Hop til indhold

DKWiechert

Members
  • Antal indlæg

    5.754
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

  • Days Won

    1

Indlæg skrevet af DKWiechert

  1. Jeg forstår ikke helt hvorfor belønningen skal være ude ved genstanden? Eller med en boldkanon for den sags skyld?

     

    Forstå mig ret, jeg arbejdede gerne med belønning i form af bold, tov, whatever, men i reglen fra mig når opgaven var løst, for at undgå at hunden kunne belønne sig selv.

    Og fordelene ved en boldkanon er jeg helt med på, jeg ville så heller ikke stille dén i nærhed af opgaven.

     

    Så hvorfor ude ved opgaven? (jeg tænker jeg kan lære noget hér, om ikke andet så for det mindste forstå en anden indgang til tingene)

  2. Hvalpefabrikker avler oftest helt andre antal.

     

    2-3 kuld om året er ikke meget, hvis man går op i det og har tæverne til det. Kennel Batmoor, som jeg også regner for seriøs og ordentlig på alle måder, laver formentlig et lignende antal kuld. Det er klar at har en person kun en eller to tæver, kan man ikke gøre det og må - også i lovens forstand lave et mindre opdræt.

     

    Pernilles avlshunde har vist alle bestået A prøver - og det er normalt nok for mig. Nu kender jeg jo ikke til om hun har været på 10 prøver før det lykkes - eller hvor lette/svære hundene har været at arbejde med for at komme derhen, men Yngste avlshund på 2-3 år har mange prøver på plads herunder 1. præmie på A prøve. Så er det svær at tro andet end at den er let at arbejde med og har let ved arbejdet. Jeg synes måske ikke det virker ret objektiv/fair ikke at anerkende disse resultater. Hundene kan arbejde og de kan apportere på højt plan på prøver under jagtlige forhold og på jagt.

     

    Jeg har ikke deltaget på ret mange retriever prøver, men jeg var med på markprøvemesterskabet 2014 på Gavnø og har også set videoen fra dette efterfølgende. Jeg gik faktisk og talte meget med en DRK mand (altså klubben under DKK) den dag og han fortalte meget om hvad han så og hvordan han vurderede det - og det lignede min egen vurdering til forveksling.

     

    Når du foreslår at vi mødes på en B prøve er det så fordi det er mere publikumvenligt? For eller ville A prøve vel være mere interessant?

     

    Men, jeg vil meget gerne mødes med dig på en B prøve og se på hundene og få en sludder. Giv mig en dag eller 2 hvor du kan og der er prøver - og skal der køres lidt er det også ok. det ville være fint.

    Jeg foreslår b-prøver fordi det er vejen mod en fornuftig apportør jeg er interesseret i, og ikke slutningen.

     

    Forstå mig ret. A-prøver er da ganske interessante, men jeg finder vejen mod dem langt mere oplysende, fordi man på de prøver også får lidt af "skramlet" at se.

     

    Det er jo fint nok at man ud af lad os antage 3 kuld lab-hvalpe, altså små 25 hvalpe, ender med en eller 2 der du'r.... men hvis de resterende 23 er værdiløse i brugssammenhænge, hvad er det så reelt man avler på? En god brugshund der er værd at avle på fordi den kan give dét videre, eller en hund med en præmiering?

     

    Jeg kigger lige kalenderen igennem, og ser hvornår der er et par interessante prøver at se på :)

  3. At hvalpekøbere også avler, er ikke udtryk for andet end at de kan lide hvad de har. Om det så er gode apportører, sporhunde, eller andet lader jeg stå usagt.

    Men jeg har set hvalpekøbere avle på en labbe der var så stor at den egentlig lignende en korthåret newfoundlænder, og det er ikke engang overdrevet. En hund fra endnu en af de der velkendte og meget anvendte kenneler der også spytter hvalpe ud til højre og venstre.

    Men den besad jo åbenbart egenskaber der var værd at avle videre på for hvalpekøberen... Hvilke har jeg stadig svært ved at få øje på.

     

     

    Dual purpose eksisterer ikke længere, og har ikke eksisteret i adskillige årtier, siden dengang da udstillingerne røg brugsfolkene af hånde.

    Før dét havde man dual purpose hunde, så vi er altså, i dag, længere fra målet end nogensinde før.

     

    Noget der kommer tættere på? Sagtens. Tag til england og se en gamekeepers class på en udstilling. Der bedømmes brugshundene som de bør dømmes. Af dommere der ved hvordan "fit for function" ser ud, og i ringen er der udelukkende hunde der beviseligt arbejder som dét de ér: apportører.

     

    Der kan, og er blevet, sagt meget i dén debat, og jeg orker ikke at tage den i et forum én gang til. Men vi kan jo mødes en dag, så langt væk bor vi jo ikke fra hinanden PBC.

    Måske endda tage ud at se en b-prøve eller 2, så kan jeg fortælle hvad jeg ser, mens vi ser det. Mon ikke det er en langt nemmere måde at veje eingerne af på? :)

     

     

    og Ja.. 2-3 kuld om året.... Om det er ok for en "seriøs" opdrætter ved jeg ikke. Det er flere hvalpe end mange hvalpefabrikker leverer, og hvordan det giver mening at trække alle de kuld man kan og må på en tæve, eller hvordan det giver mening at trække 100 hvalpe på en hanhund, ved jeg heller ikke.

    SÅ god er der sgu ingen hund der ér. Men det giver selvfølgelig masser af afkom, hvoraf enkelte formentlig klarer sig OK brugsmæssigt... Som sagt før, det skulel være underligt om det altsammen var nitter.

  4. Jeg nævnte Brownhunt fordi der laver man noget som kommer tæt på dual purpose labber, men har altså måttet opgive den brune farve

     

    Prøv at se på hvor mange kuld der spyttes ud på hendes hunde, enten af hende selv, eller af hvalpekøbere... Skulle satme være sært om det altsammen var nitter.

     

    Og dual-purpose har det aldrig været. Og det er det heller ikke i dag. Uanset om det er brune labber eller ej. Men der er mange "brown huntere", dét er der. Og kennelen bringes da tit frem når der skal anbefales labber, dét gør den.

  5. Min egen lille teori er at det ikke hjælper et hak, og ja, jeg er indædt modstander af at alt bare partout skal reguleres og ovgives og strammes op om, men:

     

    Som jeg startede med, hjælper det ikke et hak, fordi jeg tror det meste af problemet skyldes at avlen "i dag" går mod langt mindre nervestærke hunde.

    Hvor er vi henne når labber og schæfere og lignende hunde, "pludselig" ikke kan tåle den slags rabalder og larm i gaden mere? Istedet for at stramme loven, så man ikke længere har en lille måneds optakt at træne i, bør man måske i virkeligheden stramme avlen.

     

    I don't know. Men det er ihvertfald min teori.

     

    (edit: og måske også at folk problematiserer en hel del mere end førhen)

  6. Er der en grund til du vælger aflivning og ikke bare omplacering?

     

    Der er ingen grund til at sende aben videre. Dertil kommer at hunden hverken ved første ejer eller ved dig er blevet forstået og håndteret korrekt, altså er de fejl der er sket kun blevet fæstet endnu mere. oveni det så lider en hund ikke af at blive aflivet. Men der er dælme en del at rette op på hvis den sendes videre.

  7. En FT Spaniel taber iøvrigt ikke hovedet - den går varm. Det lyder lidt pænere, men er vist det samme.

    Brænder sammen, er et andet udtryk.

    Og et velkendt udtryk "derude": Nu skal vi vist lige korte tøjlerne lidt ind igen (Underforstået: inden den tænder helt af)

    Og jeg er meget enig i det hele.

    Placeringerne (og titlerne) er langt hen af vejen ligegyldig..... Vejen til dem fortæller langt mere

     

     

    En chesa ville jeg så tilgengæld (jævnfør din liste) aldrig røre. Har endnu ikke set én der "fungerede".

  8. Jeg har, til dato, ikke hverken set eller hørt flatcoats omtalt som "retrievernes formel 1". Ikke i tale, og slet ikke i skrift, i alt det materiale jeg igennem årene har pløjet mig igennem. Jeg afviser ikke at det kan være tilfældet, så meget kender jeg ikke til racen, og så lang tid har jeg heller ikke været i "felten" så at sige, og slet ikke hvad flattere angår. Men:

     

    Ikke én eneste opdrætter af flatcoated jeg kender, erindrer at de nogensinde er blevet kaldt dette.

     

    Til gengæld påstår de fleste jeg kender, at flattere også er en delt race og at der desværre ikke har været forkuseret på anvendeligheden på jagt i så mange år, at det man kan få lider af samme problem som alle andre hunde der ikke er avlet med brugsegenskaber som en vigtig prioritet: Svært dresserbare, ukontrollerbar stressniveau, lang afreaktionstid osv. De "fejl" du (ascha) ofte nævner jagtlinjerne skulle have, er fejl der ville gøre dem uanvendelige til jagt, så det er simpelthen uforeneligt med brugsavlen af retrievere.

     

    Selve sætningen: "Retrievernes formel 1" er taget direkte fra artiklen om de prøver man begyndte at afholde med importerede labradorer. Jeg har ikke tidligere, og heller ikke nu, været i stand til at finde ét eneste eksempel på brugen af dét udtryk, og slet ikke dén sætning, nogensteder i hundeverdenen før artiklen om importerede labradors og markprøverne efter engelsk mønster blev skrevet.

     

    Og artiklen og udtrykket var vel at mærke ikke nogen hentydning til fart eller andet i dén dur.

    Farten er heller ikke noget der prioriteres i avlen, og vil man have en hund der taber hjernen pga. ukontrollerbar og forhøjet stressniveau, så er det ikke ved jagtlabberne man skal lede, selvom man da også hér kan finde den slags hunde. Det er altså bare ikke hér man oftest ser de problemer.

  9. Ved ikke helt hvad du mener med at deres væsen ikke er for alle, men hvis TS ønsker en stor hund, så vil jeg mene at flatten sagtens kan være med i opgøret. Min er lidt lille (dog stadig større end jagtudgaverne af både lab og golden) men til gengæld er det faktisk kun whippets, ude i hundeskoven, der kan følge med hende når hun åbner for gashåndtaget for alvor.

    Jeg mener at det ikke er alle der kan få ret meget ud af en flatter i jagtsammenhæng. De brænder hurtigere sammen i knoppen, tåler ikke repetitioner så godt som en lab eller golden gør det, og tåler ikke fejlhåndtering eller korrektioner lige så godt heller.

    I de rette hænder, en udmærket hund.

    Men dels er der langt mellem snapsene hvad egenskaberne angår, og dels er der langt mellem dem der rent faktisk kan få det fulde ud af en flat.

  10. Jeg har lige haft en snak med en ven, som stadig er aktiv jæger, og Han har en helt anderledes indgangsvinkel til det med naiviteteten :slem:

     

    Iflg. Ham, er det naivt at tro på, at jægerne vil holde op med at gå på jagt, bare fordi fasanerne ikke længere var her, så trusselsbilledet med at der så ikke længere vil være vildtpleje (det jægere kalder naturforbedring) er en illusion. Vildtplejen ville sikkert tage en anden retning, for at optimere terrænet så det passer til det der så bliver det der så bliver det foretrukne mål, men hvem siger at det er dårligere?

     

    Jeg er ikke sikker på, om det ikke bare er at udskifte et problem med et andet, men det er da et frisk perspektiv...

     

    du får så bare ikke de sammenhængende biotoper som der skabes i kraft af biotopplanerne.

     

    ALt dét der har jeg aldrig påstået ikke var tilfældet, iøvrigt. Men uden fasanudsætningerne, og uden biotopplanerne som er en forudsætning for fasanudsætningerne (og agerhønseudsætningerne) så ruller vi reelt vildtplejen tilbage til før forliget. Og det er i forhold til tiden FØR forliget om udsætninger, at forskningen ser øget biodiversitet og biomasse.

    Og hvad har man så tjent?

  11. 1: Din insisteren på at jægerne er den eneste mulighed for at få vedligeholdt eller forbedret naturen. Det er ikke tilfældet, hvis viljen ellers er ægte, når politikere står og fortæller om deres "engagement i miljøet".

    Jeg har ikke, og vil aldrig insistere på at jægerne er den eneste mulighed for vedligehold eller nyetablering. Jeg ville meget gerne se andre interessegrupper deltage i lige så høj grad.

    Men jeg erkender at dette ikke sker, og ikke er sket hidtil. Flere andre interessegrupper har endda offentligt meldt ud at de ikke VIL deltage i lige så høj grad, hverken med tid eller med penge. Men blande sig vil de naturligvis gerne.

    Og politikerne og deres engagement, ligger på et meget lille sted.

     

    2: Din totale ligegyldighed overfor at opretholde den oprindelige Danske natur, med de fordele og ulemper det måtte have for diverse interessegrupper.

    Hvor i mit skrevne ser du en total ligegyldighed for at opretholde den oprindelige danske natur?

    Det forholder sig tværtom stik modsat, i alt hvad jeg mener og gør i det daglige.

    Men at opretholde og/eller styrke den oprindelige danske natur, og at sætte fasaner ud, er altså ikke modsætninger der kæmper om den samme plads. Al forskning på området viser at de tiltag der gøres i forbindelse med en fasanudsætning, resulterer i et plus for den oprindelige danske natur. Hvis tiltagene endda kobles sammen med eksisterende tiltag og småbiotoper, endda et gigantisk plus.

     

    Der bliver Vi nok aldrig enige, og fred med det.

    Nej, det gør vi ihvertfald ikke, så længe du ikke læser hvad der rent faktisk skrives, og endda husker hvad du også selv skriver.

  12. Kim for pokker. Du har jo også selv skrevet det.

    Ingen er vel så naive at tro, at de tiltag bliver gjort hvis ikke der er en gevinst efter arbejdet. Den gevinst ER fasanjagten.

     

    Uden fasanudsætningerne, ingen af de sammenhængende biotopforbedrende tiltag, og dermed heller ingen øget biodiversitet og biomasse.

    Tingene hænger sammen.

     

    Og jægerne har alle dage gjort tiltag for at forbedre mulighederne. Men ikke i samme skala, og slet ikke så sammenhængende og omfavnende som er krævet for at få tilladelse til at udsætte mere end 1 fasan pr. hektar.

     

    Den engelske undersøgelse kan kun anklages for at være farvet af tidligere og andre undersøgelser gjort af samme forening, me det kræver selvsagt at man læser mere op på det. Noget jeg efterhånden får indtrykket af at du egentlig slet ikke er interresseret i, ligesom du tydeligvis, og meget belejligt iøvrigt, overser at jeg hele tiden har sagt at det retteligt er tiltagene der giver forbedringen, og ikke fasanerne i sig selv. Men at man altså ikke får det ene uden det andet.

  13. Så vidt jeg husker, så har jeg allerede linket til det flere gange i debatter hvor du også har været med.

     

    Og som skrevet har DCE ved Århus universitet lavet endnu en undersøgelse for ganske nylig, hvor de sammenligner arealer før og efter de nye regler omkring biotopplaner. Midtvejsanalyse af biotopplaner

    Herudover er der talrige undersøgelser foretaget igennem de sidste 20-25 år omkring akkurat samme emne, foretaget af DCE Århus, LIFE, Kalø m.fl. samt internationale undersøgelser. Bl.a. en fra england der omtales i dette *gyyys* Jagtmagasin (naturligvis skrevet med jægerbrillerne på)

    Undersøgelsen har jeg også gravet frem, og den er at finde hér (det er så værd at huske på at udsætninger i England er massivt større end i Danmark. Som i virkeligt massivt større)

  14. spørgsmålet er om man vil acceptere en hund der først skal gå i et 30 sekunders frit søg på en simpel markering.

    Eller en hund der kun dårligt lader sig dirigere, og slet ikke i lige linjer, når den anskudte fugl der er faldet blindt skal findes.

     

    Jeg vil ikke. Men alt for mange vil. Og for rigtig mange mennesker er en hund der ér som ovennævnt, en "super god jagthund" og dermed i de acceptable 40% du nævner.

     

    Men selvfølgelig er der forskel på behovet. Er det en walkup, så falder fuglene lige rundt omkring, og så er det enormt simple markeringer. (som i den sidste film luckyluna viser) (det kunne selv min gamle køter finde ud af, og han var dårligt nok trænet til noget som helst)

    er det en trækjagt, så begynder det at knibe, hvis hunden begynder at gå i søg istedet for ordentlige markeringer. Og den der anskudte and kan man næsten glemme at få fat på.

    Og er det de større jagter, hvor man som apportør skal betjene et par skytter, så dur det bare slet ikke.

  15. Det er IKKE prøvet at sammenligne naturen i Danmark, med eller uden fasaner.

    Jo det er der, senest i den nyeste undersøgelse fra Århus universitet, hvor man har sammenlignet arealer med udsætning med arealer uden udsætning (og dermed også uden fasaner). Havde man ikek gjort det, ville man heller ikke have været istand til at sige at det er et plus for biodiversiteten.

  16. Jeg tror DKW sammen ligner med de bedste 20 % mens jeg sammenligner med bredden. Bare det at den trods alt reagerer på fløjten i søget er ikke nogen selvfølge. De fleste kan overhovedet ikke dirigere Deres jagthund i søget. De har opgivet.

     

    Eller også er jeg bare på de forkerte jagter. Men jeg har da været på mere end 300 fasan jagter og set bunkevis af jagthunde. Det der smukke og præcise apporteringsarbejde DKW taler om er bestemt ikke standarden på almindelige jagter, jeg kommer på.

     

    Næh. Det gør jeg nu ikke.

     

    Og hvis du ikke ser præcise apporteringer, så burde i til at sortere i jeres hundefolk, og sætte barren lidt højere. Det ville også tilskynde folk til at gøre lidt mere ud af det.

     

    Søget vil jeg som sagt slet ikke bedømme, for det er, som lucky luna skriver, første gang den flusher en fugl.

    Men apporteringen er imo fejlet, for den har overhovedet ikke markeret fuglen, og det man ser i videoen er så vidt keg kan bedømme det, en helt ligetil apportering.

    Er det niveauet på en hel del jagthunde herhjemme, ja, det er vel ikke helt ved siden af. er det niveauet på de fleste jagthunde herhjemme, nej. Det håber jeg ihvertfald ikke. Bør man sætte barren højere hvis man har mulighed for det? absolut.

  17. jeg synes stadig det er ok apporteringsarbejde vi ser. Vi ved jo ikke hvordan anden smides - hvor vandret og vi ser heller ikke om dummyen skydes meget lige op i luften eller meget vandret.

     

    Og jeg mener heller ikke en gennemsnitlig Retriever på en markprøve gøør det bedre. Nogen gør, men mange gpr som pudlen her, når der er terrænskift. Og terrænskift er højest relevant her efter min mening. Det oplever jeg ogsåå at mange Retriever folk må sande.

    Hvis den gør sådan efter terrænskift (og hér er der altså ikke noget hegn eller anden obstruktion af synsfeltet) så HAR den ikke markeret. Og det er en fejl.

  18. Så du kan ikke se det mindste jagtetiske problem med skydninger, hvor der skydes 500 fasaner af 15 mand og de kalder det jagt?

    Næh.

    Ligesom jeg heller ikke kan se problemet i en trykjagt på vildsvin med 10-15 skytter, hvor der efterfølgende ligger 30-40 vildsvin på paraden.

    Eller enmandsjagten på havet fra pram hvor han/hun kommer hjem med 10 kokke

    Eller duejagten i England, som jo som bekendt kan levere adskillige hundrede fugle på en dag, til en lille håndfuld skytter.

    Det leverer kød til gryderne, og betaler for driften af arealerne.

     

    Hvis folk vil betale for det, og det ikke smadrer naturen, og det skudte bliver anvendt bagefter, så kan jeg absolut ikek se det etiske problem i dét.

    Fuglene har levet i den fri natur, er blevet skudt på vingerne, og bliver taget med hjem af skytterne eller bliver solgt til en vildthandler efterfølgende.

    Om de så skyder 50 fugle eller 500, er mig evigt ligegyldigt.

     

    Alternativet for godserne er hvad? Indtægten dérfra skal jo så erstattes af noget andet, men af hvad?

     

    Jeg ville så aldrig deltage i sådan en jagt, andet end som hundefører eller hvis jeg fik tilbudt en plads gratis "for så havde jeg jo prøvet dét også" men det er så en anden sag.

  19. tror ikke en gennemsnitlig Retriever gør det bedre på den afstand og med terrænskift. FT Spaniels gør i hvert fald ikke - og mine FT Spaniels er bedre end de fleste retrievere jeg har mødt på jagt.

     

    Retrievere på vinderklasse markprøver gør det bedre.

     

    Hvis det er en markering, så er det slået fejl fordi den går i et søg.

    Er det en dirigering er det også slået fejl, for den holder ikke linjerne, og bliver faktisk slet ikke dirigeret.

    terrænskifte er hér, uanset om det er en markering eller en dirigering, fuldstændig irrelevant.

     

    Og jo, En gennemsnitlig retriever på markprøverne herhjemme gør det absolut bedre. En spaniel ville ikke, nej. Det er heller ikke en spaniels opgave.

    Og man behøver ikke gå til en vinderklasse markprøve for at se bedre arbejde. Åben B klasse kan man se bedre arbejde, for allerede hér arbejder man i dobbeltmarkeringer og dirigeringer med distraktion, walk-up og indimellem triplemarkeringer osv.

     

    Og lige nøjagtig markeringer og dirigeringer er en retrievers absolutte styrke.

     

     

    Jeg har endnu ikek set en puddel på jagt herhjemme. Jeg har til gengæld set flere prøve med puddel i england, tyskland og schweiz. Ikke med den store succes. Det er simpelthen ikke noget der er arbejdet mod avlsmæssigt i rigtig mange år, og mener man der er langt mellem snapsene i flattere, tollere, curlyer og chesa'er, så er der rigtig langt imellem dem ved pudlerne.

    Men kan man få en hund ud af det der kan tage DJ's lille apporteringsprøve? Sagtens. Det kan man næsten ud af enhver delvist bovlam blandingshund, så hvorfor ikke ud af en storpuddel?

     

    Og ja. Jeg har godt nok også mødt en hel del elendige hunde på jagt. Også retrievere i hobetal. Sørgeligt at der ikke er flere der sætter en ære i godt hundearbejde

  20. Den her tråd er da gået lidt i fisk med sure gamle mænd... og begyndte vi ikke med ulven...:lol:

     

    Jeg er totalt tvivler på det område, og kommer nok ikke til at se lyset. Syntes dog godt vi kan udvide konceptet med endnu en prydfugl, som påfuglen, som kan importeres fra sejerø hvor der er en lille vild bestand. Den er pæn, larmer dog jævnt meget, smager sikkert af det samme...

     

    Jeg har heller ikke set lyset i selve jagtformen, hvis vi ser fasanudsætninger udelukkende i forbindelse med de store betalingsjagter på div. godser.

    Det siger mig intet.

     

    Men det ER en væsentlig del af økonomien de steder, og samtlige undersøgelser siger at det er et plus for biodiversiteten.

    Dertil kommer at det er en god spisefugl, som slår lørdagskyllingerne på alle punkter med en kæmpe margen.

     

    Modstanden mod dét kan ikke være sagligt begrundet.

×
×
  • Tilføj...