Fordi jeg ikke syntes det var det værd.... vi havde for nogle år siden arrangeret et klikkerkursus for vores instruktører ude i Sabro med hende.... og hun talte til folk som om vi var neanderthalere, der trænede hunde med lænker og køller. Så står jeg altså lidt af... og det der klikker-noget... det måtte vi hellere holde os fra, for det var MEGET svært. Selvfølgelig var der nogen, der ikke havde klikkertrænet før, men de fleste havde jo været i gang noget tid - og klikker eller ej, så føler jeg altså at alle vores instruktører er helt med på positive indlæringsprincipper. Vi er forskellige ja, men jeg kan personligt stå inde for, at vi IKKE accepterer trænere på vores plads, der anvender nogen form for hårde træningsmetoder.
Så jeg følte det var mange penge ud af vinduet....
Senere havde vi hende så igen til vores fælles DKK LP instruktør seminar (her var det kreds 9, der afholdt arrangementet). Hun var hyret til at give os noget hjælp i forhold til de hunde, der er svære at motivere, dvs. typisk hunde af ikke-samarbejdende racer.... her fortalte hun en masse om hvalpes udvikling, hvorefter vi skulle ud og træne "nej" med vores egne hunde :?: Vi taler her om 30+ instruktører med egne hunde, der alle sammen skulle gå forbi en masse tallerkner med godbidder, hvor vores hunde så måtte tage godbidderne fra de grønne, men ikke fra de røde....
Forstod slet ikke formålet, men måske det er mig, der ind imellem møder op med et knap så åbent sind....