Jeg er verdens mest irriterrende hunde-fører lige pt.
Klubben har lige fået en slalom, hvor man kan vippe pindene. Fedt, når nu det er den metode jeg er ved at indlære slalom med. Men ak. Træneren har insisteret på at den skal ligge HELT ned. Jeg har gentagne gange forsøgt at forklare, at vi er nået over det punkt, så jeg ser ingen grund til at gå tilbage i indlæring. Især ikke når man har autist-hunden Mingus. Jeg gik med til at prøve en slalom, hvor pindene var nede, og Mingus troede da bare det var spring, der var utroligt tætte og fjollede
Jeg synes det er fedt at trænerne i klubben for første gang (!) er begyndt at lære os hundeførere slalom nu. Men jeg insisterer altså på at gøre det i det tempo jeg er kommet til. Cajsa er ikke så følsom i forhold til at sidde fast i øvelser, men det er Mingus!
Sidst diskuterede vi fart kontra fejlfri. Jeg havde Cajsa med, og rejste pindene rimeligt op. Cajsas slalom var ikke voldsomt hurtig, men til gengæld fejlfri allesammen, og helt selvstændigt. Så er det jeg mener at farten nok skal komme?
Mingus er et kapitel for sig Vi har siddet fast i for skrå pinde for længe, så nu kæmper vi lidt med rejse dem mere op.