Splinten, mor og mig

Det er ikke dårlige undskyldninger - nogen gange skal man bare lige se sammenhængen Jeg ville give hende lidt at tygge på og et tæppe at ligge på, mens du laver mad osv. Evt. binde hende, hvis hun kan håndtere at være bundet uden dig. Så falder hun garanteret også i søvn. Langt de fleste hunde ER bedst hjemme i stuen - og jeg synes overhovedet ikke du skal holde op med at træne hjemme. Det er tit en genvej at få øvelserne til at sidde rigtig godt fast uden forstyrrelser først - så er sandsynligheden for at hunden kan udføre øvelsen med forstyrrelser meget større. Du skal nok bare se lidt på, om du KUN belønner for aktivitet indenfor og ikke for rolig adfærd. Det gør vi mennesker nemlig tit... når hunden endelig er rolig, belønner vi det ikke, for så forstyrrer vi den jo bare.... Du kan med fordel bestemme dig for hvilken og hvor meget aktivering hun skal have i løbet af dagen. Dette beslutter du om morgenen (skriv eventuelt ned, hvis det hjælper dig) prøv at følg det og læg så mærke til, hvor meget Smilla sætter dig igang med ud over det planlagte. Det her skal på ingen måder forståes som at hunden ikke må tage initiativ - det må mine hunde i hvert fald gerne... når først de har lært, at det ikke altid lønner sig og at man så lige så godt kan slappe af igen. I dag kommer de måske hen og tigger lidt nusning eller vil have mig til at holde et kødben - det får de så enten go eller no-go for, og så retter de sig derefter.... 90 % af tiden Mine hunde er i virkeligheden ikke særligt velopdragne, men med tre hunde, orker jeg bare ikke, hvis der hele tiden er én af dem, der vil have gang i et eller andet....

Højst sandsynligt vane... hvis hun er vant til at hun kan sætte gang i dig derhjemme - og ovenikøbet kan få noget lækkert ud af det, vil det være det hun vælger at gøre. Er hun så overtræt oveni, så er det tit skruen uden ende. Hvad ville der ske, hvis du f.eks. sad med hende på skødet derhjemme efter træning?

He he... jeg har altså heller ikke børn Fandt bare ud af, at det var nødvendigt, da jeg fik Kimmi... Robin havde aldrig været sådan, men han havde jo også haft ½ år i en kælder til at lære og slappe af Kimmi derimod sov ikke hele den første uge, jeg havde hende... lagde hun sig endelig ned, var hun oppe igen, hvis man vrikkede med en storetå. Så efter et desperat opkald til opdrætter, kom buret ind i stuen og for første gang sov hun 6 timer i træk... hun var bare så træt, det lille pus Ret hurtigt kunne jeg lægge hende ind i buret, lukke døren til hun sov og så åbne den igen, så hun selv kunne gå ud, når hun vågnede. Kørte hun op igen, kom hun bare ind i buret igen. Det tog et par uger, og så fandt hun ud af, at der ikke skete noget, når jeg f.eks. satte mig i sofaen og så kunne man lige så godt tage en lur Samme opskrift har jeg brugt til både Splint og Vilya også - her har det været ekstra godt at have den mulighed, da der jo har været andre hunde, de kunne sætte gang i Nu er der aktivitet 10 minutter efter vi kommer ind, og så lægger de sig - enten sover de, eller også tygger de lidt ben eller noget. Selvfølgelig kan de godt lige tage en legetur sammen ind i mellem, eller løbe hen og gø af kattene udenfor, men generelt er de meget rolige indenfor, uanset hvad der ellers sker.... Tilgengæld er de sindssyge udenfor :hjerte:

Lige netop - tit ER de jo netop overtrætte, når de sådan laver ballade, men skal bare lige have lidt hjælp til at falde ned!

Med mindre du har det fint med at skulle aktivere hende hele tiden (og skulle blive ved med det de næste mange år), så synes jeg det er en rigtig, rigtig god idé at lære hende at slappe af indenfor. Ikke forstået som at du skal styre legen i lederskabets hellige navn, men fordi hvalpe og unghunde har meget, meget svært ved selv at finde ud af, hvornår nok er nok. Jeg bruger selv bur, men hvis hun ellers har det fint med at være i snor ved siden af dig er det jo en glimrende måde! Og nej, det er ikke synd - det er mere synd, at hun lærer sig selv, at hun skal lave ballade hele tiden fordi hun ikke kan finde ud af bare at lægge sig roligt ned... Hun skal selvfølgelig ikke være bundet i flere timer om dagen, og hun skal jo være luftet, motioneret og aktiveret inden. Hun skal heller ikke blive ved med at være bundet - du skal bare bruge det som hjælp til at lære hende, at når I sætter jer roligt derhjemme er det også meningen, at hun skal slappe af. Hun kan så vælge at lege roligt med noget legetøj, tygge et tyggeben eller bare sove - det er mulighederne! Du skal gerne arbejde på, at dette bliver så meget en vane, at du hurtigt kan undlade at binde hende, da det skal være en "indre ro" der gør, at hun slapper af, fremfor tekniske hjælpemidler. Håber det gav lidt mening, selv om det blev en meget sær sætning...

Årh, totalt lækkert hår han har :5up:

Så når der pludselig ligger en hund i sengen, så ved han, hvad klokken er slået :klap:

He.... jeg spurgte dyrlægen en million gange, dengang Kimmi var lille. Ringede og spurgte og spurgte igen, når vi var der til vaccination og sådan... tror de syntes jeg var lidt pylret, ja Tror egentlig heller ikke Kimmi har brug for hjælp... men det har jeg, for det ser jo ikke rart ud. Det er helt klart værst efter tørt foder, og der kan det godt vare op til 30 sekunder, hvor hun også suger maven helt ind (og nej, det er ikke for at få mere mad )

Jeg har indtil videre håbet på, at der har været andre inde før mig - og har så kigget på dem. Derudover fortæller dommeren også, hvordan de gerne vil have en til at løbe. Rundt i ringen har jeg indtil videre kun set"mod uret rundt" - dvs. man løber med hunden på venstre side. Det er bedst, at hunden står hele tiden, da man jo aldrig ved, hvornår dommerens øjne rammer... men jeg har heldigvis bare hvalp

Jahhh... sød lille Asta-baby

Mine gør det også - næsten altid, hvis de får tørfoder i skål. Det løser jeg ved at hælde en lille smule vand ved, så gør de det ikke... Kimmi KAN dog gøre det i andre situationer også - så har vi lavet et lille ritual, hvor jeg lige ligger en hånd på ryggen af hende og beder hende huske at trække vejret.... så får hun lige ro nok på til at vejrtrækningen bliver normal igen.

Det er helt vildt flot arbejde! Men for pokker, hvor jeg ikke forstår den der "stand for examination" øvelse! Kan huske, da jeg læste Morgan Spectors "Clickertraining for Obedience" at jeg virkelig studsede over den...

Og så er hun jo i virkeligheden rigtig sød og blød, hvis man lige kigger igennem alt råberiet Kæææææmpe hundehjerte, der banker derinde! Og en helt fantastisk måde, hun bakker op om hendes kursister, når hun er med ude til rallyprøver! Derudover er både hun og hendes kursister brand-dygtige!

Hvad er der nu sket?

Nu skriver jeg noget, som du kan tage til dig eller lade være! Jeg vil ikke kommentere på alt det, der i øvrigt er skrevet i tråden, men komme med mine helt egne erfaringer. Jeg har i alt haft 4 hunde - de tre af dem helt uden problemer som dem, du lister op. Den sidst tilkomne derimod.... var hun havnet alle mulige andre steder, tror jeg nemt, hun kunne have fået én eller anden til at skrive en tråd som din. Vilya var fra hun kom hjem meget glad for mad! Jeg var ikke opmærksom på, hvordan hvalpene blev fodret hos opdrætter (til trods for at dette ellers er en af mine kæpheste ) - jeg skulle bare have min nye super-hund! Dette kom til udtryk ved, at hun uhæmmet stjal fra de to andre, huggede sin mad i sig, knurrede hvis nogen kom for tæt på hendes madskål, tyggeben eller lignende. Jeg kunne ikke give dem alle tre en godbid efter tur, for hun kastede sig rundt og ville have alle tre godbidder Sammen med Vilya har jeg 2 andre tæver - samme race (border collier), 6 og 2 år. Ingen af dem er vanvittigt interesserede i mad, men vil gerne have godbidder, griseører, okseben o.l. Alligevel ignorerede de Vilyas knurren og har aldrig prøvet at tage noget, hun har (eller har tilkæmpet sig). Én gang har hun fået et møgfald af Kimmi (hende på 6 år) - her stjal hun et griseøre ud af munden på hende. 3 sek. efter fik Vilya griseøret alligevel. Det vi har gjort er simpelthen nærmest ingenting... jeg har sørget for, at der altid var flere tyggeting end hunde, fodret i mange madskåle, givet dem en stor del af deres mad som søg på gulvet (de andre har så bare fået hvalpefoder). Når hun får mad i skål lægger jeg to tomme marvben i skålen, så hun ikke kan sluge maden. Jeg giver hende tit madopgaver, hun ikke selv kan løse - f.eks. fiskefrikadeller i Kong e.l. som jeg så hjælper hende med at få ud. Når hun spiser af hendes skål eller tygger et tyggeben, kommer jeg lige forbi og dropper et stykke pølse. Ved siden af dette har jeg trænet selvkontrol i forbindelse med mad - f.eks. at hun ikke må tage en godbid, før hun får lov. At skålen ikke bliver stilt ned før hun er i ro, at hun ikke får lov at tage de andres mad, at hun bliver i sit/dæk/stå, selv om jeg lokker med en godbid osv. osv. I dag, hvor hun er 7 mdr. er hun nøjagtig som de andre - bare lidt gladere for hendes tørfoder....

Øv for en oplevelse! Godt, at I har fået hjælp til Freya - og godt, at de ikke gjorde hende noget! Håber snart, at hun er sig selv igen!

Familiehunden er død | Små Tanker Jeg bøjer mig generelt i støvet for hendes "spot on" blog indlæg - men dette rammer dybt!

Jaaaa... altså egentlig synes jeg slet ikke de var smukke fra starten Det kommer man dog efter Synes bare ikke, jeg gør ret meget anderledes end alle mulige andre - jeg får bare rigtig meget igen. Og det meste af tiden er de da ganske velfungerende

Åh ja... kommer altid til at knibe en lille tåre, når jeg læser Umulias beretning om familiehunden

Jeg er på nippet til at nævne min egen race - Border Collien, fordi de ofte bliver gjort meget værre end de er... men på den anden side er det jo godt nok! Det afholder bare også mange ganske velegnede ejere fra at få dem, selv om de egentlig ønsker det.... Ellers hyler jeg med i Dogfathers og Amoccas kor - amstaff og pudel!

Jeg bliver aldrig gammel, men når jeg bliver ældre, skal jeg have en pyrenæisk hyrdehund :banan:

Fiiine efterårsbilleder af Dumlehunden - hans farve passer altså perfekt til bladene :5up: