DKWiechert

Har aldrig hørt om det før. MEn som med alle andre sportsgrene, vil det ikke undre mig om ikke de virkelige entusiastiske ville kunne finde på det. Er det "toppen" vi snakker om, foregår der givetvis mere end hvad man ville tro. Jeg vil dog pointere at jeg aldrig har hørt om det, endsige set folk gøre noget der mindede om det. Der er mange andre måder at hive "ekstra" ud af sin hund på, end at berolige dem med pharmaceutika af nogen art. Eksempelvis er det ved markprøver forbudt at have sin line synlig, når hunden er fri ved fod. Linen skal ganske enkelt i lommen, og HELT væk, da denne elelrs ville kunne bruges til at animere sin hund til en given adfærd. REglen er med andre ord til, for at undgå at folk kunne finde på det. Det har så medført at de virkeligt entusiastiske folk er blevet kreative, så lad os se hvad der om 10-15 år ikke længere er velset/lovligt. Hvad er så bedst? Pharma eller animation af andre veje? Ingen af delene velsagtens, men så skal vi huske på at vi snakker sportsfolk, hvor det at fejle virkelig ER et nederlag, og her går man jo som regel lidt længere end andre ville.

Igen. Hvis ikke du er istand til at gøre de ting interesante, er det dig der har et problem. Interessant betyder i den sammenhæng variation, og udfordring. igen: Jeg adskiller ikke markprøvetræning fra andet træning, da det er det samme. Og iøvrigt gentager jeg igenigen: Markprøvetræning er IKKE = jagt Markprøvetræning på den måde man normalvis gør det, ER ved baglænskædning, og JO. Man opdager det først NÅR hunden er ude at arbejde, og IKKE under indøvelsen af en apport eller lignende, da de to situationer slet slet ikke er de samme. Nå nå. Prøv nu liige at hør her. Det er det samme jeg har skrevet hele tiden.JEg er udmærket klar over at du har skrevet det samme også. Sagens kerne er at der lige nøjagtig IKKE er forskel på de to, da de ville reagere på samme måde. Hvad du imidlertid IKKE på et eneste tidspunkt har vedkendt dig, du har derimod fastholdt at tolleren ville fortsætte, og labben ville sige "nu har jeg fået nok" Så nej. JEg er ikke "nu" inde på at de faktisk er meget forskellige. FOr det har jeg skrevet hele tiden at de er. Ok. Det var det indtryk jeg havde fået. Det er det du har skrevet, og er du i tvivl, kan du jo gå tilbage og læse dine indlæg igen. Øhhhhh....... jah................Det er jeg sådan set godt klar over............. Ændrer det på at jeg har brugt den samme definition af at Tolleren er en lalleglad hund, hele vejen igennem, og at du selv må stå til regnskab for at forveksle dens lalleglade attitude med arbejdsiver? Øh. Lige over. Hvad mener du? Læs nu hvad der står.Der står at jeg skam også har haft Tollere mellem hænderne. Jeg har bare ikke ejet en, hvilket jeg heller aldrig skal. Denne sætning: "Og som sagt tidligere, så har jeg aldrig påstået, at en toller køre i længere tid, men de kan klare flere "omgange" om man vil. "En toller kan ikke "køre på" i længere tid, men kan tage flere omgange Same difference! Igen, så formår man ikke at variere og udbygge træningen, og det kan kun tilskrives ens egen utilstrækkelighed. Du prøver at få mig til at forstå noget jeg har skrevet hele tiden. :5up: Super :5up:

Til hele den smøre der: Hvis du ikek er istand til at gøre bare halvdelen af de ting interessante nok, har du ikke forstået indholdet i de ting. Længere er den ikke. Og ja. JEg ved hvad en familiehund skal lære, og hvordan man aktiverer en familiehund, da jeg også har en familiehund, der udover dét, har et arbejde den skal kunen udføre. Det er DIG der deler det op, hvilket er absolut formålsløst, da indholdet i hundens liv er den samme, uagtet om du fjerner en del eller ej. Succeskriteriet er foskelligt, det er alt. ANdet træning? Nej. ANdre succeskriterier!! Og hvad så? Bidehæmning har intet med blød og hård mund at gøre. Enig, enkelte racer har det dog i generne, og her skal det trænes væk. Som jeg skrev, opdager man først en hård mund, NÅR hunden bruger den, og her kan man ikek gribe ind. Øh. Mig bekendt har jeg skrevet netop dette et utal af gange efterhånden. Husker du dårligt? Ja. de kræver noget andet end labberne. En anden måde at blive håndteret på. JEg ville ikke nå nogen vegne, fordi labben i så fald ville begynde at løse opgaverne selv, fordi den ikke ville føle at du som fører havde styr på hvad du lavede. ENdnu engang. JEg læser ord for ord hvad du skriver, og har fundet ud af at du ikke læser mine indlæg, men svarer på dem stykke for stykke med besvarelser hvor jeg alelrede har skrevet nøjagtig det samme tidligere. SOm om du fisker efter misforståelser. UDover det så er hele debatten baseret på at DU mener tollerne SKAL, KAN og VIL have "mere, mere, mere" i forhold til labberne, såvel som at de KAN og VIL honorere og præstere mere end ditto. Så kan du kalde det hvad du vil, men "kræver" er det rigtige ord, og ligeså forkert som at kalde en chihuahua for en retriever. Ja for dig måske, jeg har skrevet det samme hele tiden. Igen: JEg adskiller ikke de to, og der er ingen forskel andet end i hvad ens succeskriterie er. Iøvrigt behøver man jo ikke bruge markprøvetræningen til jagt, men blot som hundesport på lige fod med alt andet. Denne besvarelse er en gentagelse af det jeg svarede. Okay. Du HAR en elendig hukommelse. Hvordan var det nu.....Blev vi ikke enige om at jeg ville brænde nalelrne, hvis jeg ville købe en toller eller en anden lalleglad hund? Det tror jeg da nok vi gjorde. Det betyder imidlertid ikke at jeg ikke har haft en toller mellem hænderne, ejheller at jeg ikke har haft omgang med tollere udenfor jagtarealerne og markprøvetræningen. Hvorledes skulle jeg ellers have gjort mig mine observationer, og modtaget informationer om hvordan de reelt klarer sig i direkte sammenligning med andre retireverracer. Har allerede svaret, men fortsætter gerne. Passet? Nej, hvorfor skulle jeg. JEg ville ikke engang eje en. Trænet fra hvalp til voksen, nej. MEn det har kollegerne, som jeg har fulgt gennem årene, og dermed set udviklingen, og diskuteret den, og sammenlignet den MED dem. Jeg har ligeledes "lånt" hundene ved flere lejligheder. Igen: JEg har brugt nøjagtig den samme definition af lalleglad hund hele vejen igennem. Måske vi i det tilfælde blot har skrevet forbi hinanden? Læs lige den sætning igen. Den smøre er et glimrende eksempel på at du læser én ting, som du iøvrigt hiver ud af kontekst, såvel som mangler forståelsen for helheden i træningen. JEg betragter ikke at hente en avis som aktivering, hvis hunden blot skal bære den. Tag derimod avisen, udlæg den som en markering i svært og skjult terræn, vent en time, og send hunden ud på en apport. Der skal ikke meget af noget der bare minder om dét, til, før hunden er "mættet", og tilfreds. Uagtet om det er noget den allerede har lært eller ej. Og ENDNU ENGANG:!!!!!: Det er blot ÈT eksempel JEg har skrevet det før, ENHVER OMGANG med hunden, indbyder til træning, "Legen ind", rutinering, og præsentation af nye ting. Langt de fleste folk formår bare ikke at se muligheden herfor i dagligdagen, men muligheden er der.

:5up: Ret præcist det samme Jeg ville, dog med et par andre muligheder også. Og igen: Jeg undskylder hvis mine indlæg er blevet tolket som kritik, for de er ikke skrevet i dén mening

Det er der vist ingen der tror, du bad om råd, og fik det. Dog uden at forstå hvad det er du har mellem hænderne, og hvad det ikke er. Præmiehund har med en hel anden del af hundeverdenen at gøre i dén diskussion. BEvis det. Fakta er at der ikek er mere sygdom i racehunde emd tavle, som der er i blandingshunde. Og dét skyldes ene og alene fordi statistikkerne ikke adskilelr raceren med tavle, og raceren uden tavle, for kigger man engang i de data der er samlet ved forsikringsselskaberne, forholder det sig faktisk sådan at tavlehunde i dén grad er sundere hunde. Omend det er et noget subjektivt bedømmelsesgrundlag. Du vil avle på en internatshund. Det er ikke at tænke sig om, det er at skide med hovedet, og tænke med røven. Og i øvrigt rigelig grund til at fraråde enhver form for avl på en sådan hund. Udover det aner du ikek hvad hunden indeholder rent genetisk, og vil alligevel avle på den. Ja undskyld mig, men hjernen er da forsvundet et andet sted hen, for den er ikke i avlsplanerne da. Blandingsavl eller ej, det er jeg ligeglad med. Men DIT avl på DEN hund, er ikke engang i nærheden af at være fornuftigt blandingsavl, hvis noget sådant overhovedet eksisterer. Er der dét? BEvis det, for mig bekendt er der ikke mange af dem der har stamtavle. Faktisk så jeg den sidste med en tavle for snart et halvt år siden. Næh. Når argumenterne ikke holder, såååå.......

Er det dét? Hvor mange af de retrievere har så en reel stamtavle? Jeg færdes næsten udelukkende i stamtavlekredse når vi snakker retrievere, og hvad jeg ahr lagt mærke til, er at allergi absolut er en af de sjældne ting man hører om.....i de kredse. Man kan ikek diagnosticere allergi uden en blodprøve. Allergi er velnok en af de mest brugte "diagnoser" folk pludselig får ind i hovedet at deres "basse" må lide af. Kun sjældent er det rent faktisk en allergi. (fordom? Måske. ) Igen: Ingen blodprøve, ingen diagnose på allergi. "folk" ved måske hvem din opdrætter er? Et andet sted end her, var der også en der begyndte at himle op om allergi, og alle vidste hvem opdrætteren var. Iøvrigt en bundhæderlig og reel person, der tilbød at betale halvdelen af en blodtest, og give afslag i prisen hvis hunden havde allergi. Ingen hjælp blev modtaget, ingen blodprøve taget, og opdrætter havde midlertidigt et ry som værende avler af allergi-hunde. Pågældende hund havde så "blot" "mudderøre", hvad den tillige havde haft et par måneder tidligere, ganske som din, med ret præcist den samme historik, og opdrætter havde anbefalet at gøre som jeg skrev her, dette blev dog ikke gjort, hvorfor det kom igen. Det var skam ikke kritik, blot et aspekt jeg formodede du ikke lige havde tænkt på. Undskylder at det blev taget ilde op. VElbekomme Og god bedring til hunden

Hvis du har en golden, der ville kravle på væggene af at træne den lille del jeg remsede op, så fejler du i træningen, forståelsen af træningen og håndteringen af din hund. Bare halvdelen af det jeg har remset op i tråden indtil nu, vil få de fleste "familiehunde" (nu du insisterer på at dele markprøvehund og familiehund op) til at gå bagover af overdreven aktivering, hvis det er ført fuldt igennem. Iøvrigt er det nedskrevne blot en del af hvad en markprøvehund skal kunne. Er det det?Undskyld mig, men du lægger mig til last at jeg ikke kigegr i andre retninger...... Gør det lige selv engang. Jeg adskilelr ikke hvad man gør for at nå et mål som markprøver, og hvad man gør for at nå et mål som familiehund.BEgge dele hører sammen, og begge dele trænes HVER dag, HVERGANG man har hunden i sin nærhed. Og læser du hvad jeg skriver, så er der reelt set ingen forskel på HVAD der trænes, kun i hvad slutmålet er, og hvad kravene for at kalde det en succes er. Netop og det er jo så dem, du skal tænke på lige nu, og ikke hvad en jæger laver med sin hund.Hvad jeg jo også gør. En almindelig familie vil sjældent bekymre sig om, om hunden henter og bringer direkte, det vil en markprøvefører derimod sætte stor vægt på. Træningen er dog stadig den samme, parametrene for hvornår man kalder det en succes er derimod anderledes. ELler hjemkald, med folk der kalder gentagne gange, og roser for det. En markprøvefører betegner først et hjemkald som en succes, når den uden tøven vender hjem FØRSTE gang, HVER gang, uanset situationen. Succeskriteriet er anderledes træningen den samme. Blød mund? NEj. FOr en markprøvehund hedder det farvel og tak for i dag, hvis der er bare ét tandmærke i vildtet/apporten.For en familie er det ret underordnet om dummyen behandles lidt "hårdt". ENkelte racer har dog større tendens til at være hårde i munden, og behøver dette trænet væk, hvis det viser sig. Dermed er det ikke "bare" almindelig opdragelse, og det er iøvrigt vanvittig svært at træne en hård mund ud af en hund igen, da dette i sagens natur først viser sig, når hunden er langt væk, på vej hjem til dig. Hvad vil du så gøre ved det? Give den et "nej" mens den er på vej hjem? Næppe. Dén der bliver vi aldrig enige om, for skulle jeg træne en lab, efter hvad de toller-folk jeg kender siger en tolelr kan "tåle", så ville jeg aldrig nå nogen vegne, indenfor rimelig tid, og min hund ville blive til en fed, halvdoven sofaflyder, uden nogen glæde ved at skulle arbejde alle hunde og førere skal nå "noget", ellers er det formålsløst at træne og holde hund.Alternativet er at lade være med at sætte mål at arbejde mod. Mål som: Stueren god lineføring hjemkald skal virke osv osv. JEg har ikke travlt, hvorfor jeg netop også anbefaler at bruge ekstra tid på at få tingene til at "sidde" før man vælger at udsætte hunden for mere. Nej. det har jeg ikke, jeg har derimod givet flere eksempler, fra flere ting. Sågar forklaret hvorledes markprøvetræning faktisk ikke adskiller sig væsentligt fra hvad "almindelige" mennesker gør.DU har derimod ualmindeligt svært ved at levere noget mere håndgribeligt på Tolelren som værende en race der kræver "mere, mere, mere" end eksempelvis labben, andet end et postulat, der baseret på mine egne og andres observationer ikke holder vand. JEg har beskrevet flere gange hvad mine egne observationer på bl.a. Tolleren er, Hevet Flatteren ind i billedet også, da denne ligeledes er en af de "lalleglade" racer, omend i lidt mere afdæmpet form. Det er observationer der ganske enkelt ikke kan viftes væk som værende forkerte, da efterhånden ganske mange mennesker har gjort nøjagtig de samme observationer uafhængigt af mine. Sågar i en hel anden del af landet, længe inden jeg mødte dem. Det har jeg beskrevet menge gange.NEj. De går ikke i "dvale". Det gør en lab heller ikke. Men alle hunde har behov for at restituere imellem aktiviteter der går på hovedet og fysikken. Er det ukendt land for dig? Det undrer mig. Aktivitetsperioderne er, når hunden er vågen/"på" Hvad har jagt med hundenes væsen at gøre? Har en almindelig familie ingen mål med hunden?Skal den tisse på gulvet hele dens liv? Skal den trække i linen hele dens liv? Skal den "kunne" med hele familien? Skal den eventuelt kunne hente den bold sønnekke kaster engang imellem, og aflevere den igen? Skal den på et hvalpehold? (der er sjovt nok også en målsætning med dét) Skal den eventuelt på et lydighedshold for unghunde bagefter? Måske agility? Rally? Markprøvetræning? Mulighederne er endeløse, fælles for enhver omgang med hund er, at der nødvendigvis er et mål med hvad man gør, omend den for mange ok nærmere er temmelig udefineret, eller ubevidst stykket sammen. Af samme årsag smileyen En labbe siger ikke nej til arbejde, dertil er dens "eager to please" ganske enkelt for stor. Den vil, når den er ved at være "færdig" ryge ned i tempo. Men den fortsætter til man standser den. MEdmindre vi snakker de dersens udstillingslinjer naturligvis. Der har jeg også set hvad du beskriver. I modsætning til tollere, der midt i en aktivitet meget resolut sætter sig ned, og værgrer enhver kommando. Men det er velsagtens fordi den "keder sig"? Eller "toller" den bare? Begge undskyldninger er meget brugte, og de holder ikke vand. Så undrer det mig da først rigtig meget. igen: Den beskrivelse passer fuldstændig på en lab. Du bliver ved med at adskille de to, når der ikke er en forskel, andet end i deres væsen, deres "fremtræden" så at sige. Øhm. Dansk for dummies: Jeg har skrevet, at JEG tror DU forveksler tollerens lalleglade attitude, med et behov for mere aktivering. Hvad der imidlertid absolut ikke er tilfældet. JEG ser IKKE dens lalleglade væsen som arbedsIVER. Det er for mig, uanset race, to vidt forskellige ting. En toller der ikke arbejder, ikke modtager nogen synderlig form for aktivering, andet end i familien, vil også fremvise denne lalleglade attitude, da det er en del af deres væsen. Det samme gør en toller i brug på marken, og alle andre steder. Dens arbejdsiver, dens lyst til at fortsætte resulterer ganske vist i en del mere hoppen og dansen, og hylen og glammen hvis ikke man har pillet det af den. Det samme gør sig gældende ved labber, flattere, osv osv. Labber bruger så ikek så meget "mund", flattere kun sjældent, og hoppen og dansen er ligeledes begrænset, men det er ikek anderledes end at nogle folk vinker og smiler og råber for at sige "hej, og andre nikker en gang med hovedet. Signalet er akkurat det samme, bare i forskellige "styrker" hvis jeg kan sige det sådan. Igen. REsultaterne taler for dem selv. Den når dén grænse meget tidligere end du vil være ved. det viser sig bare elementært anderledes end ved labberne. Citat: Egentlig træning: Ikke mere end et par timer i ugen. HErtil skal nævnes at enhver omgang med en hund, indbyder til træning. En almindelig gåtur vil kunne benyttes til lineføring, fri ved fod, hjemkald og meget mere, selvom man reelt ikke træner. Man benytter blot lejligheden til at "luske" træning ind i hunden. Du har taget det ud af kontekst.Læser du videre, står der jo faktisk at træningen derved let ryger op på det maksimale antal timer der er opnåeluge på en dag, eftersom enhver omgang med hunden i det daglige indbyder til en træningsmulighed langt de fleste "forpasser".

Det er fordi jeg ikke quoter på dén måde, når jeg ved det bliver en længere smøre. Så bruger jeg nemlig "tekstboksen" såvel som et faneblad mere, for at føre over i rette sammenhæng Men jo, du har helt ret. Jeg skal nok prøve at huske mig selv på at få navnet med hver gang

Og det er præcis dét jeg er uenig i.Den ahr akkurat det samme behov for at slappe af, restituere, osv. som enhver anden brugshunderace. I aktivitetsperioderne, er den mere "synlig" ikraft af dens lalleglade væsen, og det er dét jeg tror du forveksler med et højere aktivitetsniveau, og dét er en fejl. Det er man nødt til at gå ind på, da man elelrs ikke vil kunen frembringe et sammenligningsgrundlag. Jo da. EFter hver jagtsæson er der masser af dårlige vaner der skal rettes igen.Ligeledes skal selv den mindste absolut mest kedelige ting som lineføring, såvel som alt andet, vedligeholdes. Det går der meget tid med. Udover dét er der så almindelig "hyggetræning". Giv pote og hvad har vi. Det kan der snildt gå meget tid med også. Elelr at lære hunden at hente øllerne i vandbaljen, hvad der reelt blot er en spontan apport, scenariet er så bare en anden. Det kunne såmænd være tøjklemmer, børnenes legetøj der ryddes op osv, af hunden selvfølgelig. Det man betegner som en "færdigtrænet" hund, er en hund der har lært de ting den skal lære, og den kan rent faktisk også udføre dem ordentligt. REsten (vedligeholdelsen og rutineringen i samarbejdet, er så op til føreren at frembringe) Som jeg har skrevet, så er en hund aldrig færdig med at lære og blive trænet, men kører man efter et specifikt mål, vil hunden nødvendigvis nå et punkt hvor den kan nå målet, under rette føring. Og her er det førerens opgave at få samarbejdet og erfaring kørt ind i hunden, for derved at bringe den det sidste stykke. Hold op du læser skidt. Nej de gør ikke.De mere "hårdtgående" hunde, kan aktiveres og anvendes mere intensivt. De kan "presses" mere, end en blødere hund, uden at knække. Det har intet med et behov at gøre, derimod med en stabil psyke, der tåler stress bedre. Tolleren hører bestemt ikke til i den kategori. Tværtimod. Det vil en labbe også. Prøv igen Iøvrigt vil en labbe ikke ligge og sove, før mennesket den følger vil have den til det, elelr der generelt er ro i omgivelserne. Hvilket iøvrigt tilfældigvis også er enhver anden jagthunderaces største akilleshæl, hvis ikke de får netop det lært. Nej. En Toller er ikke istand til at præstere og honorere større krav, og større træningsintensitet end en labbe.Jeg har efterhånden adskillige gange skrevet det, nu vil jeg istedet spørge: Har du nogensinde set en toller anvendt praktisk på prøver? Har du nogensinde set en Toller under træning af kyndige Toller-folk, der har et mål med træningen? Dét gør jeg absolut ikke, men jo. jeg vilel brænde nalelrne, for som jeg har skrevet tidligere, så er hverken tollere eller flattere hunde for mig, netop pga. deres lalleglade væsen.Som ikke er ensbetydende med et behov for stor mængde aktivering, tværtimod er det én af de allervigtigste ting ikke at køre på med, da netop de to racer har tendens til at "brænde en sikring" fordi man laver den fejltolkning af deres lalleglade attitude Og så undrer det folk hvorfor netop labberne har så store "problemer" i "almindelige" hjem for tiden? Det er fordi folk ikke anerkender at labber har et behov som enhver anden brugshunderace, heri inkluderet Tollere Hvis du mener en labbe kan klare sig med hvad du beskrev dér, så tager du iøvrigt så grueligt fejl. En almindelig familie kan, og tilbyder alelrede det samme som jagtrelateret træning. Læs på lektien, og kig på hvad markprøvetræning indeholder engang.Lineføring, Fri ved fod, skudfasthed (dvs. reagerer ikke negativt på høje lyde, skarp lys, og uforudsete hændelser), apportering, dirigering (DCH kalder det fremadsendelse) STop-kommando på afstand (ganske nyttigt, hvis hunden stikker af! Hjemkald Frit søg, såvel som områdesøg på afstand osv osv. "Ro" I bund og grund er langt de fleste ting en del af et ganske almindeligt lydighedsprogram, eneste forskel er at "vores" dummyer har pels/fjer, "vores" emner i områdesøg og frit søg har pels/fjer, og "vores" dirigering og stopkommando foregår engang når hunden har erfaring, meeeeget længere ude end ved et lydighedsprogram. Og velnok den vigtigste generelle forskel: "Vi" forventer at hunden arbejder stabilt, hele tiden, hver gang, og i enhver situation. Folk der ikke anvender hunde praktisk i en elelr anden form, vil typisk være noget mere "large" i henhold til hvad de forventer af hunden, og hvornår. Udover det, forventes det af alle hunde, at de har blød mund, og enhver form for tyggen/legen/grebskifte på dummyer/vildt, er absolut no-go, og enkelte racer vil have tendens til at behøve dette trænet. Uagtet hvordan du vender og drejer den, så er der ikke forskel på hvad en almindelig familie kan tilbyde hunden, og hvad en markprøvefører kan tilbyde den, udover en noget mere målrettet træning fra sidstnævnte. Og netop ved sidstnævnte kan tolleren slet slet ikke følge med, og én af årsagerne til at tollerne ikke er med i DRK, er netop at de ikke kan præstere og honorere de krav der stilles. (hvormeget af dén problemstilling der er fører, og hvor meget der er hund, vil jeg lade stå i det uvisse) Se, tag det nu ikke ilde op, men i så fald er du da flintrende vanvittig at påstå at "mere" er "bedre".Hvis det er sandt (hvad jeg formoder, men jeg kender dig jo ikek personligt) så burde du netop vide at "mere" netop er årsagen til de "brændte sikringer". At du selv har erfaret at have en hund, det er slået klik for, og samtidig kører på med at tolleren med dens lalleglade væsen har behov for "mere, mere, mere", hele tiden, fortæller mig at du ikke har lært ret meget af at have en sådan hund, hvad jeg umiddelbart ikke kan forstå. Som jeg har skrevt tidligere, også i dette indlæg, er at det netop ved hunde der kort sagt hele tiden ser ud som om de vil mere, blot er endnu mere vigtigt at lære dem "ro" da man ellers, næsten med sikkerhed, vil ende med en hund der brænder en sikring eller fejler på det groveste på et tidspunkt. IStedet, for at undgå at det slår klik for hunden, burde man variere træningen, gøre træningen mere intensiv, i kortere MEGET kortere intervaller, og give træningen et indhold hunden får noget ud af, og så iøvrigt være bedøvende med at man ved at gøre dette, formentlig bliver nødt til at vente en måned eller 2, før man går til prøver. Hvad jeg imidlertid har observeret og erfaret, er godt nok at den samlede træningsperiode faktisk bliver reduceret kraftigt, ved at gøre netop dette, men selv i de tilfælde, er det anbefalelsesværdigt at bruge de par måneder mere, for at være sikker på at tingene "sidder"

Jagt indskrænker området. Lidt.Grønne områder er mange ting, men udfra området omkring Randers, kan jeg gisne lidt mere kvalificeret. Svar herpå følger. Dét kan du så forklare din dyrlæge ikke er sandt. Faktisk er det min allerførste tanke, at den har fået et eller andet snavs i øret, som irriterer øret. Den har det så også i "den anden ende", hvilket til fulde forklares af at du skriver den bader i en bæk, vil jeg i første omgang tilskrive bækken skylden for balladen. Bække anvendes den dag i dag i stor stil til "afløb" for alverdens ting og sager, og det er ikek ualmindeligt at retrieverracerne, netop pga. deres forkærlighed for vand, rager alverdens urenheder til sig via. bække og grøfter, og mudderpytter og hvad har vi. Ligeledes dét at hunden har haft noget tilsvarende tidligere, peger i samme retning. Havet kan såmænd også have den effekt, hvis forholdene er "rigtige". Rens ørerne, og hold hunden af vand det næste halve års tid. I ventetiden få taget en blodprøve, og få noget dokumentation på din allergi-idé. (mange opdrættere ved ikke noget værre end ejere af "deres" hunde der slynger allergi ud, inden der er foretaget nogen tests overhovedet ) Min anden tanke ville være skab. Det er ikek sjældent set at skab indledningsvist viser sig ved rødmen af ørerne, kløen i ørerne, og rødmen/irritation af andre "bløde" områder, med bar hud. Lokaliteten fortæller mig dog at der ikke er de store problemer med skabsræve, til forskel fra sjælland og sydvestjylland. Ikke desto mindre kunne det være en mulighed, også at få taget et skrab, når nu man er igang med "den store tur". MEn det ville næsten undre mig, om ikke det bare er en ganske almindelig sag af "mudderøre" eller hvad man vælger at kalde det.

Da jeg læste "kløe i ørerne" og "flatter", tænkte jeg absolut ikke allergier. Det gør jeg iøvrigt yderst sjældent ved retriever-racerne. Jeg har dog et par spørgsmål: Er hunden anvendt praktisk udendørs til et eller andet? (hvad?) Når i er ude med hunden, hvor rent geografisk og naturmæssigt er i? Er hunden i naturligt vand regelmæssigt? hvornår sidst?

Tja. Et direkte svar: Nej. Du kan, og bør ikke have hund. Hverken lovmæssigt, eller fornuftigt set. Punktum færdig. Hvis dine forældre vil have hund, har du til gengæld muligheden for at have samtlige glæder der er forbundet med en sådan lille/større krabat. Alle "sure" pligter kan du også tage dig af, men det er stadig dine forældre der har hund, og dermed deres ansvar og forpligtelser, og i mit hovede absolut vigtigt at huske på, både for dig, såvel som dine forældre. Ingen kan reelt sige noget til at et barn (hvad du rent teknisk set er) pludselig hitter på noget der ikke er hensigtsmæssigt for hunden, og præcis derfor vil jeg til enhver tid fraråde forældre at købe dyr til og for deres børn. Men man kan altid forsøge at påvirke forældrenes valg af hund, hvis de ikke i forvejen ved hvad de vil have.

SÅ længe der er et par enkelte der følger med, kan det da ikke være helt galt

Og så siger jeg igen: Hvor er forskellen så på en toller og en lab, eller enhver anden race for den sags skyld?Jeg ser ingen! Vi kan blive enige om én ting: At være uenige. JEg fastholder, og vil til enhver tid fastholde at så længe vi snakker brugshunderacerne er der ikke forskel på hvad de kræver af tid, men derimod på hvad du fylder tiden med, og hvordan. Kvaliteten af træningen. Ikke kvantiteten. Alene det ufravigelige faktum at trænere, der træner hunde med salg for øje, bruger ret præcist den samme tid på en toller, en lab, en border, og andre, fortæller mig nøjagtig det samme. Igen her kan jeg kun understrege at det naturligvis forudsætter at man ved hvad man arbejder med, og dermed også kender racens væremåde, forudsætninger for vellykket træning, og faldgruber for racen. Kender man racen, tager det "ingen" tid, kender man ikek racen, tager det ganske givet længere tid. Individforskelle spiller til gengæld en enddog stor rolle her, og i alt andet. Formår man at finde or behandle de forskelle, giver det sig udslag i at tiden brugt igen passer med "normen". .....KAN aktivere dem af gangen.Det er vel indlysende at "bløde" hunderacer ikke kan aktiveres/trænes lige så intensivt som andre "hårdere" racer. Det vil uværgeligt resultere i at man knækker hunden på et tidspunkt, hvis man presser dem for meget, for hurtigt, med for mange ting. Pladder. Det undrer mig i så fald hvorfor Tolleren netop IKKE er istand til at præstere og honorere mere end labben. Behovet er der heller ikke. Hvad jeg efterhånden har dannet en teori om, er at du forveksler Tollerens lalleglade væremåde, med et konstant "behov" for at blive anvendt til et eller andet. Hvis dét er tilfældet, så vil jeg gerne (igen igen igen) gøre det klart at det så absolut ikke er tilfældet, og at netop dén idé er skyld i at mange hunde "brænder en sikring" senere i deres liv. Ved at tro dét, og handle efter dén idé, vil man ikke kunne undgå at træne for døve øren, såvel som at aktivere i alt for stor og uhensigtsmæssig en grad. Og som jeg tidligere har skrevet, så har jeg set netop dette ske mange gange, ved flere racer, og har så sandelig også selv været godt på vej ud af samme bane. Det er ikke det du skriver i resten af dine indlæg.Ihvertfald ikek sådan jeg læser det. Jeg mener heller ikke det absolut behøver være jagtrelateret træning, og jeg anvender blot den del af hundeverdenen, da det nu engang er den verden racerne er avlet til og for.

:lol: Ok. Så lad os sige IPO-champion (hvad end det hedder i dén verden) istedet. Same difference. Jooo. Forskellen er i måden du vælger at aktivere dem på, og hvormeget du KAN aktivere dem. Iøvrigt gentager jeg gerne: Borderen er avlet som brugshund, og pekingeseren som alt andet end brugshund. Dette sætter et tydeligt skel mellem hvormeget man KAN aktivere dem, såvel som intensiteten af aktiveringen. Men jeg ved vedgå at jeg i mit åbningsargument har været vel meget generaliserende. Igen: SÆtter man en tid på, misser man et meget vigtigt aspekt, at tilpasse aktiveringen/træningen (jeg ser ingen forskel imellem de to ting da alt jeg foretager mig med en hund, har et formål, og dermed er træning) til individdet. (kvaliteten, frem for kvantiteten) Hvad én lab sagtens kan få 2 timer til at gå med, kan få en anden lab kørt i sænk på ½ time. Det forholder sig ikke anderledes ved andre racer, eller racerne imellem. Jeg har set hvad den evindelige fokusering på "at nu skal fido altså aktiveres i 1½ time, fordi det står lige hér" resulterer i: Værgringer, Nervøsitet og "brændte sikringer". Dette gør sig iøvrigt særligt gældende ved "de dersens" lalleglade racer, som Tolelren er én af. Flattere ser jeg det ligeledes ofte ved. Sjældnere ved Goldens, men stadig et betydeligt antal. Glem tid, og fokuser på hvad hunden nu og her er istand til at præstere og honorere. Det ahr jeg ligeledes sagt før, at jeg er ganske enig i, med det forbehold at hvis man ikke tager hensyn til hvad hunden indeholder, vil man ende med problemer der giver sig udslag i en eller anden form. Ofte endda bemærkes det slet ikke, medmindre man virkelig kender sin hund, når den IKkE har et problem. Og hvad vil du antyde med dette? At ½ times koncentreret og fokuseret træning er dårligere end kvantitet, og jeg dermed ikke kan træne en hund? Dén må du hellere forklare, for det er hvad jeg læser ud af det, hvilket endnu engang fortæller mig at du sætter kvantitet højere end kvalitet. SOm en sidste bemærkning tror jeg nærmere det er ordene der vil-tolkes forkert, og ikek den egentlige mening efterhånden.

Jeg forholder mig til border, toller og lab, og til dels flatter, da disse racer er bragt ind i diskussionen. Så hiver du en pekingeser ind i diskussionen, som adskiller sig fra de andre, ved at den ikke er avlet som et arbejdsdyr, men derimod som et "luksusdyr". Dvs. et dyr der ikke udgør anden nytte, end at være til. Jeg er imidlertid ikek i tvivl om at en pekingeser ville få en hel del ud af at træne noget mere fokuseret end hvad der (fordomsfuldt af mig) nok er tilfældet. (Og dermed blive trænet noget mere på samme sæt som brugshunderacerne: med et defineret mål!) Det er ikke et skråplan jeg bevæger mig ud på, men derimod en simpel logisk følgeslutning. Hvad er det så jeg ikke forstår? At du prioriterer kvantitet frem for kvalitet? For det er vitterligt alt jeg får ud af at læse dine indlæg. Jeg gentager, nu i omformuleret form, hvad jeg har sagt hele vejen igennem: Du kan sagtens træne 8 timer om dagen med din hund, spørgsmålet er bare om hunden får noget ud af 8 timers lal-træning, eller om den får mere ud af at træne koncentreret og tilpasset dens egenskaber i ½ time. Jeg VED at det sidste er sandheden. Hvad du imidlertid skriver er at det IKKE er sandt. Så kan det vist ikke pensles mere ud end jeg lige har gjort NEJ. Der findes derimod racer der kræver noget andet end andre, og en anden måde at blive håndteret på, end andre Ligeledes findes der racer der vil affinde sig med for lidt, ligesåvel som der findes racer der kan affinde sig med længere perioder med for meget aktivering Det giver da vel forhåbentlig sig selv, at man ikek skal anskaffe sig en pekingeser, med håbet om at få en DansK-Jagt-CHampion. Og at denne race af selvsamme årsag ikke ville være tjent med at blive trænet og aktiveret derefter. Behovet for aktivering og træning er der dog stadig, det er blot anderledes i sin natur.

Ja. Det har jeg skam også læst. Ud af det kan jeg læse, hvad vi begge har konkluderet mange gange. AT tolleren kræver en erfaren fører, der ved hvad han har mellem hænderne. Og jeg ved ud af egne observationer også udmærket hvorfor den ikek er en hund for enhver. Det ændrer ikke på hvad jeg argumenterer for igennem hele tråden: At den ikke kræver mere aktivering end andre brugshunderacer. Blot en anden form.

Er det nødvendigt at pensle ud da? Jeg kan gerne gøre det, hvis du finder det nødvendigt. Egentlig træning: Ikke mere end et par timer i ugen. HErtil skal nævnes at enhver omgang med en hund, indbyder til træning. En almindelig gåtur vil kunne benyttes til lineføring, fri ved fod, hjemkald og meget mere, selvom man reelt ikke træner. Man benytter blot lejligheden til at "luske" træning ind i hunden. Det vil, hvis det betegnes som træning, føre tallet op på et sted imellem 1 og 8-9 timer om dagen. Jeg selv vil i så fald ligge i den "tunge" ende af skalaen, med en race der efter dit udsagn ikek kræver så meget tid. Hvad den imidlertid gør, hvis man vil have en ordentlig hund ud af den. :hmm: Du forsimpler det jeg skrev, og forvrider det derved. Jeg skrev at tollere, og for så vidt flatter er "lalleglade", i den forstand at de hopper og danser af bare glæde. Dette er naturligvis også arbejdsglæde. Labber derimod kan gøre nøjagtig det samme, de er dog nemme at få til at sidde stille i "pauserne". Tro dog ikke at de udviser mindre arbejdsiver/glæde af den grund. Hvorledes trækker i land? Enig. Nogle STILLER sig tilfreds med mindre. Men har behov for mere. Andre FÅR for meget, og bør have langt mindre. Pære og æble. Avlet hyggedyr, og avlet arbejdsdyr. De to kan ikke umiddelbart sammenlignes i deres behov. Tolleren skal kun være aktiv, såfremt jægeren vil have den til at være det. Iøvrigt toller en toller ikke af sig selv, men sendes reelt på apporter bag delvist skjul. Arbejdet er således ikke forskelligt fra labbernes. Tolleren er til enkeltmandsjagt. (anvendelsesmæssigt) Labber er til fællesjagt såvel som enkeltmandsjagt. (anvendelsesmæssigt) Begge racer vil derfor "rende" ligemeget, dog til forskel for hinanden for henholdsvis Én jæger, eller mange jægere. En "normal" familie kan tilbyde enhver hund det den har behov for, hvis man kender hundens racerelaterede behov. HErunder dens avlsmæssige historik. Enig Jeg låser mig skam ikke på jagttræning. Jeg anvender dog hundenes baggrund for at frembringe et sammenligningsgrundlag. Hvad man vælger at træne dem til, er op til en selv. Det ændrer dog ikke på at den ene race ikke kræver "mere" tid til aktivering end den anden. Den kræver dog en helt elemæntær anderledes måde at håndtere den på. Nej, for jeg har ikke fortolket noget.

Det har relevans, i den forbindelse at du siger de kræver mere tid i forbindelse med aktivering/træning, hvad der for mig er en og samme ting. ALT jeg gør med hunden, har et formål, og er dermed træning. Også selvom det "blot" er en hyggegåtur. Set i lyset af at en Toller, og en Bordercollie, tager ret nøjagtig den samme tid at træne op, (og dermed også ren aktiveringstid) fortæller mig at de ikke er mere krævende racer tidsmæssigt end andre. Det ser jeg det så ikke som. Jeg definerer iver, som arbejdsglæde, og den er der ingen forskel på imellem de 2 racer. Lalleglad er derimod en hund der hopper og danser, for at få lov til at arbejde, og der er labben generelt mere rolig, dét kan jeg nikke genkendene til. Hvad jeg også gør. Jeg benytter mig dog af racens egenskaber for at forklare at de ikke kræver mere end andre racer med samme arbejdsområde. Gør man dét, fornægter man racens egenskaber, og vil derfor ikke kunne træne den derefter. Det kan "man" godt, eftersom det er hvad raceklubben siger de har.

Undgå at gå til ekstremer. Langt størstedelen af de giftige planter der kan gro i Danmark, forudsætter enddog store mængder indtaget før der opstår en reel fare, andet end et par dage med tyndskid. Iøvrigt smager næsten alle giftige ting i naturen så bittert, at intet dyr af egen kraft ville æde det. Selv menneskebørn er genetisk kodet til ikke at kunne lide bitre, og dermed potentielt giftige ting. Den forsvarsmekanisme er noget voksne mennesker piller af dyrene og børnene, hvis overhovedet. :blink:

Der er jeg helt enig. Jeg skrev også at det var hvad den canadiske toller-side fortæller. Personligt mener jeg det er en yderst lærenem hund, som dog har så "lalleglad" en attitude, at den på ingen måder passer til mig. Helt på lige fod med Flattere, for den sags skyld. Heller ikke i min. Begrebet "fully trained gundog" og på dansk "færdigtrænet jagthund", dækker over en hund der har lært hvad den skal kunne, og har haft minimum én sæson erfaringstræning oveni hatten. Den kan altid lære mere, men er som sådan "klar til brug". Nej. Det gør jeg ikke. Jeg sætter bare begge sider af sagen op mod hinanden. Og jeg ved at man, ved at bruge den tid der skal til, for at træne hunden op til det den for føreren skal kunne, såvel som at vedligeholde denne træning, til mere end rigelig grad opfylder hundens behov. Den fejl man oftest ser ved jagthunderacerne er faktisk at folk netop gør "for meget" med dem, og de derved på et eller andet tidspunkt brænder en sikring. (særligt hunde som tollere, der har en generelt noget kortere koncentrationsspænd, såvel som et noget mere "lalleglad" væsen end f.eks. labber, vil ikke kunne håndtere dette ligeså godt.)

Præcis. Og igen: Jeg er lodret uenig. Mine egne observationer fortæller mig klart og tydeligt, at det netop ikke forholder sig således. Den hverken kræver mere, eller er sværere at køre træt. (hvorfor vil man iøvrigt det sidste? Det er kun med til at degradere værdien af træningen, hvis man når derud) Og præcis dét forstår jeg absolut ikke. Den kræver ikke mere tid end en lab, medmindre føreren ikke aner hvad han/hun arbejder med. Igen. Lodret uenig. Vi kan være enige/blive enige om, at labben velnok lærer ting hurtigt, det kræver ikke desto mindre nøjagtig den samme tid og det samme stykke arbejde at få det "ind" i hunden. En typisk "færdigtrænet" border, er 2-2½ år gammel, hvis vi kigegr mod dens hjemland, england. (det er den alder de sælges, som værende "færdigtrænet" med 1 sæsons rutineringstræning) En tilsvarende "færdigtrænet" lab er 2½-3, Bedste køb omkring de 3, da den først sent er mentalt færdigudviklet. Tollere er ligeledes 2-3 år om at blive trænet "færdig", Og også her, er hunden først sent mentalt færdigudviklet, derfor ser man helst et salg tæt på 3 år. Man kan se af erfaringsdatabaserne fra dens hjemland, at tolleren er en hund der meget let distraheres og keder sig, hvilket gør behovet for korte præcise træningssessioner så meget mere nødvendigt. Ligeledes vil tolleren have svært ved at lære andet end det den er avlet til: At "Tolle", hvilket i meget forenklede termer vil sige: At plaske rundt i vandkanten for at lokke ænder til. Om træningen, siger NSDTR hjemmesiden: Informationerne om tolleren er taget fra racens hjemmeside fra Canada, tollerens "hjemland", jeg må derfor formode de er sandfærdige, og anvendelige som sekundær kilde. Jeg kan heraf kun udlede at der ikke er tidsmæssig forskel i forhold til hvad de kræver, men derimod forskelle på hvilken form og hvilke hensyn i træningen de kræver. Og som jeg har sagt før, så er det soleklart at hvis man anskaffer sig en toller, i den tro at man kan træne hvadsomhelst ind i den, i ligesålange træningssessioner som man kan på mange andre racer, så vil det kræve mere tid. Den krævede tid kan i så fald kun tilskrives førerens egen utilstrækkelighed, og ikke hundens behov.

Det ER en retriever, og toller-folket har igennem mange år forsøgt at få den indlemmet i DRK's gruppe. Hvilket betyder at den netop "blot" er en anden retriever, da en indlemmelse, eller arbejdet henimod en indlemmelse i den gruppe, forudsætter samme anvendelse. Hvis man ikek træner dem efter racens egenskaber, så kræver det velsagtens mere tid.Men så går tiden pga. ens egen utilstrækkelighed i arbejdet og træningen af hunden. Okay. Dvs. alle de der lidt halvdovne tollere jeg er stødt på igennem tiden simpelthen er mere aktive end andre retrieverracer? *host* *host*Tror du skal ud at kigge noget andet end ustillingshunde eller familiehunde engang Hvad mener du med niveau?Hvis du med niveau mener racerelateret trænings, så ja. Gentager. Tiden er underordnet, hvis man træner på en måde der tilgodeser racens egenskaber i videst muligt omfang.

Det er 2 sider af nøjagtig samme sag. Det at hun er internatshund, ville jeg påstå er et særdeles kraftigt vink med en vognstang om at undlade enhver tanke om avl på hende. I aner ganske enkelt ikke hvad der ligger i hende. Hvilke egenskaber der ville komme ud af det, kan man absolut heller ikek ane en dyt om, og da slet ikke når i reelt ikke aner hvad hun egentlig er en blanding af.

Min kontakt til opdrættere af min race, labber, har jeg fået ved kosnekvent at dukke op på markprøver med mit kamera. Med tiden har folk lært mig at kende, og jeg dem at kende. Ingen tvivl om at der findes de lidt "lyssky" opdrættere, men mit indtryk generelt er at der heldigvis er et flertal af fornuftige, gode, og ærlige opdrættere af labrador. Så længe vi holder os til markprøvefolket, for jeg har i dén grad kendskab til "rådne æbler" der lyver som ind i h...... om deres labbe-opdræt når vi snakker om de "andre" folk. Det er dog vigtigt at pointere at jeg til dags dato kun har mødt 2 opdrættere jeg reelt ville købe hvalp af, når den tid engang kommer. Dette skyldes ene og alene at jeg tror de har fat i "det rigtige", i deres opdræt. Resten (mange!!!!) ville jeg aldrig købe hvalp af. Dette gør dem dog ikke til ringere opdrættere. Bare ikke opdrættere jeg personligt kan tilslutte mig