FrkSmilla

Ahh hvor godt.:5up: Og pga det du skrev insisterede jeg igår aftes på, at Smilla skulle falde søvn i sin kurv (ikke i mit skød). Det tog lige 10 min ekstra, (hvor hun stod på bagben op af sengen og skrabte og peb osv). Jeg var lige ved at tro, at den ikke gik...men så krøllede hun sig sammen i kurven sammen med min hånd. Har også lagt mærke til, at det er lettere at få hende til at sove, hvis det er mørkt i rummet.

Nøøøj, nogle flotte billeder. :5up: :hjerte: :5up: Hvor er de taget henne?

Vi træner apport. Hun er blevet rigtig god til at komme og aflevere tingesten (bold, pind, frisbee..) i min hånd mod klik og godbid. Dog kun når hun er frisk, så skal lige have hende kørt lidt op inden med noget leg.

Ja, for egentlig er det vel lov at de skal bære det ALTID ? Men man tænker jo mere på det for sin egen skyld..

Smilla elsker det og jeg føler mig tryg ved at bruge det (godt foder siger min dyrlæge). Mine katte har fået det en periode, men de blev tørre i pelsen af det og fungerer bedre på Hills og Sanabelle.

Faktisk også derfor Smilla går med kattehalsbånd. Det er altså slet ikke så tosset. :5up:Men det dur nok ikke, når hun bliver større... (så kan man ikke holde i det).

Aha, sikke mange bud.:5up: Jeg kan rigtig godt lide de rundsyede halsbånd og de er vist også gode til en cavalier pels. Så måske skal Smilla bare fortsætte med at gå med livrem og seler, når vi får sådan et. På den anden side har jeg et ekstra hundetegn, så det kunne jeg jo passende sætte i selen. Hmmm den må jeg lige tygge lidt på. Men jer der går nøgne rundt derhjemme, er I ikke bange for at hunden stikker af ud af døren eller noget..? :hmm:

Tusind tak for de fine forklaringer og videoer. Wow - hun er da sej hende din træner. Utroligt at hunden bare fortsætter over igen og igen selv om hun holder sig bagved. Man skal godt nok som 'hundefører' (mon det hedder det ?) være hurtig med tegnene. Da jeg så agility stævne på Vilhelmsborg var der faktisk nogle af hundeførerne der ledte deres hund den forkerte vej på banen (nok fordi det gik så stærkt og de pludselig kom i tvivl), men hundene tog sørme den rigtige vej. Det synes jeg var underligt, mon det var tilfældigt... Det er da genialt at starte med hvalpe agility uden forhindringer, når så vigtig en del af arbejdet er hvordan man guider igennem, kropssprog og alt det der...:5up:

Hi hi ja, man kan virkelig se, hvor lille bitte hun er i forhold til mig. Havde jo også sendt billeder til familien før de mødte hende, men de blev lidt overraskede da de så hende IRL. Det er vel lige som med de kendte.

For søren hvor bliver man arrig over sådan en person som din mor viser sig at være i denne situaton. Håber der er nogen, der vil der for hende, når hun bliver gammel og får brug for hjælp. Tror også det må være tegn på noget forgiftning/ mavedrejning/ maveonde. Jeg ville have ringet til dyrlægen og fået dem til at sige, om man skulle komme med katten babu - ba bu. Eller det kunne vente (fortælle om din mors holdning til det). Har I været til dyrlæge i dag så? Hvordan har katten det? :ae:

De ser ud til at være blevet fine venner. Rigtig sødt billede og dejligt med succesen. :5up:

Vi har hidtil haft det hele på Smilla, når vi går tur. For mente jo hun skulle bære hundetegnet hele tiden (hvis hun skulle blive væk). Men så sagde dyrlægen sidst vi var derude, at det behøvede vi altså ikke. Det var lige at overgøre det lidt... Men hvad gør I?

Det lyder smadder sjovt og da også give Karla en pæn potion selvtillid som I kan bruge i mange andre situationer. :5up: Så er det bare man sidder og ærger sig over, at man ikke kender fagord, som orkryds/ bagkryds og postturns.

Smilla og jeg på udflugt til Himmelbjerget.

Det nummer har vi også lavet/ trænet. Det kunne jo være man skulle starte agility en dag, så er det godt at være forberedt. Kattenes lege tunnel er perfekt. :5up:

Jeg ville heller aldrig vælge aflivning som en mulighed. Det andet skal da forsøges. Det gør mig virkelig ondt for jer, at I ikke kan beholde dem. Men man har jo set hunde som får et endnu bedre hjem det nye sted, (måske fordi de oprindelige ejere ikke havde tid nok) så forhåbentlig er hun en af dem.

Ahem... ja det er jo det. Tror dog stadig jeg vil have hende liggende i mit skød, når hun bliver stor (racen er jo en skødehund, hi hi), men ikke så tit som nu. Vil i hvert fald ikke løfte op og bære rundt på hende. (Men det der med at løfte op og bære ud for at tisse er nu også lige så meget for at undgå at hun vander gulvet). Nå, tilbage til emnet. Håber der kommer nogle gode besvarelser. :5up:

Det er ellers skide hyggeligt. Men tak for advarslen. Jeg har også faktisk tænkt på, om det er en fejl, at jeg tager hende så meget op/ løfter på hende. Hun er jo en lille bitte hund (nu) og der er langt ned, når man skal give hende et kys. Men en skønne dag vejer hun jo 10 kg, så er hun ikke så let lige at løfte op. Mon det giver sig selv til den tid..? (Eller vil hun så stadig op..):hmm:

Smilla kan også yderst sjældent falde i søvn uden hjælp. Jeg har læst at det er meget normalt og at man skal indføre faste sovetider, hvor man sætter sig roligt ned med en kop kaffe, strækker sig og gaber osv (hjælpe dem til at sove). Smilla søger også helst op i mit skød og så falder hun i søvn og jeg kan lægge hende ned i sin kurv. (Måske bliver det en dårlig vane?) Jeg kender så ikke til hyleriet.. Men jeg var lidt stolt idag. Vi var kørt en tur i bil op til cafeen og bestemt os til at så skulle hun prøve at være i bilen imens. Hun stod op af sædet og kiggede after os, men 5 min efter da vi var ude at lure var hun faldet i søvn. :klap2:Hun er åbenbart bedre til at være alene i bilen end derhjemme. For så begynder hun at hyle.

Lige præcis.:5up: Det kunne ikke være anderledes. :lol:

Smilla er også meget tilbageholdende når det kommer til andre hunde. Jeg gør lige som dig - sætter mig ned på hug, så Smilla har mulighed for at søge dækning under mig eller kravle op i mit skød. Og så aer jeg den anden hund og snakker med lys glad stemme, så Smilla kan se at den overhovedet ikke er farlig. Indtil videre er vi dog mest gået hen til de små/ middelstore.

Nr 2 og 3 billede er bare helt bedårende. :hjerte: Hvor var det godt du lavede en tråd. :5up: Glæder mig til at følge hende.

Den her http://photofunia.com/ hi hi

Hvor er det dejligt og rørende (men også sørgeligt:cry:) at læse om jeres historier og den store kærlighed I har/ og har haft til jeres hunde. Det er så dejligt, når nogen har det på samme måde som en selv med sine kæledyr.. kender ikke så mange af den slags IRL Vores gravhund som døde for 10 år siden blev begravet i en gravhøj i mine forældres have. Det ser meget smukt ud og der er plantet lyng på og andre fine blomster. Han vil altid være konge i sin have. Han blev gammel (18 år, så han havde haft et langt og godt liv). Vores elskede kat som blev dræbt i et trafik uheld sidste sommer kun 5 år gammel hviler et smukt sted under et æbletræ med udsigt ud over havet. Vi har før gået ture med ham der i sele og det var det smukkeste sted vi kunne finde. Han fik sit lille sørøver-tørklæde/ bandana med og et par legetøjsmus. Det gør mig meget ondt at tænke på stadigvæk.

Æv, jeg vil også have en puttehund. Idag ryster hun dog af kulde, når vi er udenfor.. så damen er vist heller ikke let at gøre tilpas. Men det er da lidt mærkeligt, hvad der gør, om hunde kan tåle varme.. er det pelsen, farven.. eller måske er hunde bare forskellige som mennesker.