Hop til indhold

Skal hun under kniven ??


Gæst Lusen
 Share

Recommended Posts

Efter at Pomkin har fået ordnet sine tænder og oveni er kommet i løbetid, så er der opstået et problem hende og Suzi imellem.

Pomkin har altid været hys og haft let til knurren (har ALDRIG bidt) men de andre har ligesom båret over med hende og nærmest set den anden vej.

Nu er billedet vendt og hun er begyndt at udfordre Suzi, hun stiller sig nærmest op mod Suzi og forsøger at bestemme hvor Suzi må gå hen. Suzi når en grænse og så ryger hun lige fluks i nakken på Pomkin, som ruskes under højlydt knurren fra begge sider.

Pomkin gir sig ikke, hun sætter et rokokoben i hvert hjørne og står fast som en betonstøtte, der er ingen tvivl om at det er Suzi der er den stærkeste og vi skiller den ad med det samme (heldigvis er de begger af små racer). Men Pomkin kommer igen lige efter, ikke med slagsmål men med provokation så som, at gå mellem Suzi og mig, gå ind foran Suzi og nærmest forfølge Suzi rundt. Dette står på i et par min efter de er blevet skilt ad eller når jeg verbalt har fået dem til at stoppe inden det har udviklet sig til kamp.

De to andre kan fint bryde Pomkins mur og trods hendes knurren kan de få hende til at tø op og begynde at lege, hvorimod Suzi ikke kan komme igennem til hende, forsøger Suzi så går Pomkin i total selvsving med at knurre , bliver stiv, ryster og så kulminere det ved at Suzi løfter sine øre og hale og inden jeg ser mig om er de i totterne på hinanden.

Det er også blevet et problem når en af dem har været med i byen, så er sammenføringen også blevet en tilspidset episode som lettes løses ved at jeg har godbidder i hånden ligeså snart jeg går ind af døren og roser dem til skyerne når de overser hinanden og jeg/de undgår konflikten.

Suzi er 6 år og har været her siden hun var 1 år, hun er steril.

Pomkin er 3 år og har været her sine hun var 9 uger, ikke steril.

Jeg vil IKKE leve med en hund i hvert sit rum.. denne konflikt skal løses, tidligere har der været ”lidt” men dette fik jeg hurtigt under kontrol, dog er det hele kæntret siden Pomkin fik fikset tænder.

Min tanker var at det måske ville hjælpe hvis Pomkin blev stereliseret … men jeg er lidt i 7 sind ??

Søger derfor råd og evt at få fremlangt nogle erfaringer. :cry:

Link til indlæg
Del på andre sites

Nu er jeg jo ikke særlig øvet i at have mere end én hund, så forhåbentlig kommer nogen af dem med mere viden end mig på banen.

 

Min første tanker er, kan Pomkin have ondt efter sin tandbehandling og dermed have behov for at afreagerer på Suzi?

 

Jeg aner ikke om det kan hjælpe at steriliserer Pomkin, måske hvis det handler om at overtage Suzi plads (eller hvad man nu kalder det), men hvis det nu bare er fordi at hun ikke kan lide hende, så tror jeg ikke at det hjælper.

 

Jeg håber virkelig at nogen af dem med erfaring i at have flere tæver sammen, vil melde sig på banen og give dig lidt råd, som jeg desværre nok ikke kan.

Link til indlæg
Del på andre sites

Nu er jeg jo ikke særlig øvet i at have mere end én hund, så forhåbentlig kommer nogen af dem med mere viden end mig på banen.

 

Min første tanker er, kan Pomkin have ondt efter sin tandbehandling og dermed have behov for at afreagerer på Suzi?

 

Jeg aner ikke om det kan hjælpe at steriliserer Pomkin, måske hvis det handler om at overtage Suzi plads (eller hvad man nu kalder det), men hvis det nu bare er fordi at hun ikke kan lide hende, så tror jeg ikke at det hjælper.

 

Jeg håber virkelig at nogen af dem med erfaring i at have flere tæver sammen, vil melde sig på banen og give dig lidt råd, som jeg desværre nok ikke kan.

 

Den med smerter have jeg selv oppe og vende men har slået det hen igen da hun aldrig før har været så aktiv med at gnave ben og rykke/ruske bamser sammen med de andre. Hun er ligeledes også begyndt at knase sine godbidder istedet for blot at sluge dem. Før har hun aldrig taget en pind i haven men nu kan hun finde på at stjæle dem fra Jill og derefter lave dem om til spåner... eller rettere micro fnuller.. så ingen tvivl om at tandsættet nu endelig bliver brugt til fulde.

 

Jeg forstille mig at hun forsøger at "overtage" Suzi´s plads men håbere så at hun ville blive "dæmpet" ved at blive sterelliseret.

 

Suzi og hende kan pludselig lege rigtig sødt sammen og når så man ser at Suzi udviser at det er hende som er førehund, så tilter Pomkin med at knurre og ligesom markere overfor Suzi... og så kommer der en konflikt med lyd på.

 

:confused:

Link til indlæg
Del på andre sites

Hun fik også fjernet nogle ekstra tænder som havde generet hende længe, ikke?

 

Så måske er det den anden vej rundt, hun føler sig pludselig frisk nok til at tage kampen op?

 

Jeg aner som sagt ikke hvad man gør, og de historier jeg har hørt om tæver der ser sig gale på hinanden, de er sjældent endt godt, så jeg håber virkelig at der er nogen andre der kan komme med nogle gode råd.

Link til indlæg
Del på andre sites

vi skiller den ad med det samme

 

Du skal nok vente til klogere har været på banen, min metode er muligvis gammeldags og brutal :oops:

 

Du skal slet ikke nå frem til at skille dem ad, du skal stoppe dem længe før, simpelt forklaret skal det være dig der bestemmer og ikke en af de to, for så er der intet at slås om ;-)

 

Er ikke god til at forklare, jeg mener ikke du skal være alfa / leder / torturbøddel, blot at du bestemmer ALT, og i starten skal der slås hårdt ned på det mindste optræk til ballade (ikke slå tæsk, men et stop, ikke distrahere og belønne med underholdning)

 

Håber det lykkes for dig, har ingen anelse om en sterilisation kan have indflydelse, den begrænsede erfaring jeg har med sterilisation gav ikke de store ændringer i temperamentet.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hun fik også fjernet nogle ekstra tænder som havde generet hende længe, ikke?

 

Så måske er det den anden vej rundt, hun føler sig pludselig frisk nok til at tage kampen op?

 

Jeg aner som sagt ikke hvad man gør, og de historier jeg har hørt om tæver der ser sig gale på hinanden, de er sjældent endt godt, så jeg håber virkelig at der er nogen andre der kan komme med nogle gode råd.

 

Jo dyrlægen opdagede endnu en bræket tand samt to slemme rokketænder som ligeledes også blev fjernet.

 

En tank der slog mig.. de slås ALDRIG når de er selv og ej heller når min mor passer dem, der nøjes Pomkin med at knurre og Suzi ignorere hende blot...

 

Hmm... :hmm: kan det være pga mig de slås ?:cry:

Link til indlæg
Del på andre sites

Du skal nok vente til klogere har været på banen, min metode er muligvis gammeldags og brutal :oops:

 

Du skal slet ikke nå frem til at skille dem ad, du skal stoppe dem længe før, simpelt forklaret skal det være dig der bestemmer og ikke en af de to, for så er der intet at slås om ;-)

 

Er ikke god til at forklare, jeg mener ikke du skal være alfa / leder / torturbøddel, blot at du bestemmer ALT, og i starten skal der slås hårdt ned på det mindste optræk til ballade (ikke slå tæsk, men et stop, ikke distrahere og belønne med underholdning)

 

Håber det lykkes for dig, har ingen anelse om en sterilisation kan have indflydelse, den begrænsede erfaring jeg har med sterilisation gav ikke de store ændringer i temperamentet.

 

Personligt ville jeg gøre på ovenstående måde, og har på et tidligere tidspunkt skrevet det herinde. Men jeg fik at vide at det var en dårlig idé fordi, at på denne måde bliver evt. konflikter kun holdt nede så længe man er i nærheden, og i samme øjeblik man ikke er i nærheden, så vil konflikterne bryde ud, og nu endnu mere intenst fordi de ikke er øvede i at kende hinandens signaler.

Link til indlæg
Del på andre sites

Du skal nok vente til klogere har været på banen, min metode er muligvis gammeldags og brutal :oops:

 

Du skal slet ikke nå frem til at skille dem ad, du skal stoppe dem længe før, simpelt forklaret skal det være dig der bestemmer og ikke en af de to, for så er der intet at slås om ;-)

 

Er ikke god til at forklare, jeg mener ikke du skal være alfa / leder / torturbøddel, blot at du bestemmer ALT, og i starten skal der slås hårdt ned på det mindste optræk til ballade (ikke slå tæsk, men et stop, ikke distrahere og belønne med underholdning)

 

Håber det lykkes for dig, har ingen anelse om en sterilisation kan have indflydelse, den begrænsede erfaring jeg har med sterilisation gav ikke de store ændringer i temperamentet.

 

Hvis jeg blot når op af sofaen inden så kan jeg verbalt nå at stoppe det og de udviser begge respekt for at jeg ikke vil have det, Suzi er dog sødest til at sige "Okay mor så glemmer jeg det" og så logrer hun og trisser med i hælen på mig... hvorimod Pomkin så skal vise sig ved at hun undgik øretæver og valser derfor rundt med høj haleføring og presser SUzi... som heldigvis bruger sin "ingor" knap.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jo dyrlægen opdagede endnu en bræket tand samt to slemme rokketænder som ligeledes også blev fjernet.

 

En tank der slog mig.. de slås ALDRIG når de er selv og ej heller når min mor passer dem, der nøjes Pomkin med at knurre og Suzi ignorere hende blot...

 

Hmm... :hmm: kan det være pga mig de slås ?:cry:

 

Hvis du bliver betragtet som en resourcer der er værd at slås for, så kan det da godt være dig. Men så vil du jo kunne se det ved at de ligesom også prøver at forhindre hinanden i at komme hen til dig, gør de det?

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvis du bliver betragtet som en resourcer der er værd at slås for, så kan det da godt være dig. Men så vil du jo kunne se det ved at de ligesom også prøver at forhindre hinanden i at komme hen til dig, gør de det?

 

Øh... Tjaa.... måske :hmm:

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er jo svært at sige hvorfor de slås, det kan være uorden internt i flokken, eller simpelthen bare dårlig kemi hundene imellem - baseret på at der har været "lidt" tidligere, hælder jeg til det sidste (selvom det er svært at vide når man ikke kender individerne)

 

Er det kemien den er gal med, kommer du hverken frem eller tilbage med sterilisation, desværre :???:

 

Omvendt kan det også handle om "flok fnidder", i og med Pumpkin nu er blevet voksen og skal prøve at udfordre autoriteten, om det kan løses med sterilisation, ved jeg ærligtalt ikke.

 

Bidder de hul når de bliver uvenner? Eller holder de sig til "skæld ud" og markeringer?

 

Uanset ville jeg gå ind og tage styringen med situationen, og formidle til Pumpkin at hendes adfærd ikke er acceptabel, ved fx at gå ind foran hende, sige nej, skubbe hende væk eller hvad du ellers har af grænsesættende signaler.

Jeg brugte meget at bede den konfliktsøgende om at gå væk, ud eller lign. Da det blev værre holdte det op med at fungere, men det hjalp at gå imellem og bede dem om at gøre noget andet - dække dem af eller lign.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er jo svært at sige hvorfor de slås, det kan være uorden internt i flokken, eller simpelthen bare dårlig kemi hundene imellem - baseret på at der har været "lidt" tidligere, hælder jeg til det sidste (selvom det er svært at vide når man ikke kender individerne)

 

Er det kemien den er gal med, kommer du hverken frem eller tilbage med sterilisation, desværre :???:

 

Omvendt kan det også handle om "flok fnidder", i og med Pumpkin nu er blevet voksen og skal prøve at udfordre autoriteten, om det kan løses med sterilisation, ved jeg ærligtalt ikke.

 

Bidder de hul når de bliver uvenner? Eller holder de sig til "skæld ud" og markeringer?

 

Uanset ville jeg gå ind og tage styringen med situationen, og formidle til Pumpkin at hendes adfærd ikke er acceptabel, ved fx at gå ind foran hende, sige nej, skubbe hende væk eller hvad du ellers har af grænsesættende signaler.

Jeg brugte meget at bede den konfliktsøgende om at gå væk, ud eller lign. Da det blev værre holdte det op med at fungere, men det hjalp at gå imellem og bede dem om at gøre noget andet - dække dem af eller lign.

 

Suzi kan få sat små hjørnetand-mærker men der er aldrig blod o.l. Pomkin har en enkel gang sat et mærke i Suzi´s øre.

Jeg går netop imellem dem og presser dem derved fra hinanden, overskrider en grænsen og går frem får den et NEJ, hvilket de udviser respekt for med det samme.. (når jeg står der... ikke hvis jeg er på afstand for så overhøre de det)

Link til indlæg
Del på andre sites

Suzi kan få sat små hjørnetand-mærker men der er aldrig blod o.l. Pomkin har en enkel gang sat et mærke i Suzi´s øre.

Jeg går netop imellem dem og presser dem derved fra hinanden, overskrider en grænsen og går frem får den et NEJ, hvilket de udviser respekt for med det samme.. (når jeg står der... ikke hvis jeg er på afstand for så overhøre de det)

Det er min erfaring at det bliver sværere og sværere at rette op på forholdet, jo flere skader de får lavet på hinanden, så det er godt at høre at de ikke bider for at bide på nuværende tidspunkt.

 

Jeg vil råde dig til at forhindre konflikter hundene imellem inden de overhovedet starter ved at være forudseende, og selvfølgeligt stoppe dem HVER gang der er optræk til noget - hvilket jeg jo kan høre at du allerede gør.

Herudover vil jeg forsøge at skabe aktiviteter de to kunne lave sammen, tage dem ud og gå tur kun de to, træne osv. for både at skabe et styrket sammenhold og genopbygge tilliden.

 

Herudover er jeg desværre blank.

 

Da Stella og Asta stadig delte hjem, gjorde jeg alle de ting og mere til, og det hjalp rigtigt fint på vores situation. Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har fået dem på talefod ovenpå endnu en tur, men på en eller anden måde havnede vi altid ved status quo - nemlig at de hadede hinanden.

Link til indlæg
Del på andre sites

Da Stella og Asta stadig delte hjem, gjorde jeg alle de ting og mere til, og det hjalp rigtigt fint på vores situation. Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har fået dem på talefod ovenpå endnu en tur, men på en eller anden måde havnede vi altid ved status quo - nemlig at de hadede hinanden.

 

Jeg tror faktisk ikke at Suzi hader Pomkin for hun er ret sød ved hende når blot den lille djævel ikke snerre efter hende. Suzi forsøger også at vende det døve øre til og det er kun når Pomkin hæver lydstyrken og bliver koncentreret på Suzi at det går galt. Det er som om Suzi ikke vil finde sig i at blive provokeret af den lille skid. :hmm:

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Klüssendorf

Vi har 6 tæver rendene rundt i huset, men vi er ikke adfærdseksperter, og har derfor heller ikke en god forklaring på, hvorfor dine kommer op at slås.

 

Min umiddelbare tanke er også noget magtkamp et eller andet, eller, at Pomkin føler sig ophøjet over den anden. Jeg synes, at jeg kunne se på din profil, at du har flere hunde. Hvad gør de andre hunde, når de to små slås ?

 

Vores hunde har uden tvivl sit eget hieraki som i første omgang er alders bestemt. Der er en meget rolig tæve på syv år ( vores første hund, Cirkeline), så er der en tæve på 6 år (Berta), der blev købt som legekammerat til den første. Hun er også en meget rolig tæve, men metalt stærk og selvstændig og intelligent. Berta har altid, fra vi fik hende, vist stor respekt for Cirkeline og accepteret hende som Bossen. Hun har set efter, hvad Cirkeline har gjort og lært af hende og det er tiltros for, at Berta meget hurtigt blev Cirkeline overlegent i størrelse og styrke. Og det er uden Cirkeline og Berta har haft nogle magtkampe. Efterfølgene er Idun og Magde kommet til. De er begge 4,5 år og hvalpe af henholdvis Berta og Cirkeline. De to er bare faldet ind i rækken og fået deres rolle i gruppen. Selv da Cirkeline blev steriliseret som 4 årig, tog Berta bare over som Boss uden vi havde en periode med slåskampe.

 

Vi ser ikke noget til hierakiet i det daglige. Vi kan selvfølgeligt se når der bliver delt tyggeben ud, hvem der tager fra hvem og hvem der ikke tør tage fra hvem og så videre, hvor vi går ind og tilbagetager benene, for de hunde, som lige pludselig mangler. Men vi har tydeligt set rollefordelingen, når der er kommet nye hvalpe til og når der har været situationer, hvor der har været optagt til "fare" for gruppen.

 

Når en ny hvalp kommer ind, foregår indlæringen altid ved at de yngste i flokken, der tager sig af den nye hvalp såsom at lære den, hvordan man sopper i vandskålen og ellers passer og leger med den. Mens de ælste og Bossen bevidst overser hvalpen og ellers skælder ud med markeringer, hvis den går over stregen.

 

Men ved "farer" for et medlem i flokken, så står alle parat til at hjælpe. Vi havde på et tidspunkt en episode, hvor en ny hvalp ( købt og indlemmet i flokken ) var alene ude i vores have. Jeg tror nok, at hun var 5 måneder eller der omkring. Vi høre et højt skrig fra hende gennem den åbne dør. Inden vi ser os om og selv når til døren, farer 5 voksne hunde forbi os og ud af døren. Da vi selv når ud i haven, er den lille hvalp allerede tæt bevogtet af Cirkeline, mens de andre hunde farer haven rundt. Det fasinerende er, at de deler sig op i grupper og alle sender med jævne mellemrum et blik mod Berta, som er helt forest. Berta og Idun stå altid helt forest sammen med vores hanhund Kaj på 5 år. Bagerest står Cirkeline med hvalpen og ind i mellem dem står alle andre.

 

Selv om lederrollen er lidt udskældt, så har vi altid stillet os som den ultimative diktator af flokken. Hvad vi siger og gør er lov. Men vi har aldrig forsøgt at modarbejde, det hieraki, som hundene selv har skabt, tvært imod er vi gået ind og underbygget det, ved at vise at, først Cirkeline og sidenhen også Berta, er bossen og ingen anden tæve skal prøve at udfordre dem, for så kommer vi og spiller store. Det vil sige, at hundene foreksempelt altid fik snor på i bestemt rækkefølge og vi sagde altid hej til hundene i en bestemt rækkefølge, når vi kom hjem. Er der en hund som maser sig ind foran, når vi giver snor på en anden, så bliver de bedt om at gå, med et "gå" og så ellers overset til det er deres tur til at få snor på. Eller hvis vi sidder og nusser med en hund, lader vi ikke andre gå i mellem os og den hund, vi giver opmærksomhed. osv.

 

Vores problemer startede, da vi fik vores anden Boston Terrier tæve, Tami som nu er 2,5 år og mentalt meget stærk. Normalt bør en hvalp smide sig for en voksen hund, men det gjorde Tami ikke. Inden for den første time i vores hjem, hvor vi introducerede hende for de andre hunde, en efter en, slikkede hun dem først i mundvigen og farede bagefter i hovedet på dem alle, da de havde snust lidt for længe til hende, efter hendes mening.

 

Da Tami blev 6 måneder og var parat til også at få lidt voksenansvar og derfor også få en rolle i hierakiet, havde vores yngste voksenhund, Tøkk, endnu ikke formået at afrette lille energiske Tami. Tami gik stadig over stregen og blev for voldsom i leg og farede frem mod de andre hunde. Her blev det åbentbart for meget for de voksne hunde, for nu var det ikke kun Tøkk, der afrettede lille Tami. Der kom en kollektiv afrettelse af lille Tami. Selv Cirkeline og Berta, som ellers ikke beskæftigede sig med hvalpe gik ind og rettede på den lille Tami. Hvis hun fik snueden lidt for lang frem, når vi stod samlet, fik hun en markering fra de voksne hunde. Det var både knur og nap i kinden eller over snuden. Når vi sagde nej til Tami, hvis hun foreksempelt bed i ledningen, så stod der lige pludselig et par voksne hunde rund om hende og knuerede, hvis hun lige skulle prøve engang til. Og det hjalp på lille Tami så hun begyndte at sætte farten lidt ned.

 

Nu hvor Tami er blevet voksen respektere hun stadigt hierakiet og ligger også sammen med de andre hunde og bond´er med leg og slik i hoved og ørene, når de ligger sammen i en stor bunke. Hun respektere fint, at Berta er Bossen og forsøger altid at slikke hende i hoved. Men hun er desværre også stadig så mental stærk, at hun ikke længere acceptere skæld ud fra andre hunde. Går hun over nogle af de andre hundes grænser og de begynder at knurre, så knurre hun desværre igen og vis vi ikke træder imellem så har vi en slåskamp. Men her gør vi på samme måde som Lusen gør. Vi træder i mellem, så vi danner en mur, som vi kan bruge til at puffe dem væk fra hinanden, mens vi meget hårdt siger "stop". Når der opstår en egentlig slåskamp, ser vi altid, at de andre hunde, som ikke var med til at starte, går ind i slåskampen på enten Bertas side, hvis Tami er faret i hovdet på hende (det sker heldigvis sjældent) eller på den hunds side, som de andre tror har ret, i den meget korporlige diskussion. Problevet I de, omend sjældne, slåskampe i vores hus, er at Tami kan rent faktisk finde ud af at slås, når hun føler sig trådt over tæerne, og det kan vi selvfølgelig ikke acceptere, da de andre hunden så kan komme alvorligt tilskade. Vi og de andre hunde er heller ikke så hook på, at en så ung Tami skal overtage Boss rollen fremfor Berta. Tami skulle gerne blive lidt ældre og mere moden (rolig) inden hun overtager.

 

Vi foretrækker at Berta bliver på toppen, da hun er mere tolerant både overfor hunde i sin egen flok, men også overfor fremmed hunde, når vi går på gaden og det smitter af på de andre hunde i vores flok. Derfor går vi ind og hjælper flokken, når Tamis temperament løber af med hende, ved at gribe fat i hende og helt fjerne hende til hun er kølet af igen.

 

MEN slåskampe sker sjældent i vores gruppe og når det sker er det ikke kun mellem tæver, for vores flok kan rent faktisk godt lide hinanden og stoler på hinanden, når det virkeligt gælder, som i det ovenstående eksempel med den lille hvalp i haven. Hvalpen var forøvrigt Tøkk. Det er meget tydeligt, når vi alle (hunde og to mennesker) sidder i en dobbeltseng om morgen med morgenmad og hundene pænt sidder og venter på, at de også for lov til at smage mens vi snakker om alt og intet. Eller når vi ser TV og alle forsøger at mase sig ned i sofaen ved siden af hinanden.

 

Hvis Suzi og Pomkin virkelig ikke kan lide hinanden, så ved jeg ikke hvad Lusen stiller op. Den Jack Russel han, der aldrig fik et godt forhold til Lille energiske Tami, havde også så mange andre problemer som gjorde, at vi ikke længere har ham. Jeg har derfor en tendens til at følge Lonnys forslag og sige, at Lusen måske skulle overveje proff. hjælp.

 

( Undskyld det lange indlæg. Jeg håber at det er læseligt og muligt brugbart :genert: )

Link til indlæg
Del på andre sites

( Undskyld det lange indlæg. Jeg håber at det er læseligt og muligt brugbart :genert: )

 

1000 tak, det er MEGET brugbart og jeg må indrømme at det du beskriver ligner mit tilfælde rigtig meget.

Jeg vil i den næste tid studere dem meget nøje og se om jeg kan læse mig mere frem til hvor det går galt.

Jeg tror faktisk at jeg er lidt grund til noget af det (Noget af det) for det er som om de er mere opmærksomme på hinanden når jeg er tilstede.

 

Endnu engang TAK for dit meget beskrivende indlæg... :5up:

 

PS: de to andre er opmærksomme når det sker men blander sig som sådan ikke.. Jill er for ung til at tage del i det og Money er for forsigtig og meget konfliktsky.

Link til indlæg
Del på andre sites

:hmm: troede der var flere end lige mig der har mere end en tæve og de problemer... :megaked:

 

Vi er vel et par stykker ;-)

 

Men jeg udtaler mig efterhånden meget sjældent om det, da det hos mig endte rigtig rigtig grimt=metoderne virkede ikke for os.

 

Vi troede heller aldrig, at Rosie og Mollie ville komme op og slås uden os i nærheden - vi blev meget klogere.

 

Rosie og Mollie begyndte at vise tegn på problemer i maj 2008 med en slåskamp og der fulgte nogle småting op til oktober 2008, hvor de gik på hende meget alvorligt og jeg endte med et meget smertefuldt bidsår i min arm.

 

Kort tid derefter blev Mollie steriliseret....

 

Et år og flere slåskampe senere (bla. en nytårsaften, hvor det gik galt og kostede 3500 for at blive lappet sammen igen på den yngste hund) blev flokken reduceret fra 3 til 2 efter endnu en kamp - denne gang mens vi ikke var hjemme (min mormor var heldigvis).

 

For os hjalp det ikke at sterilisere eller også valgte vi den forkerte hund at sterilisere.

 

Vi så en øgning i voldsomheden for hver kamp/konflikt de røg i, men alligevel mente vi jo, at alt var ok, da Rosie og Mollie kunne ligge og sove sammen og kunne spise ved siden af hinanden = så kunne de jo godt sammen og kunne lide hinanden. Og så på det punkt blev vi klogere og der var det for sent.

 

Og netop min personlige erfaring gør, at jeg helst ikke vil udtale mig alt for meget..... Jeg er for farvet af min egen erfaring og der var både blandet problematisk adfærd hos Mollie og fysisk sygdom hos Rosie ind i billedet.

 

Jeg ville nok vælge at få vurderet hundene af en adfærdsbehandler, inden jeg valgte hvilken hund jeg ville sterilisere og høre hans/hendes vurdering af flokken.

 

Det er altid nemmere for en "fremmede" at se ting i ens flok end en selv, da en selv altid vil have følelser indvolveret.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Klüssendorf
1000 tak, det er MEGET brugbart og jeg må indrømme at det du beskriver ligner mit tilfælde rigtig meget.

Jeg vil i den næste tid studere dem meget nøje og se om jeg kan læse mig mere frem til hvor det går galt.

Jeg tror faktisk at jeg er lidt grund til noget af det (Noget af det) for det er som om de er mere opmærksomme på hinanden når jeg er tilstede.

 

Endnu engang TAK for dit meget beskrivende indlæg... :5up:

 

PS: de to andre er opmærksomme når det sker men blander sig som sådan ikke.. Jill er for ung til at tage del i det og Money er for forsigtig og meget konfliktsky.

 

Selv Tak.

 

Hvis de to andre ikke blander sig fordi de er henholdsvis ung og konfliktsky, så kan det jo meget vel være en magtkamp, som er igang, særligt, hvis de er mere opmærksom på hinanden når du er tilstede.

 

Jeg håber, at du skriver, hvordan det ender med at gå i din lille flok.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har nu 4 tæver gående sammen.

En cocker på snart 10 år.

Hendes kusine på snart 7 år.

En græsk vizhlamix?? på 5 år, steriliseret

En snart 4 årig cocker, datter af hende på snart 10 år+ h3ndes 3 hanhvalpe.

Og en kastreret han på 2 år- græsk bordermix.

Jeg har også tæveproblemer, for grækertæven bryder sig ikke om den tæve, der er datter at alphatæven.Ikke at hun ikke kan slikke den .f.eks i mundvigen, men hun er for obs på den.

Har heldigvis ikke haft kampe med disse 4 tøser.

 

Men førhen fik jeg en smuk tæve, der i 1 1/2 års alderen udfordrede en mild blid og altid sød ældre tæve jeg havde overtaget. Den unge prøvede flere gange at slå den ældre ihjel. Desværre røg mit hjerte af med mig inden dette begyndte, da en søster til den unge kom i vanskeligheder, da ejeren akut døde af cancer.Ingen gad hende for hele kuldet havde HD.

Begge disse unge blev steriliseret da jeg havde en intakt avlshanhund.

Men en dag hvor en anden ungtæve der var yngre kom i løb, så røg disse 2 søskende i totterne for alvor.

Desværre var temperamentet ikke godt , slet ikke til videreformidling, så de måtte væk med den kedelige sprøjte.

 

Jeg ville i dit sted få en dygtig adfærdsperson til at vurderer dem. Det kan væe utroligt svært at vurderer egne hundes adfærd pga følelser.

 

Jeg glemmer da aldrig , at JEG tabte den kamp, fordi jeg ikke kunne styre de tøser.

Link til indlæg
Del på andre sites

Lille opdatering.. Positiv.

 

Pomkin er kommet gennem den del af løbetiden hvor hun bløder og der er faktisk faldet lidt ro i flokken.. Suzi er ikke så ops på hende og Pomkin har i de sidste par dage været meget mere afslappet overfor Suzi´s tilstædeværelse.

Jeg tror jeg vil lade hende stereliseres om et par mdr hvis der forsat er ro og dog stadig se tiden an, Gå imellem, afvise og være førehund som jeg hidtil har gjort.

 

Eneste ændring jeg har lavet er at Suzi og Pomkin ikke på noget tidspunkt har været adskilt, men at alt jeg har fortaget mig med den ene har været i selskab med den anden.

 

Så jeg ser håb og har stadig troen på at vi nok skal få løst dette på fornuftigvis... ;-) og til fordel for alle parter..

 

Vi kæmper videre :5up:

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...