Jagthundetræning

[Gæst Rosa og Eva]

Hej Alle Jagt-interessede

 

Med denne tråd vil jeg gerne høre om der er andre hundeejere på Hunde-Forum som interesserer sig for at træne deres hund op i mark/jagt-øvelser.

 

Fortæl om jeg selv og jeres hunde, så kan vi sikkert hurtigt finde på spørgsmål at stille hinanden.

 

Om nærværende ekvipage kan jeg fortælle, at min hund er en Golden tæve på 3½ år, som arbejder godt med apporterne, og vi har påbegyndt fremadsendelse og dirigering. Jeg arbejder pt. på at generelisere hendes indlæring.

 

Selv håber jeg på at tage jagttegn denne sæson eller næste sæson.

 

Det bliver spændende at høre fra jer.

 

Hilsen Eva og Rosa

Redigeret November 12, 2009 af Rosa og Eva

[DKWiechert]

Jep..

 

Jæger, og har tidligere haft en lidt halvgrim bastard som blev brugt til jagt.

 

Ellers hedder det labber, og jagt- og markprøver hér. Ingen hund pt.

 

 

SOm lille indskydelse: Fremadsendelse og dirigering er én og samme ting.

Man kalder det fremadsendelse i lydighedstræning og prøver, og man kalder det dirigering i jagthunderegi.

 

I bund og grund er det dog akkurat det samme.

[Gæst Venus222]

Jeg havde engang en plan om at begynde til noget jagt-træning med min amerikanske cocker ,på hyggeplan, hvis jeg ellers kunne finde et sted at træne hvor træningsmetoderne ikke var råb, hiv og slå. Men så blev hr. hund syg, så vi kommer næppe igang da jeg ikke tror han kommer sig 100%

Og jeg tror ærlig talt ikke at min bulldog egner sig, men det kunne self. komme an på en prøve.

Redigeret November 11, 2009 af Venus222

[noerby]

Hej

 

Jeg har en lab knægt på 7 mdr. som jeg træner med i DRK. Vi kæmper med apportering, som er et problem lige pt. Han synes det er fantastisk at løbe med dummyen alle andre steder end hen til mig.

 

Så vi er ved at rette op på den fejlindlæring, og så håber jeg på at deltage på nogle prøver i fremtiden, først skal brugsprøven lige overståes

[Gæst Rosa og Eva]

Hej

 

Hvor er det godt, at der er andre der er ramt af samme dille som os.

 

Vi kæmpede meget hårdt (Rosa er min første hund) med at indlære apport. Rosa havde vanskeligt ved at (nægtede) tage apporten i munden. Og jeg havde ikke taget på det på det tidspunkt (det var det største problem).

 

Hun er i dag en 100 % sikker apportør, og svigter mig aldrig. Vores hemmelighed var meget stramt struktureret klikkertræning, med baglænskæde-indlæring som kombinerede tvangsapport med byttedriftapportering og sevfølgelig mange godbidder.

 

Vi havde ikke held med træning i DRK, der blev vi forslået en række øvelser, der ikke passede til vores niveau, ret ærgeligt. Det var mit indtryk, at man dér, hvor vi var i DRK, var bedst til dem der kunne i forvejen.

 

Jeg vil anbefale dig at du lægger en lang line (meget lang) på ham, så han ikke lykkes med at løbe fra dig.

 

Held og lykke

Hilsen Eva og Rosa

[Gæst mk101]

Jeg havde engang en plan om at begynde til noget jagt-træning med min amerikanske cocker ,på hyggeplan, hvis jeg ellers kunne finde et sted at træne hvor træningsmetoderne ikke var råb, hiv og slå. Men så blev hr. hund syg, så vi kommer næppe igang da jeg ikke tror han kommer sig 100%

Og jeg tror ærlig talt ikke at min bulldog egner sig, men det kunne self. komme an på en prøve.

 

Det var da ærgerligt med din amerikaner. Har selv en ældgammel drøm om at anskaffe mig en amris og få den trænet op til markprøver. Nu aner jeg ikke hvordan man træner i SSRK regi, men i Spaniel Klubben herhjemme er der jagttræning på klikkerprincipper.

 

Og for at holde mig til trådens startemne: har selv jagttegn og to engelske springer spaniels.

 

Til DKW: er nu ikke enig i, at dirigering og fremadsending er det samme. Jeg vil gå med til at dirigering også indeholder fremadsending, men har derudover også venstre og højre signaler under samme fane.

[noerby]

Tak for tips.

 

Cooper er vild med at tage ting i munden, han samler alt op, både kanvas, skind og vildt. Det er bare den der med at han skal hen til mig med byttet, men det er mig selv der har kludret i det :stupid:

 

Jeg er også i gang med baglænskædning og så en lang line på, og det har allerede hjulpet rigtig meget, men det tager jo tid, når man har været så dum, at lære sin hvalp noget forkert :damn:

 

Jeg er rigtig glad for DRK, har været så heldig at få en rigtig god træner, så det er rigtig rart

[Gæst Rosa og Eva]

Jep..

 

 

SOm lille indskydelse: Fremadsendelse og dirigering er én og samme ting.

Man kalder det fremadsendelse i lydighedstræning og prøver, og man kalder det dirigering i jagthunderegi.

 

Jeg var af den opfattelse at dirigering dækkede over: fremadsendelse, højre, venstre, omkring, sit og dæk på afstand. Altså i det store hele handling på afstand, mens fremadsendelse er en af disse ting?!

 

Men mener du at fremadsendelse også omfatter højre, venstre, omkring, sit og dæk på afstand? Og at fremadsendelse også betyder handling på afstand?

 

Håber vi bliver klogere

Mange Hilsner Eva og Rosa

[Gæst Rosa og Eva]

Det var da ærgerligt med din amerikaner. Har selv en ældgammel drøm om at anskaffe mig en amris og få den trænet op til markprøver. Nu aner jeg ikke hvordan man træner i SSRK regi, men i Spaniel Klubben herhjemme er der jagttræning på klikkerprincipper.

 

Og for at holde mig til trådens startemne: har selv jagttegn og to engelske springer spaniels.

 

Til DKW: er nu ikke enig i, at dirigering og fremadsending er det samme. Jeg vil gå med til at dirigering også indeholder fremadsending, men har derudover også venstre og højre signaler under samme fane.

 

Hov du skriver jo det samme som mig, det kan man bare se, jeg tror det samme som det du skriver mht. fremad + dirigering....

[DKWiechert]

Til DKW: er nu ikke enig i, at dirigering og fremadsending er det samme. Jeg vil gå med til at dirigering også indeholder fremadsending, men har derudover også venstre og højre signaler under samme fane.

 

I konkurrenceprogrammet, er det også helt rigtigt. Der skal kræet kun fremad, og afslutte med et dæk, indenfor det afmærkede område. (DCH)

 

Det forhindrer dog ingen i at træne fremadsendelse med retninger alligevel. Hvilket da også bliver gjort temmelig mange steder.

 

 

Det er i bund og grund én og samme ting: At sende hunden, uden hunden har et synligt mål at løbe til. I lydighed kalder man dette for fremadsendelse, i DRK kalder man det dirigering.

[Jane]

Hej

 

Hvor er det godt, at der er andre der er ramt af samme dille som os.

 

Vi kæmpede meget hårdt (Rosa er min første hund) med at indlære apport. Rosa havde vanskeligt ved at (nægtede) tage apporten i munden. Og jeg havde ikke taget på det på det tidspunkt (det var det største problem).

 

Hun er i dag en 100 % sikker apportør, og svigter mig aldrig. Vores hemmelighed var meget stramt struktureret klikkertræning, med baglænskæde-indlæring som kombinerede tvangsapport med byttedriftapportering og sevfølgelig mange godbidder.

 

Vi havde ikke held med træning i DRK, der blev vi forslået en række øvelser, der ikke passede til vores niveau, ret ærgeligt. Det var mit indtryk, at man dér, hvor vi var i DRK, var bedst til dem der kunne i forvejen.

 

Jeg vil anbefale dig at du lægger en lang line (meget lang) på ham, så han ikke lykkes med at løbe fra dig.

 

Held og lykke

Hilsen Eva og Rosa

 

Det med fede typer forstår jeg ikke helt.

 

Jeg træner også apportering med baglænskædning. Men har lidt svær ved at forstå hvor tvangsapportering kommer ind i billedet.

[DKWiechert]

Jeg var af den opfattelse at dirigering dækkede over: fremadsendelse, højre, venstre, omkring, sit og dæk på afstand. Altså i det store hele handling på afstand, mens fremadsendelse er en af disse ting?!

 

Men mener du at fremadsendelse også omfatter højre, venstre, omkring, sit og dæk på afstand? Og at fremadsendelse også betyder handling på afstand?

 

Håber vi bliver klogere

Mange Hilsner Eva og Rosa

 

Dirigering indeholder: "Ud", "Stop", og "højre" og "Venstre" og et områdesøgekommando er normalvis koblet på til sidst, for at fortælle hundee at den nu skal koble hjernen til igen, og stikek snuden i jorden.

 

Hvad vil du med sit, dæk og omkring?

 

Omkring er unødvendigt, for når du fløjter hunden "stop", så er den nødt til at kigge på dig, for at få at vide hvad den nu skal.

 

Sit og dæk, er spildord i en dirigering. Du kan ikek se hvilken position der sætter hundne istand til at se dig, på afstand. Det finder den selv ud af.

 

Og hér snakker vi dirigering ifm en apport.

 

 

 

Fremadsendelse i lydighedsprogrammet er "fremad" (Hér bruges normalt "ud" ved retrievere/jagthunde, fordi de skal længere ud, i forhold til dig)

og et dæk på afstand indenfor et afmærket område, hvis vi snakker konkurrenceprogrammet i DCH.

 

 

Målet for begge er at hunden ender et for den ikke synligt/bestemt sted, og at den render villigt, og udelukkende på førers kommandoer og anvisninger derhen.

[bernerazuro]

Hej

 

Hvor er det godt, at der er andre der er ramt af samme dille som os.

 

Vi kæmpede meget hårdt (Rosa er min første hund) med at indlære apport. Rosa havde vanskeligt ved at (nægtede) tage apporten i munden. Og jeg havde ikke taget på det på det tidspunkt (det var det største problem).

 

Hun er i dag en 100 % sikker apportør, og svigter mig aldrig. Vores hemmelighed var meget stramt struktureret klikkertræning, med baglænskæde-indlæring som kombinerede tvangsapport med byttedriftapportering og sevfølgelig mange godbidder.

 

Vi havde ikke held med træning i DRK, der blev vi forslået en række øvelser, der ikke passede til vores niveau, ret ærgeligt. Det var mit indtryk, at man dér, hvor vi var i DRK, var bedst til dem der kunne i forvejen.

 

Jeg vil anbefale dig at du lægger en lang line (meget lang) på ham, så han ikke lykkes med at løbe fra dig.

 

Held og lykke

Hilsen Eva og Rosa

 

Hvordan kan de to ord lige hænge sammen i træningsøjemed

 

Det er jo to vidt forskellige metoder, som nat og dag

 

Kan du lige beskrive lidt dybere, for tror næsten jeg må have misforstået noget

[DKWiechert]

Det med fede typer forstår jeg ikke helt.

 

Jeg træner også apportering med baglænskædning. Men har lidt svær ved at forstå hvor tvangsapportering kommer ind i billedet.

 

Tvangsapportering er at lære hunden at apportere alt, ukritisk, og spontant, Også selvom den egentlig ikke liiige har lyst til at samle eksempelvis krager op lige præcis dén dag.

 

Der er ikke tale om at tvinge hunden til noget, men at lære hunden at samle ukritisk og spontant op. Uanset hvad det drejer sig om.

 

 

Det er jo to vidt forskellige metoder, som nat og dag

Der er ikke tale om metoder.

[bernerazuro]

Tvangsapportering er at lære hunden at apportere alt, ukritisk, og spontant, Også selvom den egentlig ikke liiige har lyst til at samle eksempelvis krager op lige præcis dén dag.

 

Der er ikke tale om at tvinge hunden til noget, men at lære hunden at samle ukritisk og spontant op. Uanset hvad det drejer sig om.

 

 

 

Der er ikke tale om metoder.

 

Tjah, når man siger klikkertræning, siger man netop nærmest ordet "skal have lyst" samtidig - det er jo pointen, hunden vælger det, fordi ejer har gjort det super attraktivt :blink: Derfor jeg er forvirret.

 

Og så også fordi, at den måde, jeg har lært, at tvangsapportering fungerer på, absolut INTET har at gøre med lyst

 

En blanding af de to..

[Jane]

Tvangsapportering er at lære hunden at apportere alt, ukritisk, og spontant, Også selvom den egentlig ikke liiige har lyst til at samle eksempelvis krager op lige præcis dén dag.

 

Der er ikke tale om at tvinge hunden til noget, men at lære hunden at samle ukritisk og spontant op. Uanset hvad det drejer sig om.

 

 

 

Der er ikke tale om metoder.

 

Så spørger jeg måske dumt. Hvordan lærer man en hund, at tvangsapporterer, uden tvang?

 

Baglænskædning går jo netop ud på, at hunden bliver sikker i hver deløvelse, inden man går videre til næste trin i øvelsen.

[bernerazuro]

Så spørger jeg måske dumt. Hvordan lærer man en hund, at tvangsapporterer, uden tvang?

 

Baglænskædning går jo netop ud på, at hunden bliver sikker i hver deløvelse, inden man går videre til næste trin i øvelsen.

 

Det spekulerede jeg så også på

[DKWiechert]

Så spørger jeg måske dumt. Hvordan lærer man en hund, at tvangsapporterer, uden tvang?

 

Baglænskædning går jo netop ud på, at hunden bliver sikker i hver deløvelse, inden man går videre til næste trin i øvelsen.

 

I er allerførst nødt til at se "tvangsapportering" som jeg før beskrev, som et begreb der dækker over at hunden på sigt skal lære at apportere alt, når som helst, hvor som helst. Også selvom den egentlig helst ville lade være... PÅ SIGT!

 

Det er ikke et begreb der dækker over en metode.

 

Nogen folk har før i tiden anvendt enddog meget kreative metoder. Tape om munden og meget mere...

 

ANdre har gået med hvalpen, som fik et stykke vildt i munden, med en hånd liiige akkurat i rækkevide af vildtet, og med masser af ros. Slap hunden vildtet, blev det grebet, og ført tilbage til munden af hunden, og tog hunden vildtet igen, blev der rost og rost og rost igen....

 

 

 

Mange veje til samme mål. EN anden beskrivelse er i mit svar til Berner.

 

Tjah, når man siger klikkertræning, siger man netop nærmest ordet "skal have lyst" samtidig - det er jo pointen, hunden vælger det, fordi ejer har gjort det super attraktivt :blink: Derfor jeg er forvirret.

 

Og så også fordi, at den måde, jeg har lært, at tvangsapportering fungerer på, absolut INTET har at gøre med lyst

 

En blanding af de to..

 

Indlæring af tvangsapportering er du imo nødt til at gøre via lysten, ganske som med alt andet.

 

Det er ikke meget anderledes end når man lærer hunden "bliv".. Bare noget andet indhold.

 

 

Har jeg en hund der ikke gerne tager for eksempel krager, så kan jeg finde på at sende den på måske 5-6 duer, og gerne med masser af konkurrence fra en anden hund samtidig, så den er godt tændt....

Så sender jeg den på en krage, og skulle den tøve, så stikker jeg lynhurtigt af, samtidig med jeg giver et hjemkald.

 

Lur mig om ikke kræet ret hurtigt vil hjemad, men den kan stadig huske at den egentlig skulle samle noget op, og vupti: Kragen tages med hjem, for den var lige i nærheden, og nem at tage.

 

Når så hunden er nået hjem, og egentlig gerne vil af med fuglen igen, så må den liiige vente lidt med at aflevere... Dén tid forlænges så løbende. Også ved apporter på andre fugle.

Ja hunden kan jo egentlig ligeså godt få lov at slæbe et dyr HELT hjem. Mens man går med den fri ved fod.. SKulle den være tæt på at smide dyret, så tager man selvfølgelig dyret fra den INDEN den slipper.

Tiden den går med dyret, vil af sig selv blive længere og længere... Lige indtil den dag hunden sidder med noget i munden, til du har bedt om at få det afleveret....

 

 

Vupti: Tvangsapportering, og "hold fast", som reelt er 2 sider af samme sag.

[bernerazuro]

I er allerførst nødt til at se "tvangsapportering" som jeg før beskrev, som et begreb der dækker over at hunden på sigt skal lære at apportere alt, når som helst, hvor som helst. Også selvom den egentlig helst ville lade være... PÅ SIGT!

 

Det er ikke et begreb der dækker over en metode.

 

Nogen folk har før i tiden anvendt enddog meget kreative metoder. Tape om munden og meget mere...

 

ANdre har gået med hvalpen, som fik et stykke vildt i munden, med en hånd liiige akkurat i rækkevide af vildtet, og med masser af ros. Slap hunden vildtet, blev det grebet, og ført tilbage til munden af hunden, og tog hunden vildtet igen, blev der rost og rost og rost igen....

 

 

 

Mange veje til samme mål. EN anden beskrivelse er i mit svar til Berner.

 

 

 

Indlæring af tvangsapportering er du nødt til at gøre via lysten, ganske som med alt andet.

 

Det er ikke meget anderledes end når man lærer hunden "bliv".. Bare noget andet indhold.

 

 

Har jeg en hund der ikke gerne tager for eksempel krager, så kan jeg finde på at sende den på måske 5-6 duer, og gerne med masser af konkurrence fra en anden hund samtidig, så den er godt tændt....

Så sender jeg den på en krage, og skulle den tøve, så stikker jeg lynhurtigt af, samtidig med jeg giver et hjemkald.

 

Lur mig om ikke kræet ret hurtigt vil hjemad, men den kan stadig huske at den egentlig skulle samle noget op, og vupti: Kragen tages med hjem, for den var lige i nærheden, og nem at tage.

 

Når så hunden er nået hjem, og egentlig gerne vil af med fuglen igen, så må den liiige vente lidt med at aflevere... Dén tid forlænges så løbende. Også ved apporter på andre fugle.

Ja hunden kan jo egentlig ligeså godt få lov at slæbe et dyr HELT hjem. Mens man går med den fri ved fod.. SKulle den være tæt på at smide dyret, så tager man selvfølgelig dyret fra den INDEN den slipper.

Tiden den går med dyret, vil af sig selv blive længere og længere... Lige indtil den dag hunden sidder med noget i munden, til du har bedt om at få det afleveret....

 

 

Vupti: Tvangsapportering, og "hold fast", som reelt er 2 sider af samme sag.

 

Kan altså ikke se så meget tvang i det der Ikke rigtigt.

 

Indirekte, jo, men meget indirekte. Men så er det også tvangsindlæring, at lære hunden, at et halsbånd over hovedet ikke er slemt ved klikkertræning (klikke inden hunden trækker sig).

 

Du narrer jo reelt set bare hunden Så den glemmer at tænke hurtigere end den handler

[Jane]

I er allerførst nødt til at se "tvangsapportering" som jeg før beskrev, som et begreb der dækker over at hunden på sigt skal lære at apportere alt, når som helst, hvor som helst. Også selvom den egentlig helst ville lade være... PÅ SIGT!

 

Det er ikke et begreb der dækker over en metode.

 

Nogen folk har før i tiden anvendt enddog meget kreative metoder. Tape om munden og meget mere...

 

ANdre har gået med hvalpen, som fik et stykke vildt i munden, med en hånd liiige akkurat i rækkevide af vildtet, og med masser af ros. Slap hunden vildtet, blev det grebet, og ført tilbage til munden af hunden, og tog hunden vildtet igen, blev der rost og rost og rost igen....

 

 

 

Mange veje til samme mål. EN anden beskrivelse er i mit svar til Berner.

 

 

 

Indlæring af tvangsapportering er du nødt til at gøre via lysten, ganske som med alt andet.

 

Det er ikke meget anderledes end når man lærer hunden "bliv".. Bare noget andet indhold.

 

 

Har jeg en hund der ikke gerne tager for eksempel krager, så kan jeg finde på at sende den på måske 5-6 duer, og gerne med masser af konkurrence fra en anden hund samtidig, så den er godt tændt....

Så sender jeg den på en krage, og skulle den tøve, så stikker jeg lynhurtigt af, samtidig med jeg giver et hjemkald.

 

Lur mig om ikke kræet ret hurtigt vil hjemad, men den kan stadig huske at den egentlig skulle samle noget op, og vupti: Kragen tages med hjem, for den var lige i nærheden, og nem at tage.

 

Når så hunden er nået hjem, og egentlig gerne vil af med fuglen igen, så må den liiige vente lidt med at aflevere... Dén tid forlænges så løbende. Også ved apporter på andre fugle.

Ja hunden kan jo egentlig ligeså godt få lov at slæbe et dyr HELT hjem. Mens man går med den fri ved fod.. SKulle den være tæt på at smide dyret, så tager man selvfølgelig dyret fra den INDEN den slipper.

Tiden den går med dyret, vil af sig selv blive længere og længere... Lige indtil den dag hunden sidder med noget i munden, til du har bedt om at få det afleveret....

 

 

Vupti: Tvangsapportering, og "hold fast", som reelt er 2 sider af samme sag.

 

Nu har jeg fattet pointen.:blink:

 

 

Hurra jeg har en hund, som apporterer alt han er blevet tilbudt og han bærer det også gerne.

 

Men syntes stadig at ordert tvangsapportering har en negativ klang.

[DKWiechert]

Men syntes stadig at ordert tvangsapportering har en negativ klang.

 

 

Tjaaa... Sådan er der så meget...

 

Det hedder nu engang tvangsapportering, fordi hunden ultimativt skal apportere fordi du siger den skal, og ikke fordi den lige pt. har lyst til det.

 

Den skal samle kragen op, fordi du sendte den på den. Og ikke fordi den lige netop idag faktisk gerne vil tage kragerne..

 

 

Let nok med en retriever, og eager to please genet og alt det der.

[Gæst mk101]

Nu er jeg altså vældig uenig og råber "begrebsforvirring". I hvert fald mellem mig og visse andre.

 

I mine øjne - og den jagtlitteratur jeg er i besiddelse af - er tvangsapportering et udtryk for, at hunden tvinges til at tage apporten. Har endda en bog med fine billeder af hvordan man bedst niver hunden i ørerne når den skal læres at tvangsapportere.

 

Da min ældste var ung og jeg naiv og autoritetstro gik til apporteringstræning foregik det også ved at man vred munden op på dyret, bestemt sagde apport og messede hold fast med en hånd om munden på hunden, der gjorde sit for at komme ud af en ubehagelig situation. Om jeg fatter hvordan hun stadig holder af mig (eksemplet er kun et af mange hun og jeg er blevet udsat for) og blev en god apportør.

 

Til gengæld har jeg for nyligt lært begrebet "konsekvensapportering", der tilsyneladende dækker over, at hunden SKAL samle det op den bliver bedt om. Hvordan det skal indlæres og hvordan det adskiller sig fra at have optrænet en sikker apportør via baglænskædning er mig ikke helt klart.

 

Så altså, jeg søger på ingen måde at have ret i hvad der betyder hvad, og TS er vel næsten den eneste til at kunne klarlægge hvad begrebet "tvangsapport" dækker over i denne sammenhæng. Men som sagt har jeg kun set termet brugt for en handling hvor hunden tvinges med magt til at gøre noget, den ikke har lyst til.

[Gæst Rosa og Eva]

Vil lige uddybe, hvad jeg definerer som "tvangs"- apportering....

 

Der findes nogle ret hårdhændende tvangsapporteringsmoetoder, dem kender jeg ikke og dem bruger jeg ikke.

 

(Jeg har set nogle billeder på nettet, hvor man binder hundene, og hvor de sidder med apporten i munden, og ser meget tryggede ud, det er en meget voldsom tvang der udøves dér, ærgeligt for det er jo slet ikke nødvendigt)

 

Med da vi skulle starte med apportering, ville Rosa ikke have apporten i munden.

 

Jeg lagde derpå apporten ind i munden på hende, klikkede med min klikker, og tog den ud meget hurtigt (ellers ville hun have spyttet den ud) og derpå gav jeg en hundekiks.

 

Grunden til, at jeg definerer dette som tvang er, at jeg var nød til at holde hende om snuden et sekund ellers røg den lynhurtigt ud.

 

Denne procedure er ikke efter min vurdering en "positiv" metode. Da den indebærer en "intimidering". Dog vil jeg definerer det som meget mild tvang.

 

Denne "holde fast om snuden"-metode, var første skridt i vores baglæns-kæde, og Rosa har lært at apport i mund betyder godbid i mund, derfor har hun faktisk aldrig smidt en apport fra sig.

 

Men denne metode går under tvangsmetoderne... Vil jeg mene.... Jeg vil prøve at lave en video hvor jeg viser hvordan vi gjorde, så kan vi bedre drøfte det...

 

Spændende at så mange har skrevet...

 

Hilsen Eva og Rosa:vuf:

[Gæst Rosa og Eva]

Tvangsapportering er at lære hunden at apportere alt, ukritisk, og spontant, Også selvom den egentlig ikke liiige har lyst til at samle eksempelvis krager op lige præcis dén dag.

 

Der er ikke tale om at tvinge hunden til noget, men at lære hunden at samle ukritisk og spontant op. Uanset hvad det drejer sig om.

 

 

 

Der er ikke tale om metoder.

 

Det er jeg nu ikke helt sikker på, prøv at søge på google efter "training sporting dogs". Sådan har jeg fundet nogle billeder at retrivere, der er bundet med apporter i munden, det ser ikke godt ud, de hænger med mulen.... Gammeldags tvangtspportering er vist ikke så sjov at indlære for hunden!

 

Jeg mener, at man får det resultat du taler om "en stabil ukritisk apportør", men det samme kan opnås ved at kombinere mild tvang med baglænskæde, det virker skide godt (I hvert fald på retrivere).

 

Mange Hilsner Eva og Rosa

[Drentsche]

Melder mig lige under fanerne.

Har jagttegn og 4 stående hunde ( 3 drentsche patrijshonde og 1 pointer ).

Jeg er så også startet med baglænskædning og klikker til apporteringen, har trænet traditionel apportering, i jagthunde regi, indtil jeg indså, at det andet var den måde, jeg fremover skal træne mine hunde på.