Splinten, mor og mig

Pkt. 1 - dine hunde går virkeligt flot fri ved fod! I hvert fald dem, jeg har set - de går tæt, i rigtig og konstant position og med fin præcision. Jeg kan dog sagtens genkende dine tanker om, forskellen på (nogle) border collier og aussier. Har en aussie på mit hold lige for tiden og én af de ting, jeg har tænkt i forbindelse med hende er, hvordan hun rent faktisk kan kigge ganske meget rundt, mens hun stadig går præcist fri ved fod. Her oplever jeg, at BC'erne hurtigt bliver upræcise, hvis fokus flyttes fra føreren - de udfører måske stadig øvelsen, men kun "halvhjertet". Jeg tror du har helt ret mht. racernes oprindelige funktion - jeg ser slet ikke aussierne søge den samme intense øjenkontakt, som nogle BC'ere ligger for dagen. Forbensløftet (som jeg eeeeelsker og synes ser super stylish ud ) tror jeg mere hænger sammen med hundens "tyngde" - aussier er bare bygget lidt anderledes. Min Terrier gjorde det også, men han var også en lille fiks størrelse. Indrømmet, jeg gør så også en del ud af, at lære dem det - har arbejdet med target stick og høj intensitet i indlæringen af dette. Nogen gør det dog mere eller mindre af sig selv, Splint f.eks., hvorimod Vilya er mere sådan jordvindende

Jeg er nok ganske intensiv Taler ikke ret meget til hunden - mest bare små dygtig osv. undervejs - men når jeg belønner står den ofte på fest med mig (vi leger sammen eller hun hopper op og bliver kløet på ryggen). Men jeg bevæger mig generelt hurtigt - og har faktisk arbejdet med dette, når vi går tur, fordi jeg hurtigt oplever at hun "falder ned", hvis jeg bevæger mig laaaaangsomt og roligt. Dette bruger jeg, hvis hun bliver for fokuseret på bare at løbe frem og tilbage (jeg vil gerne have lidt mere ro/snusen/opleven på vores ture, fremfor "bare" hurtigt løb frem og tilbage). Og ja, det giver masser af mening! Dels med en masse, jeg selv kan bruge - men også tanker på emnet generelt. Jeg synes ofte man hører teorier om træning af hunde, der er svære at motivere, mens de her arbejdsmaskiner ikke så ofte bliver beskrevet.

Inspireret af flere oplevelser tidligere har jeg gået og tænkt lidt.... Det der med motivation.... det er en skæg størrelse! Hos DKK, hvor jeg er uddannet, arbejder vi med medfødt og tillært motivation - dvs. den "drift" der ligger naturligt i hunden, skabt af dens race og arv og de oplevelser, den tidligere har haft med den opgave, den stilles overfor. Så langt, så godt. Derudover har jeg lavet mit eget lille tankespind.... udover at være DKK instruktør har jeg jo altid klikkertrænet mine egne hunde og har altiv været meget begejstret for dette. Jeg har aldrig haft problemer med hunde, der ikke var motiveret for at arbejde - jeg har bare fundet det, der skulle til for at få dem til at arbejde. Kimmi har bare været en hård nød at knække, så hun er trænet lidt anderledes end de andre.... hun er trænet med "lav kvalitets" belønninger fordi hendes medfødte og tillærte motivation for enhver form for træning er meget, meget høj. Jeg har tidligere været bekymret for, om hun ville stresse op over for gode belønninger, har gemt dem til vi havde problemer osv. osv. Derudover har jeg fulgt de gængse regler om, at undlade at belønne for "forkert" adfærd (f.eks. at hunden lægger sig i sit, smider apporten o.l.) - vi har bare gentaget øvelsen og evt. sænket kriteriet. Og vi har lavet de samme fejl igen og igen og igen.... Kimmi har på intet tidspunkt lidt af lav arbejdsmoral og har fundet sig i mange gentagne øvelser og manglende belønninger uden at arbejde med nedsat intensitet. Jeg har så besluttet mig for at genindlære næseprøve-øvelsen og har lavet en plan for dette. I den forbindelse slog tanken mig igen. Når jeg nu står med en hund med ekstrem høj motivation for at arbejde - er det så i virkeligheden ikke der, jeg har brug for de ekstra gode godbidder? Er det ikke her, jeg skal gøre en ekstra indsats for, at hunden arbejder for at opnå MIN belønning i stedet for den belønning, det er at få lov at gentage øvelsen? Hvordan griber jeg det her an? Hvis hun nu laver fejl, hvad gør jeg så? Time out? En anden øvelse? Hvis jeg skal følge baglænskædningsprincipperne, skal jeg jo altid afbryde øvelsen og starte forfra, hvis hunden laver fejl - men, men, men hvis det nu er en belønning for hunden? Jeg vil egentlig helst ikke arbejde med Time Out, da det i min verden ville være en straf (ved godt, det er negativ forstærkning, men det vil hurtigt blive til en positiv straf = tilførsel af f.eks. bur). Jeg kan sagtens belønne hende med fantastiske ting - og jeg er sikker på at det til en vis grænse ville hjælpe. Men kun til en vis grænse, da det samtidig vil være svært at styre stressniveauet - også selv om vi arbejder med en høj grad af selvbeherskelse i fbm. med belønning. Jeg tænker selv i at arbejde med synlige belønninger, da det vil flytte fokus fra opgaven til belønningen og dermed gøre hende mere bevidst omkring, hvad hun gør. Her vil jeg også kunne fjerne belønningen (negativ forstærkning), lave noget andet og forsøge igen. Det her blev lidt rodet - men jeg mangler andres tanker her. Hvordan griber man træningen af de her topmotiverede hunde an?

Hvis mine hunde er ude på en måde, hvor de kan komme til at skambide andre dyr, er det også mit ansvar! Derfor ville jeg til enhver tid betale regningerne for de skader, de måtte forvolde (eller få mine hundes ansvarsforsikring til at betale den!). Det eneste sted mine hunde opholder sig uden min tilstedeværelse er i løbegården lige uden for mit vindue. De er der kun, når jeg er hjemme, og der vil jeg typisk sidde lige på den anden side af vinduet. Løbegården er indhegnet med hønsenet og jeg finder det temmelig usandsynligt, at naboens katte skulle finde vej derind. De går til gengæld gerne lige uden for hegnet - til stor morskab for hundene... lidt mindre for mig Jeg kan virkelig ikke lide katte.... eller dvs. det er egentlig ikke kattene, jeg har noget imod, men den måde folk holder katte på. Hvorfor har katte totalt carte blanche til at foretage sig lige nøjagtig, hvad der passer dem??? Jeg kan hegne mine hunde ind alt det, jeg vil, men ikke forhindre, at de bliver stresset voldsomt op af løse katte, der gerne går ind i kælderen, hvis døren står åben eller vader rundt på carporttaget lige på den anden side af hundenes hegn (VORES carport, vel at mærke....).

Hvilken indstilling er det? Kan finde 200, 400, 800 og en, der hedder H1? Måske jeg skal læse manualen en dag Og tak for hjælpen!

Jeg ved slet ikke, hvad (ok, det kan jeg så regne ud ) hvidbalancen er, eller hvor den sidder :stupid: Så det har jeg ikke stillet på.... Og nej, klorin kommer hun ikke i Men hun bliver faktisk ikke lige så gul som de andre.... hvorfor ved jeg ikke?

Sendt

Så passer hun helt perfekt ind her Så kan alle de royale sidde på rad og række.... ved så ikke helt hvor Vilya og Asta passer ind Nej, jeg har babygitter og bure, så mine kan nok leve med at være lukket lidt væk et par timer om aftenen, hvis det ikke går.

Ungyld Nej, hun ligner ikke en ged - hun er smuuuuk Kunne bare så godt lide idéen om et rigtig fint stå-billede i sneen... men det går vist ikke rigtig Som det her, men hvor man kan se, at hun har forben

Ja ja.... fotoekspert bliver jeg s.. aldrig Her er jeg egentlig ok tilfreds med farverne - Vilya ligner så bare en ged Vi endte med at måtte droppe ståbillederne, da jeg ikke kunne koncentrere mig om at få lille hvalpen til at stå rigtigt OG stille på kameraet samtidig Og når man er lige knap 11 mdr. er lysten til at gentage den samme stå 200 gange altså heller ikke top-høj Næsten ok hvide farver, men så glipper den sorte til gengæld :stupid: Så får man sære skygger... Og så lidt sjov med blå sne und alles...

Søde dig - jeg kører 60 km på arbejde hver dag! Sådan er det, at bo på landet Så sig du bare ja!

Solen skinner og der er lige faldet 15 cm sne mere :klap: Så hev Vilya og kameraet med ud efter formiddagsturen.... men, men, men jeg kan ikke finde ud af det Har et Nikon D40, hvis nogen kan hjælpe.... ville jo gerne kunne se hunden på billederne....

Jeg har en sofa Den er gratis og jeg kører dig gerne - mod at du genfortæller det hele bagefter ;o) (Husk nu på, at jeg selv har kørt land og rige tyndt med hund i tog og ved, hvor forbandet besværligt det er)

Vi bor i en 100 kvadratmeter villa (+ fuld kælder) på knap 600 kvadratmeter grund (aaaalt for lille). Det ligger mellem Hammel og Langå i en lille bitte by ved navn Bøstrup.

:klap:

Ok - god pointe Han omtaler ellers altid dig så pænt

Der har han så snydt dig noget så grumt :mrgreen: Men velkommen til alligevel - og du kan straks godt ændre din profil til Vildmandens søster

Åh ja - klart de pæneste hundetegn overhovedet Mine tøser går dog ikke med deres, men Robin - min bølle Parson Russell Terrier - gik ALTID med sit klasse 3 tegn.... mest for at folk kunne se, at han ikke altid var fræk

He he - efter et møde med Kimmi kommer du nok til at kigge efter en anden race Nej, vi vil gerne gå tur en dag!

Altid

He he - det eneste, der kunne være gået bedre, var hvis jeg også fik klikket for korrekt adfærd Men det må vist blive en anden dag... når jeg engang har lært det

Nogen gange er en pause den eneste rigtige løsning Bamse lyder bare som om han bliver sejere og sejere! Hvor er det I træner? Skal han ud og gå tur med Kimmi en dag? Hun er rimelig ligeglad med andre hunde, så han kan få lov at se hende lidt an på afstand....

Hov, må vist hellere lægge den her, herind også (kopieret fra alt og intet tråden...) Åh, hvor jeg bare elsker, elsker, elsker gennembrud i træningen :banan::banan::banan: Vilya har hmmm... haft lidt problemer med apporten, så vi har ikke trænet det så meget, da jeg ikke rigtig kunne knække koden. Vil helst ikke træne på ting, jeg ved går galt - så hellere ikke træne det Hun har ligesom haft et billede af, at det der med apportbukken gik ud på at tage den i munden og så hurtigst muligt smide den over højre skulder. Fik så trænet hold i 1½ sek. ved at stille en skål med belønningen foran hende. Hun kan sagtens bære i bevægelse, men vil jo også gerne have en stabil hold fast, mens du sidder stille. Her i weekenden har jeg så været på klikkerinstruktøruddannelse ved Karen Ulrich. Vi skulle i går arbejde med apport, og jeg havde Vilya med. Vi havde styr på 1½ sek. men havde stadig et lille vip med hovedet, så vi gik over til bevægelse igen. Så holdt vi en pause og pludselig kunne hun sidde i laaang tid med apporten helt stille :hjerte::banan: Her til aften skulle jeg så lige prøve igen (havde Kimmi med på kursus i dag, da Vilya var træt). Hun holdt lige så fint, mens hun sidder foran mig og jeg var glad. Pludselig rejste hun sig med apporten og satte sig ind på plads - med apporten :klap::banan: Lille stjerne! Jeg var helt målløs og hun nåede selvfølgelig at slippe før jeg klikkede, fordi jeg bare stod og smilede fjoget - men vi holdt en lille fest med hele hendes aftenmåltid alligevel! Det plejer bare at være det aller-,aller-, allervanskeligste at få plads på ved aflevering og så gjorde hun det bare - uden at tygge og med helt lige plads og alting! Gad vide om hun nogen sinde gør det igen? Turde ikke satse, så stoppede bare træningen der - ville nok have lidt for høje forventninger til næste forsøg

Hold nu op, hvor er de skønne :hjerte:

Flot og meget hudløst indlæg... kan næsten mærke dine tanker Jeg vil helst ikke kloge mig på dine hunde - det kan kun du! Men jeg vil fortælle lidt om, hvordan jeg tackler livet med 3 fertile tæver.... Det er ikke nogen solskinshistorie - slet ikke! Men jeg tvivler aldrig på dem og det er nok mest af alt Kimmis fortjeneste. Jeg stoler på, at hun med hård pote styrer det, der skal styres - og her er en vigtig pointe! Nemlig sætningen "Det der skal styres". Jeg tror, at det vigtigste, du kan komme frem til er, at der er noget de selv skal have lov til at styre. Ikke vær bange for, at de taler "højt" til hinanden og ikke vær bange for, at de viser, hvad de har lyst til - det behøver ikke at betyde, at de flår hinanden 2 sek. efter. Jo flere tilspidsede situationer, de kommer igennem, jo mere sikker bliver du på deres reaktionsmønster og deres evne til at konfliktløse. Jeg tilføjer lige her, at jeg absolut ikke er nogen form for ekspert på det her område - jeg har "bare" 3 fertile tæver på 6,5 år, 2,5 år og 10 mdr. herhjemme. De to ældste er mor og datter, den yngste er tilkøbt... Mor Kimmi er ikke konfliktsøgende, men meget ordensorienteret - hun vil helst, at jeg ordner tingene, hvis der er fremmede hunde indblandet, men går det slet ikke, sætter hun ind og beder venligt men bestemt den anden hund om at holde inde (fremmede hvalpe er hun for kontant til at håndtere, så dem holder jeg hende oftest fra). Splint er en undskyldning for sig selv - nok mest pga. fysiske problemer (A og D hofte + meget skæv ryg), men også fordi hun har haft en meget beskyttet tilværelse (født her hos mig, har stadig hendes mor og er vant til, at vi ordner tingene for hende). Vilya lever meget godt op til hendes navn - hun har virkelig hendes egen vilje! Hun er dog meget klog på andre hunde - smider sig for dem, der skal smides for og uddeler gerne hak i trynen til nærgående hanhunde, på trods af hendes unge alder (10 mdr.). Hun er en lille djævel herhjemme - prinsessen af Bøstrup og alt, der kan spises eller nydes på anden vis! Kimmi og hende har det super fint sammen - faktisk skulle man tro det var dem, der var i familie... men Splint er klart Vilya underlegen i netop vilje.... og jeg har efterhånden accepteret, at sådan er det. Selvom Splint er ældst og var her først og alt muligt andet, så er hun bare ikke lige så fokuseret på f.eks. mad eller legetøj, så det får Vilya, hvis hun vil have det. Jeg håndfodrer så Splint eller laver søg med hende alene. Foder i skål får hun med mig som backup, eller bag en låge, så hun ikke skal bekymre sig om Vilya. Vilya kommer meget med alene fordi hun er yngst - og mit lille lydighedshåb Det giver selvfølgelig lidt sjov, når jeg kommer hjem med hende - hun har 2 gange præsteret at komme ind og knurre af Splint og det vil jeg egentlig ikke have. Så jeg går bare ind først og hilser på Splint og kalder så Vilya ind - på den måde går det fint. Når Vilya knurrer af Splint, ignorerer både Splint og Kimmi hende bare og det giver egentlig ikke problemer - jeg vil bare gerne lære hende, at det ikke er nødvendigt eller ønskelig adfærd at gøre sin entré på den måde. Jeg ved ikke, om du kan bruge mine erfaringer til noget - men et skulderklap skal du i hvertfald have her fra! Fordi du er så ærlig omkring dine hunde!