Så er vi hjemme igen.
Vi har lavet en ny taktik, som går ud på følgende:
- Fortsætte med RC Hypoallergenic som før.
- Ikke mere Atopica (piller mod allergi, som han fik én gang dagligt, men som tydeligt ikke havde nogen effekt på ham).
- Trappe helt ud af Medrol (binyrebarkhormon), så han er fri for det om 3 uger, og dermed forsøge at lade kroppen bekæmpe allergien selv.
- Give hans krop et ordentligt vitaminboost, så immunforsvaret kan komme i gang igen. Han har hele tiden fået sådan en hunde-multivitaminpille, men nu har jeg lige været i Matas og på apoteket for at købe stærke C-, B- og E-vitaminpiller til ham, som han skal have oveni.
- Fortsætte med at give olie for at styrke huden.
- Begynde på to kinesisk urteblandninger. Den ene er med lakridsrod (og en masse andre udefinerbare ting), og den anden er ikke kommet hjem endnu, så den ved jeg ikke hvad der er i. De to ting skulle til sammen være rigtig gode imod allergi, og min dyrlæge sagde, at hun har haft rigtig gode erfaringer med den behandlingsform til andre allergihunde.
Vi kommer nok ikke til at se en effekt lige med det samme (måske kun til det værre fordi vi trapper helt ud af Medrol), men forhåbentlig bliver det hele bedre efter et stykke tid.
Jeg betalte kun for urterne, ikke for konsultationen Men har selvfølgelig også været der virkelig virkelig mange gange inden for det sidste halve år.
Ps. Jeg glemte at spørge om det med akupunkturen, mk101, men jeg tvivler meget på at hun kan det. Jeg har indtryk af at det 'kun' er urter hun har specialiseret sig inden for. Hun har i hvert fald ikke selv nævnt noget om andet, og jeg har heller ikke indtryk af at hun kan det der med at kigge på dyret og sige 'der er en ubalance i ...'. Det er mere sådan, hvad kan de her urter, hvilken blanding skal vi bruge til denne her lidelse osv.