Søger råd til usikker/bange hvalp (langt!).

[Gæst MKB]

Vi har for 4 uger siden fået en lab./retriver blandings tæve. Hun var 11 uger da vi hentede hende.

Jeg søger lidt hjælp til hvordan vi kan gøre hende mere tryg ved os og alt generelt. Som det er nu er hun KUN i sofaen for der er hun mest tryg. Når hun skal i gangen hvor hendes kurv og madskål står skal hun bæres, vi kan simpelthen ikke lokke hende ned af sofaen, om vi så prøver med de lækreste godbidder.

Det samme når hun skal ud, hun skal bæres hen til en åben terrassedør. Ind kommer hun heldigvis selv, for hun skal jo skynde sig ind i sofaen.

Hun er heldigvis begyndt at pibe når hun skal noget så vi har kun haft to uheld i lædersofaen:roll:

Vi har to piger på 1½ og 5 og hun vil gerne tumle lidt med dem (I sofaen:stupid:) og står helt yderst på armlænet når de leger på gulvet tæt på men kan ikke overvinde sig selv til at hoppe ned. Udenfor er hun begyndt at bevæge sig rundt i haven, men har endnu ikke set det hele og vores grund er altså kun 700 kvm. Hun vil også gerne løbe lidt hvis man opfordrer til det, man skal bar ikke lave for voldsomme bevægelser.

I starten tænkte vi at det nok skulle komme, altså trygheden, og der har da også været fremskridt, men det går langsomt.

Vi har endnu ikke været på gåtur uden for haven. Den anden dag prøvede jeg at bære hende 50 m. væk fra haven ad en sti der går forbi vores baghave. Hun sad og rystede i starten og ville ikke nærme sig mig, men efter lidt tid nærmede hun sig den lækre kødpølse i min hånd mens jeg sad med ryggen til på hug. Og sådan fortsatte vi ad stien mod haven lidt af gangen, tilsidst kunne jeg stå oprejst med siden til og begynde at gå samtidig med hun kom hen til mig. Det sidste stykke skulle vi forbi vores bil og DET var farligt så da vi nåede lågen susede hun ind i haven, med flexlinen raslende bag sig fordi jeg lige havde lagt den mens jeg fumlede efter en godbid i lommen:stupid:

Hun fik sit livs chok og da jeg prøvede det samme i dag, satte hun sig bare på numsen på udgangspunktet og rokkede sig ikke en meter efter mine guffere så efter 20 min måtte jeg bære hende hjem i haven igen. Så frustrende! 10 skridt tilbage....

Mangler nogel værktøjer til at træne tillid og tryghed for føler lidt hun hænger fast i usikkerheden og ligger dagen lang på sofaen uden særlig meget aktivitet. Hun virker faktisk lidt deprimeret af en hvalp at være.

Der er ihvertfald en verden til forskel i forhold til vores gamle, nu afdøde hanhund som fra dag 1 tromlede afsted.

 

Vi vil gerne starte til træning med hende efter jul og håber derfor vi kan få hende lidt mere tryg inden.

 

Håber i kom igennem mit lange indlæg og kan give mig nogen guldkorn, evt. noget litteratur jeg kan opstøve.

 

Mvh Marianne

[Gæst kleo]

det lyder helt afgjort som om i skal have hjælp, jeg ville kontakte en adfærdsbehandler, det lyder slet ikke som noget der kan løses uden hjælp:hjerte:

[Umulia]

Jeg har selv haft et par meget sky hvalpe, og det er endt med en rigtig god succes oplevelse hver gang. Det håber jeg også det gør for Jer

 

Mine råd er:

Vær tålmodig - det kan godt tage et halvt år, måske mere, før din hvalp er "normal".

Behandl hvalpen som en "baby", dvs. som yngre end den er. Skyhed hos hvalpe skyldes som regel svigt i forhold til omsorg og socialisering der hvor hvalpen er født eller har opholdt sig i de første uger. Derfor vil det være en god idé at gå tilbage og prøve at give noget af den omsorg hvalpen har manglet, f.eks. meget kropskontakt (hvis hvalpen ønsker det), overbærenhed mht. renlighed og gåture (som måske kun går langsomt fremad), og generelt et roligt og stressfrit miljø. Det gælder først og fremmest om at opbygge tillid.

Ros meget - hver gang der er et lille fremskridt skal det være en fest. Ros med stemmen - den skal være lys og glad - men lad være med at røre ved hvalpen i forbindelse med ros, med mindre den selv søger kontakt. Øv små enkle øvelser som f.eks. sit og indkald, for at få lejlighed til at rose mere og give godbidder.

Hvalpen bør ikke sove alene eller være ret meget alene hjemme. Alenetid trækker nedad i tillidsregnskabet.

 

Håber du kan bruge noget af det, og hold os endelig opdateret :5up:

[Gæst n1nna]

Jeg synes også det lyder meget ekstremt, selvom det er en ung hvalp Især det med at hun ik'n gang vil tage imod lækker mad?! :hmm:

Men ja, tålmodighed er meget vigtigt, det er jo en "baby". :5up:

 

Hvordan har hun haft det hos opdrætteren? Har hun også været nervøs der? Hvordan med hendes søskende?

 

Vil helt klart prøve at opsøge en adfærdsbehandler/træner hvis i føler i har brug for hjælp. Det virker måske lidt voldsomt lige nu, men jo hurtigere i får hjulpet hende, jo mindre er der chance for at hun tager "skade", der senere skal rettes op på.

 

Jeg synes alt I gør lyder rigtig fint, bortset fra det med at bære hende - Hvis en hvalp er bange og man løfter den op, vil den blive forstærket i sin angst. Hvis den er nervøs for noget og man tvinger den (løfter den) ud i det, så bliver den forstærket i sin angst (fx folk der tror hunde lærer at overvinde deres vand-angst ved at bære dem ud i vandet og slippe dem). Nogle vil måske have success, men i langt de fleste tilfælde vil jeg mene det er bedst for hunden selv at tage "det første skridt".

 

Held og lykke med hende, velkommen herind og skriv endelig hvordan det går!

[Gæst MKB]

Kleo: Vi vil lige se det lidt an hen i mod jul og hvis hun stadig er meget nervøs i det nye år, bliver det også løsningen fremfor ordinær hvalpetræning. Vi ville gerne starte så hurtigt som muligt, men som hun har det nu tror jeg det er spild af tid. Tror simpelthen hun vil gå fuldstændig i baglås og det umuliggør vel indlæring.

Tak umulia:

Mht. til alenetid så er jeg "heldigvis" ledig i øjeblikket og hun er derfor kun alene kort tid af gangen. Tror vi er opppe på 1 time max.

Vi roser også meget : når hun efter lang tids venten/viften med godbid kommer hen og tager af hånden, besørger i haven m.m.

Vi nusser meget med hende i sofaen og hun flytter sig selv hvis det er for meget.

Det med ro/ikke-stress er fint om dagen, men 15 til 19 er der selvfølgelig noget gang i huset. Børnene bliver selvfølgelig lært at de skal lade hende være i fred hvis hun siger fra/trykker sig, særligt den store gør jeg meget ud af at vise hende Bellas signaler. Men det sker jo at den lille i et ubevogtet øjeblik får sig sneget hen til Bella og aer/klapper/hiver lidt hist og pist. Så helt ro får hun ikke. Er det en ide at lukke hende for sig selv i gangen om eftermiddagen? Vi har ikke gjort det da hun jo er en del af familien/flokken og hun skal jo også lære at her ikke altid er ro og fred.

Vi træner en del tillid/leder - øvelse hvor jeg siger hendes navn og når hun kigger på mig roses hun og får godbid. Evt. forslag til andre øvelser ( som kan øves i en sofa:blink:)

Vi træner lidt indkald og en lille bitte smule sit, men det er svært når hun helst ikke kommer hen til mig. Har også når hun virker oplagt leget lidt gemmeleg i haven med hende. Og roser hende når hun kommer i min nærhed.

Men flere gode råd tages imod med kyshånd.

 

Mvh Marianne

[Gæst n1nna]

Kleo: Vi vil lige se det lidt an hen i mod jul og hvis hun stadig er meget nervøs i det nye år, bliver det også løsningen fremfor ordinær hvalpetræning. Vi ville gerne starte så hurtigt som muligt, men som hun har det nu tror jeg det er spild af tid. Tror simpelthen hun vil gå fuldstændig i baglås og det umuliggør vel indlæring.

Tak umulia:

Mht. til alenetid så er jeg "heldigvis" ledig i øjeblikket og hun er derfor kun alene kort tid af gangen. Tror vi er opppe på 1 time max.

Vi roser også meget : når hun efter lang tids venten/viften med godbid kommer hen og tager af hånden, besørger i haven m.m.

Vi nusser meget med hende i sofaen og hun flytter sig selv hvis det er for meget.

Det med ro/ikke-stress er fint om dagen, men 15 til 19 er der selvfølgelig noget gang i huset. Børnene bliver selvfølgelig lært at de skal lade hende være i fred hvis hun siger fra/trykker sig, særligt den store gør jeg meget ud af at vise hende Bellas signaler. Men det sker jo at den lille i et ubevogtet øjeblik får sig sneget hen til Bella og aer/klapper/hiver lidt hist og pist. Så helt ro får hun ikke. Er det en ide at lukke hende for sig selv i gangen om eftermiddagen? Vi har ikke gjort det da hun jo er en del af familien/flokken og hun skal jo også lære at her ikke altid er ro og fred.

Vi træner en del tillid/leder - øvelse hvor jeg siger hendes navn og når hun kigger på mig roses hun og får godbid. Evt. forslag til andre øvelser ( som kan øves i en sofa:blink:)

Vi træner lidt indkald og en lille bitte smule sit, men det er svært når hun helst ikke kommer hen til mig. Har også når hun virker oplagt leget lidt gemmeleg i haven med hende. Og roser hende når hun kommer i min nærhed.

Men flere gode råd tages imod med kyshånd.

 

Mvh Marianne

 

En angst hvalp, kan ikke være sjov at have til nytår!

 

Vi gik til hvalpetræning hos en dygtig hundepsykolog (hvis i bor i midtjylland: Lone Greva http://www.hundecentret.dk) så hun hjalp også med div adfærdsproblemer, måske det er en løsning?

Prøv evt at ringe til en træner og tage en snak ang. hvad der er bedst mht træning?

[Umulia]

Det med ro/ikke-stress er fint om dagen, men 15 til 19 er der selvfølgelig noget gang i huset. Børnene bliver selvfølgelig lært at de skal lade hende være i fred hvis hun siger fra/trykker sig, særligt den store gør jeg meget ud af at vise hende Bellas signaler. Men det sker jo at den lille i et ubevogtet øjeblik får sig sneget hen til Bella og aer/klapper/hiver lidt hist og pist. Så helt ro får hun ikke. Er det en ide at lukke hende for sig selv i gangen om eftermiddagen? Vi har ikke gjort det da hun jo er en del af familien/flokken og hun skal jo også lære at her ikke altid er ro og fred.

 

Jeg synes heller ikke det er en god idé at isolere hende. Men jeg ville nok have lidt skærpet opmærksomhed på børnene, og sørge for at de ikke kom til hende.

Det optimale er at hunden har ét eller flere steder i huset hvor den har "helle", og det kan man relativt nemt lære børn. Men så længe hun kun vil være i sofaen, må det jo være der, og det kan børnene også lære at respektere.

 

Vi træner en del tillid/leder - øvelse hvor jeg siger hendes navn og når hun kigger på mig roses hun og får godbid. Evt. forslag til andre øvelser ( som kan øves i en sofa:blink:)

Vi træner lidt indkald og en lille bitte smule sit, men det er svært når hun helst ikke kommer hen til mig. Har også når hun virker oplagt leget lidt gemmeleg i haven med hende. Og roser hende når hun kommer i min nærhed.

Men flere gode råd tages imod med kyshånd.

 

Synes det lyder fint med sofatræning :5up: Du kan evt. lære hende at "dutte" din hånd med næsen eller poten - det som kaldes "target" i klikkertræning. "Dæk" kan selvfølgelig også øves i sofaen.

 

I haven kan I lege fodersøg. Lad hende se at du lægger nogle godbidder på jorden. Træd et par skridt tilbage, og når hun begynder at lede efter gufferne, så ros. Ros ekstra meget når hun finder én. Det styrker hendes selvtillid

 

Jeg vil anbefale dig bogen "Don't Shoot the Dog" af Karen Pryor. Det er en rigtig god bog :5up:

[Jane]

Vi har for 4 uger siden fået en lab./retriver blandings tæve. Hun var 11 uger da vi hentede hende.

Jeg søger lidt hjælp til hvordan vi kan gøre hende mere tryg ved os og alt generelt. Som det er nu er hun KUN i sofaen for der er hun mest tryg. Når hun skal i gangen hvor hendes kurv og madskål står skal hun bæres, vi kan simpelthen ikke lokke hende ned af sofaen, om vi så prøver med de lækreste godbidder.

Det samme når hun skal ud, hun skal bæres hen til en åben terrassedør. Ind kommer hun heldigvis selv, for hun skal jo skynde sig ind i sofaen.

Hun er heldigvis begyndt at pibe når hun skal noget så vi har kun haft to uheld i lædersofaen:roll:

Vi har to piger på 1½ og 5 og hun vil gerne tumle lidt med dem (I sofaen:stupid:) og står helt yderst på armlænet når de leger på gulvet tæt på men kan ikke overvinde sig selv til at hoppe ned. Udenfor er hun begyndt at bevæge sig rundt i haven, men har endnu ikke set det hele og vores grund er altså kun 700 kvm. Hun vil også gerne løbe lidt hvis man opfordrer til det, man skal bar ikke lave for voldsomme bevægelser.

I starten tænkte vi at det nok skulle komme, altså trygheden, og der har da også været fremskridt, men det går langsomt.

Vi har endnu ikke været på gåtur uden for haven. Den anden dag prøvede jeg at bære hende 50 m. væk fra haven ad en sti der går forbi vores baghave. Hun sad og rystede i starten og ville ikke nærme sig mig, men efter lidt tid nærmede hun sig den lækre kødpølse i min hånd mens jeg sad med ryggen til på hug. Og sådan fortsatte vi ad stien mod haven lidt af gangen, tilsidst kunne jeg stå oprejst med siden til og begynde at gå samtidig med hun kom hen til mig. Det sidste stykke skulle vi forbi vores bil og DET var farligt så da vi nåede lågen susede hun ind i haven, med flexlinen raslende bag sig fordi jeg lige havde lagt den mens jeg fumlede efter en godbid i lommen:stupid:

Hun fik sit livs chok og da jeg prøvede det samme i dag, satte hun sig bare på numsen på udgangspunktet og rokkede sig ikke en meter efter mine guffere så efter 20 min måtte jeg bære hende hjem i haven igen. Så frustrende! 10 skridt tilbage....

Mangler nogel værktøjer til at træne tillid og tryghed for føler lidt hun hænger fast i usikkerheden og ligger dagen lang på sofaen uden særlig meget aktivitet. Hun virker faktisk lidt deprimeret af en hvalp at være.

Der er ihvertfald en verden til forskel i forhold til vores gamle, nu afdøde hanhund som fra dag 1 tromlede afsted.

 

Vi vil gerne starte til træning med hende efter jul og håber derfor vi kan få hende lidt mere tryg inden.

 

Håber i kom igennem mit lange indlæg og kan give mig nogen guldkorn, evt. noget litteratur jeg kan opstøve.

 

Mvh Marianne

 

Jeg syntes at i både for jeres egen og for hendes skyld, skal kontakte en dygtig adfærdsbehandler. Jeg vil anbefalde at i kontakter en fra www.paff.dk

 

Jeg har ikke nok viden til, at jeg tør komme med gode råd til jer, dertil syntes jeg det lyder alt for kompliceret. Jeg tror det bedste må være, at i får kontakt med en dygtig adfærdsbehandler.

 

Jeg håber at i får løst problemet til alles glæde.

 

Hvad hedder den lille prinsesse? Billeder vil vi også gerne se.

[Stjernetosse]

Hvor i landet bor I? Jeg synes I skal kontakte en adfærdsbehandler - der findes mange gode, som med garanti kan give jer nogle rigtig gode redskaber. Personligt ville jeg tage dette først og så vente med decideret lydighedstræning, det kan altid komme.

[Gæst Ninjamor]

Velkommen til

 

Hvis du skal have korrekt hjælp til din hvalp er det vigtigt at forstå hendes bevæggrunde og derfor kende til hendes baggrund:

 

Kommer hun direkte fra sin biologiske mor?

 

Hvilke forhold levede hun under, i boligen sammen med familien eller isoleret i stald, hundegård eller f.eks. i enkelte rum i boligen?

 

Jeg synes ikke du skal væbne dig med for meget tålmodighed ift. hvalpens usikkerhed/angst, for derved går hun glip af de sidste vigtige uger i socialiseringsfasen, som slutter ml 12 og 16 uge.

Det hun har erfaret indtil da, er det hun bruger som præference for hvordan hun skal reagere i diverse situationer.

Som du beskriver det er det nu at mennesker er nogle farlige nogle og det skulle hun nødigt videre ud i livet med.

 

Lokker du mon for meget? Det kan give stor usikkerhed hos en hund, det samme hvis din stemme bliver meget medfølende, idet det bekræfter hvalpen i at noget er farligt.

 

Vær opmærksom på at hvis du bærer hende ud i en situation hun ikke kan håndtere er hun ikke i tvivl om, at det er DIG der satte hende i den situation = mistet tillid til dig.

 

Jeg ville nok ikke give hende leg og for meget opmærksomhed i sofaen, men arbejde på at hun skal skubbe sine grænser og komme ned på gulvet.

 

Kender du nogle med en god hund med et godt sprog du evt kunne invitere hjem i haven? Det kunne muligvis løsne op for hende, da hun naturligt er mere tiltrukket af sin egen art end af mennesker.

 

Hun skal styrkes, ikke bekræftes i at sofaen er det bedste sted at være. Det kan hun nemt opleve hvis alt det gode sker der.

 

Har du prøvet at sprede overlækre små godbidder på gulvet og så lade hende være?

 

Hvis ikke du får et gennembrud de nærmeste dage vil jeg også anbefale dig at få en adfærdsrådgiver hjem.

 

Hvis hun mere eller mindre konstant lever i utryghed opbygger hun stress, som kan blive kronisk, hvis den vedligeholdes over længere tid.

 

Hvordan sover hun om natten?

[Ulla H]

Jeg synes som Ninjamor, at hun hurtigst muligt skal ud af skallen og hjælpes til et hvalpeglad liv. Hvis hun ellers er sund og ormefri uden maveproblemer skulle hun jo tonse rundt og lege , når hun ikke sover.

Hun lyder som opvokset uden gode erfaringer fra mennekser eller/og som en hvalp med sart sind.

Hun bør have en mere positiv tilgang til sit liv snarest, da som Ninjamor også skriver, kan ikke hvalpens facer mht oplevelser og indtryk ikke let gøres om, senere i hvalpedommen.

Jeg har haft tilsvarende hvalpe i pleje, fra de var ca 3 mdr, men de hang som en burre på mine alphatæve og fik tillid gennem hende. Så de nåede stort set , gennem en meget pzykisk stabil ældre tæve med 4 kuld på bagen og min nu afdøde hanhund , at finde ud af, at livet skulle være sjovt. Og at nogen beskyttede dem for deres egen skyld.

Din hvalp lyder til at være i en tilstand af hjælpeløshed, hvilket er farligt for hendes sind.

Held og lykke fra Ulla

[Drentsche]

Ja det er bare igang med at få socialiseret hvalpen, som er skrevet, er det nogle meget vigtige uger i har nu, før det er for sent.

Har selv en hanhund, der overhovedet ikke, var præget fra opdrætter, jeg hentede ham da han var 16 uger, han havde boet 24/7 i en hesteboks, ( dummeste måde, at købe hund på, ved det godt :damn:) det var simpelt hen for sent, at redde noget som helst, han er nu 2 år, i den tid vi har haft ham, har det været en "kamp" hver dag. Træning var komplet umulig, han var rædselsslagen for alt, han ville også gerne leve på sofaen, bag vores ryg, sad gerne på armlænet. Vi viste ham forsigtigt verden udenfor. Men han bliver aldrig så sikker, at han ville kunne få et almindeligt hundeliv.

Han er jordens rareste hanhund, men fungerer bare ikke i den store verden, så igang med at "redde" de sidste uger, så har i en god mulighed for, at få en normalt fungerende hund, i fremtiden.

Der sker faktisk det, fysisk inde i hjernen, at den motorvej der gerne skulle være læringsvejen, ikke bliver stimuleret, så den faktisk snævrer ind, til at blive en lille skovsti, og det kan aldrig repareres, efter at hunden har en vis alder.

[Gæst Rosa og Eva]

 

Mine råd er:

Vær tålmodig - det kan godt tage et halvt år, måske mere, før din hvalp er "normal".

Behandl hvalpen som en "baby", dvs. som yngre end den er. Skyhed hos hvalpe skyldes som regel svigt i forhold til omsorg og socialisering der hvor hvalpen er født eller har opholdt sig i de første uger. Derfor vil det være en god idé at gå tilbage og prøve at give noget af den omsorg hvalpen har manglet, f.eks. meget kropskontakt (hvis hvalpen ønsker det), overbærenhed mht. renlighed og gåture (som måske kun går langsomt fremad), og generelt et roligt og stressfrit miljø. Det gælder først og fremmest om at opbygge tillid.

Ros meget - hver gang der er et lille fremskridt skal det være en fest. Ros med stemmen - den skal være lys og glad - men lad være med at røre ved hvalpen i forbindelse med ros, med mindre den selv søger kontakt. Øv små enkle øvelser som f.eks. sit og indkald, for at få lejlighed til at rose mere og give godbidder.

Hvalpen bør ikke sove alene eller være ret meget alene hjemme. Alenetid trækker nedad i tillidsregnskabet.

 

Håber du kan bruge noget af det, og hold os endelig opdateret :5up:

 

I kan komme rigtig langt med disse råd, jeg tænker, at I kan hente hjælp hos en adfærdsbehandler, hvis I føler, at I kører fast.

Hvalpen skal have sin tid til at lære, at I er der for den, også på "afstand", så hvis I dedikerer jeg til projektet, så kan I lykkes med det.

 

Og det med at hundetræning vil være en dum idé- nej, I tager da til træning og står med hunden på armen, den har godt af at se andre hunde... Også fra mors favn ;o)

 

Hilsen Eva og Rosa

[Gæst MKB]

Tak for en masse brugbare svar.

Vi socialiserer på livet løs og hver dag sker der små, meget små fremskridt.

Hun vil nok altid være en forsigtig hund, men vi tror på hun bliver en god familiehund med lidt tid og helt sikkert hjælp udefra. Endnu er vi ikke klar til at få en adfærdsbehandler ud men har i mente de forslag i har kommet med.

Mht. opdrætter så har vi dem mistænkt for absolut ikke at have socialiseret deres hvalpe godt nok. De boede i en stald, men der blev givet udtryk for at de var i hænder dagligt. Jeg tror dog ikke det var enkeltvis men som flok. De var en stor flok hvalpe på 10 med 7 hanner og kun 3 tæver, og et par dominante hanner imellem. Da vi var på besøg virkede hvalpene glade og nysgerrige, lidt trykkede i deres boks, men da de kom ud i gården var de legesyge og undersøgende. Kom hen men var mest interesserede i at lege med hinanden og mor. Selvom vi er 2. gangskøbere har vi nok ikke været nok opmærksomme på signaler om usikkerhed og opdrætter undskyldte dem lidt med at der havde været en del besøgende de sidste par dage. Og selvom vi ikke fortryder at have fået hende skulle jeg nok have lyttet til min mavefornemmelse der var lidt tvivlende.

Men nu har vi fået hende og er allerede rigtig glade for hende, og vil derfor hendes bedste.

Har fået fat i et par bøger af Irene Jarnved, som jeg synes arbejder på en god måde, og vi prøver ud fra dem at give hende noget selvtillid.

 

Igen mange tak og vil holde jer opdateret løbende.

 

Marianne

[Gæst Ninjamor]

Tak for en masse brugbare svar.

Vi socialiserer på livet løs og hver dag sker der små, meget små fremskridt.

Hun vil nok altid være en forsigtig hund, men vi tror på hun bliver en god familiehund med lidt tid og helt sikkert hjælp udefra. Endnu er vi ikke klar til at få en adfærdsbehandler ud men har i mente de forslag i har kommet med.

Mht. opdrætter så har vi dem mistænkt for absolut ikke at have socialiseret deres hvalpe godt nok. De boede i en stald, men der blev givet udtryk for at de var i hænder dagligt. Jeg tror dog ikke det var enkeltvis men som flok. De var en stor flok hvalpe på 10 med 7 hanner og kun 3 tæver, og et par dominante hanner imellem. Da vi var på besøg virkede hvalpene glade og nysgerrige, lidt trykkede i deres boks, men da de kom ud i gården var de legesyge og undersøgende. Kom hen men var mest interesserede i at lege med hinanden og mor. Selvom vi er 2. gangskøbere har vi nok ikke været nok opmærksomme på signaler om usikkerhed og opdrætter undskyldte dem lidt med at der havde været en del besøgende de sidste par dage. Og selvom vi ikke fortryder at have fået hende skulle jeg nok have lyttet til min mavefornemmelse der var lidt tvivlende.

Men nu har vi fået hende og er allerede rigtig glade for hende, og vil derfor hendes bedste.

Har fået fat i et par bøger af Irene Jarnved, som jeg synes arbejder på en god måde, og vi prøver ud fra dem at give hende noget selvtillid.

 

Igen mange tak og vil holde jer opdateret løbende.

 

Marianne

 

Tak for opdatering

 

Jeg vil lige insdskyde at det er tillid til sine omgvelser hun bør have. Dermed kommer SELVtilliden.

 

Arbejder man på selvtillid før tillid er der en risiko for at det kan gå en anden vej end den man ønsker omkring fremmede mennersker, hunde og andre dyr.

 

God arbejdslyst