DKWiechert

1. Smag og behag. Ved mig: Nærmest aldrig. Bliver skyllet, og det er dét. 2. Burde opdrætter allerede have puttet på dem, ifm. almindelig "klargøring" og miljøtræning. Hvis ikke, så er det bare at smække et halsbånd på. 3. Det finder du jo ud af 4. Forsikring skal du selv finde ud af. Tror jeg.

Det er jeg så meget meget meget Uenig i. Billedet jeg ser, når det kommer til udstillingshunde der engang imellem dukker op til markprøver, er at de er alt andet end dyr der bevæger sig ordentligt, længe, effektivt, og uden at belaste korpus for meget. Faktisk syntes jeg helt klart at kunne se at de udstillingshunde der (pga fejlkøb afledt af opdrætters gode reklamesnak) rent faktisk bliver brugt eller forsøgt brugt, ikke har en lige så lang levetid i marken. En hundefører der har behov for, deltager aktivt i, og bruger hundene til det de BURDE være avlet til, vil af gode grunde vælge den type hund der har det største potentiale, den bedste baggrund, og den længste holdbarhed. Naturligvis hjulpet godt på vej af egne erfaringer og observationer. Han/hun har ikke glæde af en hund der trænes op i 2 år, bruges aktivt, og skal aflives eller pensioneres allerede som 7-8 årig pga den ikke kunne holde til det. Og for at kunne ebdømme en hunds værdi i avl, er en simpel brugsprøve altså ikke nok. At den kan gå i drevet på en fællesjagt er helelr ikke nok. Det kunne min gamle hund også, med gigt, rygproblemer, HD, såvel som en omplacering i sen alder TIL mig. Og detvar endda en blanding af udefinerbar art. Er det dén målestok vi vil bruge i avlen af vores skattede jagthunde? En målestok næsten enhver tvivlsom hund kan honorere? Næh. Efter min mening er det på tide at udstillingsverdenen enten ser i øjnene at de avler udstillingshunde og ikke brugshunde, ELLER at udstillingsfolkene drosler ned for deres størrelses og pelsfiksering, og begynder at bruge deres hunde på en målbar, ensrettet og jagtrelevant ting som markprøver. Drosler udstillingsverdenen ned for deres størrelses og pelsfiksering, så er der mulighed for at brugsfolket vil udstille deres tillige. Ogfår udstillerne udover dét også bevist deres hundes værd i marken, på lige fod med brugsfolket, jamen så er vi da tættere på en form for enighed.

Åh..... Endnu en af de lister/top10 der påstår at sige en helt masse....... Glem den. Den holder ikke vand, og kan lægges hen i bunken sammen med de 500 andre hjemmekreerede wannabe-statistikker og top 10 lister.

IKKE i standard og formel 1. Formel 1 er ikke noget selvstændigt, formel 1 er blot en hund af markprøvelinjer fra England. Og det du kalder standard, er ikke standard som sådan. Der er derimod en opdeling i udstillingshunde og brugshunde, og selvfølgelig alt det der bare "er". Og så er "manglen" af udstillingskravet jo altså ikke det der har givet mulighed fr opdræt af brugstyperne. De har tvætom altid eksisteret, og har inden ophævelsen også fået deres andenpræmier på udstillinger. Opdrættet af udstillingshundene (og labber til "almindelige" folk ) har derimod bevæget sig mod stadigt større og tungere hunde, da dette jo "så godt ud". Det betyder imidlertid at en hund der for 10-15 år siden uden problemer kunne have fået sin udstillingspræmie, idag end ikke bliver taget ind i ringen, forskellen er ganske enkelt generelt set blevet for stor. Udover den lille detalje, er jeg ret enig. Men det kræver at "man" som opdrætter og udstiller/prøvedeltager erkender at det ER sådan, før man kan gøre mere ved noget som helst. Erkendelsen er der ikke.

Ja og det er så dér kæden hopper af for mig, for det der er fusk med stamtavler, og absolut ikke kendetegnende for seriøst opdræt. Gad vide hvor mange mennesker er blevet snydt og bedraget af den opdrætter? Ved DKK har køber ikek noget valg. Stamtavlen følger hunden, uagtet om køber vil have den eller ej. Den SKAL følge hunden, og er IKKE noget man kan vælge til eller fra.

Du kan kalde din hund hvad du vil. Sålænge man ikke kalder en lab uden tavle for en "Formel 1", for det kan ikke lade sig gøre. Uden tavlen, er det nemlig ikke en hund der kan bruges på jagt- og markprøver, og det er ligesom hvad en formel 1 nu engang ér. En importeret hund fra england, der aldrig har været ført og præmieret på markprøver, både hunden selv, og alle dens aner, er heller ikek en formel 1. Så kald du bare labben for en lab. Men en formel 1 bliver den altså først med den rigtige baggrund, og med tavlen. :blink:

Jeg er både enig, og uenig i det du skiver. For det første er brugsprøven ikke sigende for en hujende hat'fis. Men udsillere himler op om at deres hunde har brugsprøve, og har derfor bevist at de kan arbejde. NEJ. Deres hunde har gået I snor, Fri ved fod, sittet af på 50 meter afstand, hjemkald, og hentet én dummy. Arrrr men tilløk'! Jeg er enig i at man burde avle den "hele" hund. Men det er en utopi at tro at vi nogeninde får udstillere til at få nogen sigende amrkprøver på deres hunde. Og nej. En 2. plads i en begynderklasse er next to nothing. Det kan selv en 1 års nogenlunde trænet hund klare i første forsøg. Det er ligeledes utopi at tro at markprøvefolket vil give afkald på "deres" hundes brugsegenskaber, for at avle større og tungere. En stor og tung hund, kan ikke udføre arbejdet. Problemet er imidlertid ikke at brugstypen ikke ligner en lab, for det gør den, problemet er, at forsøger du at stille en brugstype i en udstillingsring, så får du følgende at vide: "Dén der kan du godt gå hjem med igen, men tak fordi du gad betale" Og det endda selvom en hund af akkurat samme udseende for blot 10 år siden uden videre kunen have fået udmærkede placeringer i en brugshundeklasse, som nu OGSÅ er domineret af udstillingshunde, der ikek har lavet andet arbejde i deres liv, end at hente en død dummy på en mark og i en sø. Problemet er ligeledes at der i DKK kun er én, jeg gentager ÉN, repræsentant for brugsfolket. Resten er udstillere. Hvad er oddsene for at tingene ændrer sig til et fornuftigt leje? Og slutteligt har racen labrador været skilt i to lejre i mere end en menneskealder. Den der med dual-hunde........... glem det. Det kan ikke, og har ikke kunnet længe, lade sig gøre. Den allerstørste fejl i hele dét her, er at folk (dem der tjener penge på det) ikek vil indse at det ER sådan. Bare lige mine 25 øre om et emne jeg kunen fortsætte med i en evighed Det er ganske interessant, hvis man sætter sig lidt ind i det, og er du interesseret, så vil jeg gerne vise forskellen, og snakke om den face to face Ascha. Både nemmere, og bedre at se det fysisk på et triplearrangement.

Host host. Der er ikke nogen der stambogsfører "formel 1". Om DJR gør, ved jeg så lligevel ikke, men tvivler. Det er ikke en anerkendt betegnesle overhovedet, men reelt afledet af en avisartikels overskrift. Hundene stambogsføres som: "Labrador retriever" Thats it. Og det gælder forøvrigt DKK, og alle andre FCI tavler.

:lol: Tror der er noget du har fået galt i halsen Ascha. De store hærebrede lokummer er hvad udstillingslabberne er nået til, og tendensen går mod endnu større og tungere. Det kan jagt- og markprøvefolkene af indlysende årsager ikke bruge til noget, og de fastholder den lidt slankere linje med luft under maven. (som ikke får lov at deltage i udstillinger, betale gebyret må de dog gerne) Man arbejder på at lave en kvalifikationsprøve, som indeholder dels en bedømmelse af eksteriørm og dels en meget meget MEGET basel brugstest. Den opponeres der så kraftigt imod fra flere kanter. Oftest udstillingsfolk (så vidt jeg kan se) Så grundlæggende set, ser jeg den manglende eksteriørbedømmelse, som ganske fornuftig, set fra et brugshundemøæssigt synspunkt.

Der er ingen udtillingskrav på labber. Heller intet brugsprøvekrav. HD og PRA. Thats it. (Måske er AD også, kan jeg sgutte lige huske.)

Schäfere er født med et 10-tal i røven. Lad være med at lade dét gå dig på. Og fryd dig over det ikke er 10 markprøvefolk der stikker til dig istedet. Så er det nemlig ikke komemntarer kun til dig, men til ALLE i nærheden :blink:

Samme spørgsmål som MK101.

Allerførst skal du vide hvad en "formel 1" lab ER. Det er såmænd en labrador af rene engelsk/irske jagt- og markprøvelinjer. Ikke andet. Og man kan altså IKKE se fysisk på en lab, om den er af engelsk/irske jagt- og markprøvelinjer, eller om den er af dansk ditto. Det ENESTE sted man kan se dette, er på stamtavlen, og KUN hvis man kender sine linjer. Forældredyrene til hunden er altså importerede og markprøvepræmierede avlsdyr fra england/irland. Hverken mere eller mindre. Så medmindre du kan screene blod med dine øjne, kan du altså ikke se på hunden om den er formel 1 eller ej. Det er tavlen der afgør det. Uden en tavle er det iøvrigt heller ikke en jagt- og markprøvehund, og dermed heller ikke en formel 1'er, eller en dansk jagt- og markprøvehund, eller ditto af nogen anden nationalitet. Og så kan jeg forøvrigt forsikre dig om, at en formel 1'er, aldrig nogensinde har haft en mor, der var udstillingshund. Domemrne dømmer nemlig ikke jagt- og markprøvehundene. Det gider de ikke beskæftige sig med.

Foder er afhængig af race og aktivitetsniveau. Dyrlæge ER en månedlig udgift. I alfald hvis man lægger penge til side til det hver måned. Jeg lægger en 400 kroner til side i måneden, + sygeforsikring. Både livrem og seler tror jeg. Ansvarsforsikring udgifter til træning, herunder kontingent, træningsgrej hvis man vil have noget, godbidder (kan tages af foderet, det gør jeg) og diverse) Transport til og fra træning og andre aktiviteter. Stooort beløb ved mig, ikraft af markprøvehalløj, og visitter som følge af interessen, over hele landet. Vil anbefale at oprette en budgetkonto, hvor der automatisk sættes et bestemt beløb overpå hver måned. Herunder også et par hudnrede kroner om måneden til at dække ansvar og sygeforsikring.

Njøøø... Jeg burde jo have lært at sætte store fede skraldergrinende smileys efter sådan en halvsarkastisk karikerende skrivelse. Dumme mig *storsmileyderslårsigselv*

Det kommer så an på hvordan man vælger at læse det, og hvor forudindtaget man er. Dit valg.

Nåh. Hvorfor citerer du det så? Du er måske ikke enig i at uanset hvilken hund vi har haft som en første hund, at den alligevel er noget heeelt specielt for os? Og at det tilfældigvis altid hænger sammen med de her rosenrøde disneybriller vi allesammen tager på, når vi mindes dem?

"Åhhhhh, den første hund jeg havde, var zzzzimpelthen zzzåååå god. Jeg får aaaldrig en som dén igen" :badr: Nej. Den første hund er altid noget helt specielt. Men det er ved guder godt nok et noget rosenrødt gang disneypladder at bruge som argument for at det hele nok skal gå, og så fremdeles. Uanset om man har fået fat i det mest lusebefængte, underernærede, fejlprægede produkt af en gang useriøs lorte back yard breeding, elelr om man har brugt et par år og sat sig seriøst og grundigt ind i racen, linjerne bag, opdrættere og deres resultater, deres hundes resultater og alt hvad der på nogen måde kan være at undersøge,................................ Så er den første hund akkurat lige så speciel....... Det mindste man kan gøre er da at gøre bare en smule forarbejde, og først tage en und til sig, når man er klar til den, og for den sags skyld anbefale netop dette. Jeg holder fuldt og fast ved min mening om at det bedste for TS i øjeblikket, ville være en tøjhund. Der er ganske enkelt alt for mange små røde lamper der blinker, hyler og lyser konstant, til at jeg vil anbefale noget som helst andet. Se tiden an, få noget stabilitet og ro på, og brug ventetiden på at finde "det rigtige" fra de "rigtige" folk. Men de der rosenrøde disneybriller, de tjener altså intet formål. :blink:

Vi har alle vores små røde knapper. Nogen flere end andre, og jeg hører nok til i sidste kategori. Og er det så underligt? Vi vil vel alle have at hundene får de bedste muligheder, og det bedste liv. Jeg har fulgt lidt med fra sidelinjen, og må erkende at jeg er ret enig i meget af det skrevne. En hund man dybest set ikke "gider", hvad du tydeligt har givet udtryk for du ikke gør, ser jeg ikke noget formål med at beholde. "Delefamilie" frem og tilbage. Jo. Måske kan det virke, måske ikke. Men "hund" er altså i mit hovede ikke noget man vælger til og fra efter behag. Den ér der. Få fingeren ud, og få gjort noget ved det. Hvadenten det er at tage dig lidt sammen og give hunden det liv den reelt har behov for, eller om det er at afgive den til anden side. Fisefornemme følelser, der udelukkende baserer sig på egoisme, er dyret ikke tjent med. Tøsefornærmet framelding tjener heller ikke noget formål. Tænk på hunden.

Indrømmer gerne at jeg har været enddog meget hård i mine skrevne ord. Men jeg vil anbefale dig at prøve at læse hele tråden engang, og se om du får andet ud af den end jeg. Så kan vi efterfølgende diskutere om jeg ahr været FOR hård. :blink: Fair nok. Dét opponerer jeg heller ikke imod. Der kan ske noget for os alle. (herunder også jeg selv. Af selvsamme årsag har jeg IKKE en ny lille hvalp efter jeg måtte aflive min gamle i mit hus, og får det heller ikke før jeg har fået styr på et par ting) Uforudsigelig dagligdag har ikke meget med dét her at gøre. Min gamle levede heller ikke et forudsigeligt liv, den ene dag lå han trygt i kurven, den næste lå han krøllet sammen i bunden af min sovepose i 12 graders frost på den jyske vestkyst. Forudsigeligheden for ham var, at der altid var foder, og altid blev taget godt af ham. Han blev trænet, og forventningerne var altid de samme. Forudsigeligheden var et bestemt tæppe der altid blev lagt hvor han måtte sove, når jeg var ude. Samme tæppe, samme regler. Var der steder hvor han ikke kunne være med, var det samme folk der tog sig af ham, hver gang. Pengene var der altid til ham, og huset ligeså. Men jeg er absolut ikke enig i at hunde der render rundt med substinensløse folk har et godt og tilfreds liv. Billedet jeg ser er et andet. Videbegærlighed er én ting. Mulighed en anden. Alt her i tråden skriger op i himlen (for mig) at det var en god idé at vente et par år. Det være sig ønsker, krav, muligheder, intentioner osv. i én tråd vil TS bo i Aarhus, uddanne sig dér, og fejler optagelsen på uddannelsen er der altid "støtten" at falde tilbage på, som vistnok er højere end SU. Man kan ikke søge bolig før EFTER man har sagt sin lejlighed op, med 3 måneders varsel. (burde man ellers) dagen efter vil man bo i Jelling, og har søgt bolig i mere end et år. Man vil ikke gå til nogen træning, fordi man "kan bedre selv", senere kommer der en modifikation på, at man godt vil, men ens eget er meget bedre. MINE overvejelser. Jeg fik stukket en hund i hænderne, og det var dét for en første hund. Inden havde jeg trænet 2 hunde til konkurrence i DCH. Første hund var jeg 8 elelr deromkring) Overvejelser nu: Har lejlighed, fast indtægt, sikret ansættelse ligesålænge jeg vil, og muligheder for fremtiden. Hund IKKE anskaffet endnu, fordi jeg IKKE kan give en kommende følgesvend de forhold sådan en nu skal have, bosiddende i en lejlighed midt i Odense, med den tid og de leveforhold jeg har lige nu. Først skal boligforholdende ændres, så tænker jeg ny hvalp. Vist en tråd jeg ikke har været i. Havde jeg set den, havde reaktionen været den samme, omend om et andet emne. JEG er overrasket over nogen mener det nok skal gå i en tråd som denne. :blink: Enig. Hvis man har muligheden og forholdene herfor.

Lidt dobbeltkonfekt, eftersom amstaff er avlet udfra pitbull Men sandt, efter hvad jeg har lært.

Nej tak. Herre.Og hvad er alt? Det enste der reelt er behov for, er et halsbånd med hundetegn, og en line. Købermanien, og udvalget du kan præstere, peger i retning af "13 årig hestetøs"-syndromet, som tidligere beskrevet. "All the gear, but no idea" Ikke ondt. Hårdt og utvetydigt, men ikke ondt.Læs dine indlæg fra ende til anden engang, så burde du kunne se hvad jeg mener. Du er i løbet af no-time gået fra at skulle bo i Aarhus, uden at have fundet noget at bo i og uden at kunne søge noget endnu, til at skulle bo i Jelling, og iøvrigt at have søgt et år. Du er gået fra at ville have en gammel hund, fordi den ikek skal trænes, og til at skulle have en hvalp, fordi den skal trænes. Du er gået fra at tænke på at bruge understøttelse som redningsreb, til aldrig at have problemer med at finde et arbejde. (Understøttelse/bistand får man iøvrigt først hvis man nærmest har solgt alt hvad man ejer og har. Det er derfor vi andre arbejdende folk, betaler til a-kassen, ifald det skulle gå galt for os.) Dét tror jeg bestemt ikke. Men jeg ved at en hund sjældent trives under turbulente forhold, uden træning. Tillykke. Som du har gjort i meget af tråden, læser du hvad du vil læse, og lægger meninger ind der hvor du lige vil have det til at passe. Dit valg, men som Ascha skrev: Tag disney brillerne af, og indse et par realiteter engang. Det ville du være bedre tjent med i længden.

Hvis nogen af "os" bliver fyret i morgen, så er vi sikret ikraft af a-kassen, såvel som iform af ansættelseskontrakt der liiige giver os lidt at løbe på. Kommer du ikke ind på en uddannelse, eller finder et arbejde, har du hvad? Og det siger allesammen. Alligevel er der gud ved hvor mange hunde i udbud til omplacering af "personlige årsager" Eller "pludseligt opstået allergi" Fine ord, betyder bare intet. Okay. Tror du et dyr som en hund, der har behov for rimeligt faste og trygge rammer for at fungere ordentligt, kan lære at leve med et turbulent liv? Tilbage til den med træning og opdragelse af hunde: Lader lige denne stå, et øjeblik. Jeg adskiller ikke opdragelse, omgang, og træning fra hinanden. Det hele er træning, og fører til noget ved mig. Jeg har et mål, delmål, og ambitioner, som jeg skal have en hund til at opfylde, og gør man det abre nogenlunde rigtigt fra start af, så oplever man aldrig anden modgang end den man støder på i ny og næ, når tingene skal rutineres. Hundetræning er ikke en lige, opadgående kurve, men derimod en bølgegang uden lige. Nogen gange sker der fremgang, andre stilstand, og til tider går det lidt talbage. Gjort rigtigt, er fremgangen større end de andre. Og uagtet hvad man mener, så er en hund aldrig "færdig" med at blive trænet. "Stilstand er lig tilbagegang" er en sætning jeg altid er blevet indprintet, og der er sandhed i det ifm. hundetræning, såvel som alle andre af livets ting. Hvad du vælger at bruge som kommandoer, har ikke rigtig noget med træning at gøre, og fint nok at du "elsker" at bruge andre kommandoer, det har bare ikke rigtig nogen betydning, og er hverken bedre eller ringere end hvad man "normalt" bruger. Hvad der derimod ER vigtigt, er HVAD man vælger at lære hunden, igennem HELE dens liv. Og ikke mindst hvordan. Det kan du ikke lære af en bog, og jeg vil ikke råde folk til at gå enegang hvad dét angår. Sammenholdt med alt andet du har skrevet i tråden, vil jeg stadig anbefale dig at købe et tøjdyr. Din indsigt i hvad en hund er og har behov for, såvel som din "købermani" af hundegrej og bøger, er omtrent hvad jeg ville forvente af en 13 årig hestetøs's adfærd og indsigt. Jeg ville vente et par år med at anskaffe en hund i kød og blod, og istedet bruge lidt tid ude ved "hundefolket" ved de racer man kunne være interesseret i. Derved ville du også få en lidt bedre indsigt i hvad der er "normen" blandt hundefolk, og hvad de enkelte folks "normer" fører til. Ja. Det er skrevet hårdt, samme var mit sidste indlæg. Men oprigtigt (og dermed hårdt og utvetydigt) talt, så kan jeg ikke på noget tidspunkt se af dit skrevne at du på nogen måde er klar over hvad det egentlig drejer sig om, når man har med hunde (og dyr) at gøre. Jeg kan ikke se at du har noget som helst at byde på, for en hund, og var jeg en potentiel sælger af en hund, og du dukkede op, så kom du til at gå tomhændet hjem igen. Jeg kan kun se til fra sidelinjen, og håbe på at der sker en udvikling af hidtil usete dimensioner for dig, for lige pt. giver du ikke just et godt indtryk. Ikke på mig i al fald. (Mit indtryk, er som tildligere skrevet, det samme indtryk som jeg får af 13 årige hestetøser, der aldrig har rørt en hest. Deres mening er afgjort på forhånd)

Har lige læst hele tråden igennem fra ende til anden, og vælger nu at svare på trods af at flere af citaterne allerede er blevet behandlet i et vist omfang. Hvis ikke du får en fast indkomst, har du simpelthen planlagt at gå på understøttelse? Hold da op, siger jeg bare. Hvis du var mit barn så skal jeg da love for du havde fået læst lektien for overhovedet at overveje den slags. Den baggrund jeg kommer fra, kalder man den slags mennesker for snyltere og nassere, og jeg tror man skal være glad for at det ikke er mig der sidder ved roret på socialstat Danmark. Og så vil jeg da råde dig til at søge bolig aktivt allerede nu. Helst allerede sidst år. Aarhus er ikke den bedste by at finde noget fornuftigt i, til en fornuftig pris. Ok. Du aner så ikke noget om hvad træningspladser har at byde på, kan jeg læse. Tag til træning med din kommende hund, særligt eftersom det er din første hund!! Det er et ufatteligt dårligt udgangspunkt at tro at man kan det hele selv, bedst. Selv folk der har trænet hunde op til topplan i årevis, går stadig til træning, dels for at få nye indgangsvinkler præsenteret, og dels for at få andre øjne på. Man ser sig let blind på egne fejl. DCH Riisskov ved Aarhus, lige bag sygehuset, er et, efter min mening, ganske godt sted, og jeg kender flere af trænerne der. Tro om igen. Fint du syntes det er sjovt. Men jeg mener ikke at der er ret mange hunde der fungerer på et skema eller efter en plan af nogen art. Eneste undtagelse var, at dem vi har haft, alle skulle ud atskide ca. 1 time efter madtid. Det kunne man sætte uret efter. Resten af tiden er det tilpasninger, variationer og føring fra hoften. og har man vilje, er der en vej......hvis man kan. Glem hunden, få dig en bolig, få dig et liv, og kom ud blandt hundefolk og lær af dem. Først derefter ville jeg anskaffe mig en hund. Tror dét her er det der opfylder kravene bedst. Kan slæbes med overalt, middelstor, ikke for aktiv, og har det rette "look"

Lige på baggrund af den der med at man har et begrænset socialt liv, eller ikke noget liv, når man har hund.... Kan være det er mig der er dybt mærkeligt, men jeg har da i høj grad et socialt liv. Endda et meget varieret et af slagsen, hvor kun en lille del af det drejer sig om hund. Omend meget af det er optået ikraft af interessen for hund, markprøver, jagt og lignende. Jeg kender kun få steder, hvor "hund" ikke er en mulighed, eller ikke er ønsket, og det kan også sagtens lade sig gøre. Den der med at man får erfaring, og får prøvet hvad det vil sige at have hund ved at passe hunde...... Njae.... Næppe. Meget usandsynligt faktisk. Man får en lillebitte smagsprøve, og det er vist hvad det kan strække sig til, i mit hovede.