Aussiepower!

:tillykke: Tillykke med dagen smukke Luna

Ja ..........for Chivas savler også når han stesser, men aldrig når han tigger -med mindre at det er virkelig, usandsynligt overdrevet lækkert

Øhh ja, altså ved de ordinære måltider, bliver der som regel ikke tigget, for der er det yderst sjældent de får noget alligevel, det er jeg for nærrig med min mad til Men ved mellemmåltider, især når/hvis disse bstår af frugt og grønt, så bliver tiggeri, dyrket i stor stil -og bliver ofte også belønnet - Tiggen består i intens stirren, ofte i en nydelig sit position og gerne så tæt på som muligt, det har jeg ikke det store problem med, når det dels kun er ved mellemmåltider og jeg dels stadig kan be dem om at fise af og gå hen og lægge sig, hvis jeg ikke gider at se på dem Jeg kan tilgengæld ikke klare savlen, men der er heldigvis heller ikke nogle af mine der savler, så skal det godt nok være noget helt ekstremt lækkert da De tigger også ved andre mennesker på træningspladser og så videre -og bliver ofte belønnet for det, de fleste mennesker sådanne steder, render jo rundt med godbidder i lommen Og de må gerne få for min skyld.

Sådan en dødsmuk hund, skal da også have den fineste rosette der kan opdrives!

Tak skal I have alle sammen, det varmer :kys:

Tak, til jer alle sammen, for de søde hilsner :kys: Ja, Cody var min aller første aussie, som vi fik som ompalcering for næsten 7 år siden, dagen før hans 7 års fødselsdag faktisk Ca. en måned efter hans 8 års fødselsdag, fik han sin LP1 titel og som 9½ årige, kom LP3 titlen i hus, hold kæft hvor var jeg stolt af ham! :hjerte: Resten af flokke, har ikke rigtig reageret, Chivas har lidt, jeg er ikke i tvivl om at han godt er klar over/har opdaget, at Cody mangler, men han har jo tøserne og de ser ikke rigtig ud til at reagere på det.

Min højt elskede og altid glade Cody, er væk nu Det var det rigtige at gøre, han fik en god og værdig afsked, uden lidelse eller uværdighed. Men hvor gør det ondt at tænke på at jeg ikke skal se min gamle dreng mere, i denne verden Det sidste billede af Cody: -Hovdet på skrå, er pga. hjerneblødningen..

Nej, naturligvis ikke, jeg ved at du gjorde det i en god mening :kys: Vi skal til dyrlæge kl. 13.45 i dag..

Nu var det godt nok ikke etagebyggeri vi boede i, det var etplans med 3 lejligheder, og vi lå i midten. Men selv da vi selv boede i lejlighed, blive hun mere vagtsom, bare vi havde hende med på besøg hos nogle med hus og have! Men alligevel er det ikke sådan at hverken hun eller nogle af de andre, reagere på ALLE lyde der kommer her.. Der er fx. ikke nogen der siger noget når der er dyr der pusler på loftet, selv om det sommetider godt kan larme ret meget, eller nå de store fugle vader rundt på udestuetaget, hvilket også larmer pænt meget, men den slags lyde er der ingen af hundene der reagere på, overhovdet, så så følsomme er de jo heller ikke

Der kan godt være utrolig stor forskel på den samme hund i lejlighed kontra hus og have.. Da vi fik Flica, boede vi i lejlighed (hun kom som genbrugshund, fra hus og have) og hun sagde aldrig et muk, til noget som helst, ikke før gæster var kommet helt ind, så fik de lige et vov, ikke engang posten sagde hun noget til, selvom vi havde brevsprække og hun tit lå i gangen når posten kom og pillede ved døren = smed post ind af brevsprækken. Nu bor vi i hus med have, og nu gør hun bare hun høre posten køre ind på "vores" vej

Ja, Flica ER meget glad for at høre sin egen stemme

Chivas og Joya er vagthunde, i den forstand at de opdager næsten alt, men de gør sjældent ret meget, det kan sommertider godt bare være et par bjæf. Flica tilgengæld, gør gerne højt og meget, men tilgengæld opdager hun ikke altid alt hvad der forgår, men så har hun jo Chivas og Joya til at fortæller sig det, og så gør hun gerne, selvom hun ikke selv ved hvad hun gør af Cody har aldrig været ret meget vagthund.

Narh, vores dyrlæge har ikke sådan speciel forstand på vores race -men hun er tilgengæld meget forelsket og interesseret i den Og jeg har ikke oplevet nogle problemer eller uoverenstemmelser mellem os, hverken racerelateret eller andet, men altså, i bygning, er min race jo også lidt mere "standart" end en mastiff, så det er ikke så svært at vudere om den er for stor eller for lille fx. :blink:

Cody fjollede faktisk hver gang han var oppe til prøver -og under træning for den sags skyld, nogle gange kunne han så bare også lave noget pænt, mens han fjollede rundt

Han har virkelig en fest Resultatet var ikke ligefrem noget at prale af, men skidt med det, han hyggede sig for alle pengene

Tak skal du have :kys: Og ja, Cody har haft et rigtig godt liv, næsten 14 gode år, uden én eneste sygedag, det kan man ikke klage over! Og det trøster også lidt.

Uden trods alt at være dyrlæge, så er jeg temmelig sikker på at det er en hjerneblødning Cody har haft.. Han har fx. ikke været faldet om, det kom bare "ud af den blå luft" efter at han havde ligget og sovet, pludselig stod han underligt på benene og gik lissom skævt og lidt stift i det, og det gør han stadigvæk, plus at han altså holder hovdet lidt på skrå, hele tiden Her tidligere på aftenen, da han havde været en kort tur ude i haven med de andre (jeg skulle simpelthen sådan på WC, så jeg kunne ikke lige holde øje med ham i et par minutter), fandt jeg ham cirklende rundt, det var ligesom om at han simpelthen ikke kunne bryde den cirkel han gik rundt i, så jeg måtte hen og have fat i ham, for at standse hans cirklene rundt, hvilket så fik ham til at slå bremserne i, så jeg måtte bære ham ind

Tak :kys: Og ja, det føles vitterlig som om det var i går, at han bare hoppet rundt, i ringen som en anden unghund.. Hvor er jeg dog glad for at jeg har en video af en af hans prøveaflæggelser.. Her som en unghund, på bare knap 9 år :blink: : [media] [/media]

Tak skal du have :kys: Jeg ved godt, at der er en chance for at han kan komme sig over hjerneblødningen.. Men, der er flere små ting med ham, og jeg har jo egentlig haft ham under nøje observation i lang tid, fordi jeg har tænkt; er det nu det er ved at være tiden? -primært fordi jeg som tidligere nævnt er ret sikker på at han er lidt dement og det derfor nogen gange kan være lidt svært at se hvor meget livskvalitet han egentlig har, for at sige det rent ud, så er han altså lidt underlig nogen gange, på måder som han ikke har været før Og som du sikkert ved, så gør to år alligevel en ret stor forskel, for en hund i den alder, Cody var også betydeligt friskere og tættere på sin ungdoms mod og mandshjerte, da han "kun" var 12 år, end han er nu, hvor han er meget tæt på 14 Men jo, jeg har et rigtig godt forhold til min dyrlæge, så vi får det naturligvis snakket rigtig godt igennem, for selvfølgelig vil jeg helst ikke af med ham, stod det til mig, skulle han jo leve for evigt, men samtidig, vil jeg bare meget nødig, risikere at han pludselig får det værre, og skal jeg være helt ærlig, så syntes jeg ikke rigtig at det der med at hunden ikke engang kan gå selv, endda i flere dage, er helt værdigt.. Men det glæder mig for din veninde og hendes hund, at den kom over det

Ja, det ville være super dejligt, hvis hun lige kan trække sådan en pille frem.. Men hvad værdighed angår, så er jeg blevet temmelig afskrækket, eller hvad man skal kalde det, efter jeg var i belgien og få parret en tæve, og på køkkengulvet lå en bunke knogler med skind henover og diarren rendne ud, uden kontrol Det var mandens første hund, en eller anden jagthund-ting på 14-15 år, som han ikke kunne give slip på.... Men det skal ingen af mine hunde altså opleve! Hold kæft hvor havde jeg ondt af den gamle hund, der bare ingenting kunne, den kunne ikke engang gø rigtigt mere

Det er sødt af dig :kys: Men han har jo fået en god nats søvn, natten til i dag, uden at det har gjort nogen forskel Men vi håber selvfølgelig til det sidste..

Min smukke, dejlige, søde, dygtige Cody, ville fylde 14 år d. 24.04.2011, men lige nu ser det ikke ud til at han kommer til at opleve sin 14 års fødselsdag Vi tager til dyrlæge med ham i morgen, og jeg er temmelig sikker på at han ikke kommer med hjem igen Han har højst sandsynlig haft en hjerneblødning sent i går aftes.. Han har det ok, men han går skævt, vælter nemt hvis der bliver skubbet til ham, og han holder hovdet i en lidt skæv vinkel, men han spiser, drikker og kommer af med det han skal, og virker på ingen måde til at have ondt -han har så også fået smertestillende både i går aftes og i morges, så han burde heller ikke have ondt, men det smertestillende har ikke gjort nogen forskel på hans tilstand. I teorien kan han måske rette sig, selvom han har haft en hjerneblødning, men alderen arbejder i mod ham, og han har jo desværre også nogle andre små skavanker, så som stærkt nedsat hørelse og begyndene dårligt syn, udover at jeg også er ret sikker på at han er en smule dement.. Og jeg vil helst at han skal herfra med så meget værdighed som muligt, så med mindre dyrlægen kan give ham en pille der gør ham til en ung, frisk hund igen, så tager Cody nok den sidste rejse over regnbuebroen i morgen Cody efter lagkagespisning på hans 13 års fødselsdag, april sidste år:

Jeg tror så måske ikke at du har så store chancer i udstillingsringen med en korthårs aussie

Rigtig god dag i dag var det Og Iso er da bare en super dygtig lille vaps

Det gør jeg skam også, glæder mig til at se dem/jer alle sammen Det er første gang jeg skal se det, sådan rigtig koncenteret, ellers har det som regel forgået bag ved mig, så jeg kun har set korte glimt, ind til jeg fik hold i nakken af at sidde og kigge den forkerte vej