Louise_J

Det er også hårdt, men hvis jeg kan finde en familie, der kan give ham et bedre liv end jeg kan, synes jeg at jeg skylder ham det. Det er også derfor det tager så lang tid at finde et hjem, for det skal jo være bedre end det jeg kan tilbyde.

Ja, det kunne jeg se på FB - heldige asen :blink: Kunne være fedt med en omgang træning, bare ærgerligt at det er efter Vilhelmsborg.

Ej, den ligner da en mellemting mellem husky og chihuahua med den hovedform Men ellers meget spøjs hund Sjovt som man kan se træk fra de forskellige racer.

Med den rette træning, vil han helt sikkert kunne passere andre hunde uden udfald. Men fordi jeg nu er nødt til at gå med dem begge på samme tid, har jeg ikke mulighed for at distrahere ham godt nok, inden han når at køre op. Er han selv, går det meget bedre, til træning er der sjældent problemer. Desuden bliver vi ofte sat tilbage, da der er en del løse hunde i området hvor jeg bor. Og den slags får Mingus helt op i det røde felt, og så er vi lidt tilbage til udgangspunktet.

Nej, Mingus er stadig til salg desværre. Salget har intet at gøre med hans personlighed, den synes jeg er absolut vidunderlig Det eneste der er "galt" med ham, er hans udfald mod andre hunde. Det tror jeg skræmmer en del væk, desværre. Dejligt at din også har fået det godt

Det er også derfor jeg har svært ved at se hvordan den ikke skal være aktiv, med de racer blandet i. Men du har måske ret i at det virker mindre voldsomt med en mindre hund, selvom jeg selv får spat af små hunde, der vimser vildt rundt

Tænk, jeg tror det er første gang nogen - andre end mig - har kaldt Cajsa klog Men ingen tvivl om at det er metoden for hende, og det er bare skønt :banan: Jeg kunne sagtens overtales til lidt træning, men kan kun aften?

Så er jeg også med i den nur tråd Er bare skide træt af vejret, nu er jeg endelig kommet i gang med at træne slalom - takket være fantastiske Amocca :5up: - og så kan man ikke få de forbandede pinde i jorden

Ih hvor spændende, tillykke med det Kender ikke hendes labber, men hun har super lækre goldens

Han er ikke længere bange, men har heldigvis masser af selvtillid i dag Men det har krævet så meget arbejde, og det ønsker jeg bestemt ikke for andre.

Det var dog utroligt! Og virkelig sørgeligt. Gør bestyrelsen ikke noget for at bedre forholdet?

Jeg går tur for hundenes skyld, ergo må de snuse alt det de vil Men nogle gange mister jeg tålmodigheden, og så bestemmer jeg at vi skal videre. Jeg synes kun det er nødvendigt at de kigger på mig, når vi går lineføring.

Kan egentlig ikke rigtig bidrage med noget konstruktivt, for jeg har ingen anelse om hvad der kan gøres. Der hvor jeg træner, er der ikke vildt meget sammenhold. Vi er da nogle stykker som snakker en del sammen, men generelt er det delt meget op, sådan at dem der konkurrerer er en gruppe for sig, trænerne en gruppe for sig og så er der de andre. Der er utrolig stor forskel på lydighed og agility. Agility-folket er noget mere sociale hos os. Selv er jeg en af dem der altid bliver hængende efter træning, og som også snakker en del under træningen Jeg synes det sociale er rigtig vigtigt. Måske kan man prøve at inddrage nogle flere i klubbens udvalg eksempelvis? Det syntes jeg var en god måde at komme mere ind i klubben på, da jeg startede. Og det bidrog i hvert fald til mere klubfølelse. Men det er jo svært at få folk til at bruge deres tid i en klub, som de ikke har det store tilhørsforhold til. Man kunne også arrangere flere ting, såsom foredrag og fester. Vi har f.eks. vores årlige sommerfest, hvor der er hunde-ting om dagen om fest om aftenen. Men alt i alt vil det altid kun være de der faktisk gerne vil være mere med i klubben man når med den slags ting. Dem der bare vil træne med deres hund en gang ugentligt, og derefter køre hjem, kan man nok ikke gøre så meget ved. Men jeg er blevet endnu mere hooked på at starte der hvor du træner :blink:

Goldens er ganske rigtigt vidunderlige Men skal jeg vælge en arbejdshund en anden gang, kunne det meget vel blive en jagt-golden eller en flatcoated. Jeg kan godt forstå din frustration, det må være frygtelig træls, når nu du ved at det bare er et spørgsmål om tid. I Cajsas tilfælde tog det faktisk lang tid, men selvfølgelig kan det være anderledes for andre hunde.

Jeg taler naturligvis kun ud fra min egen erfaring med Mingus, og så andre cavalierer jeg møder. Men i tilfældet med andre, kan jeg ikke vide om det er arv eller miljø. Der hvor jeg boede før, var der en dame med to cavalierer, som var frygteligt angste for alt, både mennesker og dyr. Men det var helt klart ejerens skyld. I Mingus' tilfælde er det arv. Han var ødelagt lige fra starten og skreg hver gang han så en anden hund. Mennesker var han også bange for. Så det har været et kæmpe arbejde at få ham nogenlunde velfungerende. Hvilket også er en af grundene til at jeg ikke skal have cavalier igen.

Ja, kan heller ikke lade være med at heppe når der er en cavalier på banen

Ham Jørgen Elsberg ved jeg ved hvem er, men kan ikke huske han roste Mingus Og hende der løber med cavalieren kan jeg også huske :blink:

Jo da, det elsker mine hunde da når jeg gør Den med at blive liggende uanset hvad, bruger vi meget i agility. Der skal hunden jo blive ved start, på trods af at vi laver en masse fagter. God øvelse :blink:

Hehe, jeg sms'er dig lige så Jeg aner intet om hvor noget i Horsens ligger, men har dog en nogenlunde pålidelig gps

Hvis det er et gennemgående problem, uden for træningspladsen, skal det også rettes op uden for træningspladsen, og så har du jo desværre ikke den store indflydelse. Men du kan selvfølgelig blive ved med at prøve at inspirere hundeføreren, og det håber jeg du gør, på trods af risikoen for nederlag Min egen golden var ikke glad for at træne, og hun er generelt sådan lidt sløv og mageligt anlagt. Hun er madglad, og ville også gerne have lidt leg som belønning, men helt med på den var hun ikke. Det var virkelig ved at dræbe min træningslyst, for min anden hund var jo aldeles veloplagt og livlig, og dermed meget sjovere at arbejde med. Vendepunktet kom, da vi begyndte på agility for snart et år siden. Nu elsker hun at træne, også lydigheden er hun vild med nu. Men kontakten har aldrig været et problem, så jeg ved virkelig ikke hvad der kan gøres i dit tilfælde. Måske må man bare indse at nogle hunde bare ikke synes det er sjovt at træne, uanset hvad man byder dem og i hvor god mening

Lørdag vil jeg meget gerne mødes! Jeg kan bare tage springene med? Der er godt et stadion lige hvor jeg bor, men forestiller mig at der er fodbold i weekenden. Vil også meget gerne træne Mingus' slalom.

Fed øvelse :klap: Må man gerne selv bevæge sig fjollet rundt, for så er der ingen problemer?

Jeg tænker om det kan være noget fysisk der gør at hunden er så ugidelig? Hvis jeg har smerter, gider jeg heller ikke springe fjollet rundt og træne. En god træningskammerat fik rettet på sin hund hos en kiropraktor, og den er meget mere motiveret for at træne nu, og stikker ikke ligeså meget af som før.