Nå, dyrlægen som har ansvaret for Smilla og satte hende igang med genoptræningen har vurderet hende påny.
Han er i tvivl om diagnosen er den rigtige (små brist i ledbåndet i hø skulder). Smilla var henvist til ham med den diagnose fordi det var det eneste ortopæden på dyrehospitalet kunne finde dengang, men det er i virkeligheden ikke 'ret meget'. (Det burde ikke genere hende så meget).
Smilla er ikke normal ledbånds-patient, siger dyrlægen. Hun går godt i vand. Han tjekkede hende i vandet på løbebånd og sagde at hun IKKE halter i vand - hverken i skridt eller trav. Jeg gav ham ret, det gjorde hun ikke den dag. :hmm:
Men hun halter på land og det giver han mig ret i. Hun går urent i skridt og decideret halter i trav. Det bekræftes yderligere ved at hun har en tydelig muskelatrofi af især biceps på højre skulder i forhold til den venstre. Altså aflaster hun.
Han mærkede hende godt igennem og fik (som sædvanlig ) ikke nogen reaktion fra hende bortset fra, at en nakkehvirvel, der ligger i skulderneveau var forskubbet. Den blev sat på plads (han er også kiropraktiker) og så var han spændt på, om det nu ville gøre en forskel.
Det synes jeg desværre ikke rigtig det har gjort. Men han sagde også, at det kunne være hun skulle have en række manipulationer førend der var en virkning (HVIS det var dét, der var galt). Han sagde ærligt, at han var noget på dybt vand med Smilla, for hun afvigede en hel del fra det normale sygdomsbillede.
De næste gange vil han lave kiroprktik på hende og hun skal i waterwalking (tror jeg). Og vi dropper fortsat at gå små bitte ture med hende, for det provokerer åbenbart smerterne.
Øv, det er træls. Men jeg er glad for vi fik gået mere i dybden med det. han spurgte også til syringomyli, men jeg synes ikke rigtigt hun klør sig osv. Kun at hun kan få små flips, (ikke hver dag og altid om aftenen) hvor hun piver og bider sig i bagpoten.
Jeg var inde og læse om ledmus i albuen og synes det her passer så godt:
Haltheden kan variere fra mild til svær. Hunden er stiv, når den rejser sig, og haltheden bliver værre med motion. De fleste viser tegn på halthed, når de er mellem fire og syv måneder gamle, mens andre først viser det, når de er tre - fem år gamle eller ældre.
Hun har været halt on/off siden hun var 7 måneder. Men dengang var det på venstre forben. Det er især rigtig slemt, når hun rejser sig fra at have ligget på hårdt gulv (så humper hun afsted). Dog ikke, når hun ligger på blødt underlag. Og hun bliver mere halt desto mere hun går/motionerer.
Men man må da gå ud fra, at da de lavede røntgen og scanning at de så også gjorde det i bøjet position, hvorved diagnosen åbenbart stilles.
Men jeg kan da selvf spørge..