Fejl vi har begået

[Amocca]

Jeg smider denne tråd i adfærd, selvom den måske også kunne have hørt til under træning.... men det jeg søger er historier om fejl vi har begået, som har resulteret i uheldig adfærd... ikke så meget trænings-brølere som fx at lære sin hund at bukke først hver gang hun skal dække men nærmere fejl som fx at børn er farlige...

 

Jeg begik jo den kollosale fejl med Karla, at jeg ikke fik hende socialiseret ordentligt på børn da hun var lille. Og som hun blev mere usikker blev jeg mere anspændt hver gang der var børn til stede - og så kører møllen jo :stupid:

 

Jeg har prøvet at afhjælpe det via positive associationer - guf i hovedet hver gang et barn ses i horisonten, men uden den vilde success. Jeg er nu igang med en lidt mere "upædagogisk" fremgangsmåde, hvor jeg prøver at vænne hende til "upassende" adfærd...

 

Dvs. at jeg læner mig henover hende, jeg hopper pludseligt ved siden af hende, laver vilde armbevægelser, rækker nedover hende og tager fat i hende osv.

Hun er rimeligt kold i motoren over disse tiltag, da jeg jo egentlig lige fra hun var lille har trænet at "overskride hendes grænser"... Men netop fordi hun var så ligeglad, var jeg meget i tvivl om, hvorvidt det overhovdet virkede, men gårsdagens seance med fætter Jakob ser ud til at vise, at det evt. faktisk kunne virke...

 

Han er på INGEN måder et roligt barn - og griber pludseligt ud efter hende, skriger meget højt og giver sig til at råbe og den slags - en adfærd jeg personligt selv finder enormt belastende ved ham... men min lille hund hun tog det bare så pænt!

 

Har du begået brølere, med denne eller tidligere hunde, som du har måtte betale for - i blod sved og tårer - efterfølgende? og hvsi du har, lykkedes det dig så at ændre adfærden igen? og hvordan trænede du det?

[Tonks]

Jeg fortryder at jeg ikke har trænet med Izzie omkring katte, fugle og andre dyr - at de ikke er farlige og ikke skal gøes af

 

Ved ikke hvordan jeg skulle have håndteret det jeg VED bare at jeg har håndteret det forkert!

 

Jeg har også begået den fejl at belønne hende (ubevidst) ved at gå hen mod de mennesker og dyr hun har gøet af fordi hun ville snakke. Det gør bare at hun tror at det er sådan hun får hvad hun vil have :stupid:

 

Har ingen løsninger...for har endnu ikke fundet dem

[PinPoynter]

F¢r jeg fik Indy var rigtig meget at mit gåen med Akita, fordi vi skulle et sted hen. Det var fint og hun kunne sagtens gå fremad i et godt tempo uden stress og jag. Da jeg så fik Indy, fik jeg på en eller anden måde lært hende, at det at gå bet¢d at hun skulle gå frisk fremad ved siden af Akita... Se nu, med en rolig og enormt klog akita blanding er den slags ikke et problem, men med en lille belgier betyder det jo at en gåtur betyder fremad fremad fremad fremad fremad fremad fremad fremad uden at kunne tage den med ro, snuse til vejkanten etc Det har jeg bitterligt fortrudt mange gange! Går jeg med hende alene trasker hun roligt ved siden af mig, men sammen med en anden hund er hun meget fremads¢gende.

Jeg har arbedjet meget med det, og det er blevet meget bedre. Faktisk virker hun meget rolig sammen med Charles :5up:

Man er jo n¢d til at lave fejl for at blive klogere

[Gæst Miss_menelli]

Uha... Ja vi har lavet riiiiigtig mange fejl.

 

Den største var nok, at vi ikke gav Bamse tid nok, til at lære os og kende og få tillid til os, før vi begyndte at tage ham med forskellige steder hen.

 

Det gav nogle problemer med at han blev endnu mere usikker, end der var nødvendigt i nye situationer, da han jo ikke vidste at hans nye mor og far ville passe på ham.

 

Vi har heller ikke være gode nok til at være konsekvente med én træningsmetode.

I starten prøvede vi os meget frem, for vi vidste jo ikke bedre, og gav så op efter et par uger, og prøvede noget nyt - Resultat, en snot forvirret hund.

Især mht. hans egetkønsagressioner, har vi været ude på dybt vand nogle gange, og har prøvet alt muligt forskelligt der ikke virkede.

Det virkede først da vi valgte én metode, holdt os til den, og ikke forventede fremskridt på nogle uger.

 

Vi over-aktiverede ham fysisk i starten, da vi ikke anede nok om mental aktivering, og hans behov for dette, da han behov bestemt ikke er de samme som vores gamle kleiner münsterländers.

Igen - Vi vidste ikke bedre.

 

Men HF, vores træner og en adfærdsbehandler, der kunne uddybe og forklare tingene for os, fik os heldigvis på rette spor inden vi kom for godt ind i kedelige rutiner.

 

Det har da krævet mange timers læsning, træning og revurdering af hvordan vi havde forventet at ville holde hund - Men det har været det hele værd, og jeg vil vove den påstand, at vi nu har en ganske alm. og godt fungerende hund, på trods af vores begynderfejl :blink:

[Zaz-zaz]

Med Bassen synes jeg ikke, at vi har begået nogle fejl (det lyder ad helvede til at sige sådan) for vi har jo haft det hele HF og et tons trænere und so fort i baghånden til at hindre os i at opdrage hunden, som vi troede, hunde skulle opdrages.

 

Med Bassens to forgængere er det en anden sag. Der er det sandsynligvis fejl på fejl i evigheders evighed. Fuldstændig vanvittigt, at de to kræ lod til at holde af os på tværs og på trods. Det siger så en del om hunde som sådan...

[Gæst Tmoa]

:damn:Hmmm...nævn en fejl med Ronja og vi har helt sikkert begået den....det er vors første hund...udover dem jeg havde som barn.

Vi har aldrig slået hende eller noget i den stil eller puttet hendes snude nes i hendes afføring.

Men udover det er jeg skam ikke helt sikker p vi har gjort det efter bogen, men hun elsker os overalt på jorden, dyr er jo taknemlige:lol:

Som i kan læse i "bidder i vægge osv".... såhar hun for vane at ødelægge når vi ikke er hjemme....vores alene hjemme træning var vist ikke optimal...

Vores første tif med hende fra 13 uger og frem var det vist for meget drøn på....ville helt sikkert gerne lave den tid om...

[Gæst The dogfather]

Niks...jeg er fejlfri...

 

Pjat...jeg har nok begået op til flere fejl, men kan ikke lige komme på nogen...hehe

[Lonny]

Jeg må indrømme at den/de største fejl jeg har begået er ikke at lytte til min egen mavefornemmelse, ikke at sige nej når en træner har forsøgt at presse mig til noget jeg ikke følte var rigtig, ikke at insisterer overfor dyrlægen at min hund var syg, når jeg nu havde fornemmelsen af at den var syg, ikke at sige ordentlig fra når jeg følte at min hunds grænser blev overskredet af ellers velmenende sjæle...

 

Så er der noget jeg har lært, så er det at min mavefornemmelse ALTID har ret, og handle derefter! Så jeg har nok lært at være lidt mindre konfliktsky, fordi at det er gået op for mig hvor stor en negativ indflydelse det har på min hunds liv, når bedrevidende autoriteter insisterer på at kende min hund bedre end jeg gør...

[Stjernetosse]

Jeg har begået fejl med Oscar, der har resulteret i at han er usikker overfor hunde med meget pels, især i ansigtet. Samt at store mænd ligeledes gør ham usikker. Vi havde nogle ærgerlige oplevelser da han var lille og jeg har ikke været god nok til at træne det ordentlig væk.

 

Svea synes jeg ikke jeg har begået nogle fejl ved - måske ikke at lade hende møde nok store hunde der er søde, men så alligevel er det ikke noget problem. Hun kan godt være lidt forsigtig til at starte med, men tør så op derefter - Eller semi, bare spørg Lexus (som hun forhåbentlig snart skal møde igen). Derudover kan jeg godt blive lidt sur på mig selv når hun voldgøer når vi er ude at gå tur, fordi der i det fjerne kommer en eller anden hund. Hun er ikke sur eller noget, hun larmer bare... Jeg burde have været bedre til at stoppe hende og vænne hende af med det da hun var yngre...

[Gæst Pia J]

vi har lavet mange fejl rigtig mange :damn: men den største var nok at høre og bruge en masse råd som alt i en strittede imod, men fordi vi ikke vidste bedre, og tænkte jamen de må jo vide det ja så lyttede vi men nu er jeg så der hvor jeg siger at jeg kender min hund bedst og ved hvad han kan klare og hvordan han kan klare tingende, ja det giver så nogle rullende øjne, og diskutioner, og nedladende bemærkninger om Zacko og så vel også mig, men jeg ved bare at jeg er nødtil at lytte til Zacko og min egen sunde fornuft mere end alt andet. :blink:

[guanomo]

ikke at have sat os ind i hvad der kan kræves af en når man overtager en genbrugshund, for man får ikke en "færdigpakke". :stupid:

 

men direkte uønsket adfærd, måske når man får ros på det forkerte tidspunkt ved hundemøder.

[Gæst Lusen]

Min største fejl med mine 4 tøser var at jeg i starten havde den tåbelige ide at når de indbyrdes tog en konflikt... så skulle de nok klare det selv !!

 

Nej.. det skulle de ikke... jeg måtte lære at være den der satte mig imellem og på rolig vis kontrolere konflikten inden den opstod. I starten var det svært for man skal være på 110% af tiden og man skal være opmærksom på alle signaler.

Suzi og Pomkin har taget store ture, heldigvis uden alvorlige bid og skader. Men det var meget belastende at finde ud af at jeg bar fejlen for at mine tæver på et tidspunkt ikke kunne klare synet af hinanden når jeg var tilstede... når de var selv skete der aldrig noget... men når de skulle kæmpe om pladsen ved min side kunne der opstå kampe og ofte meget voldsomme.

Jeg væbnede mig med stor tåmodighed, lærte mig selv at min stemme kunne komme meget dybt ned og lyde meget voldsomt når der skulle siges NEJ. Jeg måtte lære mig hundes kropsprog (ikke kun haleføring og lyde) og på denne måde gribe ind overfor dem hver gang der var noget under optræk...

Idag trives de fint sammen og de små gnidninger der stadig kan forkomme tages i opløbet med ophøjet ro. før var det 1 til 2 gange i døgnet.. nu er der 3 til 4 mdr imellem et "knurrr" eller en markering.. nu er det blot mig der markere og så er der igen ro.

 

Nååå jo så er der fejlen med at der kommer gæster.... kan ikke få dem til holde mund og springe op... :damn: har forsøgt at få dem i ro men det er dælme svært når der er hele 4 springbønner !!:blink:

[Petrine]

Synes jo ikke det er en fejl at Petrine hader børn

[Zaz-zaz]

Synes jo ikke det er en fejl at Petrine hader børn

 

Nej da. Hvem gør ikke det ? Nej, det må betegnes som helt naturligt

[Lab-lover]

Jeg fik ikke lært Cody at gå på trapper, da han var mindre og mere medgørelig..

 

Big mistake..

 

Han er stadig meget usikker på trapper, især hvis der er mere end 10 trin..

Har præsteret at bære en 10 mdr's hund ned af trapperne på bornholmerfærgen, hviken resulterede i en forstrakt muskel i balden.

 

Jeg havde ikke lige tænkt på at finde elevatoren :damn:

[Freudika]

Da jeg fik Tulle, var jeg meget opmærksom på, at jeg ikke skulle ha sådan en lille pjevsehund der ikke kunne klare noget som helst - og jeg havde skam også læst, at hvis jeg tog hende op - så ville jeg forstærke hende i, at situationen var farlig ... hvilket resulterede i en overstresset hund der skulle klare alt for mange svære situationer selv

 

Da jeg fik Bella havde jeg jo lært noget andet - hvilket så har resulteret i en noget usikker hund der netop ER blevet forstærket i at verden er farlig

 

Det er nok de største fejl ... Tulle har været ekstremt stresset - og det har jeg arbejdet rigtig meget med - og kan derfor vel også sige, at jeg har lært af min fejl ...

[sonja77]

ikke at have sat os ind i hvad der kan kræves af en når man overtager en genbrugshund, for man får ikke en "færdigpakke". :stupid:

 

Ditto :damn:

 

Nej da. Hvem gør ikke det ? Nej, det må betegnes som helt naturligt

 

Præcis.

[Amocca]

Synes jo ikke det er en fejl at Petrine hader børn

 

nej, men det er lidt uhensigtsmæssigt, hvis der er børn i omgangskredsen

[Gæst mk101]

De fleste fejl har jeg vist lavet med min gamle hund, men hun er bare af en støbning der gør, at hun har klaret alt. Jeg var bestemt ikke god nok til at støtte hende i dumme situationer da hun var yngre, og tror hun havde et par dumme episoder. Men hun har ikke ladet sig mærke af noget. Hun er glad og fro og kan lide alle hunde, undtaget er amstaff lignende hunde. Hvilket skyldes et par dumme køtere (og ejere!) som jeg ikke kunne have gjort noget ved.

 

Så min største fejl var nok at tænke, at nummer to var af samme støbning som nummer et. Hvorfor jeg ikke var god nok til at lade hende møde meget af verden i starten. Tog i sommerhus i Sverige med hende direkte fra opdrætter og var der i to uger inden vi tog tilbage til byen. Og her fik vi så ikke hilst på nok mærkelige ting.

 

Derfor lå der pludselig en bunke arbejde med børn og farlige brandhaner med mere foran os da hun var omkring et år gammel. Heldigvis har der ikke været andet end fremskridt lige siden.

[Freudika]

nej, men det er lidt uhensigtsmæssigt, hvis der er børn i omgangskredsen

 

Det går over stille og roligt ... snart omgås du kun hundemennesker

[Aussiepower!]

Det går over stille og roligt ... snart omgås du kun hundemennesker

 

:5up:

 

 

 

:mrgreen:

[Gæst louise s]

Prøver lige igen efter at have slettet mit 10 km lange indlæg ved en fejl:stupid:

 

Spændende tråd iøvrigt:-D

 

Jeg begik (bl.a.) den fejl at gå tur med hvalpe-Ellie et sted hvor man måtte have hundene løse. Jeg havde hende i snor da området ikke var indhegnet og flere af hundende var absolut ikke hvalpe-venlige:cry:

 

Hun var lidt nervøs ved fremmede hunde til at starte med, men efter disse oplevelser blev hun meget utryg. Jeg er ikke i tvivl om at de bærer en stor del af skylden for hendes utryghed overfor fremmede hunde idag. Og hendes tillid til at jeg passede på hende når vi var ude i den store farlige verden forsvandt også

 

Jeg startede til træning hos en adfærdsbehandler for at få hjælp da hun begyndte at lave udfald og til at starte med gik det ok. Men da hun flere gange oplevede at få fjollede unghunde "i hovedet" under indkaldsøvelser, gik hun fra kun at lave udfald når hundene kom helt tæt på hende til at lave udfald så snart hun kom ud af bilen

 

Nu træner vi et sted hvor hendes grænser bliver respekteret og hun er langsomt ved at få tillid til at jeg passer på hende og til at de andre hunde ikke spiser hende Men det tager tid..

[Aslan]

Jeg vil sige at vi kom for sent i gang med at gå pænt.

 

Gå pænt og slut/nej er de to ting jeg vil vægte højt ved vores næste hund.

[Buju]

Tja, næste gang tror jeg den står på skud/fyrværkeritræning fra start af.

 

Og et lidt bedre indlært 'slip' når hunden på morgenturen lørdag har fået fat i en 'lækker' falafel fra fredag nats festligheder:roll:

[Dorte]

Liva er min første hund, så jeg har sikkert begået en del flere fejl end jeg helt er klar over.

 

Men en af de store er, at Liva er meget knyttet til mig. Det er naturligvis svært at knytte sig til andre, når vi kun er hende og mig (og så katten, men han tæller ikke rigtigt).

 

Det at få en anden til lige at holde hende, mens jeg går, er stort set umuligt = hun vil bare med mig. Det giver så en fantastisk indkald til træning

 

Men hvis man vender den om, så giver den tætte tilknytning en rigtig god kontakt mellem os.