent og skært spørgsmål om præferencer. Nåh... Hvis der er noget, så kan du jo bare spørge. Måske kan jeg svare :blink:

Dét er det. Men 100 kroner hér og dér....Det løber hurtigt op. Vægt, eller retter letvægt, koster. Eksempelvis soveposer. Fiberposer er billige (så'n da), men vejer og fylder. Til gengæld er de stadig lidt isolerende på trods af at de er våde. (hvis de nu blev det) Dun fylder næsten ingenting og vejer under det halve, til samme isoleringsgrad. Til gengæld isolerer de ikke hvis de er våde, og de koster kassen, hvis det skal være en ordentlig kvalitet. Så er der lidt flere + ved dun fremfor fiber, såsom åndbarhed, holdbarhed osv. Så alt i alt må man prioritere. Et telt der er stort (og tungt) eller et lille telt med knapt så meget plads. Eller helt droppe teltet og få sig en teltflage istedet..... Aluminium eller titanium. (20-30% vægtforskel)... 5 liter vand, eller en lille dunk, og et vandrensefilter til 700,-... Frysetørret elelr frisk føde, evt frysetørret suppleret med hvad moder natur kan levere....Evt endda hjemmegjort frysetørret.... EN hel tandbørste, elelr saver man den man har over på midten, og nøjedes dermed med et lille håndtag.... En hel tandpastatube, eller kun 1/3? EN halv elelr en hel opvaskebørste? Kan man droppe den helt? (ja! Aske og hånd, sparer både børste og sæbe) Er et helt liggeunderlag nødvendigt? Kan 2/3 ikke gøre det? En mugg, istedet for flad og dyb tallerken. EN rigtig kniv, og en ske, istedet for en lommekniv, og kniv-ske-gaffelsæt Kunstlys.... er det nu nødvendigt (nej. Det er det ikke) og så fremdeles....... Man kan så argumentere mod om en halv tandbørste nu virkelig gør så meget, men kæd tingene sammen engang. EN halv tandbørste væk = 5-15 gram sparet Opvaskebørste og middel sparet væk = 50 gram elelr mere sparet gaffel og smørekniv sparet væk = 100 gram eller mere, hvis ombyttet med titanium KSG = 50-100 gram sparet væk. lommelygte = let et par hundrede gram, inkl. batterier. Når først man går igang med spareplanerne, så ryger man hurtigt op på et par kg. Mest henter man ved telt, sovepose og rygsækken i sig selv, men det er også hér det er dyrest at reducere vægten. Jo lettere man vil ha' sit grej, jo dyrere bliver det. Men dét har du givetvis fundet ud af. :blink:

Det er dét man gør, når man går med pulk :blink: Faktisk en ganske god måde at vandre på, selvom skrabelyde og andre kunstige lyde osv kan pisse mig fuldstændig af, når jeg er ude.