Den aggressive hvalp

[bernerazuro]

Hvor er du dobbeltmoralsk!

 

Husk lige at bevare tonen, uden at blive personlig

[Gæst Ninjamor]

En hund kan vel sige fra, hvis den ikke finder opgaven spændende mere. Der kan opstå situationer, som er sjovere. Du har vel selv stået i en træningssituation, hvor hunden mener det er sjovere at gå hen og snuse i hegnet end at træne "hinter" gang.

 

Hvis du gider at læse nogle at mine indlæg, skriver jeg bl.a. ros og godbider (=styrkelse af hundens naturlige motivation) er en fremragende måde at indlære kommandoer. Men når de er indlært er de ikke til diskution.

 

Skal vi ikke lige holde tonen?

 

Jeg HAR læst dine indlæg

 

Jeg søger bare at blive oplyst om hvorfor en hund, som jeg har forstået det, kun skal belønnes for sit arbejde i oplæringen og ikke for præstationen?

Jeg mener, at hvis ros og selve arbejdet ikke er nok til at motivere hunden positivt, så er det tvang den går på og det ved vi jo ikke holder i længden, netop når noget "går galt" og omgivelserne spiller ind

 

Du har fuldstændig ret i, at en afvigelse fra en kommando også kan skyldes ufuldendt træning - det er jo ligesom hele essensen i hele denne diskution. En hund skal være trænet til at efterkomme kommandoer uden undtagelser.

 

Ja og træningen/præstationen skal vedligeholdes gennem motivation.

 

Hvis hunden har ondt, skal den stadig efterleve kommandoer. Igen eksemplet med hunden på den anden side af vejen (og det kan vel være fløjtende lige meget, hvordan den er kommet derover - jeg bruger det bare som et eks., som måske er mere forståelig for nogle mennesker, frem for eksemplet med at bliver skudt på jagt ved uheld pga. den ikke lystre). Du kommanderer din hund sit, stå, dæk, whatever, men hunden nægter pga. den har smerter og går over til dig i stedet - SMASK og hunden ligger kørt over og er død eller invalideret. Er det rimeligt pga. du ikke magter at træne din hund?

 

Jeg magter fint at træne hund til optimal lydighed

 

Min tankegang: Hvis man træner, og for forståelsens skyld, vedligeholder sin hunds præstationer gennem positiv forstærkning, sørger for dens daglige behov såvel fysiske som mentale, så har hunden valgt en til som "leder", gør hvad man beder den om og vælger at holde sig i kontaktafstand til en. Dermed kommer det ikke på tale at hunden går af hånden og f.eks. løber over gaden.

 

Måske fordi du synes det er synd for den at den skal lystre? Hvor er du dobbeltmoralsk!

 

Ok, skal vi nu være personlige?

Du gætter dig til den blå markering og dømmer mig med den røde

 

Lederen ved hvad der er bedst for den - lederen ved at hunden bliver kørt over, hvis den bare går ud på vejen (og ja, jeg ved godt at bilerne måske stopper, men det er stadig et eksempel - haglene fra et jagtgevær stopper ikke pga. en hund har ondt,, har en skulderskade, har gigt eller andre faktorer).

 

Jeg har forstået hvad du mener. En hund skal ligegyldigt alle faktorer udvise ubetinget lydighed. 100% konsekvent.

Fordi du ved bedst og fordi du kræver det af hunden.

 

En hund skal arbejde uden brændstof, fordi du forlanger det af den. Det er hele tiden dit ansvar at træffe det rigtige valg. Hvis du mener den skal arbejde videre er der jo nok en grund til det (måske for den egen sikkerheds skyld - måske pga. det dyr, der ligger og lider pga. hunden ikke gider at finde det).

 

OK så. En hund skal selvom den har store smerter, for at tage et eksempel, arbejde uanset disse smerter fordi du vil finde et andet dyr, der måske lider.

Jeg vil ikke provokere, men tænker "bare på skrift"

 

Hold nu op.

 

Nej, det var da et reelt spørgsmål. Jeg gentager lige mig selv: Min tankegang: Hvis man træner, og for forståelsens skyld, vedligeholder sin hunds præstationer gennem positiv forstærkning, sørger for dens daglige behov såvel fysiske som mentale, så har hunden valgt en til som "leder", gør hvad man beder den om og vælger at holde sig i kontaktafstand til en. Dermed kommer det ikke på tale at hunden går af hånden og f.eks. løber over gaden.

 

 

Hvorfor begynder du at tale udenom?

 

Det mener jeg ikke jeg gør. Jeg svarede: "Så lægger hunden sig forhåbentligt ikke i den, men bliver stående så man kan hente den. "Vent", "stå" og "bliv" kan være fuldt ud så faste signaler som dæk ".

 

Med dette mente jeg at hvorfor skulle hunden evt. tvinges til at lægge sig i urin og afføring, når de nævnte signaler kan være lige så stærke som "dæk".

 

Hvis hunden er stukket af? - og sig nu ikke at hunde kun stikker af, hvis ejeren ikke tager ordentlig hånd om dyret og underholder det.

 

Ikke detso mindre er det hvad jeg mener. Jeg tænker nu ikke i "underholdning" men i aktivering og træning så hundens behov dækkes fuldt ud og både hund og ejer får en masse ud af det.

Det er jo det der skaber de gode stærke bånd mellem hund og ejer

 

Det er sgu ved at være en smule tyndt, det her.

 

Jeg synes ellers jeg argumenterer fint nok, men du har da ret til at mene noget andet

 

Det har jeg vist kommenteret....

 

Du har ikke kommenteret på hvorfor du mener at hunde skal præstere uden noget de finder så stærkt motiverende at de for enhver pris ikke vil miste muligheden for at arbejde.

 

Gider du ikke at læse mine indlæg, inden du begyndet at kommenterer dem? Det gøres jo lige nøjagtig ikke for lederskabets skyld.

 

Har læst... Så må du undskylde, men hvis ikke det er "lederskab" du hentyder til når du skriver at en hund skal adlyde uanset den har lyst eller ej fordi "lederen" ved bedst, hvad kalder du det så?

 

Jeg har aldrig sagt at hunde ikke skal trænes med positiv motivation - tværtimod. Det jeg påstår er, at der kommer et tidspunkt, hvor lysten ikke slår til mere. Det er her lederskaben sætter ind - hunden skal simpelthen ikke stille spørgsmål til dine intensioner...

 

Nej, jeg forstår nu at du mener at hunden skal trænes med positiv motivation, men ikke nødvendigvis motiveres positivt i præstationen. Altså når den er færdiguddannet. Er dette korrekt opfattet?

 

Og så nævner du lederskab igen som årsag til at hunden skal adlyde. Så er det da for lederskabets skyld??

 

Jeg magter ikke at forstå hvorfor en jagthund pludseligt nægter at udføre sit job, det den er programmeret til at udføre via sine gener hvis den ellers bliver belønnet godt nok for dette og opgaven ikke overstiger hundens evner

[Gæst Henriksen]

Hmmm - synes nu ikke der er noget galt med at sige at folk er dobbeltmoralske. Jeg tillagde dig denne egenskab, da du mener (frit fortolket) det er amoralsk at forlange mere af hunden en den har lyst til - pga. hunden eks. selv siger fra eks. pga. smerte. På den anden side er ok at der evt. sker skade med hunden, når den ikke lystre (igen frit fortolket). Jeg vil da gerne undskylde, hvis jeg har fornærmet dig.

Det er lidt svært, hvis man ikke kan kommenterer og tage udgangspunkt i folks personlige holdninger og egenskaber, når man debatterer – eks. mine holdninger til hundeopdragelse, som har været et rigt emne til debat. Men det er nu reglerne i dette forum – og det er ok. Måske burde jeg også have været lidt mere opmærksom på alle de beskyldninger om fysisk afstraffelse at hunden og indrapporteret det – det er trods alt på grænsen til det ulovlige.

Nu når vi lige er ved det, så er følgende citat ikke minded på dig, men jeg mener ”du” som en generalisering:

Er det rimeligt pga. du ikke magter at træne din hund?

Da jeg alligevel er blevet draget ind i denne debat igen, så er der lige et element i et af dine tidligere indlæg, som har naget mig lidt.

Hundens intelligens ser noget anderledes ud end vores, men som skabning er vi i mine øjne jævnbyrdige.

Mener du det seriøst? Hvis vi lige tager denne til ekstremerne; mener du så at du skatter et hundeliv lige så højt som et menneskeliv? Hvis dine børn har overfølsomheder overfor hunde, er hunde og børn så jævnbyrdige i valget om, hvem der skal væk?

Lige for at køre denne debat tilbage på sporet og gøre det relevant for trådstarter. Mit første indlæg er baseret på, at man skal tage lederskab over hunden og ikke lade huset blive styret af den. Dette kan man evt. gøre ved at sende hunden i kurven, så den ikke kan bide i gæsterne. Når den er i kurven skal den blive i kurven, for det har du som leder bestemt – og ja, det er mod hundens vilje og måske har den slet ikke lyst (tvang?). Men det behøves jo ikke at være tvang at indøve kommandoen ”(gå i)Kurv”.

[Gæst Henriksen]

Og så nævner du lederskab igen som årsag til at hunden skal adlyde. Så er det da for lederskabets skyld??

 

Jeg er måske lidt uklar, så den er nem at misforstå. Jeg mener ikke, at man skal tage lederskab bare for lederskabets skyld. Jeg mener man skal tage lederskab for at hjælpe og guide hunden igennem forskellige valg, sørge for at den opfører sig efter bestemte normer og ikke lader sig styre udelukkende af drifter. Da man anskaffede sig et dyr, påtog man sig også det fuldstændige ansvar for dyret. Derfor bliver man også nødt til at lede og guide dyret og lære det, hvordan man opfører sig. Uanset om dyret måske har lyst til at lære de pågældende ting eller ej - uanset om dyret har ondt eller ej. Det er efter min mening uvæsentligt, om dyret har lyst til f.eks. at lære at ligge i kurven og ikke bide gæsterne.

[Gæst Ninjamor]

Hmmm - synes nu ikke der er noget galt med at sige at folk er dobbeltmoralske. Jeg tillagde dig denne egenskab, da du mener (frit fortolket) det er amoralsk at forlange mere af hunden en den har lyst til - pga. hunden eks. selv siger fra eks. pga. smerte. På den anden side er ok at der evt. sker skade med hunden, når den ikke lystre (igen frit fortolket). Jeg vil da gerne undskylde, hvis jeg har fornærmet dig.

 

Der skal meget mere til at fornærme mig

 

Det ER en fortolkning du er ude i. Jeg mener det ikke er korrekt/etisk om du vil, at kræve noget af en hund (eller andet dyr) der er forbundet med stor ulempe evt. smerter.

Selv har jeg det sådan, at jeg VED at hvis min hund siger fra, så er det ikke pga opsætsighed men fordi der er noget vi enten ikke har trænet godt nok (mit ansvar så) eller pga. smerter. Ikke at min nuværende hund har sagt fra på nogen måde endnu.

Kommer den dag vil jeg være så forbløffet at jeg nok kommer til at savne ord

 

Det er lidt svært, hvis man ikke kan kommenterer og tage udgangspunkt i folks personlige holdninger og egenskaber, når man debatterer – eks. mine holdninger til hundeopdragelse, som har været et rigt emne til debat. Men det er nu reglerne i dette forum – og det er ok.

Du må gerne tage udgangpunkt i personlige holdninger og egenskaber, men lad være med at fortolke det jeg skriver, tag ordene lige nøjagtigt som de er og ofte er der endda spørgsmålstegn efter fordi jeg spørger dig og ikke kun konkluderer

Måske burde jeg også have været lidt mere opmærksom på alle de beskyldninger om fysisk afstraffelse at hunden og indrapporteret det – det er trods alt på grænsen til det ulovlige.

 

Den kan så ikke være møntet på mig så den kommenterer jeg ikke

 

Nu når vi lige er ved det, så er følgende citat ikke minded på dig, men jeg mener ”du” som en generalisering:

 

Da jeg alligevel er blevet draget ind i denne debat igen, så er der lige et element i et af dine tidligere indlæg, som har naget mig lidt.

 

 

Mener du det seriøst? Hvis vi lige tager denne til ekstremerne; mener du så at du skatter et hundeliv lige så højt som et menneskeliv? Hvis dine børn har overfølsomheder overfor hunde, er hunde og børn så jævnbyrdige i valget om, hvem der skal væk?

 

I valget mellem jeg ville redde ud af et brændende hus hvis det kom dertil ville det være mine børn, ingen tvivl om at biologien ville tage over der. Dernæst ville både jeg og mine børn gøre os de yderste anstrengelser for at få hund og katte helskindede ud. (Mine børn er voksne)

 

Jeg ville heller ikke beholde et dyr mine børn var allergiske overfor.

Udenfor sådanne ekstreme situationer så ja, jeg skatter mine dyr lige så højt som min familie. De ER en del af familien.

 

Det jeg mener er, at vi som mennesker ikke er "bedre" end dyrene. Vi har lige stor ret til at være her og til at have et godt liv.

Som mennesker har vi indsigt i hvordan samfundet fungerer og ansvaret for at vore dyr tilpasser sig dette samfund på bedste vis.

 

Vi har også ansvaret for at tilgodese vore dyrs adfærdsmæssige og øvrige behov og sørge for at de opdrages/trænes og aktiveres ud fra disse behov og med den baggrund dyret har med sig.

 

Dette har blandt andet den betydning at indlæring bør ske så det så vidt muligt ligner dyrets (her hundens) naturlige måde at lære på som er operant betingning: Handling = konsekvens og konsekvensen bør være positiv. Da det er denne læringsform der bruges naturligt af hunde/ulve andre dyr.

Denne holdning indebærer også, at jeg ikke vil anvende fysisk håndtering, f.eks. trykke hunden ned til "sit" eller "dæk", rykke i linen for at få den til at undlade at trække, men at jeg opstiller træningsseancer der på bedst mulige vis sikrer både hunden og jeg succes = hurtig læring.

 

På længere sigt giver en "mild styreform", med faste grænser, sig udslag i at hunden "udnævner" en til turguide, "leder" kald det hvad du vil og når først dette tilvalg er sket sidder man godt i sadlen og skal ikke bekymre sig om så meget, hunden sørger selv for at holde sig til og tilbyder sig jævnligt.

 

Makkerskabet bygger på gensidig tillid. Min hund har tillid til at jeg "ved bedst" hvor aktiviteterne findes eller giver adgang til at den selv går på opdagelse, jeg har tilllid til at min hund intet ønske har om at blive opsætsig og til at den naturligvis gør det jeg beder den om. Også selvom det er svært, for den er ikke vant til at blive bedt om noget den ikke kan håndtere.

Det var i meget nedkogt form lidt om min ideologi.

 

Svarer du nu på mine spørgsmål?

 

Lige for at køre denne debat tilbage på sporet og gøre det relevant for trådstarter. Mit første indlæg er baseret på, at man skal tage lederskab over hunden og ikke lade huset blive styret af den. Dette kan man evt. gøre ved at sende hunden i kurven, så den ikke kan bide i gæsterne. Når den er i kurven skal den blive i kurven, for det har du som leder bestemt – og ja, det er mod hundens vilje og måske har den slet ikke lyst (tvang?). Men det behøves jo ikke at være tvang at indøve kommandoen ”(gå i)Kurv”.

 

Jeg forstår godt hvad du mener.

 

Naturligvis skal en hund ikke styre huset, men der skal godt nok også meget til før det kommer derhen.

 

I naturen kan kun terrorlignende adfærd gøre et dyr til leder, det ses blandt andet hos visse abearter at de er særdeles hårde "nedad". Og hos ulve på for trang plads. Da handler det altid om adgangen til ressoucer: Mad, plads omkring sig osv. Intet der ligner den måde hunde lever sammen med os på.

 

Men taler vi ulve/hunde uden pres viser alt at det er ulven/hunden selv der vælger "leder" det er ikke "lederen" der gør sig til sådan ved tvang eller andre frihedshæmmende tiltag.

[Gæst Henriksen]

Skal vi ikke lige holde tonen?

 

Jeg HAR læst dine indlæg

 

Jeg søger bare at blive oplyst om hvorfor en hund, som jeg har forstået det, kun skal belønnes for sit arbejde i oplæringen og ikke for præstationen?

Jeg mener, at hvis ros og selve arbejdet ikke er nok til at motivere hunden positivt, så er det tvang den går på og det ved vi jo ikke holder i længden, netop når noget "går galt" og omgivelserne spiller ind

 

En hund skal selvfølgelig hele tiden opmuntres og belønnes for sit arbejde - uanset om det er en rutinesag eller ny indlæring. Det burde jeg jo nok have været mere klar omkring. Makkerparet og samspillet skal jo holde i mange år og vi skal samarbejde omkring de ting vi gældes ved. Vi skal jo også udvikle vores samarbejde i fællesskab. Hunden ved bedst, hvordan man går på jagt. Det har den indbygget efter mange års avl. Jeg ved hvilke regler, der gælder i forskellige situationer. Vi lærer af hinanden. Jeg forlanger bare, at hunde respekterer, at jeg har det sidste ord.

 

Min tankegang: Hvis man træner, og for forståelsens skyld, vedligeholder sin hunds præstationer gennem positiv forstærkning, sørger for dens daglige behov såvel fysiske som mentale, så har hunden valgt en til som "leder", gør hvad man beder den om og vælger at holde sig i kontaktafstand til en. Dermed kommer det ikke på tale at hunden går af hånden og f.eks. løber over gaden.

 

Jeg forstår fint din tankegang. Jeg har heller ingen problemer med at være "leder" for mine hunde. Min tankegang ligger måske bare på den anden side af din; Jeg "tager" lederskab (ved forskellige dominans, -og ledelsesøvelser) fremfor at blive valgt til leder - hvis man skal udtrykke det lidt firkantet og upopulært. Det jeg mener er, at hunden intet valg har. Hvis hunden ikke anerkender en som den naturlige leder og man ikke kan få dette gennemtrumfet, skal man måske revurderer makkerskabet. Man kan ikke opnå den glæde og de resultater man ønsker sig ved makkerskabet, hvis hunden ikke lader sig lede af en. Efter min mening bliver hunden heller ikke en pålidelig hund. Så skal man måske skille sig af med hunden.

 

OK så. En hund skal selvom den har store smerter, for at tage et eksempel, arbejde uanset disse smerter fordi du vil finde et andet dyr, der måske lider.

 

...ja, eller for den egen sikkerhed

 

Nej, det var da et reelt spørgsmål. Jeg gentager lige mig selv: Min tankegang: Hvis man træner, og for forståelsens skyld, vedligeholder sin hunds præstationer gennem positiv forstærkning, sørger for dens daglige behov såvel fysiske som mentale, så har hunden valgt en til som "leder", gør hvad man beder den om og vælger at holde sig i kontaktafstand til en. Dermed kommer det ikke på tale at hunden går af hånden og f.eks. løber over gaden.

 

Selvfølgelig - forebyggelse er bedre en helbredelse. Hvordan man kommer til lederskabet er så vores uenighed.

 

Det mener jeg ikke jeg gør. Jeg svarede: "Så lægger hunden sig forhåbentligt ikke i den, men bliver stående så man kan hente den. "Vent", "stå" og "bliv" kan være fuldt ud så faste signaler som dæk ".

 

Med dette mente jeg at hvorfor skulle hunden evt. tvinges til at lægge sig i urin og afføring, når de nævnte signaler kan være lige så stærke som "dæk".

 

Fuldstændig enig. Jeg mente heller ikke at hunden skulle tvinges ned i afføring - blot at hunden skulle adlyde kommandoen uanset om det havde lyst eller ej (også selv om der ligger afføring på jorden).

 

Du har ikke kommenteret på hvorfor du mener at hunde skal præstere uden noget de finder så stærkt motiverende at de for enhver pris ikke vil miste muligheden for at arbejde.

 

Jeg forstår ikke helt, hvad du mener...

 

Nej, jeg forstår nu at du mener at hunden skal trænes med positiv motivation, men ikke nødvendigvis motiveres positivt i præstationen. Altså når den er færdiguddannet. Er dette korrekt opfattet?

 

Og så nævner du lederskab igen som årsag til at hunden skal adlyde. Så er det da for lederskabets skyld??

 

Jeg magter ikke at forstå hvorfor en jagthund pludseligt nægter at udføre sit job, det den er programmeret til at udføre via sine gener hvis den ellers bliver belønnet godt nok for dette og opgaven ikke overstiger hundens evner

 

Jeg synes måske at det er en lidt forkert formulering. Jeg træner hunde med positiv motivation - f.eks. vækker stor lyst til at apportrere vildt igennem leg og deres naturlige apporteringslyst. Positiv motivation bruges da også til at kræve ekstra af hunden i svære præstationer efter den er "færdiguddannet" (jeg synes det er vigtigt at huske på, at det er et samspil og ikke kun hundens præstation.). Dog forlanger jeg, at hunden lystre kommandoer - uanset positiv motivation (måske tvang?).

 

En jagthund kan fravige sit job af mange årsager. Er hunden ved at afsøge en mark for fasaner og der pludselig dukker en hare op, så kan haren sagtens være mere interessant en de fasaner, den jo ikke har fundet endnu. Det ligger i jagtlysten (generne), at man skal sætte efter denne hare. Det er bare ikke det, der er ønsket af den. Den udsætte sig selv for fare ved at sætte efter haren - og den ødelægger jagten ved at jage alt vildt op uden for skudafstand. Bl.a. i sådan en situation dur det ikke, at hunden handler efter sit eget hoved. Den skal lytte til lederen, ellers er hunden ubrugelig. Her kan det være svært med positiv motivation på 100 meters afstand.

 

Har du gode ideer til positiv motivation af hunden i sådan en situation, modtages de gerne

[Gæst milder batmusen]

Sådan læser jeg det bare, når du skriver, at du vil skille dig af med den. Men det er måske også fordi, at det ligger mig meget fjernt at aflive en unghund pga. problemer, som kan løses gennem træning. Det er jo ikke et spørgsmål om at se til, men om at se grunden til hundens adfærd og handle ud fra det, så alle kan leve tilfredsstillende sammen. Man skal da bestemt ikke bare lade stå til og lukke øjnene for den slags problemer. Okay, det behøver vi vel heller ikke nødvendigvis være for at udveksle holdninger og meninger. Men hvis du ikke har lyst til at diskutere det, er det da helt fint.

 

det kommer helt an på hvad grunden til denne reaktion fra hunden er

 

der er jo flere grunde til hunde kan reagere med et sådant forsvar af mad,territorier osv osv feks usikkerhed,bange for ejeren,men også selvsikkerhed,dominant hund som mener det er dens ejendom i tilfældet med usikkerhed og nervøsitet ville jeg aflevere hunden tilbage til opdrætter da jeg har en masse krav som jeg har stillet til opdrætter inden jeg køber hunden hvilket jeg går ud fra opdrætteren har sagt ok for siden de har fundet en hvalp til mig så hvis den udviser det jeg ikke vil have i en hund må de tage den tilbage og gøre hvad de vil med den bare jeg får pengene eller anden hund

 

er det en selvsikker hvalp jeg har fået i huset havde jeg ikke skilt mig asf med den men fortalt hunden at det ihvertfald ikke er den som skal bestemme hvor og hvornår jeg må komme i eget hjem

[Gæst Ninjamor]

En hund skal selvfølgelig hele tiden opmuntres og belønnes for sit arbejde - uanset om det er en rutinesag eller ny indlæring. Det burde jeg jo nok have været mere klar omkring. Makkerparet og samspillet skal jo holde i mange år og vi skal samarbejde omkring de ting vi gældes ved. Vi skal jo også udvikle vores samarbejde i fællesskab. Hunden ved bedst, hvordan man går på jagt. Det har den indbygget efter mange års avl. Jeg ved hvilke regler, der gælder i forskellige situationer. Vi lærer af hinanden. Jeg forlanger bare, at hunde respekterer, at jeg har det sidste ord.

 

Måske er forskellen så kun inde i hovedet?

Jeg forventer og forlanger da også at jeg har det afgørende ord.

 

Eksempelvis skal min 3½ årige hanhund ikke flejne totalt skråtlæns ud fordi der vrikker en løbsk tæve forbi. Jeg gider det ikke!

 

Nå, så må jeg jo træne på det og det gør jeg via positiv forstærkning: Ro og kontakt giver adgang til at snuse til tævens urin. Vel at mærke ro og kontakt han selv skal tilbyde, jeg giver ikke signal til det. Hans valg: Vil han stå her og glo 3 timer eller vil han frem til sit mål?

Det er en besked der går rent ind, bliver forstået og i den grad husket samt overført til andre situationer. Naturlig forstærker når den er bedst.

 

Jeg forstår fint din tankegang. Jeg har heller ingen problemer med at være "leder" for mine hunde. Min tankegang ligger måske bare på den anden side af din; Jeg "tager" lederskab (ved forskellige dominans, -og ledelsesøvelser) fremfor at blive valgt til leder - hvis man skal udtrykke det lidt firkantet og upopulært.

 

Kan du fortælle hvorfor du har valgt den mere naturlige metode fra?

 

Det jeg mener er, at hunden intet valg har.

 

Det har min heller ikke, han ved det bare ikke, jeg skal nok sørge for at han vælger rigtigt

 

Jeg sørger for at blive valgt til igen og igen og igen til det til sidst bare er en "vane" at sådan er det.

Hunden "gør" mig til leder ved at gøre som jeg beder om/leder ham til og opleve det positive i det.

Dertil kommer jeg ved at skilte åbenlyst med mine kompetencer. Men han skal selv vælge for det valg sidder for altid i hunden og er dermed ikke til debat.

 

Hvis hunden ikke anerkender en som den naturlige leder og man ikke kan få dette gennemtrumfet, skal man måske revurderer makkerskabet. Man kan ikke opnå den glæde og de resultater man ønsker sig ved makkerskabet, hvis hunden ikke lader sig lede af en. Efter min mening bliver hunden heller ikke en pålidelig hund. Så skal man måske skille sig af med hunden.

 

Det jeg hæfter mig ved her er ordet "naturlig". Den naturlige "leder" for arten hund er den der udviser selvtillid, leder til vigtige aktiviteter, beskytter, skaffer føden til hunden kan selv og ellers holder lav profíl med sin "dominans", det vil blandt andet sige at udvise stor overbærenhed og ikke påføre hunden straf udover i de situationer hvor den overskrider de forskellige zoner omkring ressourcer. I disse situationer er straffen ikke grum og stoppes normalt når synderen viser underdanighed.

I intet af dette ligger at straffe/korrigere en hund for en dårlig udført øvelse.

 

Så hvis vi skal sætte det på spidsen har du valgt et unaturligt lederskab og forlanger at din hund respekterer (og forstår?) dette.

 

Etolog Lars Fält har i flere dekader arbejdet over store dele af verden med hunde der skulle bruge deres lugtesans for at finde narko, sprængstof, forsvundne personer mm.

 

Han har erfaret at kun den hund som arbejder for sin egen skyld er pålidelig når den er ude på en vis afstand af føreren.

 

Det kan jeg kun tilslutte mig idet jeg har set alt for mange eksempler på "lydige" hunde som, når afstanden til føreren var stor nok til at h*n ikke kunne dominere den på en eller anden måde, blæste på opgaven og gik på "skovtur".

 

Selvfølgelig - forebyggelse er bedre en helbredelse. Hvordan man kommer til lederskabet er så vores uenighed.

 

 

Ja

 

Fuldstændig enig. Jeg mente heller ikke at hunden skulle tvinges ned i afføring - blot at hunden skulle adlyde kommandoen uanset om det havde lyst eller ej (også selv om der ligger afføring på jorden).

 

OK

 

Jeg forstår ikke helt, hvad du mener...

 

Jeg mener at jeg gerne vil vide hvorfor du synes det er i orden at tvinge et dyr til at adlyde når der er andre måder at gøre tingene på?

 

Jeg synes måske at det er en lidt forkert formulering. Jeg træner hunde med positiv motivation - f.eks. vækker stor lyst til at apportrere vildt igennem leg og deres naturlige apporteringslyst. Positiv motivation bruges da også til at kræve ekstra af hunden i svære præstationer efter den er "færdiguddannet" (jeg synes det er vigtigt at huske på, at det er et samspil og ikke kun hundens præstation.). Dog forlanger jeg, at hunden lystre kommandoer - uanset positiv motivation (måske tvang?).

 

Det eksempel hvor du beskrev hvordan en hund som ikke dækkede på stedet blev tvunget tilbage til stedet hvor signalet faldt er et eksempel på for store forventninger ift hvad hunden kan præstere i situationen.

 

Her blev hunden tvunget tilbage, kaldt hjem og herefter belønnet. Ikkesandt?

Hvad er det så der belønnes for set med hundens øjne? Det er det sidste den gjorde, som var at komme på indkald. At ligge afdækket på stedet var noget du fysisk udførte for hunden.

Dette vil jeg betegne som en svær situation for en hund der ikke er fædiguddannet.

 

Giver det mening?

 

En jagthund kan fravige sit job af mange årsager. Er hunden ved at afsøge en mark for fasaner og der pludselig dukker en hare op, så kan haren sagtens være mere interessant en de fasaner, den jo ikke har fundet endnu. Det ligger i jagtlysten (generne), at man skal sætte efter denne hare. Det er bare ikke det, der er ønsket af den. Den udsætte sig selv for fare ved at sætte efter haren - og den ødelægger jagten ved at jage alt vildt op uden for skudafstand. Bl.a. i sådan en situation dur det ikke, at hunden handler efter sit eget hoved. Den skal lytte til lederen, ellers er hunden ubrugelig. Her kan det være svært med positiv motivation på 100 meters afstand.

 

Har du gode ideer til positiv motivation af hunden i sådan en situation, modtages de gerne

 

Naturligvis. Det kræver at man sætter hunden op til at lykkes i træningen, sørger for at de provokationer der senere vil være til stede præsenteres på så tæt hold at man kan nå at påvirke sin hund til den ønskede handling. Eller i det mindste nå at stoppe den i den uønskede handling og få ro på og den kontakt man ønsker.

Dette kræver en, måske, mere detaljeret og strukturet træning end du er vant til. Babystep og masser af tid.

 

Give hunden vane for at samarbejde i kontrollerede situationer før man kaster den ud i den virkelige situation hvor forskellen på succes og fiasko kan være et tilfælde.

[Gæst milder batmusen]

Sådan læser jeg det bare, når du skriver, at du vil skille dig af med den. Men det er måske også fordi, at det ligger mig meget fjernt at aflive en unghund pga. problemer, som kan løses gennem træning. Det er jo ikke et spørgsmål om at se til, men om at se grunden til hundens adfærd og handle ud fra det, så alle kan leve tilfredsstillende sammen. Man skal da bestemt ikke bare lade stå til og lukke øjnene for den slags problemer. Okay, det behøver vi vel heller ikke nødvendigvis være for at udveksle holdninger og meninger. Men hvis du ikke har lyst til at diskutere det, er det da helt fint.

 

:shock: Hold da op, det var drastisk. Men selvfølgelig meget lettere for ejerne (hvis de da ikke bryder sig om hunden).

 

Jeg er slet ikke lukket for at den bedste løsning kan være at aflive hunde der ikke fungerer i deres familier (jeg overvejede det faktisk meget kraftigt med min egen hund da han var ung). Men en hund bør altid have et par chancer, før man trækker stikket, og når man er følelsesmæssigt tæt forbundet, kan det være svært at se objektivt på tingene.

 

Problemadfærd er som regel et produkt af samspillet mellem ejer og hund og det kan som regel rettes op, hvis der kommer andre øjne og ser på det.

 

 

jeg har skrevet hvilke grunde der kan gøre at jeg vil skille mig af med en hund og det er igen hvis den ikke udviser det temp jeg søger i en hund og dette inkludere usikkerhed og nervøsitet overfor mennesker så har hunden dette må den tilbage til opdrætter og finde et hjem som vil passe bedre eller aflives hvis det er grelt men som skrevet ovenover så forventer jeg ingen af delene da jeg er meget tydelig ved opdrætter hvilken type hund jeg søger og jeg bruger gerne flere år til og studere linjer afkom detop for ikke skulle ende i en situation hvor jeg for en forkert hund som ikke vil passe i mit hjem så hellere komme ud til et sted hvor den er ønsket

[Therese]

jeg har skrevet hvilke grunde der kan gøre at jeg vil skille mig af med en hund og det er igen hvis den ikke udviser det temp jeg søger i en hund og dette inkludere usikkerhed og nervøsitet overfor mennesker så har hunden dette må den tilbage til opdrætter og finde et hjem som vil passe bedre eller aflives hvis det er grelt men som skrevet ovenover så forventer jeg ingen af delene da jeg er meget tydelig ved opdrætter hvilken type hund jeg søger og jeg bruger gerne flere år til og studere linjer afkom detop for ikke skulle ende i en situation hvor jeg for en forkert hund som ikke vil passe i mit hjem så hellere komme ud til et sted hvor den er ønsket

Det kan jeg slet ikke sætte mig ind i. Men det er nok fordi vi to har forskellige opfattelser af hvad det vil sige at have hund.

[Gæst milder batmusen]

Det kan jeg slet ikke sætte mig ind i. Men det er nok fordi vi to har forskellige opfattelser af hvad det vil sige at have hund.

 

jeg tror nemlig du har ret vi har hund af forskellige årsager og forskellig opfattlse af hvordan man holder hund :hmm:

 

jeg holder hund til brug på arbejdet samt brugstræning

når de to første er i orden så er ens bedste ven

[Therese]

jeg tror nemlig du har ret vi har hund af forskellige årsager og forskellig opfattlse af hvordan man holder hund :hmm:

 

jeg holder hund til brug på arbejdet samt brugstræning

når de to første er i orden så er ens bedste ven

De to første hvad?

[Gæst milder batmusen]

De to første hvad?

 

 

to første er en hund til brug på arbejdet samst til brugstræning

[Therese]

to første er en hund til brug på arbejdet samst til brugstræning

Så du mener, at en hund der kan komme med på arbejde, er sådan en hund du søger. Eller hvad?

[Gæst milder batmusen]

Så du mener, at en hund der kan komme med på arbejde, er sådan en hund du søger. Eller hvad?

 

 

ja en hund der kan¨bruges til arbejdet samt en hund med masser liv og drive til brugstræning langt over det normale leje en alsidig hund:genert:

[DKWiechert]

Nu har jeg holdt mig pænt ude af denne tråd, men så kunne jeg alligevel ikke lade være.

 

Jeg vil tillade mig at gribe helt tilbage til startindlægget

 

Sidenote: Det blev et langt indlæg. JEg håber der er nogle der vil tage sig tiden og læse det helt igennem, ikke at jeg bebrejder dem der ikke gør det

 

Han vogter hans madskål, han har flere gange bidt ud efter vores kat og bidt mig i hånden en enkelt gang og såmænd også bidt min kæreste.

Dette har jeg forsøgt at træne væk ved at sidde med madskålen i skødet, og alle de mange råd om at give ham lidt ekstra godt, hvis han ikke knurrer når jeg rører ved ham mens han spiser, som vi fik af vide ved dyrlægen, og som jeg har kunnet læse mig til.

- Jeg kan sagtens sidde med maden i skødet, og rode rundt i det med fingrene, uden han siger noget til det, men kommer vores kat, så snapper han ud efter hende. (De er derudover rigtig glade for hinanden).

 

Derudover vogter han territorier. Her er det især hans plads i sengen og i sofaen.

Det har vi 'løst' ved at han nu ikke længere må komme op og ligge i sengen, og han skal sove i stuen om natten.

 

Nu er der i løbet af den seneste måneds tid kommet et problem til. Han er begyndt at knurre af ingenting. *Suk*

 

Derudover:

Han er jaloux hvis vi har gæster og de ikke snakker med ham hele tiden, især hvis de vil snakke med vores kat, så står han og bider i dem for at få opmærksomhed. Det forsøger vi at rette, ved at sige 'ned' til ham, eller få ham til at sidde, og giver ham en godbid. Men ligeså snart vi har givet ham godbidden, farer han over til vores gæst og starter forfra.

 

Det korte af det lange imo ér, at i har en hund, hvor i rigtig mange gange overskrider dens grænser. Hvis i på nogen måde skal have dén onde cirkel brudt, handler det om tillid. Tillid til at i IKKE tager dens mad, tillid til at i IKKE tvinger den til at flytte sig osv.

Hunden er usikker på jer, og har ikke tillid til at i ikke vil den noget ondt.

 

I tager en masse kampe med hunden, som hverken er kampene værd, ejheller tjener de et formål.

 

Lad hunden være i fred med dens mad. Lad være med at gå hen til den. Lad være med at gøre hele situatiopnen: "mad" til en eller anden øvelse der skal gøres sådan og sådan.

Lad nu bare den hund spise i fred. Skal i af en eller anden årsag forbi hunden, så gå forbi den stille og roligt, men lad den for alt i verden være.

 

Hvis hunden ligger i sofaen, så lad den ligge (hvis den må være der) SKal den flytte sig et andet sted hen, så kald den til jer. Lad den vælge at flytte sig, istedet for at kaste jer ud i et slagsmål om at den bare skal ned, og det kan kun gå for stærkt.

 

Personligt sætter jeg mig på gulvet, og lader kræet være i sofaen. Som regel kravler hunden ned til mig efter ganske kort tid, eller kravler ud på kanten, og smækker hele kraniet på skulderen af mig, efterfulgt af et ørekys..

 

 

Hvorfor tage en kamp, i gæstesituationen? Hvorfor ikke istedet lære hunden at opholde sig i en kurv e.l. når der er gæster?

 

Jalousi har det absolut intet med at gøre. Den har lært at det betaler sig. Intet andet. Nu skal i så bare lære den at det betaler sig bedre, hvis den opholder sig i sin kurv. Eller hvad i nu finder på.

 

 

Hunden skal da kende sin plads, det er både bedst for hunden og ejeren (og gæsterne). Ellers får du en hund, som er utrolig usikker og ikke ved, hvordan den skal forholde sig.

Ja..

 

Men den skal jo lære det først. Og en hund der ikke har tillid til en, lærer det ikke ved at man indgår en masse meningsløse kampe med den.

Uanset hvor stor hunden er.

Vold avler vold, siger man. Og ved hunde er det netop hvad der sker.

Indgår man en eller anden kamp med hunden, som udelukkende bunder i at hunden ikke aner hvad man forlanger af den, fordi man ikke har været sin opgave voksen, så får hunden ikke mere tillid... tværtimod. Den får mindre tillid til én.

 

Ok, jeg har bare svært ved at leve efter en hunds hoved. Derfor mener jeg, at der skal være en gensidig respekt hund og hundefører imellem

Og respekten opnår man ved at fungere i noget der er meget lig en forældrerolle.

Ved at tilpasse det man forlanger af hunden, til hundens aktuelle formåen.

 

Ved at være konsekvent (Det hunden må, må den altid, det den ikke må, må den aldrig. Dæk betyder dæk, første gang osv Det var dét med de klare linjer)

Ved at være rolig, fattet, velovervejet. En solid grundstøtte for hunden, og den der altid er støtte og tryghed at finde ved.

 

Ikke ved at tvinge ens ideer ned over hunden, at forlange ting af hunden, denne slet ikke kan honorere, og lignende.

Jeg prøvede at give Nivlam nogle harmløse og gennemprøvede øvelser til at lære sin hund noget elementært dressur. Om Nivlam vil være laissez-faire leder eller ej er lige meget – bare hun er leder og tager ansvar for sin hunds træning og arbejder med den. Det virker jo som om Nivlam har lyst og tid til at arbejde med sin hund.

Det er IKKE laissez-faire metoden, når man går ned ad den vej der hedder indlæring, samarbejde, tilpasning, motivation, ro, og kærlig omtanke og håndtering.

 

Tværtom er dét faktisk et af de ældste opdragelsesprincipper der er nedskrevet. Selvsamme principper bruges til mennesker, eller blev brugt, indtil 60'er generationen røg hjernen ud i fjolle-tobak. Heldigvis er det på vej tilbage igen, stille og roligt.

Selvsamme principper fik deres første nøje beskrevne og udspecificerede omtale af Baden-Powell i starten af 1900 tallet, og bruges den dag idag af spejdere over hele verden, såvel som af militæret som et grundlag for indlæring og voksenpædagogik.

 

Du kan eventuelt med fordel hjemskaffe "Scouting for boys" af Baden-Powell, eller "Pædagogiske principper i forsvaret", såfremt denne er tilgængelig.

 

Det er slet int så dåhmt det der står.

 

Forskellen på dét, og så de par ting hundefolket snakker om, er at man ved spejder og i forsvaret ikke har behov for så mange "fine" og nye ord, til at beskrive noget der i virkeligheden er ekstremt simpelt og effektivt, og endda helt uden nogensinde at lægge op til magtkampe, hierakiske tolkninger og tvang.

 

Dog er komplet uening i din udtalelse omkring dominans. Dominans og lederskab er grundstenene i træning af en lydig hund, som lystrer dine kommandoer. Ved ikke at have denne hierarkiske struktur på dit og hundens "makkerskab", får du en hund som vil tilsidesætte dine kommandoer til hver en tid, hvis den får øje på noget som er mere spændende. Hunden tilsidesætter simpelthen jeres fine venskab. En hund skal respekterer dig som leder og stole på dine valg. Så er det jo op til dig, at administrere dette ansvar.

Det er noget sludder.

Hvis hunden ikke lystrer, så er det fordi føreren enten forlanger mere end hunden har lært, er fuldstændig blottet for evner udi hundetræning, eller at hunden ganske enkelt ikke "kan" mere.

 

De er alle 3 førerfejl af format, og den sidste er tillige en stor fed advarselslampe der burde få enhver jagthundefører til at hente den anden hund.

 

Vil du have en hund, som kun lystrer når den har lyst, er det jo helt ok - det er dit valg. Det går måske ganske godt i en lejlighed på anden sal, men ikke til jagt, som du tidligere var inde på. Jeg kan ganske enkelt ikke bruge en hund, som ikke lystrer, når den får en kommando. Eks. har du din hund med på jagt og anskyder en and, så mener jeg ikke det er anstændigt at lade anden lide kun pga. du ikke kan få din hund ud i vandet en kold frostklar morgen. Ydermere hvis et dyr bliver rejst, skal du kunne dække hunden af øjeblikkeligt - både pga. hundens sikkerhed og selvfølgelig pga. jagten. Dette skal ske, fordi du giver kommandoen til hunden og ikke fordi hunden har lyst.

Jeg er enig i at en apporteringslydig hund, er én af grundstenene bag en god jagthund.

Men du opnår en væsentlig bedre fungerende jagthund, ved at ændre motivationen for hunden til at være lystbaseret, istedet for at være baseret på... jah..... noget andet...

 

En lidenskabelig apportør, er i sagens natur en hund der apporterer fordi dét bare er det bedste i verden.

Dén lidenskab, får man KUN frem, ved at LÆRE hunden at det er det bedste i verden. Ikke ved på nogen som helst måde, at forlange af hunden at den skal noget, man som jagthundefører slet og ret ikke har lært hunden.

 

 

Jeg fandt til lejligheden et par citater fra Michael Sand omkring lederskab af hunde:

 

"Man skal være meget bevidst omkring, at jagthundedressur kræver, at man i positiv forstand optræder som en autoritet, som hunden beundrer. Nogle hunde vil ganske enkelt forsøge at overtage lederskabet, hvis ikke de anser lederen som værdig...."

 

"Et velfungerende samarbejde beror på lederskab. Og de hensynsfulde henstillinger hjælper ikke, når lysten til at gå på harefod smager bedre end de tørre kiks, som hunden normalt modtager som belønning for at lystre."

... Og det er netop i øjeblikke som disse, at Michael Sand er et kvaj.

 

En hund har absolut ingen intentioner om at overtage lederskabet for noget som helst.

Og står man som fører i en situation hvor man får dén idé i hovedet, så har man kun sig selv at bebrejde, for man har ikke gjort sit job som hundefører godt nok.

 

Når jeg taler om dominans er det ikke ensbetydende med tæsk, prygl, slag, spark, pisk og elektriske stød – jeg tager stor afstand fra fysisk afstraffelse af dyr (og mennesker). Der findes en masse måder, hvorpå man kan udvise dominans. At være dominerende overfor sin hund, kan være en begyndelse til at vise, at man er en naturlig leder.

Hvis du har et behov for at være dominerende, så er du så absolut ikke en naturlig leder, men derimod en meget påtaget leder, der ikke er opgaven voksen.

 

Hvis du er opgaven voksen, spiller dine kort rigtigt, så kommer alt det der reelt menes med ordet "leder", ganske af sig selv. Det er ikke noget man bør søge at påtvinge hunden via diverse "lederskabsøvelser" eller andet overforfortolket bavl.

 

Hvis DU formår at træne hunden efter det niveau hunden i det givne tidspunkt nu engang er på, hvis DU formår at justere træningen således at du aldrig forlanger noget af hunden den endnu ikke kan honorere, hvis DU formår at sætte hunden op til succes, hvis DU formår at være dén der er grundlaget for alt det sjove, alt det positive, alt det der betaler sig, så er DU ganske pr. automatik "lederen".

 

Opnår du dét, så er lysten fra hundens side af på sit højeste, og den vil gå til verdens ende og tilbage igen for dig.

 

 

Du kan givetvis sætte en masse fuldstændig forfejlede fortolkninger ind i det at have og træne hunde, og påtage dig en masse roller der ikke er behov for, tage en masse kampe med hunden, der er fuldstændigt meningsløse og bedre løst på anden vis, og selvfølgelig kan man ved at tillægge hunden en masse intentioner den aldrig har haft, opnå at få en anvendelig jagthund, såvel som en anvendelig familiehund.

 

Det er bevist mange gange.

 

Men du vil opnå hunde der fungerer endnu bedre, og med endnu større lyst, arbejdsvilje, drive og overskud, ved at lade være med at tolke og tænke i de baner, at lade være med at tage de kampe, og istedet bare holde dig til at sætte hunden op til succes. HVER gang.

 

 

 

Og så forstår jeg ikke at du fløjter hunden af i et dæk. Hvad hvis kræet render rundt i en brakmark med højt græs, så kan den jo ikke se dig, og modtage den dirigering der gerne skulle komme lige efter et stopfløjt.

 

Stopfløjtet, korrekt indlært, betyder "stop", og stil dig så du kan se mig. Ikke andet, for alt andet ville være formålsløst og meningsløst.

 

 

 

En jagthund med smerter så store at den viser det, som man så yderligere presser videre iløbet af dagen, burde jagthundeføreren få en kugle for.

 

Naturligvis skal den stadig lystre et stopfløjt, og et hjemkald, begge dele er, korrekt indlært, aldrig et problem, uanset hvad hundens tilstand er. Sidstnævnte er, hvis jagthundeføreren er opgaven voksen, slet ikke noget problem. Hunden vil selv gerne hjem.

 

Men at fortsætte med at anvende en fysisk udkørt hund, eller en hund med smerter så store at den viser det, og ikke umiddelbart vil arbejde mere, er ikke blot moralsk forkasteligt, det er dælme heller ikke god jagt-etik.

Og jeg kan fortælle at de jagter jeg kommer på, dér ville en jagthundefører der gjorde dén slags, blive smidt ud omgående. Uanset om denne havde betalt for en konsortieplads eller ej.

 

 

 

 

 

 

 

Jeg bliver rigtig "øv" når jeg ser en jagthundefører der kører den plade med lederskab og hieraki og hvad har vi. Vågn nu op, for pokker da. Dén "viden" baserer sig på forældede observationer på alt andet end dét man vil tillægge den viden. Heri inkluderet studier på høns.

 

Ja, det fungerer.

Men det fungerer langt fra optimalt, og man ville opnå langt bedre præstationer, på langt bedre præmisser, ved at lade være med bruge de fuldstændigt overfortolkede og fejlfortolkede gamle forældede studier, som grundlag i sin jagthundetræning.

 

Kig nu på hunden istedet for på forkerte fortolkninger og idéer.

 

 

 

Hunden er usikker i en situation, betyder ikke at man skal overtage lederskabet.

 

Det betyder derimod at man ikke har lært hunden at løse opgaven godt nok, og at man i den givne situation, indtil det er ordentligt indlært, liiige må guide hunden videre. Anden skal jo samles op, og vi har ingen anden mulighed lige nu og hér... Men når vi kommer hjem, så må vi tilbage i træningen igen, for vi har simpelthen ikke gjort det godt nok.

 

 

 

 

 

Der er én gylden regel man skal huske på som jagthundefører, som jeg lærte for mange herrens år siden: Man skal aldrig sende hunden på noget, man ikke selv ville være villig til at gøre.

Og ja. Jeg HAR været ude i isbelagte søer, og igennem det tætteste tjørne/brombærkrat på egnen, fordi hunden ganske enkelt ikke kunne mere fysisk en enkelt dag.

 

 

 

 

 

Jeg magter ikke at forstå hvorfor en jagthund pludseligt nægter at udføre sit job, det den er programmeret til at udføre via sine gener hvis den ellers bliver belønnet godt nok for dette og opgaven ikke overstiger hundens evner

Dét undrer også mig.

[Gæst Nivlam]

 

Det korte af det lange imo ér, at i har en hund, hvor i rigtig mange gange overskrider dens grænser. Hvis i på nogen måde skal have dén onde cirkel brudt, handler det om tillid. Tillid til at i IKKE tager dens mad, tillid til at i IKKE tvinger den til at flytte sig osv.

Hunden er usikker på jer, og har ikke tillid til at i ikke vil den noget ondt.

 

I tager en masse kampe med hunden, som hverken er kampene værd, ejhelelr tjener de et formål.

 

Lad hunden være i fred med dens mad. Lad være med at gå hen til den. Lad være med at gøre hele situatiopnen: "mad" til en elelr anden øvelse der skal gøres sådan og sådan.

Lad nu bare den hund spise i fred. Skal i af en elelr anden årsag forbi hunden, så gå forbi den stille og roligt, men lad den for alt i verden være.

 

Hvis hunden ligger i sofaen, så lad den ligge (hvis den må være der) SKal den flytte sig et andet sted hen, så kald den til jer. Lad den vælge at flytte sig, istedet for at kaste jer ud i et slagsmål om at den abre skal ned, og det kan kun gå for stærkt.

 

Personligt sætter jeg mig på gulvet, og lader kræet være i sofaen. SOm regel kravler hunden ned til mig efter ganske kort tid, eller kravler ud på kanten, og smækker hele kraniet på skulderen af mig, efterfulgt af et ørekys..

 

Hvorfor tage en kamp, i gæstesituationen? Hvorfor ikke istedet lære hunden at opholde sig i en kurv e.l. når der er gæster?

 

Jalousi har det absolut intet med at gøre. Den har lært at det betaler sig. ntet andet. Nu skal i så bare lræe den at det betaler sig bedre, hvis den opholder sig i sin kurv. Eller hvad i nu finder på.

 

Det første du skriver med madskålen:

Jeg forstår ikke citatet du henviser til.

Jeg tager absolut ikke mad fra vores hund, jeg sidder med det i skødet mens hans spiser det.

Jeg forstår ikke det som mange mennesker har skrevet med at man skal acceptere det her madaggression. Jeg VIL IKKE have jeg har en hund der er usikker (eller hvad han er), så derfor vil jeg træne det frem at han accepterer mig i nærheden af hans mad. I forhold til hvor vi var da vi startede, er jeg nået et godt stykke vej - ikke hele vejen, men noget af den.

Jeg synes bestemt det tjener et formål at træne tillid med sin hund, og ikke bare lade det stå til. - Jeg synes ikke det er formålsløst som du siger.

Det kan jo heller ikke gå at vi har ham med nogle steder og et barn taber sin mad og så går Malvin til 'angreb'.

 

Med at han ligger i sengen/sofaen: Vi har da ikke 'slagsmål' om vores hund som sådan. Vi vil gerne have at vi kan komme til ham hvis han f.eks. ligger i sofaen, og flytte lidt rundt på ham hvis han fylder, uden han tror vi vil smide ham ned.

Det skal siges han ikke reagerer voldsomt, hvis vi bare sidder og ser fjernsyn, men hvis vi f.eks. skal i seng, og han ligger i sengen, og ikke vil flytte sig, så er det han bliver hysterisk, fordi han ligger varmt og godt.

- Det kan jeg heller ikke bare lade stå til.

Desuden knurrer han også bare man aer ham.

 

Mht. gæster.

Vi forsøger også og bede ham om at ligge i kurven når der kommer gæster, især i starten (så falder han ned), men vi vil gerne have han får noget social kontakt, og det får han ikke meget af når han ligger i kurven.

Samtidig har jeg forklaret i et af mine andre indlæg, at han er meget social og ikke rigtig til at styre når der kommer gæster, fordi han simpelthen elsker det - hvis du så ham, så ville du ikke kunne lade ham ligge i kurven i flere timer - ergo, det er et problem der skal løses.

 

Jeg synes det lyder lidt som lette og konfliktsky løsninger du kommer med, f.eks. at ignorere ham når han spiser.

 

Måske jeg bare har andre forventninger til en hund, end dig.

Men ellers mange tak for dit indlæg, jeg er glad for alle råd der kommer.

 

Nu skal Malvin til dyrlæge hele torsdag og røngtenfotograferes og så ser vi på resultatet

[Gæst milder batmusen]

Det første du skriver med madskålen:

Jeg forstår ikke citatet du henviser til.

Jeg tager absolut ikke mad fra vores hund, jeg sidder med det i skødet mens hans spiser det.

Jeg forstår ikke det som mange mennesker har skrevet med at man skal acceptere det her madaggression. Jeg VIL IKKE have jeg har en hund der er usikker (eller hvad han er), så derfor vil jeg træne det frem at han accepterer mig i nærheden af hans mad. I forhold til hvor vi var da vi startede, er jeg nået et godt stykke vej - ikke hele vejen, men noget af den.

Jeg synes bestemt det tjener et formål at træne tillid med sin hund, og ikke bare lade det stå til. - Jeg synes ikke det er formålsløst som du siger.

Det kan jo heller ikke gå at vi har ham med nogle steder og et barn taber sin mad og så går Malvin til 'angreb'.

 

Med at han ligger i sengen/sofaen: Vi har da ikke 'slagsmål' om vores hund som sådan. Vi vil gerne have at vi kan komme til ham hvis han f.eks. ligger i sofaen, og flytte lidt rundt på ham hvis han fylder, uden han tror vi vil smide ham ned.

Det skal siges han ikke reagerer voldsomt, hvis vi bare sidder og ser fjernsyn, men hvis vi f.eks. skal i seng, og han ligger i sengen, og ikke vil flytte sig, så er det han bliver hysterisk, fordi han ligger varmt og godt.

- Det kan jeg heller ikke bare lade stå til.

Desuden knurrer han også bare man aer ham.

 

Mht. gæster.

Vi forsøger også og bede ham om at ligge i kurven når der kommer gæster, især i starten (så falder han ned), men vi vil gerne have han får noget social kontakt, og det får han ikke meget af når han ligger i kurven.

Samtidig har jeg forklaret i et af mine andre indlæg, at han er meget social og ikke rigtig til at styre når der kommer gæster, fordi han simpelthen elsker det - hvis du så ham, så ville du ikke kunne lade ham ligge i kurven i flere timer - ergo, det er et problem der skal løses.

 

Jeg synes det lyder lidt som lette og konfliktsky løsninger du kommer med, f.eks. at ignorere ham når han spiser.

 

Måske jeg bare har andre forventninger til en hund, end dig.

Men ellers mange tak for dit indlæg, jeg er glad for alle råd der kommer.

 

Nu skal Malvin til dyrlæge hele torsdag og røngtenfotograferes og så ser vi på resultatet

 

synes det lyder som en meget foruroliget hund i har fået jer der en hund som konstant er på vagt jeg forstår godt i ikke viæ den slags reaktion

 

jeg havde bestemt ikke tolereret denne opførsel i mit hjem

[DKWiechert]

Det første du skriver med madskålen:

Jeg forstår ikke citatet du henviser til.

'

Jeg citerede dit indlæg. Du skrev det, hvis ikke du kan forstå dét, så har jeg vist slet ingen chance for at forstå det :blink:

 

Jeg tager absolut ikke mad fra vores hund, jeg sidder med det i skødet mens hans spiser det.

Det siger jeg helelr ikke du gør.

 

Jeg forstår ikke det som mange mennesker har skrevet med at man skal acceptere det her madaggression.

DU skal helelr ikke acceptere madaggression.

 

Men du er dælme nødt til at lade være med at fremprovokere den

 

Jeg VIL IKKE have jeg har en hund der er usikker (eller hvad han er), så derfor vil jeg træne det frem at han accepterer mig i nærheden af hans mad. I forhold til hvor vi var da vi startede, er jeg nået et godt stykke vej - ikke hele vejen, men noget af den.

Naturligvis. Ingen ønsker vel en usikker hund.

Men at overskride hundens grænser gang på gang, fremavler ikke accept. Det fremavler mistillid.

 

Tilliden til jer, kommer af sig selv, når hunden har fundet ud af, at i IKKE tager noget fra den. At i, selvom i går forbi, faktisk IKKE standser op og går hen til den. I går bare forbi.

På sigt, vil i opdage at hunden faktisk begynder at være ligeglad med om i er der eller ej.

 

For mere uddybende forkalringer, har MK101 skrevet nogle gode indlæg med konkrete måder at arbejde med dét her på.

 

Jeg synes bestemt det tjener et formål at træne tillid med sin hund, og ikke bare lade det stå til. - Jeg synes ikke det er formålsløst som du siger.

IMO kan man ikke træne tillid med en hund.

 

Man kan, på sigt, opnå at hunden har tillid til én. Bl.a. ved at man IKKE overskrider hundens grænser gang på gang.

 

Det kan jo heller ikke gå at vi har ham med nogle steder og et barn taber sin mad og så går Malvin til 'angreb'.

Den slags skal læres, og den slags tager nu engang noget tid.

 

Og skulle en sådan situation opstå, så er det givetvis ikke hunden der har fejlet. Den kender ikke andet, end at man ikke kan stole på at det mad der lander ved den, rent faktisk er dens.

 

Og hvis du mener dén adfærd du har beskrevet er et voldsomt problem, så kan jeg forsikre dig om at det er det så absolut ikke. Både jeg selv og min søster har haft hunde med væsentligt mere problematisk adfærd. Herunder også ekstrem madaggression.

Min søsters plejehund er nu i en familie med en baby, og kan uden videre acceptere at baby sidder med lækre ting på gulvet. Slikker endda kun krummerne op, der tabes.

 

Men igen: Det kræver at man undlader at "tage en kamp" med hunden. At man ikke konstant overtræder hundens grænser.

Tager man kampen, er der kun én ting på spil: Tilliden. Og uanset hvordan kampen falder ud, så mister man tillidsforholdet.

 

Med at han ligger i sengen/sofaen: Vi har da ikke 'slagsmål' om vores hund som sådan. Vi vil gerne have at vi kan komme til ham hvis han f.eks. ligger i sofaen, og flytte lidt rundt på ham hvis han fylder, uden han tror vi vil smide ham ned.

Det skal siges han ikke reagerer voldsomt, hvis vi bare sidder og ser fjernsyn, men hvis vi f.eks. skal i seng, og han ligger i sengen, og ikke vil flytte sig, så er det han bliver hysterisk, fordi han ligger varmt og godt.

- Det kan jeg heller ikke bare lade stå til.

Så kald ham ned. Tilbyd ham noget andet, der er bedre. Og glem den undskyldning der sikkert kommer med at det har man prøvet osv. Hvis man har, så har man ikke prøvet godt nok, konsekvent nok eller lignende.

 

Desuden knurrer han også bare man aer ham.

Kunne det tænkes han bare ikke vil have kontakt? Det er ihvertfald et tydeligt tegn på at han ikke har tillid til jer, og at han egentlig ikke vælger jer til.

Mht. gæster.

Vi forsøger også og bede ham om at ligge i kurven når der kommer gæster, især i starten (så falder han ned), men vi vil gerne have han får noget social kontakt, og det får han ikke meget af når han ligger i kurven.

Nej. Jeg kan også godt se at det er meget bedre at fremprovokere de situationer hvor det går galt.

 

Lad ham dog ligge i den kurv og kede sig. Ihvertfald

 

Samtidig har jeg forklaret i et af mine andre indlæg, at han er meget social og ikke rigtig til at styre når der kommer gæster, fordi han simpelthen elsker det - hvis du så ham, så ville du ikke kunne lade ham ligge i kurven i flere timer - ergo, det er et problem der skal løses.

Jeg tror du fejltolker en situation. Den adfærd du beskriver ifm. gæster er ikke fordi han er social, men derimod fordi han slet ikke kan magte opgaven. Det er for meget for ham, på én gang. Og det bliver en kamp mellem jer og hunden, istedet for en succes.

 

Problemet løses kun ved at lære hunden at være rolig når der er gæster.

Det betyder bl.a. at er der det mindste tegn på at han er ved at køre op, så ryger han i kurven. Og ikke 10 minutter eller sådan noget tidsbaseret pjatværk.

Han ryger i kurven, til han er faldet i søvn. Når hunden falder i søvn (eller er tæt ved at falde i søvn) er det et tegn på at hunden er rolig, at stresshormoner mv. er ude af kroppen igen.

Og ja. SÅ kan hunden få fri.

Om det tager 5 minutter, eller 5 timer, er fuldstændig ligegyldigt. Det tager den tid det tager.

 

Jeg synes det lyder lidt som lette og konfliktsky løsninger du kommer med, f.eks. at ignorere ham når han spiser.

SÅ kender du mig ikke. Jeg har altid haft omplaceringshunde i huset. Ja jeg har faktisk aldrig haft andet. Flere af disse med enddog store adfærdsproblemer, grundet tidligere familiers fuldstændig forfejlede og fejltolkede behandling og håndtering af hunden.

Disse hunde har jeg sidenhen haft med mig alle steder, til spejder, på vandreture, på jagt mv.

 

På trods af tidligere aggresionsproblemer mv. er der ikke én af disse hunde jeg efter ganske kort tids arbejde med hunden, ikke ville have taget med ud på en spejdertur med masser af børn.

 

Det har intet med konfliktsky at gøre. Tværtom. Det drejer sig om at få vundet tilliden, istedet for at tage en kamp.

[Gæst Nivlam]

Hvis jeg ikke må fremprovokere at han er madaggressiv, så kan jeg heller ikke træne at han har tillid til mig. - Det er næsten det samme som at sige: "Ignorer problemet".

 

Vi har fået nøjagtig det modsatte af vide end det du fortæller os, med at skulle gå forbi ham, når han spiser.

Vi har fået af vide af dyrlæger, mv. at man skal give ham maden (f.eks. sidde med det i skødet), og herved lærer han at maden kommer fra os, og at vi generelt vil ham det godt. Det er også noget du vil kunne finde på mange officielle sider, f.eks. her:

netdyredoktor - Aflæring af madforsvar

 

"Og hvis du mener dén adfærd du har beskrevet er et voldsomt problem, så kan jeg forsikre dig om at det er det så absolut ikke. Både jeg selv og min søster har haft hunde med væsentligt mere problematisk adfærd. Herunder også ekstrem madaggression.

Min søsters plejehund er nu i en familie med en baby, og kan uden videre acceptere at baby sidder med lækre ting på gulvet. Slikker endda kun krummerne op, der tabes."

 

Se der er forskellen på dig og mig.

Jeg ser min hunds adfærd som et meget stort problem, og jeg behøver ikke vide der er hunde der er værre. Det overbeviser bestemt ikke mig om at min hund er problemfri, eller kun har et lille problem.

Desuden kunne jeg heller ikke klare at sende en hund ud der har haft problemer, til et sted med en baby.

Jeg ved godt man kan løse problemer, men det kan jo ligeså godt 'slå klik' for den, og jeg ville tro chancen var større med en sådan hund.

Med det her har jeg sikkert ikke ret, men det er bare hvad jeg ville tro :hmm:

 

Selvfølgelig kan du træne tillid med din hund - det gør du jo hver eneste gang du henvender dig til hunden. - Men ja, det tager tid.

 

Jeg vil desuden også gerne bare kunne sige til min hund: lig dig i kurven og bliv der, men den type hundeejer er jeg ikke, det er ikke noget jeg tror på.

Han kommer i kurven til at starte med når der kommer gæster, og så er han rolig resten af tiden, med mindre vores gæster 'hidser ham op' til leg.

 

Men altså. Jeg ved godt vi har forskellige syn på det, og måske taler vi bare forbi hinanden, det ved jeg ikke.

Men vi er jo i gang med at finde ud af hvad han måske fejler, og hvad vi sikkert fejler :5up:

[DKWiechert]

Hvis jeg ikke må fremprovokere at han er madaggressiv, så kan jeg heller ikke træne at han har tillid til mig.

Selvfølgelig kan du dét.

Du får ikke mere tillid puttet ind i en hund, ved at gå ind i en kamp med den, ved at fremprovokere en situation hverken den eller du kan magte...... endnu.

 

Vi har fået nøjagtig det modsatte af vide end det du fortæller os, med at skulle gå forbi ham, når han spiser.

Så læser du ikke hvad jeg skriver.

Prøv igen.

 

Jeg skrev, at man skal lade den hund spise i fred. Og skal man endelig gå forbi kræet, så gå forbi den, istedet for at starte med liiige at skulle stoppe op, liste hen til hunden og hvad man elelrs kan finde på.

 

På sigt lærer hunden, at i slet ikk eer interesseret i dens mad. AT den sagtens kan have det i fred. På sigt vil det også betyde at hunden stoler på at i ikke tager dens mad fra den, osv Og det betyder bl.a. at hunden helelr ikke vil have det forsvar af dens madskål som den har nu.

 

Men at presse på, og fortsætte med at fremprovokere de situationer gavner absolut ingenting. Det skader kun forholdet.

 

Vi har fået af vide af dyrlæger, mv. at man skal give ham maden (f.eks. sidde med det i skødet), og herved lærer han at maden kommer fra os, og at vi generelt vil ham det godt. Det er også noget du vil kunne finde på mange officielle sider, f.eks. her:

netdyredoktor - Aflæring af madforsvar

Jaja... Jeg kan også finde andre ting på nettet.

Dyrlæger er der ingen fornuftige mennesker, der rent faktisk ved hvad de gør, der ville anbefale at bruge som rådgivere indenfor dén slags. Dyrlæger tager sig af fysikken. Og det burde de holde sig til.

 

Se der er forskellen på dig og mig.

Jeg ser min hunds adfærd som et meget stort problem, og jeg behøver ikke vide der er hunde der er værre. Det overbeviser bestemt ikke mig om at min hund er problemfri, eller kun har et lille problem.

Desuden kunne jeg heller ikke klare at sende en hund ud der har haft problemer, til et sted med en baby.

Hunden var i pleje. EN reddet hund, der skulle i pleje, indtil den var fedet op, og adfærden/problemerne kortlagt.

Denne hund er nu røget ud i et hjem, hvor damen i huset arbejder med SAR, med en dogo argentino.

Hun har så nu fået en baby oveni.

 

Jeg ved godt man kan løse problemer, men det kan jo ligeså godt 'slå klik' for den, og jeg ville tro chancen var større med en sådan hund.

Med det her har jeg sikkert ikke ret, men det er bare hvad jeg ville tro :hmm:

DU har ikke ret. Det kan slå klik for enhver hund, hvis man som hundefører ikke magter opgaven.

 

Selvfølgelig kan du træne tillid med din hund - det gør du jo hver eneste gang du henvender dig til hunden. - Men ja, det tager tid.

Næh, det gør du nu ikke imo.

 

Jeg vil desuden også gerne bare kunne sige til min hund: lig dig i kurven og bliv der, men den type hundeejer er jeg ikke, det er ikke noget jeg tror på.

Han kommer i kurven til at starte med når der kommer gæster, og så er han rolig resten af tiden, med mindre vores gæster 'hidser ham op' til leg.

Det er jo så bare ikke den adfærd du beskriver.

[Gæst Nivlam]

Tak fordi du gad svare på mit indlæg.

Vi har tydelig forskellige holdninger til det her spørgsmål, beklager, men jeg fortrækker og holde mig til de kilder jeg har, frem for kun dig.

Jeg føler mig talt ned til, så jeg vil gerne have mig frabedt du skriver flere indlæg i denne tråd.

[bernerazuro]

Hvis jeg ikke må fremprovokere at han er madaggressiv, så kan jeg heller ikke træne at han har tillid til mig. - Det er næsten det samme som at sige: "Ignorer problemet".

 

Hvis du når ud på det punkt, hvor din hunden knurrer, så har du overskredet grænsen - og så har han mistet tilliden til dig yderligere

 

Det gælder om ikke at nå til det punkt, men kun bevæge sig nogle punkter før. Så vænner hunden sig til det, fordi den hver gang ikke når at hidse sig op. Stille og roligt kan man så sænke grænsen, så den ender ligesom den hund, DKWiechert omtaler, som, så vidt jeg har forstået, slet ikke forsvarer sin mad længere

 

Prøv at overvej situationen, som var den fra din side. En person, som du overhovedet ikke stoler på, bevæger sin hånd hen i nærheden af din pung og overskrider din grænse for, hvor meget du tolererer. Du stirrer meget bevidst på hånden (hunden stirrer) og vedkommende fjerner da også hånden, da denne bliver bevidst om dit blik. Fik du øget tilliden til vedkommende? Vil du lade vedkommendes hånd nærme sig yderligere næste gang? Nææh, egentlig ikke, vel? :blink: Næste gang stirrer du knap så lang tid, når hånden nærmer sig, hvorefter du bevæger dig skridtet videre og siger "skrid!" (her knurrer hunden) til vedkommende.

 

Gang på gang er du faktisk blevet bekræftiget i, at vedkommende er fuldstændig utroværdig og kun ude efter din pung!

 

Hvis vedkommende derimod bare blev ude i udkanten af din reaktionsgrænse, så ville du stille og roligt tillade, at vedkommende kom nærmere.

 

Hunde fungerer ikke så forfærdeligt anderledes på dette punkt

 

Selvfølgelig kan du træne tillid med din hund - det gør du jo hver eneste gang du henvender dig til hunden. - Men ja, det tager tid.

 

Jeg vil desuden også gerne bare kunne sige til min hund: lig dig i kurven og bliv der, men den type hundeejer er jeg ikke, det er ikke noget jeg tror på.

Han kommer i kurven til at starte med når der kommer gæster, og så er han rolig resten af tiden, med mindre vores gæster 'hidser ham op' til leg.

 

Når din hund begynder at hidse sig op og du ikke bryder dig om kurve-princippet - kan du så ikke tage ham i line i stedet?

 

Det gør jeg med Møffe og det har virket (eller rettere, jeg har taget ham i halsbånd). Når Møffe er kammet over (vi har haft nogle problemer med, at han ikke selv kunne falde til ro grundet stress), så gav jeg ham halsbånd på og satte mig med ham. Jeg gav ikke slip, førend han faldt til ro. Sad på gulvet med min moster og onkel på besøg for lidt over en måned siden og brugte næsten en halv time på bare at side og få ham til at falde til ro. Jeg var rolig, holdt bare fast i halsbåndet konsekvent. Talte ikke så meget, men når jeg gjorde, var det med beroligende stemme. På den måde har han lært, at man ikke absolut skal stresse op over både det ene og det andet og falder i dag faktisk imponerende hurtigt til ro - af sig selv! Og hvis det endelig skulle volde problemer, så skal han bare have halsbånd på, så lægger han sig ned og sover :5up: Selvfølgelig er det ikke nok, at det er sket én gang og man skal selvfølgelig ikke bare bruge det hver gang, hunden rykker med en tå :blink:

 

Husk altid på, at forlader en hund en situation i stresset tilstand, så er det omtrent sådan den modtager situationen næste gang! Og jo flere gange det sker, jo værre og sværrere bliver det at komme ud af - for det bliver stille og roligt en kraftigt indarbejdet vane :blink:

 

Når gæsterne ankommer, så vil jeg råde dig til at have ham i line. Det giver både dig og gæsterne en ekstra tryghed. Og så kan du stoppe ham, hvis du ikke formår at aflede ham, inden det går galt. Hold hans opmærksomhed og ros ham for rolig adfærd Men husk, ro på og må du sidde med ham i entreen et stykke tid, so be it. Og han må kun hilse på gæsterne, hvis han forholder sig roligt.

 

Sådan ville jeg nogenlunde omtrent gribe problemstillingen an

[Aussiepower!]

Tak fordi du gad svare på mit indlæg.

Vi har tydelig forskellige holdninger til det her spørgsmål, beklager, men jeg fortrækker og holde mig til de kilder jeg har, frem for kun dig.

Jeg føler mig talt ned til, så jeg vil gerne have mig frabedt du skriver flere indlæg i denne tråd.

 

Jeg er ganske enig med DKWiechert -og kan nu heller ikke rigtig se hvor han taler ned til dig? Men det er måske bare et spørgsmål om at kende hans skrivestil :blink:

 

Og Bernerazuro forklare det super fint her:

 

Hvis du når ud på det punkt, hvor din hunden knurrer, så har du overskredet grænsen - og så har han mistet tilliden til dig yderligere

 

Det gælder om ikke at nå til det punkt, men kun bevæge sig nogle punkter før. Så vænner hunden sig til det, fordi den hver gang ikke når at hidse sig op. Stille og roligt kan man så sænke grænsen, så den ender ligesom den hund, DKWiechert omtaler, som, så vidt jeg har forstået, slet ikke forsvarer sin mad længere

 

Prøv at overvej situationen, som var den fra din side. En person, som du overhovedet ikke stoler på, bevæger sin hånd hen i nærheden af din pung og overskrider din grænse for, hvor meget du tolererer. Du stirrer meget bevidst på hånden (hunden stirrer) og vedkommende fjerner da også hånden, da denne bliver bevidst om dit blik. Fik du øget tilliden til vedkommende? Vil du lade vedkommendes hånd nærme sig yderligere næste gang? Nææh, egentlig ikke, vel? :blink: Næste gang stirrer du knap så lang tid, når hånden nærmer sig, hvorefter du bevæger dig skridtet videre og siger "skrid!" (her knurrer hunden) til vedkommende.

 

Gang på gang er du faktisk blevet bekræftiget i, at vedkommende er fuldstændig utroværdig og kun ude efter din pung!

 

Hvis vedkommende derimod bare blev ude i udkanten af din reaktionsgrænse, så ville du stille og roligt tillade, at vedkommende kom nærmere.

 

Hunde fungerer ikke så forfærdeligt anderledes på dette punkt

[Nollike]

Tak fordi du gad svare på mit indlæg.

Vi har tydelig forskellige holdninger til det her spørgsmål, beklager, men jeg fortrækker og holde mig til de kilder jeg har, frem for kun dig.

Jeg føler mig talt ned til, så jeg vil gerne have mig frabedt du skriver flere indlæg i denne tråd.

 

Jeg tror at du skal prøve at læse hvad Wiechert skriver i stedet for at gå i forsvarsposition, for det er faktisk ret fornuftigt :5up: Og vi der kender ham, kan fortælle at det faktisk er skrevet i et ret pænt sprog, det kunne have været meget værre :slem:

 

Med fare for selv at være provokerende og blive bedt om at holde mig fra tråden, så kunne jeg da godt tænke mig at vide, hvorfor du har lavet denne tråd (og stadig har problemerne) hvis dine "kilder" er gode nok? :hmm: