Splinten, mor og mig

Og T - bare lige så du ved det, så er den ikke magen til Astas, men til den mine tøser, har

Yeah - hvornår skal vi afsted???

Nu sidder jeg så på job og hulker af grin :mrgreen: Tak!

Kan det ikke være fordi den dækker så meget af hendes krop? Så den giver hende lidt mere "hold" på sig selv?

Jeg kan flere.... Mens vi boede i Skejby præsterede dyret at løbe efter en hare på en eng. Vi trænede sit og bliv - for guds skyld, kræet gik jo klasse 3 lydighed! - men havde beholdt linen på, for en sikkerheds skyld...... da der var mange harer i området. Jeg ved ikke lige, hvad linen skulle til for, for jeg havde jo ikke fat i den og stod tydeligvis heller ikke på den (selvom det egentlig var intentionen). Hare forbi i fuldt firspring, Rob i midten og mig bagefter.... jeg blev hurtigt sat af, mens min lille hvide djævel forsvandt op mod Skejbycenteret.... Verden stod stille og man lytter meget intenst efter bremsende biler. Ikke en lyd hørte jeg. Men der kom heller ingen Robin. Bevares - han havde jo sat efter en hare før, hvorfor han jo havde snoren på, men han kom altid tilbage 1½ sek. efter med det der store, glade "du skulle have været med" smil. Men ikke denne gang.... Jeg ledte, kaldte, ledte, spurgte, græd, blev hysterisk, råbte... besluttede mig for at gå hjem efter min telefon, da nogen jo måske havde samlet ham op (sikkert død og helt flad efter at være blevet kørt over). Han havde aldrig været væk før - og heldigvis har jeg aldrig siden oplevet det - det var SÅ modbydeligt!!! Jeg fik fat i telefonen, og ingen havde ringet Jeg gik ud og ledte igen.... og pludselig ringede telefonen. Det var oppe fra en nærliggende Handelsskole... hvor min hund hyggede sig helt vildt med et par unge studiner og deres madpakker Det havde han så gjort den sidste halve time.... De synes han var så sød, fordi han bare var daffet ind af den åbne hovedindgangsdør og ned gennem gangen og ind i det første åbne klasseværelse :stupid: Jeg havde lyst til at råbe meget højt over at de ikke bare havde ringet med det samme, men samtidig var jeg jo meget taknemmelig over, at han var i live, og at de overhovedet havde ringet.... Møgkræ

Ikke så meget mens man er hovedpersonen - men ret meget bagefter, ja

Han var også helt vildt underholdende Og altid meget charmerende imens! Alle de sjove historier er dog fra hans første år - derefter var han altid i snor....

Åh ja :stupid: Der var jo også dengang, hvor han fangede en and.... Stadionsøen ved Tivoli Friheden i Århus er sådan en slags skov, hvor der er en sti hele vejen rundt om søen, hvor hunde må løbe løs. I den ene ende af søen er der åbent og bænke, hvor en masse pensionister (eller what ever de nu er) sidder og fodrer ænder. Fra bænkene har man et perfekt view over resten af søen.... I den anden ende af søen er der lidt mere bevoksning og der er hegnet et lille stykke af, hvor ænderne kan have reder. Jeg gik der tit med Robin, og han var rigtig god til ikke at jagte ænderne - han havde jo lært, at hvis man kommer for tæt på, så flyver de ud i vandet... og hvis der var noget Robin ikke kunne lide, så var det vand! Nå, men vi var på tur en dejlig solrig forårsdag og vi passerede det indhegnede område. Robin daffede afsted 1 meter foran mig, men pludselig stoppede han og vupti - så smuttede han 3 meter tilbage og ind gennem et hul (ca. 40 x 40 cm!!!!) i hegnet! Jeg kaldte og Robin kom fint tilbage - dog udenom hegnet denne gang, da han jo ligesom ikke kunne komme gennem hullet med den fuldfede and, han havde i munden..... Jeg vinkede kækt til pensionisterne og tog imod anden, som min meget stolte lille køter glad afleverede. Anden virkede noget slap - som ænder nu gør i den slags situationer. Jeg overvejede kort, hvad man egentlig gør med den slags, hvorefter anden flakser helt vildt, så jeg får sluppet den. Robin sender mig "uduelige møgtøs" blikket og griber hurtigt anden igen... han er lidt mere forbeholden overfor konceptet aflevering denne gang... men uden at der går trækkeleg i den får jeg da anden byttet mod en godbid. Robin skuler skeptisk til mig, mens jeg ringer til Falck. De mener dog at jeg skal se, om den kan klare sig - hvilket den tydeligvis godt kan, da den endnu engang letter fra mig og flyver ud i vandet og svømmer fornærmet over i sikkerhed hos pensionisterne. Jeg vendte ret hurtigt om og gik en helt anden vej hjem....

He he.... Robin var ret leveringsdygtig i den slags pinlige historier! Jeg har også engang måttet banke på døren på en gård ved Gudenåen, fordi kræet på magisk vis var kommet ind på marken hos en meget legesyg pony... først løb Rob efter ponyen, men efter få sekunder vendte billedet ligesom og min ikke ret store terrier blev jagtet af en temmelig stor pony Han ville egentlig rigtige gerne komme, da jeg kaldte... og jeg ville egentlig rigtig gerne redde ham. Problemet var bare, at der var fårehegn med stødtråd øverst rundt om hele marken.... Jeg aner stadig ikke, hvordan han kom ind Men jeg måtte følge hegnet op til gården, hvor leddet var.... og der kunne jeg så hente en temmelig krænket terrier - hos en storgrinende bondemand, der kunne fortælle, at ponyen æææælskede at jagte hunde. Behøver jeg sige, at han var i snor på det stykke de næste par gange?

Hahahaha - FANTASTISKE historier! Min er lidt gammel - tilbage til dengang, hvor jeg kun havde Robin. Jeg boede i en stor stuelejlighed med en lille have, som jeg kunstfærdigt havde hegnet ind. I haven var en låge ud til nogle store fællesområder - lågen var 135 cm høj og Robin var en parson Russell Terrier. Jeg havde boet der 3 mdr. ca. og Robin var i haven dagligt uden problemer..... det blev sommer og vi fik havestolene ud. De stod så med ryggen til terassedøren, hvor jeg jo ligesom lukkede Robin ud. Det gik meget stærkt.... og det tog lidt tid, før jeg forstod, hvad der egentlig skete. Men på havestolen lå naboens kat - som blev til sådan en tegneserie kat med pels ud til alle sider! Den sprang lige op i luften, spænede hen til lågen med Robin efter sig. Katten sprang over lågen, Robin stoppede et splitsekund, hvor man lige kunne nå at se den berømte pære over hans hovede, så bakkede han 3 skridt og sprang over lågen. Ind i naboens have og vupti, ind gennem naboens kattelem :shock: Okay... gode råd var dyre! Jeg nåede ikke ret meget, før det ringede på døren og nabodamen stod udenfor med en temmelig opkørt terrier i nakkeskindet. Jeg forsøgte at forklare og undskylde, men hun råbte og skreg om aflivning og deres spædbarn og jeg ved ikke hvad.... altså han var jo efter katten - ikke ude på at slå spædbørn ihjel... men det var hun slet ikke interesseret i at høre. 1½ time senere kunne man se Trine gå langs Skejbygårdsvej med en 180 cm. høj låge under armen

He he.... problemet er nok tit, at vi snakker (og drikker kaffe) mere end vi træner Men jeg ved godt, hvad du mener! Det er alfa og omega, at man finder et sted, hvor man trives og ser forholdsvis ens på tingene. Og det der med at gå frem og tilbage på række - det dræber altså enhver form for glæde ved træning! Selvfølgelig er det nødvendigt ind i mellem på et øvet hold, hvor man lige skal have lidt overblik, men det er jo 5 min. på en time.

Jeg havde Robin i forvejen, da jeg fik Kimmi, så den undskyldning kan jeg ikke engang bruge Og herhjemme er faktisk plads til ret mange krumspring, men du har helt ret - der er nødt til at være nogle retningslinier, når man har flere hunde! Ellers vågner man som jeg i morges, hvor Splint og Vilya havde besluttet, at det var okay at lege bideleg oven på min dyne (med mig under ) og Kimmi sad nede på gulvet - ud for mit hovede - og gøede af dem! Så er jeg f.eks. ikke ubetinget positiv og der er ingen hunde i soveværelset indtil jeg står op!

Ork.... det kan Kimmi heller ikke hun lyder seriøst som om nogen prøver at slå hende ihjel! Men det er så uanset, om jeg står ved siden af eller ej.... faktisk værst, hvis jeg står ved siden af og hun kan se andre træne ting som indkald, apport, spring og sådan.... Det har jeg så også fået lært de andre!

Vi kan s.. lave en pensionistturnering en gang - og så slæbe de to trunter med! Nej - det er jo skønt, at man hele tiden lærer, men også vildt irriterende at kunne se, at det er sådan en lille ting, der mangler. Især fordi den der lille ting nok egentlig ville gøre en langt større forskel, end man umiddelbart skulle tro. Hun har simpelthen ikke forstået, at man f.eks. skal blive siddende i sit - jeg har så brugt "nej" hvis hun f.eks. er løbet efter en kastet bold. Og "nej" kan hun, så hun stopper jo og lader fremover være med at løbe efter kastede bolde, mens hun sidder. Men det hun har lært er "ikke løbe efter bolde Trine kaster, før hun giver lov", mens det jeg gerne ville lære hende var "bliv siddende uanset, hvad der sker". Det resulterer så ofte i, at Kimmi forsøger at dække eller stå for at få lov at løbe, hvorefter jeg får hende til at sidde igen og SÅ får hun fri.... :stupid: Puh, forvirrende egentlig.... men det er nok meget sådan det har kørt... jeg har rettet på øvelser og så belønnet for rettelsen.

He he.... jeg er vist ikke helt kvalificeret til at afholde enetimer i den slags Men måske vi kan lave et hold???

Grrr..... det begynder langsomt, men sikkert at gå op for mig, at mange af mine og Kimmis problemer egentlig er rigtig meget min skyld Eller - det har jeg jo hele tiden vidst, nu har jeg bare identificeret, hvad problemet egentlig er.... Og det er egentlig såre simpelt - hun har bare ikke lært nogle meget vigtige grundfærdigheder.... såsom selvkontrol omkring belønninger, at "fryse" i positioner osv. osv. - jeg har bare påskønnet alt hendes iver og initiativ i overflod :stupid: Kan jo se, hvor effektivt al den belønningskontrol, fristeøvelser og doggie zen, jeg går og laver med Vilya er - og pludselig slog det mig, at det har jeg aldrig lært Kimmi. Så testede lige her til aften - og rigtigt nok. Hun kan f.eks. ikke blive siddende, hvis jeg frister med en godbid og ser hun, at jeg putter en bold i højre lomme, kan hun slet ikke sætte sig på plads. Så der er MEGET at træne på - især, når hunden er 7 år gammel og er blevet belønnet for friløb hele hendes liv. Men jeg tror faktisk på, at det kan lade sig gøre - vi har problemer i fællessit (hun lægger sig eller går), stillingsskift (her kan hun finde på at gå frem efter belønningen) og i f.eks. indkald med stå (hun indtager ståpositionen flot, men står kun i ½ sek). Derudover kan hun finde på at gå før tid ved indkald fra dæk o.l. Så en hel masse stimulus/impulskontrol skal der til. Derimod har hun fuldt styr på alle de "svære" ting som tempo i udløb/indløb, apport, fremsending, dirigering osv. Ihh.... føler mig s.. så dum :stupid::stupid: Men på den anden side, så kan man da i det mindste se, at jeg har lært noget de sidste 7 år!

:shock::shock:

Tillykke med 3. præmien - ved godt, at det ikke helt var, hvad du havde håbet på, men 4 x maxpoint er fint! Fællesdækken vidste du var et problem og resten er jo bare små kiks Nu ved du jo, hvad du skal arbejde på + du har lært, hvor meget hun skal have inden en prøve = top resultat næste gang!

Meget præcis beskrivelse af dommerne Palle er totalt yndlingsdommer hos mig!

Bruno er i hvert fald meget, meget rar - især i klasse 1!

Lyder godt! Skriv rækkefølgen på øvelserne inden i hånden, hvis du har svært ved at huske dem. Og fortæl dommeren (hvem er dommer?) at det er første gang - så skal han nok hjælpe dig!

Gør det som du plejer! Hvis du ikke har trænet det med at tage snoren af i stå KAN det give noget kludder.... så hellere æde 1 points fradrag for at sige bliv, hvis det bliver nødvendigt. Og kan du så give hunden fred, drikke et glas rødvin, få en god nats søvn og hygge dig rigtig meget med Caia i morgen! Det skal nok gå - jeg er sikker på, at I er rigtig gode!