Den aggressive hvalp

[Gæst Buddha]

ja det siger du jo :hmm:

 

Ja Godt vi blev enige om det Og nu smutter jeg på arbejde.

[Therese]

uanset hvad så lyder denne hund til og være mentalt dårlig og i mine øjne holder man ikke liv i sådan noget men jeg kan jo tage fejl da jeg ikke har set hvad og hvorfor den reagere :hmm:

Hold da op, hvor skulle man aflive mange hunde så.. Hvis der ikke skal mere til..

[guanomo]

uanset hvad så lyder denne hund til og være mentalt dårlig og i mine øjne holder man ikke liv i sådan noget men jeg kan jo tage fejl da jeg ikke har set hvad og hvorfor den reagere :hmm:

Jeg er 99 % sikker på at den hund IKKE er født sådan. Den er ubevidst "skabt" sådan, og det er ikke for at hænge TS ud, alle laver fejl ind imellem, specielt første gangs hundejer (inkl. mig).

Men jeg ville så ikke lade andre bøde for mine fejl.

Men kan da godt se fordelen i at aflive individer der ikke er "opdraget" ordentligt, det ville give masser af plads i børnehaverne :blink:

[Ascha]

jeg har meget svært ved og forestille mig at man bruger nervøse hunde til hashhund da de ønsker hunde med masser af krudt,selvtillid og mod :confused: eller jeg ved at man ikke bruger en profil som hedder nervøse usikre hunde medmindre du selvfølgelig mener at hunden er trænet på den måde at dens usikkerhed var forvandlet til en mere odig selvsikker hund med masser af mod på livet:confused:

Det var det sidste jeg ville frem til og egentlig træning vil jeg ikke engang kalde det. Jeg vil kalde det at man klæder sin hund på, til at håndtere forskellige situationer.

 

Jeg skal ikke pudse min glorie, for hun var en nem hund at arbejde med, men bare gøre opmærksom på hvilken ændring der kan ske på 2½ år. Man former jo selv sin hund,.. til en vis grænse selvfølgelig. Men at kassere en hvalp der blot skal indgå som familiehund (nu taler vi trådstarters situation) fordi den er usikker, synes jeg er for letkøbt. Der er lidt for meget køb og smid væk over det, i min verden. (Og den var ikke til trådstarter).

[Gæst Nivlam]

Når jeg læser ovenstående, giver det et indtryk af, at det er noget du gør hver dag - men det kan jo godt være at det ikke er sådan det forholder sig? Er det hver dag du øver det med ham? For så er det måske derfor at i går 2 skridt frem og 1 tilbage, simpelthen fordi det går for hurtigt for hunden.

Den bedste træning hedder nok tålmodighed.. Man kan ikke have en agenda om, at nu skal vovse lære det og det lige nu eller i løbet af de næste 2 uger, for det er overhovedet ikke sikkert, at hunden kan nå at omstille sig så hurtigt.

 

 

Har du læst om de dæmpende signaler? For de er altså rigtig gode at vide noget om, det gør at du kan se og reagere på tegnene, før de når til at hunden knurrer.

 

Tro mig, jeg har været tålmodig i 6 mdr.

Jeg startede da vi fik ham, med at lade det lidt stå til, fordi jeg sys det var lidt tosset at starte med, så jeg gjorde det med at gå forbi i starten, men hans madaggression blev kun være, og der kom nye ting til, som jeg nævnte i mit første indlæg.

Jeg startede nok mest med at fokusere på socialisering og at han fik nogle gode oplevelser, da jeg troede madaggressionen var et udtryk for at der havde været lidt kampe om føden hjemme hos morhunden, og han bare skulle lære, at nu var der kun ham, og ingen tog noget fra ham.

Så tror jeg nok det startede med en aften der var faldet et eller andet på gulvet han ikke måtte spise fordi det var farligt, og da jeg ville tage det fra ham kom jeg med godbidder i hånden og ville lave en lille byttehandel, men han kvitterede med at bide mig.

Lige siden tror jeg, jeg har været en smule bange for ham, for selvom han ikke var så gammel, så gjorde det godt nok ondt, og det gav mig en mistillid til at jeg ikke vidste hvornår jeg kunne stole på ham.

Og ja, det er ikke sådan et forhold jeg ville have til min hund.

Så begyndte vi med at sidde med madskålen, og det hjalp som jeg har sagt. - Der mangler bare det sidste.

Mange siger, jeg ikke kan gøre noget ved at min kat ikke må være i nærheden af ham, når han spiser, og det kan meget vel være rigtig, men jeg har nok bare lidt svært ved at acceptere det.

Igen så sys jeg simpelthen ikke man kan sige at han bare skal have mad i et andet lokale og andre 'løsninger' der går på at man ikke arbejder med problemet, for hvis ikke min hund lærer/har tillid til at jeg ikke tager hans mad, vil han heller ikke have tillid til mig i andre situationer - så det skal der gøres noget ved!

Men nej, jeg træner ikke at hans madaggression hver eneste gang han spiser - jeg gider ikke han skal synes at jeg altid kommer og afbryder.

 

Nå men så begyndte han med at vogte territorium; sengen og sofaen. Her er det sådan set kun min kæreste han bliver sur på. Det er ikke tit han bliver sur, kun hvis han kan mærke han bliver tvunget til at flytte sig.

At man aer ham når han så skal flytte sig kan han slet ikke tolerere, og det er det ENESTE tidspunkt han ikke kan lide at blive aet, ud over når han spiser noget.

Ligger vi i sofaen og hygger så er der ingenting.

 

Beklager i øvrigt for eventuelle stavefejl, Malvin ville være med til at skrive indlæg og hjalp ved at gøre min hånd ren )

 

I øvrigt Pricema, mht til det med dyrelægen siger du jeg refererer til netdyredoktor, men jeg nævnte også andre steder jeg havde fået min viden fra, det var bare et eksempel på hvor man kunne finde det.

[Gæst milder batmusen]

]Jeg er 99 % sikker på at den hund IKKE er født sådan.[/b] Den er ubevidst "skabt" sådan' date=' og det er ikke for at hænge TS ud, alle laver fejl ind imellem, specielt første gangs hundejer (inkl. mig).

Men jeg ville så ikke lade andre bøde for mine fejl.

Men kan da godt se fordelen i at aflive individer der ikke er "opdraget" ordentligt, det ville give masser af plads i børnehaverne :blink:[/quote']

 

 

det er også en mulighed at den er skabt sådan men der er nu flere og flere hunde som er mentalt dårlige pga dårlig avl og folks kriterier åbenbart er faldet eftersom man mere og mere ser hunden som et familemedlem fremfor et arbejdsredskab

[Gæst milder batmusen]

Hold da op, hvor skulle man aflive mange hunde så.. Hvis der ikke skal mere til..

 

 

ja hvis de er født mentalt dårlige grundet dårlig avl ja så burde man aflive dem men folks kriterier for at avle og holde liv i hunde er noget anderledes idag end dengang de blev avlet pga deres egenskaber som et redskab til at hjælpe mennesket man kan jo ikke redde alt

[Therese]

ja hvis de er født mentalt dårlige grundet dårlig avl ja så burde man aflive dem men folks kriterier for at avle og holde liv i hunde er noget anderledes idag end dengang de blev avlet pga deres egenskaber som et redskab til at hjælpe mennesket

Men hunden er jo ikke nødvendigvis født "mentalt dårlig" bare fordi den udvikler sig i den retning på et tidspunkt i dens liv

[guanomo]

det er også en mulighed at den er skabt sådan men der er nu flere og flere hunde som er mentalt dårlige pga dårlig avl og folks kriterier åbenbart er faldet eftersom man mere og mere ser hunden som et familemedlem fremfor et arbejdsredskab

Enige i det med avling (eget køns aggression skulle være arvligt til en vis grad), tror dog også lige så meget det er prægningen eller manglen på samme når de er hvalpe inden de bliver solgt der kan skabe grundstenen for en del ting, f.eks. resource forsvar over for mad.

 

Kan ikke se ulempen ved flere og flere vælger en hund som "familiemedlem", men kan se problemet i mange slet ikke har sat sig ind i at have en hund før de gør det. Og det er netop grunden tilder er så mange 6-10 mrd. hunde til videreformidling.

[Gæst milder batmusen]

Det var det sidste jeg ville frem til og egentlig træning vil jeg ikke engang kalde det. Jeg vil kalde det at man klæder sin hund på, til at håndtere forskellige situationer.

 

Jeg skal ikke pudse min glorie, for hun var en nem hund at arbejde med, men bare gøre opmærksom på hvilken ændring der kan ske på 2½ år. Man former jo selv sin hund,.. til en vis grænse selvfølgelig. Men at kassere en hvalp der blot skal indgå som familiehund (nu taler vi trådstarters situation) fordi den er usikker, synes jeg er for letkøbt. Der er lidt for meget køb og smid væk over det, i min verden. (Og den var ikke til trådstarter).

 

 

ja selvfølgelig er der forskel på en som er købt til familiehund eller til brug og ja som du selv skrier er der hunde som kan klædes på med masser at tålmodighed og træning til dem som vil ofre tid og tårer på dette og er det som familiehund som du selv skriver så er det en anden pointe:blink:men det er altså ikke alle hunde som kan trænes fra at være det ene til noget helt andet

[Nollike]

Jeg har flere gange - forsøgt - at sige, jeg ved vi selv er en del af årsagen til problemet. Vi har med garanti ikke haft den konsekvens der skulle til, det erkender jeg, derfor har vi også opsøgt en adfærdsbehandler. Det betyder ikke jeg nødvendigvis smider alt den viden fra mig jeg har lært.

Jeg synes også det er til grin i afviser hvad f.eks. en dyrlæge siger, fordi i aner ikke hvilken baggrund min dyrlæge har.

Jeg har desuden også fået tippet med at sidde med madskålen i skødet af andre hundeejere der har problemhunde - hvor det har virket, og derfor opgiver jeg ikke min viden, fordi en anden hundeejer har haft held med noget andet. Jeg siger ikke hans metoder er forkerte!

 

Jeg ved godt jeg ikke som sådan skal fremprovokere en situation hvor min hund knurrer af mig, men for at træne med ham, tager jeg jo chancen for at det kan ske, at han knurrer.

Jeg står jo ikke med en pind og prikker til ham mens han spiser, bare for at irritere og hidse ham op.

Det råd med at sidde med madskålen har da gjort at jeg må rode i den, og han stoler på mig, når nu jeg sidder med maden. Jeg kan også gå forbi ham, sige hans navn og give ham f.eks. et stykke frikadelle uden han gør mig noget/knurrer.

En gang imellem er han bare lidt ekstra opmærksom, og så skal der ikke nær så meget til som der plejer.

- Jeg ved ikke, og kan ikke forklare hvorfor nogle dage er anderledes end andre.

 

Det her er der flere andre som allerede har besvaret rigtig godt :5up: så det vil jeg ikke tæske så meget mere rundt i. Kort fortalt så er min holdning at du går for hurtigt frem, at du burde starte med bare at kunne gå forbi og når han er ok med det, så begynder du at dumpe noget bedre i skålen på din vej forbi og så fremdeles. Jeg er enig med de andre i, at du er kommet til at gå for hurtigt frem ved at sidde med skålen

 

Jeg er ny på det her forum, jeg kender ikke folk skrivestil, og jeg kan sagtens blive stødt af noget, selvom det måske er folk skrivestil.

Jeg går heller ikke i forsvarsposition. Jeg siger fra, når jeg føler mig stødt, men jeg har da også argumenteret for mine holdninger.

Jeg har skrevet det her indlæg før at lytte til gode råd, og dem kom han da med garanti også med.

 

Ok, men du afviser at Wiechert har ret, måske på baggrund af hans skrivestil? Og det er lidt ærgerligt synes jeg I øvrigt læser jeg ikke det du skriver som om du lytter til gode råd, men derimod at du forsvarer dine egne metoder, som ikke har virket efter hensigten, så måske var det værd at prøve noget nyt? Jeg siger ikke at du skal sluge alt råt, men i hvert fald give det en reel chance.

[Gæst milder batmusen]

Men hunden er jo ikke nødvendigvis født "mentalt dårlig" bare fordi den udvikler sig i den retning på et tidspunkt i dens liv

 

Enige i det med avling (eget køns aggression skulle være arvligt til en vis grad), tror dog også lige så meget det er prægningen eller manglen på samme når de er hvalpe inden de bliver solgt der kan skabe grundstenen for en del ting, f.eks. resource forsvar over for mad.

 

Kan ikke se ulempen ved flere og flere vælger en hund som "familiemedlem", men kan se problemet i mange slet ikke har sat sig ind i at have en hund før de gør det. Og det er netop grunden tilder er så mange 6-10 mrd. hunde til videreformidling.

 

 

mentalt dårligt avl kan udvikles i forskellige situationer

 

jeg tør ikke sige om den pågældene hund er en helt normal hund som er skabt som nogen mener det er ikke til og vide men for og skabe en hund som trådstarters ubevidst kan den ikke være mentalt stærk i forvejen hvis det er usikkerhed vi snakker om her da den ikke let ville kunne udvikles i den retning ligesom der er racer som kræver utrolig meget socialtræning som hvalp for ikke og ende som usikre små væsner mens andre racer min egen ikke har ligeså svært ved og udvikle sig i den retning hvis retningslinjernen i avlen er gode så er det meget sværere og ødelægge hunden pga hundeejeren er dårlig.

[Gæst milder batmusen]

Enige i det med avling (eget køns aggression skulle være arvligt til en vis grad), tror dog også lige så meget det er prægningen eller manglen på samme når de er hvalpe inden de bliver solgt der kan skabe grundstenen for en del ting, f.eks. resource forsvar over for mad.

Kan ikke se ulempen ved flere og flere vælger en hund som "familiemedlem", men kan se problemet i mange slet ikke har sat sig ind i at have en hund før de gør det. Og det er netop grunden tilder er så mange 6-10 mrd. hunde til videreformidling.

 

 

problemet ligger ikke altid i dem som vælger hunde som familiemedlem men ofte dem som avler hundene sætter ikke kriterierne så højt mere for forældredyrene pga deres hvalpekøbere måske ikke har de samme krav som i gamle dage

[guanomo]

[/b]

 

 

problemet ligger ikke altid i dem som vælger hunde som familiemedlem men ofte dem som avler hundene sætter ikke kriterierne så højt mere for forældredyrene pga deres hvalpekøbere måske ikke har de samme krav som i gamle dage

enig igen (men lad det ikek blive en vane :blink:)

tit er det jo hul i hækken hundene eller ups kuldene der ender hvor de kan, fordi det er svært nok at komme af med hundene pga. alle har hunde mere eller mindre.

Og dem der "avler" useriøst slet ikke aner hvad de skal stille som krav til en hvalpe køber, andet end de betaler.

[Gæst Pia J]

Hmm.

Jeg har nu også lært min hund at han først må tage sin mad når der bliver sagt værsgo.

Jeg har også lært min hund at hvis der ligger en godbid foran ham, så må han heller ikke tage den før jeg har sagt til.

 

Det kan jeg ikke se det store problem i ? :hmm:

 

Kan min hund nu også de 2 ting :blink: men det med maden var nu mest fordi da han var lille hang han jo nærmest i skålen inden den nåede gulvet, så ja vi øvede det også, så vi ikke fik mad over alt i iver, men nu går jeg ikke op i det han gider alligevel ikke gå ud til skålen før det lige passer ham, og det med en godbid han skal have lov til var mest for sjov og står han ved siden af er jeg altså ligeglad med om han sætter sig før han får mad, går heller ikke op i om han får før os eller ej

[Gæst milder batmusen]

enig igen (men lad det ikek blive en vane :blink:)

tit er det jo hul i hækken hundene eller ups kuldene der ender hvor de kan, fordi det er svært nok at komme af med hundene pga. alle har hunde mere eller mindre.

Og dem der "avler" useriøst slet ikke aner hvad de skal stille som krav til en hvalpe køber, andet end de betaler.

 

ja det er jeg enig i uha lyder lidt til det bliver for tit nu:slem::blink:

[Gæst Pia J]

Først og fremmest har jeg aldrig sagt at man skal råbe af sin hund. Men man skal overveje sit toneleje, således kommandoen bliver underbygget af tonelejet.

 

Når jeg skriver "Lægge hånden på hunden" mener jeg ikke man skal slå den. Jeg mener blot, at man bogstavelig talt skal lægge hånden på hundens krop.

 

Jeg tager stærkt afstand fra at slå dyr - og børn for den sags skyld.

Et spørgsmål hvad nytte skulle det gøre og ligge en hånd på hunden? altså udover noget magt noget :hmm:

[Aussiepower!]

Kan min hund nu også de 2 ting :blink: men det med maden var nu mest fordi da han var lille hang han jo nærmest i skålen inden den nåede gulvet, så ja vi øvede det også, så vi ikke fik mad over alt i iver, men nu går jeg ikke op i det han gider alligevel ikke gå ud til skålen før det lige passer ham, og det med en godbid han skal have lov til var mest for sjov og står han ved siden af er jeg altså ligeglad med om han sætter sig før han får mad, går heller ikke op i om han får før os eller ej

 

Jeg har det på samme måde Jeg havde et kuld hvalpe sidste år, hvor jeg havde en tilbage der først blev hentet nogle uger efter de andre og han lærte også at sætte sig før skålen blev sat på gulvet, udelukkende for at han ikke fik spredt det hele ud over gulvet ved lige at plante forpoterner på kanten af skålen når jeg var ved at sætte den ned

 

Men ellers er jeg også rimeligt ligeglad, om de sidder, står eller hvad de gør, når de skal have mad, bare de forholder sig nogenlunde roligt og ikke er ved at skubbe tingene ud af hænderne på mig, om de så forholder sig roligt at sig selv eller om jeg skal lære dem at sætte sig før der bliver serveret, det er forskelligt fra hund til hund Men jeg render ikke og laver den slags 'øvelser' for sjov skyld, det ser jeg ingen grund til hvis de kan gerberde sig ordenligt af sig selv -jeg gad da heller ikke og skulle stå og lave en masse cirkuskunster før jeg fik min egen mad serveret

Men jeg er da helt med på at det ved nogle hunde og/eller i nogle siturationer kan være ganske praktisk, eller endog nødvendigt.

[Gæst Nivlam]

Det her er der flere andre som allerede har besvaret rigtig godt :5up: så det vil jeg ikke tæske så meget mere rundt i. Kort fortalt så er min holdning at du går for hurtigt frem, at du burde starte med bare at kunne gå forbi og når han er ok med det, så begynder du at dumpe noget bedre i skålen på din vej forbi og så fremdeles. Jeg er enig med de andre i, at du er kommet til at gå for hurtigt frem ved at sidde med skålen

 

Ok, men du afviser at Wiechert har ret, måske på baggrund af hans skrivestil? Og det er lidt ærgerligt synes jeg I øvrigt læser jeg ikke det du skriver som om du lytter til gode råd, men derimod at du forsvarer dine egne metoder, som ikke har virket efter hensigten, så måske var det værd at prøve noget nyt? Jeg siger ikke at du skal sluge alt råt, men i hvert fald give det en reel chance.

 

Jeg har bestemt ikke afvist hans metoder, jeg har sagt at jeg ikke vil afvise mine, bare pga. ham.

 

Du har ikke læst ret meget af hvad jeg har skrevet. Jeg KAN gå forbi ham uden han siger noget, jeg KAN give ham en godbid uden problemer, det kan jeg HELE TIDEN.

Hvad jeg IKKE ALTID kan, er at RØRE ham hvis han spiser.

Selvom mange siger jeg skal lade ham være når han spiser, så vil jeg gerne kunne have børn på besøg uden at skulle være bekymret.

Jeg har givet nogle af hans metoder en REEL CHANCE, dog uden held og har måttet indse at det han foreslår ikke har virket på MIN hund.

Det blev først bedre da jeg brugte 10 minutter om dagen på at sidde med hans mad og give ham det. Det er IKKE at tage mad fra ham, det er at vise at være sammen med mig, er en god ting, og jeg tager først madskålen væk når han er færdig. Jeg kan ikke se, at det ikke er logisk for jer at det er en tillidsøvelse, som jeg også siger, har det givet pote for os at bruge.

 

Selvfølgelig forsvarer jeg mine egne metoder, det er jeg i min gode ret til, ligesom i andre har ret til at have jeres meninger.

Jeg er bestemt ikke snæversynet, og har også takket folk herinde for deres råd og hjælpsomhed, og jeg har i de sidste 6 mdr. lyttet til mange forskellige råd, og jeg har også valgt fra eller til. Sådan er verden nu engang indrettet, man kan ikke gøre alt og alle tilpas.

[Gæst Priceman]

Jeg har bestemt ikke afvist hans metoder, jeg har sagt at jeg ikke vil afvise mine, bare pga. ham.

 

Du har ikke læst ret meget af hvad jeg har skrevet. Jeg KAN gå forbi ham uden han siger noget, jeg KAN give ham en godbid uden problemer, det kan jeg HELE TIDEN.

Hvad jeg IKKE ALTID kan, er at RØRE ham hvis han spiser.

Selvom mange siger jeg skal lade ham være når han spiser, så vil jeg gerne kunne have børn på besøg uden at skulle være bekymret.

Jeg har givet nogle af hans metoder en REEL CHANCE, dog uden held og har måttet indse at det han foreslår ikke har virket på MIN hund.

Det blev først bedre da jeg brugte 10 minutter om dagen på at sidde med hans mad og give ham det. Det er IKKE at tage mad fra ham, det er at vise at være sammen med mig, er en god ting, og jeg tager først madskålen væk når han er færdig. Jeg kan ikke se, at det ikke er logisk for jer at det er en tillidsøvelse, som jeg også siger, har det givet pote for os at bruge.

 

Selvfølgelig forsvarer jeg mine egne metoder, det er jeg i min gode ret til, ligesom i andre har ret til at have jeres meninger.

Jeg er bestemt ikke snæversynet, og har også takket folk herinde for deres råd og hjælpsomhed, og jeg har i de sidste 6 mdr. lyttet til mange forskellige råd, og jeg har også valgt fra eller til. Sådan er verden nu engang indrettet, man kan ikke gøre alt og alle tilpas.

 

Nu er mine børn ret store . Men de har altid fået at vide at de skuille holde snitterne fra en hund der spiser , ligesom at de ikke rør en hund der ligger i sin kurv og sover.

Så self skal hunden "tåle" at blive rørt men børnene skal godt nok også lære at holde fingrerne for sig selv. I min verden handler det om at lære børnene respekt for hunden, og andre dyr for den sags skyld.

[Gæst milder batmusen]

Nu er mine børn ret store . Men de har altid fået at vide at de skuille holde snitterne fra en hund der spiser , ligesom at de ikke rør en hund der ligger i sin kurv og sover.

Så self skal hunden "tåle" at blive rørt men børnene skal godt nok også lære at holde fingrerne for sig selv. I min verden handler det om at lære børnene respekt for hunden, og andre dyr for den sags skyld.

 

prøver også og lære min bette ikke og røre ved hundene mens de spiser men pointen er vel også at hvis det nu skulle ske så burde hunden ikke reagere voldsomt ved og bide eller vise tænder så er hundenes tålmodighed jo ikke ret stor hvis de bider fordi et af familiens børn kommer til og røre ved hunden eller maden fordi den spiser eller sover

 

det handler jo om overskud fra hundens side

 

kan bedre forstå hunden hvis det er fremmedes børn som ikke er i familien

[Gæst Pia J]

For mig lyder det som om, at hunden skal lære sin plads i hierarkiet (lømmelalder eller ej). I forbindelse med fodring anvender jeg øvelser, hvor jeg bestemmer hvornår hunden skal spise. Jeg holder skålen løftet indtil hunden får sig sat og forholder sig fuldstændig roligt. Når skålen bliver sat ned på gulvet skal den stadig blive siddende indtil den får et ”ja”. Hvis den viser tegn på at rejse sig inden den får lov, hæver jeg madskålen igen. Denne øvelse anvender min kæreste og børn også, når min hanhund viser tendens til at udfordre dem i hierarkiet. Det samme kan man evt. gøre inden hunden får lov til at gå ud af døren. Hvis den ikke er god til ”sit” kan du jo med fordel koble den kommando på, når den sætter sig ned, når du hæver skålen – det sker helt automatisk.

 

En anden øvelse, der kan virke meget dominerende er dæk-øvelser. Få hunden til at dække og evt. læg hånden ovenpå. Hvis den ikke accepterer dette, er det en klar indikation på, at den ikke vil domineres og det er her du skal sætte dine kræfter ind.

 

Lær den forskel på ”ja” og ”nej” og brug kommandoerne. Lær den at den ikke må noget uden din accept. Det er dig der bestemmer som flokleder. Læg f.eks. en godbid på gulvet foran den. Når den så prøver at tage den, skubber du dens snude væk fra godbidden med et solid dybt ”NEJ”. Når den så begynder at acceptere dit ”NEJ”, kan du give den et blidt lyst ”ja”, som indikation på, at den nu må tage godbidden.

 

Situationen med gæster kan måske klares ved at sende hunden i sin kurv og bede gæsterne og at lade den ligge. Når hunden har fået kommandoen om at gå i kurven, er det vigtigt at den ikke rejser sig uden den har fået lov (ellers har den vundet slaget). Det bør selvfølgelig trænes uden gæster til at begynde med. Når du siger ”ned” til hunden eller får den til at sidde efter den har haft fat i gæsterne, synes jeg ikke du skal belønne den. Efter min mening bør du i stedet skælde ud med hårdt tonefald og sende den væk fra selskabet. Evt. tag fat i den og flyt den ud i kurven mens du skælder ud. Når den så når kurven er det vigtigt du stopper med at skælde ud, da den ikke må forbinde kurven med noget negativt. Giv den kommandoen ”kurv” og lad den blive der. Den må selvfølgelig ikke rejse sig uden at få lov. Det er dig der bestemmer og ved hvad der er bedst for flokken – og nu har du bestemt at den skal være i kurven.

 

Som sidebemærkning er det jo ligeledes vigtigt at rose hunden, når den opfører sig som du gerne vil have den til at opføre sig. Her spiller tonefaldet også en stor rolle.

 

Jeg ville ikke acceptere hundens knurren af mig, min kone eller børn, hvis vi nærmede os mens den spiser. I flokken spiser man efter tur baseret på hierarkiet. Hundens knurren er dens måde at vise på, at nu spiser den (og vi andre må vente til den er færdig). Hvis den knurrede kunne man måske benytte samme fremgangsmetode som når den har fat i gæsterne – altså skæld den ud og send den i kurven med skæld ud på vejen.

 

Jeg vil starte med at skrive at jeg ikke på nogen måde er ekspert men jeg bliver bare så ked af at se det her, jeg har selv stået i det med sådan nogle råd, mange af øvelserne er jo Ok men grunden til dem, og undskyldningen om "at kende sin plads" holder ikke jeg tog den type råd til mig, og kan kun sige at intet somhelst nogensinde har jeg fortrudt mere når jeg ser tilbage på det, og ser hvad det gjorde ved min hund (kan jo kun sige hvordan min egen hund er) så bliver jeg sur på mig selv :damn: Ja en hund skal ikke styre hele huset, og nej den skal ikke bare bestemme hvem der må sidde i sofaen men altså det kan læres på mange måder, og der er kommet mange totalt gode råd i denne tråd :5up: (har dog ikke læst alt ) men det jeg ser gør mig glad det meste, for hvade jeg bare fået de råd til min lille vaps så havde jeg undgået mange problemer En som jeg har meget respekt for sagde engang til mig hvor jeg var ked af at min hund ikke altid var super opdragen " at man kan altid kue en hund til at være total underdanig og den vil gøre alt i frygt for hvad der ellers sker, men den hund vil så enten bare ligge passivt hen og affinde sig med det eller ende med at for alvor bide nogen" og så spurgte han mig om jeg så ikke heller ville have en hund som synes at det vi laver sammen er sjovt og giver mening, ja så kan det være den ikke er 100% opdragen kun 99,9 % men den er tryg og glad :klap:det med maden kræver lige en historie om nogen som vælger at sætte hundens mad ned på gulvet før de selv spiser og så først siger værsgo når de selv har spist ( hvis nogen har læst om hunden som blev smidt på ryggen når den trækker i snoren for så kun den nemlig lære det ku den) er så samme hund sådan noget giver for mig ingen mening andet end noget misforstået magt demostration :damn: nå så fik jeg lige det ud, håber det hele ordre sig for dig og din hund :klap:

[Therese]

prøver også og lære min bette ikke og røre ved hundene mens de spiser men pointen er vel også at hvis det nu skulle ske så burde hunden ikke reagere voldsomt ved og bide eller vise tænder så er hundenes tålmodighed jo ikke ret stor hvis de bider fordi et af familiens børn kommer til og røre ved hunden eller maden fordi den spiser eller sover

 

det handler jo om overskud fra hundens side

 

kan bedre forstå hunden hvis det er fremmedes børn som ikke er i familien

Nej, det burde den måske ikke, men det kan den jo ikke bruge til noget, hvis den er usikker i den situation. Desuden sender hunden som regel en masse andre signaler, inden den bider.

 

Det er jo ikke noget den gør første gang dens grænser bliver overtrådt.

[Gæst Priceman]

Slettet.

Det var bare mig der havde misset en side eller to. :damn:

Redigeret November 24, 2009 af Priceman

[sonja77]

At man aer ham når han så skal flytte sig kan han slet ikke tolerere, og det er det ENESTE tidspunkt han ikke kan lide at blive aet, ud over når han spiser noget.

Ligger vi i sofaen og hygger så er der ingenting.

 

Der er jo en grund til, at man siger, at man skal lade hunden være i fred, når den spiser, og når den hviler sig. Der gider den nemlig typisk ikke at blive forstyrret, heller ikke med kæl.

 

Jeg siger ikke, at du ikke skal kunne få din hund til at flytte sig fra sofaen, hvis det er nødvendigt. Men det kan du så f.eks. gøre ved at kalde på ham, som vildmanden (DKW) foreslog.

 

Jeg KAN gå forbi ham uden han siger noget, jeg KAN give ham en godbid uden problemer, det kan jeg HELE TIDEN.

Hvad jeg IKKE ALTID kan, er at RØRE ham hvis han spiser.

 

Igen, hunde bryder sig ofte ikke om at blive rørt ved, når de spiser.

 

Jeg synes faktisk, at det lyder til, at du på mange områder er nået langt med ham - i hvert fald når du uddyber dine forklaringer, selvom jeg nogle gange synes, at de bliver lidt modstridende, så jeg er i tvivl om, hvordan situationen egentlig ser ud.

 

Jeg synes, at du har fået mange gode råd her i tråden (bl.a. af DKW, hvem skulle have troet, at jeg ville skrive det :blink:). Men ellers lyder det da fornuftigt at få en kiropraktor til at kigge på ham og så ellers få hjælp af en adfærdsbehandler, der kan vurdere situationen på første hånd og give jer råd til, hvordan I håndterer den.